DiscoverBibelsnak
Bibelsnak
Claim Ownership

Bibelsnak

Author: Imedia.dk

Subscribed: 320Played: 2,998
Share

Description

Bibelsnak er en samtalepodcast, hvor vi læser en bibeltekst sammen og efterfølgende taler om det, vi har læst. Dyk ned i Bibelen i godt selskab og få nye perspektiver på Bibelens budskab.

249 Episodes
Reverse
Var Gud villig til at skære sig selv over i Abraham-pagten? Og for os? Denne episode bliver nok lidt drabelig, også selvom den første halvdel går med at fokusere mest på, hvem ham der Abram (altså Abraham) var, og hvilket forhold han havde til Gud. For det er faktisk vigtigt at forstå, hvor direkte og personligt et forhold Gud havde til Abram, for at forstå, hvorfor Gud indgår sådan en radikal og overraskende pagt i 1 Mos 15, når Gud "går alene gennem de overskårne dyr". Og hen mod slutningen røber Bjarke, hvorfor Abraham-pagten er 10x vildere, end de fleste kristne har forstået - og er Gud egentligt i stand til at skære sig selv over? Lyt med og bliv klogere - eller bliv klogere på vores fælles dumhed, når spørgsmål er lige så gode som svar.  Nicolai Skødt Holmgaard er gæst, og Bjarke Dubach Brondbjerg vært
Bibelen er opdelt i Det Gamle Testaemte og Det Nye Testamente og denne opdeling henviser til de forskellige pagter i Bibelen. Men giver det også mening at tænke Bibelen som et testamente, sådan som vi i dag bruger ordet testamente, og hvad siger Bibelen om det? Måske kan man tale om flere betydninger. Og hvad er egentligt den gamle pagt, når Jesus siger, at "dette er den nye ved mit blod" (Luk 22,20), sådan som man hører det i folkekirken under nadveren? Nicolai Skødt Holmgaard er gæst og Bjarke Dubach Brondbjerg vært. 
Nanna og Bjarke fortsætter bibelsnakken i Efeserbrevets (aller)sidste kapitel. Her hører vi at børn skal ære deres forældre, og undervejs spoiler vi en skjult Kristus refererence i Guds fulde rustning. Læs med i din Bibel og stil selv spørgsmål.  Bonusinfo: Hvis du kender nogen, som mangler navneidéer, vidste du så, at Tykikos faktisk er verdens fedeste navn (...)
I efeserbrevet kap. 5 skriver Paulus, at Guds børn skal ligne Gud. Så kommer han også med en advarsel om griskhed og "utugt", hvor det græske ord for "utugt" er "pornos", så det får vi da lige en snak om. Og hvad betyder det egentligt, når Paulus skriver om ægteskabet, at "I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus" (v21)? Måske er det et ret upopulært ord i vores tid, men derfor er selve sagen - at vi skal tjene hinanden i gensidig respekt - stadig aktuel og vigtig i dag. Hvad lægger du mærke til i teksten? Lyt, lær, og tænk selv med.  Nanna Lollike er gæst og Bjarke Brondbjerg vært.
I Efeserbrevet kap. 4 opmuntrer Paulus os til at være en enhed, men hvordan giver vi så hinanden plads til forskellige følelser som f.eks. vrede, og betyder det, at vi altid skal være enige om alting? Lyt med og find selv på flere spørgsmål.  Nanna Forum Lollike er gæst og Bjarke Brondbjerg vært
Hvad betyder det, når der står at "Guds visdom i al sin mangfoldighed nu gennem kirken kan blive gjort kendt for myndigheder og magter i himmelrummet"? Ja, det kommer vi altså ikke frem til i denne episode, men måske handler det noget om bøn? Derimod kommer vi både omkring røddernes betydning, hvad det vil sige at Gud viser sin visdom og kraft igennem fællesskaber og mangfoldighed, og så deler Nanna helt ærligt om, at hun nogle gange har rygrad som en regnorm. Men det gør ikke noget, for Gud kan bruge dig og mig, når vi rodfæstes i vores identitet i Guds kærlighed i Kristus.  Nanna Forum Lollike er gæst og Bjarke Dubach Brondbjerg vært. 
I Efeserbrevet kap. 2 opmuntrer Paulus de kristne i Efesos til at leve efter den nye virkelighed, som følger med at være i Kristus og leve i troen på ham. Der var nemlig spændinger imellem de jøde-kristne og de hedninge-kristne (altså ikke-jøderne), fordi man havde meget forskellige baggrunde for at tro på Kristus, og hvem kender ikke til følelsen af, at der kan opstå en usynlig mur? Men Jesus ønsker altså at rive denne mur ned. Og hvordan hænger det sammen med Luthers tale om at Guds rige ALLEREDE er kommet, men ENDNU IKKE er kommet helt, når Paulus i vers 1 skriver: "Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder".  Lyt, og læs allerhelst selv med, og stil dine egne spørgsmål til teksten, når Daniel og Bjarke tager bibelsnakken til Efeserbrevet kap. 2. 
