DiscoverArtist Talk Podcast
Artist Talk Podcast
Claim Ownership

Artist Talk Podcast

Author: Spillestedet Turbinen i Randers

Subscribed: 6Played: 40
Share

Description

På spillestedet Turbinen elsker vi musik! Derfor har vi lavet Artist Talk Podcast. Vi optager liveinterviews med vores optrædende gæster, du kan tage direkte fra vores lounge og med dig på farten! Du kan blandt andet møde eee gee, Katinka Bjerregaard, Sebastian Wolff, JJ Paulo, Peter Sommer, Kira Skov, Psyched Up Janis, BAEST og mange, mange flere. 

Det er Turbinens musikansvarlige, musikjournalisten Michael Gonzalez, der styrer snakken og gør lytterne klogere på enten musikken, mennesket bag – eller begge dele. Rigtig go' fornøjelse. Følg spillestedet Turbinen på Facebook, Instagram og på vores hjemmeside, hvor du også kan holde dig opdateret på vores næste Artist Talks og podcasts.

Turbinen er et spillested i Randers fyldt med et væld af spændende koncerter med danske og internationale kunstnere. Artist Talk Podcast optages på Turbinen, hvor vi forud for udvalgte koncerter præsenterer et eksklusivt liveinterview med aftenens artist. 

