DiscoverØKOPOD
ØKOPOD
Claim Ownership

ØKOPOD

Author: Økologisk Landsforening

Subscribed: 3Played: 23
Share

Description

Podcasten, der skærer ud i pap og lyd, hvordan vi får flere og bedre økologiske varer på hylderne.

46 Episodes
Reverse
Torsten Wetche er en af de landmænd, du kan møde til Økodag, hvor øko-køerne løber på græs. På Hvanstrup i Himmerland er det grønne græs den røde tråd, for Torstens 130 køer får kun foder på basis af gårdens egne græsmarker. Lyt til historien om hans stærke relation til græs og dyr. Ikke mindst ko nummer 47. Økodag og udarbejdelsen af denne episode er støttet af Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.
Projektleder Sigrid Soelberg Vestergaard tager dig med til Økologisk Landsforenings program i Østafrika, hvor økologiske metoder og en unik mobiliseringsmodel forbedrer levevilkår for nogle af verdens fattigste. Og så har hun en konkret opfordring til dig, der også brænder for at gøre verden mere lige: Du kan selv bidrage til udviklingen ved at vælge økologiske produkter som kanel, vanilje og kardemomme, når du handler ind i dit lokale supermarked.
Det var livsomvæltende for Julie Rohde Birk, da hun i 2012 tog på et marked på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Efter markedsdagen skiftede hun arkitektstudier i Aarhus ud med at læse til økologisk landmand. I dag arbejder hun som forstander for skolen på at bygge bro mellem øko-landbrug og by.
Rikke Thorøe Grønning fra Good Food To Go håndfodrer dig med holdninger og hotte tips til, hvordan du får mere økologi ind i dit køkken. Take away- og spisestedet har Det Økologiske Spisemærke i guld. Hør, hvordan der er plads til 100 pct. økologi i budgettet ved at lave alt fra bunden, bruge alt på råvarerne og at tænke kreativt - eksempelvis ved at udskifte purløg med porretoppe.
Anders Lund var kørt træt af at køre pesticider ud på marken efter recept. Før omlægningen i 1999 kunne han bogstavelig talt smage pesticiderne, mens samfundsdebatten om sprøjtegifte smittede af. Og så kom politikerne med et godt tilbud. Her er en smagsprøve på den nye podcast-serie: Derfor blev jeg økolog.
loading
Comments