I denne episode lærer du måske byen Efesos lidt bedre at kende, som ligger på vestbredden af nutidens Tyrkiet. Det var en kæmpe havneby, og du kan læse Apostlenes Gerninger kap. 18 og 19 for at forstå baggrunden for Paulus' to år i Efesos, og hans særlige forhold til denne brogede storby. Men det er ikke så lidt af en dybsindig opmuntring, som Paulus indlever sit seks kapitler lange brev til de kristne i Efesos med, for den emmer af Guds evige perspektiv midt i vores hverdagskampe og interne stridigheder. Kirken er nemlig Kristi legeme eller krop på jorden, som vi er små dele af.  Daniel Lanting er gæst og Bjarke Brondbjerg vært. 
Onesimos var en slave, som var løbet bort fra sin herre, Filemon, indtil han møder Paulus i et fængsel i Rom og bliver kristen. Nu ville Paulus have, at Onesimos skulle vende tilbage til Filemon og hans kristne husmenighed så de kunne blive forsonet med hinanden. Men hvad sker der egentligt, når en bortløben slave møder sin slaveejer for første gang som brødre i Kristus? Du kan selv læse og/eller lytte med i Bibelen, når Daniel Lanting og Bjarke Brondbjerg fokuserer Bibelsnakken på dette lille brev på kun 25 vers, som er fuld af følelser. - og som altid: find selv på flere spørgsmål!
Bibelen taler om slaveri, og vi kan ikke komme uden om, at slaveri gennem størstedelen af verdenshistorien har været lidt af en stor ting - og måske stadig er det i dag på flere måder? Derfor er dagens episode både et tema- og opvarmningsafsnit om slaveri i Bibelen før vi næste gang skal læse Paulus' brev til Filemon, hvor en bortløben slave bliver kristen, og vender tilbage til sin herre. Vi læser både nogle vers fra Det Gamle og Nye Testamente, og giver et udblik frem til i dag, men overvej også selv, hvad du tænker om slaveri.  Daniel Bay Lanting er gæst og Bjarke Brondbjerg vært
Andreas Bøge læser Matthæusevangeliet kap. 12 sammen med Michael Nygaard i denne genhør. Hvilket bibelvers har fulgt Michael siden måske 5. klasse, og hvad betyder det, når der i vers 31 står, at "Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespotelse mod Ånden skal ikke tilgives."? Kan Jesus overhovedet sammenlignes med Netflix og superhelte, og hvorfor har Andreas sådan en lækker stemme? Lyt med og find selv på bedre spørgsmål. 
Kong Salomon er helt nede i kulkælderen i Tænkeren kap. 4, men er der egentligt håb? Hvad siger det om meningen med helt normalt arbejde, at Gud selv arbejder seks dage i begyndelsen af Bibelen? Sker der mirakler i dag? Og kan du lave en bølge med dine øjenbryn? Dette og meget mere, når Lukas Nielsen og Bjarke læser Tænkeren kap. 4. 
Lukas Nielsen og Bjarke Brondbjerg læser Tænkeren kap 3, og kommer langt omkring. Hvordan kan livets mening sammenlignes med en rubiksterning? Mærker vi diskret livets mening igennem dét som Tænkeren skriver, altså kong Salomon, at der er en tid til alting? Hvilke konsekvenser viser historien os, at det kan få, hvis man rent faktisk betragter mennesket som et dyr? Og er det egentligt korrekt at sige, at man skal hade det onde, eller skal man modarbejde det med kærlig vrede, og er det sandt at kristne kan have en tendes til at være lidt for søde? Alt det, og meget mere i dagens episode. Lyt med og øv dig i at stille dine egne spørgsmål. 
I "Tænkeren kap. 2 - Livsnydelsens byrde" (også kendt som prædikerens bog), har gæst Lukas Nielsen prøvet lidt af det samme livseksperiment som kong Salomon, nemlig at det ikke fungerer særlig godt, når man gør hedonisme, altså livsnydelse, til det vigtigste mål i livet. Men hvorfor er lykken så flygtig, og kan man sammenligne livets mening med damp? Skal vi tænke helt anderledes om, hvad lykke egentligt handler om?  Freaky Bibel fact: Vidste du, at Kong Salomon havde "...syv hundrede hustruer med fyrstelig rang og tre hundrede medhustruer, og hans hustruer bragte hans hjerte på afveje." (1 Kong 1,11)? Og at der i 5 Mos 17,17 advares om, at en konge "må heller ikke have mange hustruer, for at hans hjerte ikke skal komme på afveje" --> Hvilket netop skete for Salomon!