31 Episodes
Reverse
Outlandish var egentlig gået hvert til sit i 2017 for at forfølge soloprojekter, men for to af de tre medlemmer, Waqas og Lenny, var samarbejdet om musikken så integreret en del af deres DNA, at de genoptog Outlandish og er nu tilbage med ny musik.Mød Lenny og Waqas her og hør dem fortælle mere om det nye Outlandish og deres samarbejde om musikken - og hvordan de supplerer hinanden, dealer med hinandens dårlige vaner - og kobler af fra musiklivet.Denne Artist Talk er optaget 24. oktober 2020.Interview tilrettelagt og udført af Michael Gonzalez. Redigeret af Jakob Meinert.Redaktør: Sophie Dürrfeld.Produceret af spillestedet Turbinen i Randers, 2020. Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Lydmor med det borgerlige navn Jenny Rossander har bjergtaget ikke bare Danmark med også udlandet med sin elektroniske musik - og ikke mindst sine ganske unikke live-optrædener.I denne Artist Talk kan du høre hende fortælle nærmere om, hvordan hun fandt sit karakteristiske udtryk, og hvordan hun specifikt arbejder med selviscenesættelse og komme tættere på mennesket bag i dette ærlige portrætinterview.Denne Artist Talk er optaget den 21. oktober 2020.Interview tilrettelagt og udført af Michael Gonzalez.Redigeret af Jakob Meinert.Redaktør: Sophie Dürrfeld.Produceret af spillestedet Turbinen i Randers, 2020.Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
"Hva' så der, jeg er sån' en rapper, der går og nogn' pind' der' og laver noget rap der, skal vi ikke lave et nummer sammen, der?" Den mail tikkede ind i Jonny Heftys indbakke fra en ung Michael "Jøden" tilbage i 2000, og så mødtes de to rappere i Aalborg, tændte op i nogle pinde, indspillede et nummer - og i 2020 fejrede de så 20-årsjubilæum som makkerpar. Siden har de gæstet hinandens udgivelser flittigt, og i 2013 sendte de fællesalbummet 'Den Fede' på gaden, hvor især nummeret Gamle Dreng gik landet over som en steppebrand.Mød de to selvudnævnte gamle drenge og hør dem fortælle mere om at være sammen i over 20 år - længere tid end mange parforhold holder og bliv klogere på det unikke makkerskab i denne Artist Talk. Denne Artist Talk er optaget 8. februar 2020.Interview tilrettelagt og udført af Michael Gonzalez.Redigeret af Jakob Meinert.Redaktør: Sophie DürrfeldProduceret af spillestedet Turbinen i Randers, 2020.Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Niels Skousen er et fænomen i dansk musik. Han har stået på scenen på den første Roskilde Festival i '72, var en del af Ungdomsoprøret og sad på Kulturministeriets trappe og røg hash med Klaus Rifbjerg og har udgivet ni solo-studiealbums og mange flere albums som en del af andre konstellationer.Som en del af duoen Skousen og Ingemann har han været synonym med protestsange og vestrefløjen, men bag det label gemmer der sig en alsidig musiker og kunstner. Skousen er stærkt inspireret af Bob Dylan - så lærte han at spille guitar af Stig Møller fra Steppeulvene - og tog et næsten 20-årigt afbræk fra musikken, hvor han hyppede kartofler og spillede skuespil. Mød den fascinerende musiker i denne Artist Talk Podcast.Denne Artist Talk er optaget 1. oktober 2020.Interview tilrettelagt og udført af Michael Gonzalez.Redigeret af Jakob Meinert.Redaktør: Sophie DürrfeldProduceret af spillestedet Turbinen i Randers, 2020.Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Psyched Up Janis var et af Danmarks mest markante rockbands tilbage i 90'erne. Makkerparret Sune Rose Wagner og Jakob Jørgensen fandt hinanden på gymnasiet i Sønderborg og skabte et stykke unikt dansk musikhistorie - med en kæmpe følgerskare.Det var egentlig aldrig meningen, at Sune Rose Wagner skulle være frontmand. Han ville egentlig bare helst skrive sange og spille guitar. Men efter lang tids søgen fandt bandet ikke én, der kunne få det til at lyde, som de ville. Til sidst sagde Sune: "F**k det. Skal jeg ikke bare synge?". Resten er historie.Bandet har været gendannet få gange siden opløsningen i 1999 med afskedskoncert på Roskilde Festival. Men i november 2019 gav de to fuldlængdekoncerter på Turbinen i Randers - i et unikt semi-akustisk set-up. Journalist Michael Gonzalez fangede dem til en snak ind i mellem de to koncerter. Hør blandt andet om en rædselsfuld sangskriverlejr med Caroline Henderson, en pistolbærende rocker og en Rage Against The Machine-koncert med Neil Young. Alt det - og meget mere - med Psyched Up Janis Artist Talk.Denne Artist Talk er optaget 3. november 2019.Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.Redigeret af: Jakob Meinert.Redaktør: Sophie Dürrfeld.Produceret af Spillestedet Turbinen, 2019.Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Per "Vers" Uldal fra "6510 Graaaam", som han selv siger det, har henover de sidste 12 år gravet i pladeforretninger og på musikbranchens direktionsgange for at finde og få lov til at bruge bidder fra den store danske musikskat. Det betyder også, han har måttet lytte meget "lååårt" igennem, men som han siger: "Det fedeste er at finde guld midt i en stor, fed roterende hundebæ med amatør-Dansk Top, som ingen andre har haft tålmodighed til at rode i." 12 års beat-arkæologi og sample-smedning har resulteret i, at Per og DJ ES har skabt et stykke dansk hip-hop-historie med albummet 'Knust Kunst'. Hør mere her.  