DiscoverTech-Talk
Tech-Talk
Claim Ownership

Tech-Talk

Author: Tech-Talk

Subscribed: 8Played: 42
Share

Description

Tech-Talk er en podcast der handler om den teknologi der omgiver dig i hverdagen. Lars snakker om de konsekvenser som teknologien kan have på din hverdag, giver dig gode råd til og, hvordan du bliver bedre klædt på til at bruge teknologien.



Fra tid til anden springer Lars over og snakker om kommunikation, et emne der bliver stadig mere vigtigt her i disse onlinetider.



Der kommer spændende gæster i studiet, og nogle gange tager Tech-Talk på tur, for at besøger konferencer, messer og udstillinger i hele verden.
38 Episodes
Reverse
Vi er omgivet af gadgets i hverdagen, vi er storforbrugere af elektronik og det er med til at gøre vores hverdag lettere og mere behagelig. Men produktion af elektronik kan være en klimamæssig dyr, ikke mindst jo større og mere avancerede produkterne bliver. Jeg har snakket med Bang & Olufsen om, hvorvidt det er muligt at designe high-end-elektronik og stadig have fokus på klimaet, og måske endda nedbringe klimaaftrykket. I denne udgave af Tech-Talk fortæller Mads Kogsgaard Hansen om, hvordan den danske producent arbejder på at nedbringe deres del af CO2-udledningen og stadig fremstille produkter af høj kvalitet og i deres kendte design.
Internettet er årsag til rigtig meget CO2-udledning. F.eks. mener Forbrugerrådet Tænk, at 2 timers streaming svarer til 12 kilometer i bilen, og Danmarks Naturfredningsforening siger at internettet står for 10% af verdens strømforbrug, og at internettet dermed forurener lige så meget som hele verdens flytrafik. Men spørgsmålet er om internettet kan gå fra at være klimasynder til at være med til at redde vores hårdt prøvede klima. Det snakker jeg med Leif Katsou Oxenløve, professor på DTU, om. Han forsker i teknologier der gør internettet mere effektivt, og han er ikke i tvivl om, at internettet, og tilhørende teknologier, er en del af løsningen og ikke af problemet.
En laptop koster mellem 200 og 500 kg CO2 af fremstille, hvilket svarer til at du kan køre mellem 10.000 og 25.000 km i din (fossildrevne) bil. Samtidig smider vi vores gadgets ud alt for tidligt, og derved skaber vi enorme mængder elektronikaffald – i 2021 producerede vi i Danmark alene 254.934 tons, og det kommer primært fra småelektronik, mobiltelefoner, computere og tv. Men vi kan gøre rigtig meget som forbrugere, ikke mindst beholde vores gadgets et par år længere. Men vi kan også vælge at købe genbrugte, genanvendte eller fornyede produkter (kært barn har mange navne). For at høre mere om netop den type produkter, har jeg snakket med Emma Jefelt, marketingsansvarlig i den danske afdeling af Refurbed. Refurbed har specialiseret sig i at samarbejde med virksomheder der fornyer produkter der tidligere har været ude hos en forbruger. Emma Jefelt fortæller i denne podcast om, hvor meget gadgets belaster miljøet i produktion, hvor meget vi kan spare miljøet for ved i højere grad at købe fornyede produkter og ikke mindst – så fortæller hun at hun håber, at vi fremover bare vælger at beholde vores gadgets længere – det er den bedste måde at nedbringe klimaaftrykket på. Emma Jefelt har mange spændende, og ikke mindst overraskende, pointer i denne podcast, og hun ser en god og positiv udvikling i vores holdning til genbrugte gadgets. Men lyt med her – Emma Jefelt er værd at lytte til.
Vi får alle nyhedsbreve. Nogle har vi selv tilmeldt os fordi vi har interesse i emne, andre får vi tilsendt fordi vi bare ikke kan komme ud af dem, og listen er lang. Men hvad er op og ned i denne verden? Lyt med i denne podcast, hvor Synne og jeg giver vores bud på, hvordan kommunikation, content og gode vaner kan hænge sammen i et nyhedsbrev.
TT0032: Kildekritik

