DiscoverRig på viden
Rig på viden

Rig på viden

Author: André Thormann

Subscribed: 189Played: 4,844
Share

Description

En podcast om investering, finans og økonomi med Danmarks dygtigste forskere.
247 Episodes
Reverse
I denne episode af Rig på viden har André Thormann besøg af Bo Øksnebjerg, partner i EY, og Christina Kjær fra Erhvervslivets Tænketank til en samtale om rapporten “Vi skaber dem, vi mister dem”.Danmark er god til at skabe stærke virksomheder – men mange af de største og mest attraktive ender på udenlandske hænder. Rapporten undersøger mere end 5.000 virksomhedsopkøb fra 2015-2024 og kombinerer data med interviews med danske stiftere for at forstå, hvilke virksomheder der bliver solgt, hvem der køber dem, og hvorfor.Vi taler blandt andet om, hvorfor kun 13 % af opkøbene foretages af udenlandske købere, mens de står for næsten halvdelen af den samlede aktivværdi. Hvad gør danske virksomheder attraktive for udenlandske investorer? Mangler Danmark risikovillig vækstkapital? Og hvorfor synes Sverige at være bedre til at fastholde og finansiere vækstvirksomheder?Til sidst vender vi argumentet om: Er det overhovedet et problem, at danske virksomheder bliver solgt til udlandet? Måske får Danmark en god pris, mens virksomhederne samtidig får kapital, international rækkevidde og bedre vækstmuligheder.Og hvis vi faktisk ønsker at beholde flere virksomheder på danske hænder: Hvad skal der så ændres i forhold til skat, regulering, pensionskapital og de generelle rammevilkår?Følg os på LinkedIn:⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠André⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠: www.linkedin.com/in/andréthormann/Intro musik:Deadly Roulette by Kevin MacLeodLink: https://incompetech.filmmusic.io/song/3625-deadly-rouletteLicense: http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/
I denne episode af Rig på viden har André Thormann besøg af Jette Steen Knudsen, professor på Tufts University og ekspert i bæredygtighed, virksomheders samfundsansvar og governance.Bæredygtighed har gennem en årrække stået højt på både virksomheders og politikeres dagsorden, men de seneste år har udviklingen ændret karakter. Frivillige initiativer er i stigende grad blevet erstattet af regulering og omfattende rapporteringskrav – samtidig med at den politiske opbakning til bæredygtighed flere steder er blevet udfordret.Med udgangspunkt i Jette Steen Knudsens forskning og papiret “A Rise in State Governance for Sustainability” taler vi om, hvorfor staten har fået en større rolle i bæredygtighedsagendaen, og hvad skiftet fra frivillig til mere bindende regulering betyder.Vi diskuterer blandt andet, om mere rapportering faktisk fører til mere bæredygtighed, hvor grænsen går mellem nødvendig regulering og unødigt bureaukrati, og hvordan EU's tilgang adskiller sig fra USA og Kina. Endelig ser vi på konsekvenserne for virksomhedernes konkurrenceevne og spørger, hvad den næste store udvikling inden for bæredygtighedsregulering bliver.Følg os på LinkedIn:⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠André⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠: www.linkedin.com/in/andréthormann/Intro musik:Deadly Roulette by Kevin MacLeodLink: https://incompetech.filmmusic.io/song/3625-deadly-rouletteLicense: http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/
I denne episode af Rig på viden har vi besøg af Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS.Vi starter med en status på den globale økonomi og ser særligt mod USA. Hvordan står det egentlig til med væksten, inflationen og arbejdsmarkedet – og hvad er de største risici for amerikansk og global økonomi lige nu?Derefter dykker vi ned i Jespers seneste analyse af sammenhængen mellem stigende levetid og pensionsalder. Danskerne lever længere, men betyder det nødvendigvis, at pensionsalderen skal stige tilsvarende?Jesper argumenterer for en såkaldt “fair retirement age”, hvor pensionsalderen stiger med omkring ni måneder, hver gang levetiden stiger med ét år. Vi taler om, hvorfor det adskiller sig fra den nuværende danske model, om Danmarks stærke offentlige finanser betyder, at pensionsalderen er sat højere end nødvendigt – og hvordan pensionsalderen burde udvikle sig fremover.Følg os på LinkedIn:⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠André⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠: www.linkedin.com/in/andréthormann/Intro musik:Deadly Roulette by Kevin MacLeodLink: https://incompetech.filmmusic.io/song/3625-deadly-rouletteLicense: http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/
I denne episode af Rig på viden har vi besøg af professor fra CBS, Trond Ramdøy, som har forsket indgående i CEO-aflønning.Vi taler om, hvordan aflønningen varierer mellem Norden og USA, og hvad der kendetegner de forskellige modeller. Samtidig dykker vi ned i, hvordan man mest hensigtsmæssigt sammensætter incitamentsstrukturer, så de understøtter langsigtet værdiskabelse.Følg os på LinkedIn:⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠André⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠: www.linkedin.com/in/andréthormann/Intro musik:Deadly Roulette by Kevin MacLeodLink: https://incompetech.filmmusic.io/song/3625-deadly-rouletteLicense: http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/
I denne episode af Rig på viden får vi besøg af Henrik Yde Andersen, ph.d. og økonom i Nationalbanken, til en samtale om et af de mest omdiskuterede emner i dansk økonomi: boligmarkedet.Hvorfor stiger boligpriserne i København langt hurtigere end i resten af landet? Er vi på vej mod en ny boligboble, eller er fundamentet stærkere end før finanskrisen? Og hvad mener Nationalbanken egentlig, når de taler om "sunde kreditprincipper"?Vi dykker ned i udviklingen på det danske boligmarked, forskellene mellem i dag og perioden op til finanskrisen, og ser på, hvordan København adskiller sig fra både resten af Danmark og andre internationale storbyer.Derudover taler vi om Henriks forskning og det nye forskningspapir "Wealth Drawdowns or Borrowing? How Parents Fund Financial Support for Their Children's Home Purchases". Her undersøger vi, hvordan danske forældre finansierer hjælpen til deres børns boligkøb – og hvad forskningen fortæller om den voksende betydning af "Bank of Mom and Dad". Vi diskuterer blandt andet, hvordan forskerne metodisk kan identificere forældrehjælp i registerdata, de mest overraskende resultater, og om forældrehjælp risikerer at presse boligpriserne yderligere op.Følg os på LinkedIn:⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠André⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠: www.linkedin.com/in/andréthormann/Intro musik:Deadly Roulette by Kevin MacLeodLink: https://incompetech.filmmusic.io/song/3625-deadly-rouletteLicense: http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/
loading
Comments