DiscoverSpændingsfeltet
Spændingsfeltet
Claim Ownership

Spændingsfeltet

Author: Imedia.dk

Subscribed: 58Played: 691
Share

Description

Fra efteråret 2017 til sommeren 2020 har David Ingemansen inviteret gæster i studiet til en snak om samfund og kultur ud fra et kristent verdensbillede. Gå på opdagelse i arkivet og lad dig udfordre.

28 Episodes
Reverse
På bagkant af hele Coronakrisen i foråret 2020 er det blevet tid til at drøfte nogle af de tiltag som landets kirker blev tvunget ud i under krisen. En af de ting, som blev fast inventar i mange kirker er livestreams af gudstjenester. Men bør man ukritisk sende livesignal af gudstjenesten hver søndag? Gudstjenestens natur, mission og fællesskab drøftes i forbindelse med dette spørgsmål i denne episode af Spændingsfeltet.
Skabelse og evolution

Skabelse og evolution

2020-06-1952:06

Lige siden Charles Darwin har kristne forholdt sig til og debatteret forholdet mellem Guds skabelse og evolutionsteorien. Har Gud brugt evolution til at skabe jorden og mennesker? Eller er 1. Mosebogs fortælling om Gud, der skaber ved sit ord på syv dage en beskrivelse, som står i modstrid til evolution? Alt dette, slægtstavler og død før syndefaldet diskuteres i dette livlige episode!
Tro, fornuft og logik

Tro, fornuft og logik

2020-04-0145:05

Lægger kristne deres hoved i våbenhuset, inden de går ind i kirken? Denne episode af Spændingsfeltet går i dybden med forholdet mellem troen, fornuften og logikken. Kan vi egentlig tro noget ulogisk? Handler Gud altid på en måde, som vi kan gribe med vores fornuft? Og er vores tro blevet løsrevet fra vores intellekt i denne tid? Det forsøger Filip Fyhn, filosofistuderende og Sprint Korsholm, undervisningskonsulent i Indre Mission at tænke tanker om i denne episode.
Denne episode er en opfølger til episode nr. 23 med titlen "Kan en kristen være soldat?". Den kan man med fordel lytte til inden eller efter denne. Gæsterne Klaus og Andreas debatterer, hvordan en kristen skal forholde sig til krig og vold, og hvad Bibelen siger i forhold til det spørgsmål.  Særligt Jesu ord i Bjergprædikenen bliver vendt og diskuteret samt andre relevante skriftsteder og teologiske argumenter.
Kristendom og Islam

Kristendom og Islam

2020-02-0541:40

Debattører: Iben Tranholm, journalist og debattør & Johanne Ettrup, ansat ved IKC (International Kristent Center) i Aarhus som en del af IM's tværkulturelle arbejde. Indhold:Kirkens rolle i forhold til Islam og muslimerne i Danmark debatteres jævnligt disse år. Hvordan skal kirken forholde sig til stigningen i antallet af muslimer i Danmark de kommende år. Hvad er den gode vej individplan, når den enkelte kristne møder en muslim i sin hverdag? Sådanne spørgsmål sættes i spil i denne episode af Spændingsfeltet.
Der har gennem kirkens historie flere gange været debat omkring kristendommens forhold til krig og til aktiv deltagelse i militær kamp. Kan Jesu ord om fjendekærlighed tolkes, så man stadig kan være soldat? Er det for passivt at argumentere for kristen pacifisme? Andreas Meng deltager i debatten, hvor værten David denne gang selv medvirker som modpart på vegne af den kristne pacifist Holger Terp, der desværre ikke selv kunne være tilstede i debatten.
Hverdagsmission

Hverdagsmission

2019-11-1340:00

Hvad er den bedste fremgangsmåde, når man skal drive mission i dag i Danmark (både som individ og som kirke)? Kan man godt gå ud på gaderne og forkynde kristendom? Skal man være mere tilbageholdende og holde sig til relationel mission? Disse spørgsmål udfoldes og drøftes i denne udgave af Spændingsfeltet, hvor vi har besøg af antropologistuderende Rebekka Zoll samt elektriker og voluntør ved SnakTro Kristian Feldtmose. Teologerne er smidt ud af studiet og der bliver derfor også plads til en drøftelse af, hvordan det egentlig høres på kirkebænken om søndagen, når præsten taler om mission.(Lyden i starten blev desværre lidt forstyrret, men det forsvinder i løbet af episoden, så vi håber, at i kan lytte afsnittet til ende alligevel)
Kirkens forhold til samfundets seksualmoral fylder meget i den kirkelige debat i disse tider. Dette ser man blandt andet med den nye bogudgivelse af Jacob Munk: "En langt bedre vej - en ny retning for debatten om køn og seksualitet". Set i lyset af dette har vi i Spændingsfeltet igen inviteret til debat om kirkens syn på ægteskab og forhold mellem mennesker af samme køn. Debatten tager sit primære udgangspunkt i fortolkningen af de vigtige bibelsteder vedrørende emnet.
Kirketugt