TT0032: Kildekritik

2023-04-2510:44

Det fjerde indslag i denne podcast om kommunikation har fokus på kildekritik. Alt for mange mennesker tror på hvad de læser, og det kaster rigtig meget kommunikativ grus i maskinen. Det giver en udfordring for alt kommunikation, og derfor er det ekstra vigtigt at være helt sikre på, at hvad der bliver sendt ud, faktisk også er sandt. Hvad er din erfaring? Har du også problemer med at tro på, hvad du læser, husker du selv at tjekke det du læser, og kan det du skriver holde til en gang kildekritik?
Den tredje i denne serie om kommunikation handler om, hvorfor det er så vigtigt at adskille salg og marketing fra PR. Det er meget forskellige kommunikationsformer, og det er vigtigt at have fokus på, at PR handler om branding, mens salg og marketing handler om – når ja – salg og reklame. Synne og jeg snakker om de udfordringer og kommer nærmere ind på, hvad man bør gøre, og mere præcist, hvor vigtigt det er at have den adskillelse.
Nummer to i rækken af vores podcasts om kommunikation skal handle om indholdet i, det vi kommunikerer. Tid er en knap ressource. Derfor er vi alle sammen utroligt selektive omkring, hvad vi gider bruge tid på at læse, se eller høre. Selvom du har valgt at abonnere på et nyhedsbrev, avis eller andet medie – og du dermed må forventes at være i mediets målgruppe, så læser du langt fra alle artiklerne. Du udvælger nøje, hvad du gider bruge din tid på.
Der er kamp om journalisternes, og mediernes, blik. Journalister bliver tæppebombet dagligt med meddelelser og henvendelser fra kommunikationsfolk, og ikke altid på den gode eller effektive måde. I denne podcast kigger Synne Eriksen fra NIS Kommunikation og jeg på, hvad der virker og hvad der IKKE virker, og vi kommer med et par gode råd til, hvordan du fanger journalistens kritiske blik. Hvordan oplever du kommunikation? Er det svært at komme igennem? Vi vil gerne høre dine erfaringer.
Vi bruger apps til flere og flere ting. Vores lys styres fra vores smartphone, fjernbetjeningen til tv’et ligger på mobilen, vores køleskab kan overvåges fra vores smartphone, vores alarmsystem ligger i den lille mobile lommecomputer og vores bil kan styres og startes fra samme enhed. Men er appificering ved at gå for vidt? Skal vi acceptere at vi bruger apps til alt, og er det i virkeligheden den vej det går? Lyt med i denne podcast, så kan du høre hvad Henrik og jeg mener, og ikke mindst så kan du høre hvad John G. fra MereMobil.dk og Torben Vognsen fra Fremtidens hjem har at sige. I podcasten kan du finde de fulde interviews med John G. og Torben i slutningen af podcasten, eller du kan lytte til dem fra nedenstående links. Og du bør virkelig lytte til dem, både John G. og Torben har nogle meget spændende perspektiver. Interview med John G. Interview med Torben Vognsen
Her kan du finde det fulde interview med John G. Han fortæller blandt andet om hans oplevelser med apps til styring af hans nye hus. Samt hans holdning til et køleskab der overvåges af en app.
Kan det passe at man ikke kan tænde lyset i lejligheden fordi man ikke har den rigtige app? Skal vores hjem virkelig styres fra vores smartphone? Det snakker jeg med Torben Vognsen fra Fremtidens hjem om her i dette telefoninterview.
Du har sikkert hørt dem – myterne om it-sikkerhed. De har eksisteret lige så længe som der har været it-trusler, og de vil nok være her lige så længe computere, smartphones og andet it findes. Men er der sandhed i nogle af myterne? Jeg har snakket med Christian Heinel, chef for cybersikkerhed hos Cisco i Nordeuropa, for at prøve at finde ud af, hvad der er myter, og hvad der er sandt. Og lad mig bare slå en pæl igennem en af de meget vedholdende: “Der findes ikke malware/virus til Mac-computere”. For det gør der – MacOS er et Unix-system, og har lige så mange huller som Unix har. Det kan du høre Christian Heinel fortælle om, og om meget mere, i denne udgave af Tech-Talk. Jeg hedder Lars Bennetzen, og du kan altid fange mig på: lars(@)tech-test.dk, og hvis du skulle have lyst til at sponsorere denne podcast, så er du også meget velkommen til at kontakte mig.
Med nedlukningen af Danmark er mange af os dømt til at arbejde hjemmefra. Det betyder samtidig, at vi i høj grad er afhængige af vores computer, og det betyder også at vi udsætter os selv, og vores arbejdsplads, for langt flere it-trusler end normalt. Men hvilke trusler er det vi snakker om? Og hvor kommer det fra? Ved du hvordan det hele startede, og har du tænkt på, at det faktisk kun er gennem de sidste små 10 år, at IT-trusler har været økonomisk motiverede? Jeg har snakket med radiovært, teknologikritiker og it-journalist Anders Kjærulff om nogle af alle de mange begreber vi vælter rundt om os når det kommer til it-sikkerhed. Jeg har også snakket med den nordiske chef for sikkerhedsfirmaet ESET, Leif Jensen, og han fortæller om de allerførste computervirus, om de første økonomisk betingede trusler i 2010’erne, og han pudser også krystalkuglen og maler et billede af, hvad vi kan forvente os i fremtiden. Herunder finder du link til Anders Kjærulffs egen podcast, Kjærulffs Karantæne, kontakt info på mig, hvis du skulle have lyst til at sponsorere min podcast, og et link til ESET. Tak til både Anders og Leif for jeres deltagelse i min podcast. Kjærulffs [...]