Prædikerens bog - også kendt som Tænkeren i 2020-oversættelsen - er i gang, og dagens gæst til det første kapitel er Filip Bangura Fyhn, som er uddannet filosof og landsleder i IMU. Hvem var "Tænkeren", og kan man tænke så meget, at det rent faktisk giver smerte? Er smerte altid kun noget skidt, og hvordan ville du gå til værks, hvis du skulle finde livets mening? Lyt og tænk med, og stil dine egne spørgsmål i denne mini-serie over de første fire kapitler i Tænkeren. 
Og så var der dengang Rebekka blev spurgt om, hvad Gud vil bruge hende til, og måske rummer hendes svar også en opmuntring til dig? Men der sker også meget andet, når Rebekka og Bjarke læser det sidste kapitel af Johannesevangeliet, kapitel 21, hvor Johannes tænker tilbage på de sidste vigtige ting fra tiden med Jesus lige efter opstandelsen. Har tænker du selv om, hvorfor det var svært for nogle mennesker at genkende Jesus efter opstandelsen? Har du selv et klart billede af, hvordan Gud kan bruge dig? Og hvor skadeligt havde det været for Peters skam- og skyldfølelse, hvis Jesus IKKE havde konfronteret ham med hans svigt?  Lyt med og find selv på flere spørgsmål. 
Det er den 30. december, et nyt år er ved at opstå, og det samme gør Jesus i dagens episode af Bibelsnak, hvor Rebekka er ny gæst. Sammen med Bjarke læser de Johannesevangeliet kap. 20, hvor vi hører om de meget forskellige reaktioner og følelser på, at Jesus er genopstået. Og hvad er i øvrigt Torino-klædet for noget, hvilken discipel er den hurtigste løber, og hvad mente Indre Missions grundlægger, Wilhelm Beck, med udsagnet, at man godt kan begynde med koen og ende med Kristus? Hvad kan vi lære af teksten om at tage hensyn til, når mennesker er i process, og hvad siger det om Gud? Lyt, læs og kom selv med bedre spørgsmål.  Nogle referencer undervejs:  Dommerbogen 6,36-38: Her beder Gideon om et mirakel med at uld er tør eller vådt. Ligesom Thomas, der beder om at se et mirakel.  Apostlenes Gerninger 5,1-11: Her viser Peter, at han har autoritet til at fælde dom over Ananias og Safira med Helligånden, da de lyver.  Matthæusevangeliet 28,16: Her tvivler flere af disciplene stadig med at tilbede Jesus lige før han siger, at "mig er givet al magt i Himlen og på jorden, gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem..."   
Gør jer klar på et vildt kapitel i Bibelen, nemlig Salmernes bog kap. 22. Simon Kousgaard er gæst og Bjarke vært, når Bibelsnak kommer omkring emner som "kan Gud forlade sig selv", "hvad er profetisk bjergsyn", og "hvad kan vi lære af kong David om tvivl og tro?". Find selv på flere gode eller dumme spørgsmål når vi graver guldkorn af Bibelen.   
Hvilket fokus har Jesus, da han hænger på korset, hvor mange (halv?)søskende havde han, og hvad handler profetien om, når der står, at hans knogler ikke skulle knuses? I dagens episode skraber Simon Kousgaard og Bjarke Brondbjerg overfladen på nogle af de perspektiver og profetier, som korset også handler om, for med Jesus' egne ord på korset, så er han opfyldelsen af alle de ting, som Det Gamle Testamente lagde op til skulle ske: "Nu er alt, som det skal være." Hvad tænker du selv, at disse ord henviser til?  Simon Kousgaard og Bjarke læser anden halvdel af kapitlet om verdenshistoriens sørgeligste hændelse, da Jesus dør på korset i Johannesevangeliet kap. 19.   
Hang Jesus reelt set nøgen på korset, hvor lange var piggene på tornekronen (måske), og hvordan er korset den størst tænkelige anerkendelse og bevis på menneskets værdi og betydning? Kunne du modstå det gruppepres, som Pilatus oplevede, og tør vi gå imod samtidens gruppepres i dag? Lyt med og få nogle anderledes perspektiver på korset og det onde, ironiske skuespil, som forgår omkring det, når Simon Kousgaard og Bjarke tager hul på det nervepirrende Johannes kap. 19 over to episoder. 
loading
Comments (1)

Anfinn Helmsdal

rigitg fede programmer :)

Apr 6th
Reply