Denne Artist Talk er optaget 28. marts 2019.Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.Redigeret af: Jakob Meinert.Redaktør: Sophie Dürrfeld.Produceret af Spillestedet Turbinen, 2019.Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Søren Sko og Palle Torp har udgjort duoen Sko/Torp i mere end 30 år. Debuten 'On a Long Lonely Night' udkom i 1990, og titelnummeret er et af duoens allerstørste numre, men kan man blive træt af at spille det i 30 år? NEJ, siger Søren Sko. For den varme, der kommer fra publikum er fuldstændig fantastisk hver gang, "så jeg spiller den gerne 4.000 gange mere," siger han.Hør Søren Sko og Palle Torp fortælle om, hvordan de fandt hinanden i musikken, om at spille for håndværkere på en husbåd og om udelukkende at fokusere på egen musik.Denne Artist Talk er optaget 20. marts 2019.Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.Redigeret af: Jakob Meinert.Redaktør: Sophie Dürrfeld.Produceret af Spillestedet Turbinen, 2019.Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Nogle tror, Sonja Hald er fra Norge, andre tror, hun er en dansk folksangerinde. Sandheden er, at det er fem mænd fra det midtjyske, der laver finurlig dansksproget rock med kant, politiske undertoner og et dogme om, at der aldrig må være langt fra tanke til indspilning. Hør forsanger og sangskriver Jonas Dahl og banjospiller og "bandets hjerte" Ole Holmgaard fortælle om, hvad Sonja Hald er for en størrelse, de største røverhistorier, Thylejren, og hvilke fordele og ulemper, der er ved at kalde sit band for "Sonja Hald".Denne Artist Talk er optaget 23. februar 2019.Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.Redigeret af: Jakob Meinert.Redaktør: Sophie Dürrfeld.Produceret af Spillestedet Turbinen, 2019. Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Aarhusianske Karl William har fart på musikkarrieren og kan efterhånden bryste sig af adskillige radiohits og bl.a. P3-priser. Hør ham fortælle musikjournalist Michael Gonzalez, hvordan det hele faktisk startede med reggae-rap under navnet 'Wicked', og hvordan det er blevet til det Karl William, vi kender i dag, og hvordan bl.a. Sanne Salomonsen og Frank Ocean har betydet meget for den unge musiker.Denne Artist Talk er optaget 14. februar 2019.Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.Redigeret af: Jakob Meinert.Redaktør: Sophie Dürrfeld.Produceret af Spillestedet Turbinen, 2019.Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Isam Bachiri - eller bare Isam B - var i mange år en del af trekløveret Outlandish, der tog ind- og udland med storm. Siden er han gået solo, og i efteråret '18 kom hans seneste engelske udspil, 'Lost for Words'.I denne episode kan du høre ham fortælle om den tiårige spirituelle rejse, der har ledt ham til 'Lost for Words', hvordan han arbejder med at træne sit indre, hvordan han skriver sange, og hvilken Outlandish-plade, han ikke vil spille mere.Denne Artist Talk er optaget 8. februar 2019.Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.Redigeret af: Jakob Meinert.Redaktør: Sophie Dürrfeld.Produceret af Spillestedet Turbinen, 2019. Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Det danske rockband Go Go Berlin trak i 2016 stikket fra turnélivet for at fokusere på at skrive nye sange og fordybe sig i musikken i højere grad end før. Det har resulteret i et tredje album, der er på trapperne, og som kvartetten turnerer flittigt for at promovere. Med den nye musik har Go Go Berlin bevæget sig lidt væk fra den fortidshyldende garage-rock, de debuterede med og har bevæget sig mere ind på et klubbet udtryk. Hør forsanger Christian Vium og trommeslager Christoffer Møller Østergaard fortælle om det nye musik inden deres koncert på Turbinen i Randers.Denne Artist Talk er optaget 22 november 2018.Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez Redigeret af: Jakob Meinert. Redaktør: Sophie Dürrfeld. Produceret af Spillestedet Turbinen, 2019. Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Søren, Lau og Morten fra Carpark North hviler ikke på laurbærene og er hele tiden i gang med at udvikle bandet og lyden, der er Carpark North. I efteråret 2018 tog Carpark North på en turné, der tog dem forbi lidt mindre venues, end de plejer for at ryste posen. Hør dem fortælle om deres gennembrud, deres nyeste musik og deres favoritter fra bagkataloget.Denne Artist Talk er optaget 26. oktober 2018.Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez Redigeret af: Jakob Meinert. Redaktør: Sophie Dürrfeld. Produceret af Spillestedet Turbinen, 2018. Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Peter Sommer har arbejdet sammen med sin musikalske makker Palle Hjorth i 12 år, så de kender hinandens gode og dårlige sider og musikalske kompetencer. Hør dem tale om samarbejdet, om ’Verdens Bedste Sang’ de har arbejdet på siden 2006, og Palle Hjorths besættelse af såkaldte ’trøfler på langs’.Denne Artist Talk er optaget 5. oktober 2018.Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez Redigeret af: Jakob Meinert. Redaktør: Sophie Dürrfeld. Produceret af Spillestedet Turbinen, 2018. Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