Hvad sker der når teknologi-nørden og to fremtidsforskere snakker om SciFi og fremtiden? Well – det bliver sjovt, nørdet og meget futuristisk. Henrik Hovgaard og Anne Skare Nielsen er igen mine gæster, og vi snakker om Science Fiction og fremtiden. Vi er alle vilde med de emner, og vi er svære at lukke munden på. Men lyt med med og lær meget mere om, hvad vi synes er god SciFi, hvad vores favoritter er, og stift bekendskab med nogle scifi-bøger og film du næppe anede eksisterede. Husk at du meget gerne må smide en kommentar. Vi vil gerne høre hvad du synes om SciFi.
Velkommen til den anden udgave af Tech-Talk sammen med Univesal Futurist. Denne gang snakker vi om klima og teknologi. Vi prøver at finde ud af, om teknologien kun er en synder i denne henseende, eller om den rent faktisk også kan bidrage med noget godt. En af de pointer der kommer frem er, at vi har langt flere muligheder for at udøve vores magt som forbruger i dag, men at vi ikke altid gør det – fordi det er svært. Lyt med, og kom meget gerne med dine holdninger til emnet her i kommentarsporet. Og om et par dage så kan du møde os på Clubhouse, hvor vi vil snakke om netop dette emne.
Velkommen til den første udgave af en helt ny podcast som jeg laver sammen med Universal Futurist. I denne udsendelse snakker vi om, hvorfor 2020 faktisk var et rigtig godt år. Vi snakker om alle de ting der er gået rigtig godt i 2020, og vi vender blandt andet: Corona-hundeVaccineudviklingVideosoftware til undervisningMarslandingenAI-styret forskningsskib med twitterbotInnovationer lavet til Mars vil hjælpe jordenHuse der skal være sin egen energikilde og indtægtskildeBæredygtighed er blevet en forretningsmæssig fordelTrumps farvel til magtenMeToo – vi er blevet gode til at se problemer i øjnene5G-udrulningen3D scannede og printede bukser / gamingstoleIngen har sexSelvkørende og el-bilerPlantebaseret madRouter der også er overvågningsalarm Og mød os også på Clubhouse, hvor du kan komme med dine kommentarer til at det gode der skete i 2020.
Tech-Test har indgået et samarbejde med Universal Futurist om at lave podcast sammen. Så de næste mange podcast bliver sammen med de to utrolig dygtige Futursiter (eller fremtidsforskere om du vil), Henrik Hovgaard og Anne Skare Nielsen. Vi skal snakke om Tech, Fremtid, ledelse, ‘få så fingeren ud’, den nye normal og meget mere. Jeg håber du vil nyde vores lille improviserede teaser, og at du vil følge med når de ‘rigtige’ podcast går i luften meget snart.
Når vi snakker om it-sikkerhed, og de mange trusler der findes på det store farlige internet, så husker vi primært det nære – de trusler der lige her og nu har fundet sted. Men hvad var den første trussel der for alvor ramte os? Hvad var truslerne før de cyberkriminelle fandt ud af at tjene penge på deres evner? Hvad er nogle af de største trusler der har ramt os i nyere tid? Jeg har snakket med Jan Johannsen, Nordisk chef for det teknisk team hos Check Point Technologies og Leif Jensen, nordisk chef for ESET. Det er to erfarne herrer der deler ud af deres erfaringer omkring de trusler vi har set i nyere tid, de trusler der startede det hele, og de trusler og angrebsmetoder som vi kan forvente i fremtiden. Herunder finder du links de to firmaer, skulle du have lyst til at læse mere. Check Point TechnologiesESET Nordic Jeg hedder Lars Bennetzen, og du kan altid fange mig på: lars(@)tech-test.dk, og hvis du skulle have lyst til at sponsorere denne podcast, så er du også meget velkommen til at kontakte mig.
Når du er online så er du konstant udsat for trusler fra malware, phishing, spam og meget mere. Fælles for dem alle er, at de kræver at en eller anden form for malware bliver downloadet til din computer. Men der findes en anden måde at angribe din computer på – nemlig den såkaldte ‘fileless malware’. Her kan du angribes uden der bliver downloadet filer til din computer. Det ændrer ikke ved, at der nok skal komme en payload ned på din computer, men selve angrebet sker uden egentlige filer der hentes ned på din computer. Jeg har snakket med Niels Frederiksen, senior sales engineer hos Mimecast Danmark, om denne type angreb, hvordan den virker og hvad vi kan gøre for at beskytte os mod den. Lyt med de næste 30 minutter og lær meget mere om Fileless Malware.
Vi tror alle at vi ved, hvordan fremtiden bliver, og vi tror at vi har styr på hvorfor vi gør som vi gør. Men i virkeligheden ved vi ikke ret meget, men vi gætter. Anne Skare Nielsen gætter ikke, eller rettere, som fremtidsforsker kommer hun med langt mere kvalificerede gæt på, hvordan fremtiden former sig, og nogle af de gæt deler hun med mig i dette interview. Her snakker vi også om vigtigheden af at være visionær, både for os som privatpersoner og ikke mindst som virksomheder. Vi snakker om at det er vigtigt at finde sin egen identitet, så vi kan gøre det bedste med det vi har til rådighed. Anne Skare Nielsen er et utrolig positivt menneske, og hendes tro på at fremtiden bliver fantastisk er urokkelig. Vi skal arbejde for den, ja, men hun er sikker på at det skal vi nok klare. Lyt med til min snak med Anne Skare Nielsen og bliv, som jeg, overbevist om at fremtiden er lys og positiv.
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store