Med sundhedsreformen skal regionerne arbejde på mange nye måder i forhold til sundhed og ældrepleje. Regionerne får mere at se til, og mere ansvar, i forhold til den enkelte ældre og den enkelte patient, og derfor er det vigtigt, at man interesserer sig for regionalvalget i år, og får sat et velgennemtænkt kryds. Det mener Ældre Sagen, og det uddyber Mirjana Saabye, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Når vi går i stemmeboksene den 18. november, skal vi vælge nogle politikere, der får markant indflydelse på vores kommuners ældrepleje. For den nye Ældrelov giver kommunerne mere frihed til at tilrettelægge ældreplejen lokalt. Det vil sige, at det er op til den enkelte kommunalbestyrelse, hvordan de vil leve op til lovens krav. Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen, fortæller hvilke overvejelser man kan gøre sig, inden man sætter sit kommunalvalgskryds.
Livsglæde, tryghed og selvbestemmelse - det er tre af de ingredienser, der har været talt om i flere år, mens arbejdet med Ældreloven er skredet frem. Nu træder loven så endelig i kraft, ikke mindst til glæde for Ældre Sagen, der har været med til at fylde loven med gode ting. Det er dog ikke lige ud af landevejen for kommunerne at gøre Ældrelovens tiltag til virkelighed. Medvirkende: Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i VIVE og ph.d. i organisation, Per Tostenæs, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Frygt, håbløshed og skam. Det var jo egentlig ikke det, der var meningen med at digitalisere alting, men det er de følelser, som mange får, når de går i lag med borger.dk, e-boks og andre ting der skal ordnes på en skærm. Det kan nemlig være besværligt, og tit kan man skyde en hvid pind efter at få fat på et menneske, man kan spørge. Det er der kommet en ny undersøgelse om, med bevilling fra Ældre Sagen. Til at udbrede og kommentere undersøgelsens resultater medvirker: Lis Witte, ekstern lektor på IT-Universitetet og Louise Kambjerre Scheel, Ældre Sagens ekspert i digitalisering.
Hvis man mangler et medmenneske, man kan have en god samtale med, eller hvis man har brug for at vende en problemstilling med nogen, man ikke kender, så kan man ringe til Ældretelefonen. Hvad bliver der talt om, og hvordan det er at være personen i den anden ende? Og hvorfor er der brug for en ældretelefon? Medvirkende: Birgit Anna Larsen, frivillig på Ældretelefonen Vibeke Bruun-Toft. projektleder i Ældre Sagen
Mænd har mere tendens til at blive mere ensomme end kvinder, og det kan værre skadeligt for helbreddet, hvis man mangler relationer til andre mennesker. Hvordan man som mand kan komme i gang med at få nogle venner, er emnet i denne udgave af Hjertesager. Medvirkende er to, der på hver sin måde samler mænd i fællesskaber, hvor man kan lave alt muligt - og frem for alt møde andre mænd: Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, Lars Berg Schovsbo, konsulent for mandefællesskaber i Ældre Sagen.
Nu kan læger udskrive recepter på samvær med andre mennesker til patienter, der føler sig ensomme. Dog foreløbig kun i et lille område i Sydhavnen og på Vesterbro i København. Det er lægerne i området og Ældre Sagen, der startede projektet sammen sidste år Til at fortælle hvordan det foregår medvirker: Janni Amstrup Hansen, der er brobygger i projektet og David Vincent Nielsen, social-humanitær konsulent i Ældre Sagen.
Denne udgave af Hjertesager handler om, hvordan forandringer på arbejdspladsen kan skubbe folk på tidlig pension Hvis man arbejder i en hvirvelvind af nye chefer, flytninger og forandringer, så kan det føre til, at man tager sit gode tøj og går på pension, selvom man ellers havde tænkt sig at arbejde videre i flere år. Næsten en femtedel af alle 50-89-årige, der er gået på pension, siger, at det er ændringer påarbejdspladsen, der vejede tungest i deres valg om at trække sig. Vi ser nærmere på hvorfor, hvordan - og om - det er et problem. Medvirkende: Aske Juul Lassen, PhD og lektor i aldringsforskning og Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Flere og flere bliver udsat for udspekulerede kriminelle, der udgiver sig for at være fra banken, kun med det formål at narre penge fra folk. Kommunikationsrådgiver Anna Thygesen fortæller, hvad der skete, da hun fik et opkald fra en svindler, der udgav sig som bankmand. Du kan bl.a. høre, hvordan det lykkedes svindleren at kontrollere hendes bankkonti over flere dage. I udsendelsen medvirker også Ældre Sagens ekspert på området, seniorkonsulent Louise Kambjerre Scheel, der bidrager med konkrete handlingsforslag.