Kirketugt

2019-08-0947:41

Hvordan er det lige med kirketugt? Hvad er det helt præcist ordet betyder - og hvordan kan det udøves i en dansk kirkelig kontekst? Det spørgsmål tages op i denne episode af Spændingsfeltet, hvor Hans-Ole Bækgaard og Lisbet Christoffersen debatterer kirketugt i sogne -og valgmenigheder.
Jordan Peterson, psykologiprofessor fra Canada, er blevet en global sensation de seneste par år. Han er kendt for sine tanker om etik, mening, religion og den aktuelle køns -og identitetsdebat. Han er vellidt blandt kristne grundet sin spændende tilgang til Bibelen og kristendommen som fænomen. Men hvordan skal man gå til ham? Hvad er godt og hvad er knap så godt? Kristoffer og Silas dykker ned i fænomenet Jordan Peterson og søger gennem frugtbar dialog at komme frem til nogle gode tanker og retningslinjer for lytteren. Links til videre fordybelse: https://www.dagen.no/meninger/debatt/debatt/Der-Jordan-Peterson-fortjener-kritikk-659572 https://issuu.com/til_tro/docs/tt1_19 - boganmeldelse af Petersons nye bog '12 regler for livet' af Michael Agerbo Mørch
I denne løbende serie vil Spændingsfeltet forholde sig til det brede skæringsfelt mellem kirken og samfundet i forhold til køns -og seksualitetsforståelse. I denne første episode i serien vil Jacob Munk og Marie Petersen debattere, hvordan bibeltekster om homoseksuel udlevelse skal fortolkes i dag, og hvordan kirken fremadrettet skal handle både teologisk og praktisk i forhold til denne problemstilling.
Fødes alle mennesker i synd? Hvilken konsekvens har synden i menneskers liv? Det er relevante spørgsmål at stille i kirken i dag. Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission og Johnny Hansen, præst i Citykirken i Aarhus debatterer i denne episode arvesyndslæren, og de giver bud på, hvilken effekt deres position har på synet på børn, dåb, forkyndelse og tro.
Sange og salmer fylder rigtig meget i kirkens fællesskab og til gudstjenesten. Derfor varierer det musiske udtryk også meget, og der er et bredt spektrum af holdninger til lovsang internt i kirken. I denne episode drøfter David Kristoffersen og Simon Lionel, hvordan lovsangskulturen ser ud i Danmark lige nu.
Kristentro og politik

Kristentro og politik

2019-02-0645:48

Hvad gør evangeliet og troen ved en kristens forhold til politik? Det er den mere eller mindre præcise arbejdstitel for drøftelsen i denne episode af Spændingsfeltet. Daniel Toft Jakobsen og Arne Pedersen er med i studiet, og samtalen berører flere forskellige emner inden for den politiske sfære i krydsfeltet mellem kirke, tro, samfund og politik.
Hvor gammel er jorden?

Hvor gammel er jorden?

2019-01-0236:38

Kristne er tydeligvis ikke enige om, hvorvidt jorden er “ung” eller “gammel”. Er det vigtigt? Siden der findes stærke fortalere for begge syn, så er det meningsfuldt at tage debatten op og høre, hvad der er hjertet bag positionerne. Emil Møller, phd-studerende i kemi og René Vester, matematiklærer og økonom debatterer problemstillingen ud fra hver sit ståsted.
Hvad gør dåben ved et menneske, og hvornår skal man døbe? Denne gamle debat får nye ord og sættes ind i vores kontekst i dag i denne debat mellem Daniel Præstholm, undervisningskonsulent i IMU og Leif Petterson, højskolelærer på Mariager Højskole. Samtalen leder også til en snak om, hvad tro er, og hvad forholdet er mellem modtagelse og bekendelse i troen.
Er det muligt at have en meningsfuld debat omkring rygning i kirken? Et ungt kristent fællesskab som f.eks. IMU kan opleve flere problemstillinger omkring rygning. I denne episode vender vi udfordringerne (og måske også fordelene?) ved rygning i kristne fællesskaber. Debattørerne er Nanna Dideriksen, ungdomskonsulent i IMU og Trine Østerby, studerende og ryger.
Hvad er mission?

Hvad er mission?

2018-10-0340:01

Et så centralt og vigtigt begreb i kirken, mission, er vi ofte ret så uenige om. Hvorfor dog det? I denne episode debatterer Emil Rindom og Marie Petersen, hvordan mission skal se ud i dag, og hvad målet med mission er.
Aktiv dødshjælp

Aktiv dødshjælp

2018-08-0840:201

Hvad mener kirken og de kristne om aktiv dødshjælp? Det drøfter sognepræst Helle Viuf og læge på et palliativt team i Aarhus Connie Vibe. Connie forklarer grundigt, hvilke rettigheder læger har i dag, og sammen med værten David vendes problemstillingen og de svære nuancer, som den indeholder. Dette er i høj grad et emne, hvor kirken står i modsætning til folkestemningen i dag. Et oplagt emne for Spændingsfeltet.
Hvorfor snakker man nogle gange om højkirkelige præster og lavkirkelige gudstjenester og modsat? Hvad betyder de begreber egentlig? Præsterne, Flemming Baatz Kristensen og Flemming Hansen, drøfter det med indspil fra værten David, og sammen forsøger de at udfordre formålet og meningen med at vælge det ene frem for det andet.
loading
Comments 
loading