To forsangere fra to hårdtslående bands er gæster i Turbinens Lounge i denne udgave af Artist Talk Podcast. I'll Be Damned's Stig Gamborg og BAEST's Simon Olsen. De to bands drog sammen ud på 'Geder og Forbandelser'-turnéen i efteråret 2018 med et brag af en fælleskoncert. Inden det gik amok på Turbinen satte de to sig ned til en stille og rolig - og ikke mindst morsom - samtale. Hør bl.a. Stig fra I'll Be Damned fortælle om, da de varmede op for Metallica i Royal Arena, og hvordan Simon fra BAEST skriver sine - til tider ekstreme - tekster. Denne Artist Talk er optaget 28. september 2018.Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez Redigeret af: Jakob Meinert. Redaktør: Sophie Dürrfeld. Produceret af Spillestedet Turbinen, 2018. Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Hvad er en Østkyst Hustler i 2018? De tre Hustlers, Bossy Bo, Jazzy H og Dj Peyk er vendt tilbage til Randers, der dannede kulisse for deres rapføljeton fra '95, 'Verdens Længste Rap'. Faktisk var Turbinen første sted d'herrer spillede sammen på en scene. Sidste år kom der nyt musik fra Hustlerne - det første i 20 år. De tre funkateers taler om hustlerstilen her flere år efter gennembruddet.Denne Artist Talk er optaget 26. april 2018.Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez Redigeret af: Jakob Meinert. Redaktør: Sophie Dürrfeld. Produceret af Spillestedet Turbinen, 2018. Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
I starten af 2017 gik Kira Skov igennem en kæmpe personlig tragedie, da hendes mand, far til hendes søn og musikpartner, Nicolai Munch-Hansen pludselig døde. Godt et år efter var Kira klar med albummet 'Echo of You' - en hyldest, en bearbejdelse og ikke mindst et fantastisk musikalsk værk. Hun forklarer om albummet, og hvordan arbejdet blev en måde at stå imod på.Denne Artist Talk er optaget 19. april 2018.Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez Redigeret af: Jakob Meinert. Redaktør: Sophie Dürrfeld. Produceret af Spillestedet Turbinen, 2018. Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Mød den tidligere frontmand i det danske band Ulige Numre, Carl Emil Petersen, der nu er gået solovejen. Hør ham bl.a. fortælle om, hvorfor han skriver på dansk og bruddet med Ulige Numre.Denne Artist Talk er optaget 7. marts 2018.Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez Redigeret af: Jakob Meinert. Redaktør: Sophie Dürrfeld. Produceret af Spillestedet Turbinen, 2018. Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Velkommen til 1. episode af Turbinens nye podcast Artist Talk Podcast. I denne podcast møder du den unge danske sanger og sangskriver Hjalmer Larsen, der er søn af Kim Larsen, og som for nyligt har begivet sig ud på sin egen musikalske rejse. Hør Hjalmer fortælle om at spille fynske jobs for en håndbajer, og hvordan han med vedholdenhed og spillelyst har taget springet til turnerende og udgivet musiker.Denne Artist Talk er optaget 15. februar 2018. Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez Redigeret af: Jakob Meinert. Redaktør: Sophie Dürrfeld. Produceret af Spillestedet Turbinen, 2018. Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
I dette afsnit af Turbinens Artist Talk-podcast kan du få et indblik i sanger og sangskriver Emma Grankvists tilblivelseshistorie fra hun startede med sin akustiske guitar hjemme på værelset til nu at spille udsolgte koncerter i ind- og udland under kunstnernavnet eee gee. Foran et levende publikum i Turbinens lounge fik hun sig en god snak med Turbinens musikansvarlige og mangeårige musikjournalist Michael Gonzalez. Hør bl.a. om, hvorfor hun var nødt til at rejse væk fra Danmark for at finde sin plads i selvsamme Danmark, hvordan fonetikken spiller ind på hendes sangskrivning, hvorfor hun har valgt at skrive og synge på engelsk samt hvilke tanker, der ligger bag albumtitlen ’She-Rex’ og kunstnernavnet eee gee.  Denne Artist Talk er optaget 29. februar 2024 Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez. Redigeret af: Jakob Meinert. Redaktør: Jeanne Tost. Produceret af Spillestedet Turbinen, 2024.Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
Kom med indenfor, når Turbinens musikansvarlige, Michael Gonzalez, snakker med fremadstormende JJ Paulo i Turbinens lounge til en hyggelig Artist Talk. Her fortæller Joram Johan Paulo blandt andet om sine tanzaniske rødder, sukumakulturen, sin barndom i Silkeborg, og hvordan 50 Cent og Michael Jackson inspirerede ham til også at erobre musikbranchen. Hør hvordan han gik fra at få pladeselskabsknubs i London til selv at eje og udgive sin musik, hvordan han endte med at vælge afrobeat frem for gangsta rap – og lær ikke mindst det uundværlige Henning-trick, der åbner alskens døre.  Denne Artist Talk er optaget 2. december 2023 Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez. Redigeret af: Jakob Meinert. Redaktør: Jeanne Tost. Produceret af Spillestedet Turbinen, 2023.Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store