Hver fjerde dansker vil gerne blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt, og flere fortsætter også efter pensionsalderen. For mange seniorer må arbejdet gerne være fleksibelt, og det skal helst være mindre end 37 timer om ugen. Hvordan folk kan skrue sådan et arbejdsliv sammen - og hvordan det kan lade sig gøre - det handler denne udgave af Hjertesager om. Medvirkende: Peter Hagedorn-Rasmussen, arbejdslivsforsker og konsulent i Team Arbejdsliv. Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Danmark er verdensmester i offentlig digitalisering. Desværre har næsten hver tredje dansker problemer med at klare sig i digitaliseringen, og mindst en halv million er helt hægtet af. Det er der mange, der er rasende eller ulykkelige over, og det er frustrerende for det enkelte menneske, men også et problem, når vi samtidig har en kontrakt om, at velfærdssamfundet er for alle. Medvirkende: Jakob-Sorgenfri Kjær, journalist og forfatter til bogen "Kig Op", der handler om de konsekvenser digitaliseringen kan have. Louise Kambjerre Scheel, jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Der er mange, der gerne vil sætte deres fingeraftryk på finansloven, når den hvert år skal forhandles. Ældre Sagen er blandt dem, der hvert år sender et finanslovforslag til politikerne, og denne udgave af Hjertesager handler om de fire punkter, der er på tapetet i år (2024). Gæst i studiet er vicedirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, han giver også eksempler på, hvad det tidligere er lykkedes Ældre Sagen at få igennem.
Robotstøvsugeren er den største kendis fra velfærdsteknologien - næst efter den, er der flest der der har hørt om GPS til demensramte, skærmbesøg fra kommunen, teknologi til genoptræning og medicinrobotter. Ting, der kan være en god hjælp i hverdagen, men kun 16% af befolkningen mener, at det er ældre, der har mest gavn af velfærdsteknologi i ældreplejen. Langt de fleste mener, at opfindelserne frem for alt gavner kommunerne. Det viser en ny undersøgelse fra Ældre Sagen, som er i tråd med en undersøgelse fra landets Ældreråd: Kun 17 procent af ældrerådene oplever, at det er de ældres livskvalitet, der vægtes højest når kommunerne ruller velfærdsteknologien ud. Medvirkende: Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd, Dorthe Bjerremand Erichsen, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Pårørende kaldes også velfærdssamfundets usynlige hær, og stadigt flere børn af voksne hjemmehjælpsmodtagere træder til for deres forældre. En ny undersøgelse viser, at flere end 9 ud af 10 pårørende træder til, og at de oplever, at deres opgaver er vokset. Undersøgelsen viser også, at dette pres belaster de pårørendes helbred mere og mere. Hvorfor er det blevet sådan? Og hvordan kan vi lette livet for de pårørende? Medvirkende: Tine Rostgaard, professor på RUC og ekspert i velfærd og ældrepleje. Merima Ljubovic, konsulent i Ældre Sagen
Slut med minuttyranni, hvor der er afsat præcis fem minutter til et toiletbesøg, og slut med banegårde i hjemmet, hvor fremmede hjemmehjælpere farer ind og ud - det er noget af det, man kan skimte i horisonten, nu hvor vi nærmer os en færdig ældrelov. Der er nemlig kommet en bred politisk aftale om, hvad der skal stå i loven. Ældre Sagens vicedirektør, Michael Teit Nielsen, giver et bud på, hvor meget man kan glæde sig til udvalgte punkter i loven, på en skala fra 1 til 10.
Risikoen for at dø, før man er 75, er seks gange større, hvis man bor i Rødbyhavn, end hvis man bor i Gentofte. Forklaringen kan ikke koges ned til, at man ryger mere og bevæger sig mindre i nogle sogne end i andre. Det er nemlig i høj grad statens og sundhedsvæsenets skyld at uligheden i sundhed er så markant. Det mener denne udgaves medvirkende, som også har nogle bud på, hvad der kan gøres ved det. Medvirkende: Kristian Larsen, professor ved Institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og forskningsleder i Center for sundhedsfaglig forskning på Rigshospitalet. Mirjana Saabye, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Mange pensionister kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen i en tid, hvor priserne fra inflationen stadig hænger ved varerne i supermarkedet. Lønningerne har fået nogle nøk opad, så de kan følge med priserne, mens folkepensionen halter to år bagefter. Ældre Sagen synes det er et problem, og for at forklare situationen, og fortælle hvad der bør gøres, deltager: Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen og Claus Blendstrup, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Arbejdsgivere er blevet bedre til at skabe gode rammer for seniormedarbejdere, så de bliver i jobbet i længere tid - og der er også flere, der ansætter folk over 55. Samtidig er fordomme mod seniorer i arbejdssammenhæng stærkere end fordomme mod alle andre grupper af mennesker. Det viser ny forskning. Medvirkende: Lektor Jeevitha Yogachandiran Quist, Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Professor Christian Albrekt Larsen, Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Tirsdag den 30. januar fremlagde regeringen sit udspil til den ældrelov, som vi har ventet på siden statsminister Mette Frederiksen lovede den i sin nytårstale for to år siden. Regeringens udspil – også kaldet ældrereformen - handler om en større omlægning af ældreplejen. Nøgleordene er: selvbestemmelse, helhedspleje, faste teams i ældreplejen, mere tillid, mindre bureaukrati - og mange andre gode ting, som Ældre Sagen selv har anbefalet længe. Til at udfolde Ældre Sagens mening om udspillet deltager chefkonsulent Per Tostenæs og vicedirektør Michael Teit Nielsen.
Digital svindel og telefonsvindel bliver mere og mere udbredt. Flere og flere bliver kontaktet af folk, der udgiver sig for at være fx bankmænd, politifolk, eller fremmede på udkig efter den store kærlighed - men som i virkeligheden er kriminelle, der er ude på at støvsuge offerets bankkonti godt og grundigt. I denne udsendelse kan du høre om de svindelnumre, der breder sig lige nu, og om hvordan du kan prøve at gennemskue det. Medvirkende: Niels Krøjgaard, ekspert i manipulation og psykologiske virkemidler Louise Kambjerre Scheel, jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen