DiscoverDet du leder efter
Det du leder efter
Claim Ownership

Det du leder efter

Author: bro

Subscribed: 254Played: 1,686
Share

Description

En ledelsespodcast om alt fra store beslutninger til hverdagsbenspænd. Vi taler ærligt og nysgerrigt med gæster, der gør dig klogere på ledelse i praksis.
116 Episodes
Reverse
Da Anne-Louise Sommer i 2011 blev direktør for Designmuseum Danmark, kom hun med en baggrund som forsker, underviser og rektor. Opgaven var at forny museet og gøre det relevant for langt flere mennesker. Siden har hun stået i spidsen for en omfattende transformation, hvor museet er blevet renoveret, og det årlige besøgstal er vokset fra 60.000 til 360.000. I denne episode af Det du leder efter taler Helle Bro med Anne-Louise om at forene dyb faglighed med god forretning, gribe muligheder og træffe modige beslutninger. Og om hvorfor man selv efter 15 år som direktør kan opleve at skulle lære sin lederrolle på ny, når organisationen udvikler sig.
Fra den ene dag til den anden blev Jonas Dahl konstitueret som regionsdirektør i Region Midtjylland. Med ét stod han med ansvaret for 30.000 medarbejdere, en spareplan på 300 millioner kroner og en organisation præget af politisk turbulens.I denne episode af Det du leder efter taler Helle Bro med Jonas om hans første tid som øverste administrative leder. Om at genopbygge tillid, blive chef for tidligere kolleger og lære at lede en organisation, hvor man ikke længere kan være tæt på det hele.
Hvordan finder man sin egen vej som ny CEO, når strategien allerede er lagt, og en kæmpe transformation er i fuld gang?Da Tina Hørbye Christensen tiltrådte som CEO for Rejsekort & Rejseplan, overtog hun ansvaret for en digital transformation, der berører millioner af danskere. Men i stedet for at komme med sin egen 100-dagesplan valgte hun at lytte først.I denne episode af Det du leder efter fortæller Tina om at finde sit ståsted som ny CEO, skabe tillid til et eksisterende ledelsesteam og sætte sit eget præg på en forandring, hun ikke selv havde sat i gang.
Et cyberangreb begynder sjældent med selve angrebet. Ofte begynder sårbarheden langt tidligere – i de små vaner, det uklare ansvar og en kultur, hvor sikkerhed bliver set som noget teknisk.I denne episode taler Helle Bro med Ken Bonefeld Nielsen om, hvordan ledere kan skabe organisationer, hvor cybersikkerhed er forankret i prioriteringer, kultur og medarbejderadfærd. For robusthed handler ikke kun om systemer og beredskabsplaner. Det handler også om mennesker – og om det fælles ansvar for at reagere, før en lille hændelse vokser sig større.
Da ransomware ramte Rosendahl Design Group midt i julehandlen, lukkede systemerne ned, og ledelsen måtte træffe kritiske beslutninger, mens krisens fulde omfang stadig var uklart.I denne episode fortæller CEO Lisbeth Dau om de første døgn under pres, om forhandlingerne med hackerne og om de ledelsesdilemmaer, der opstår, når en teknisk krise rammer både drift, data og mennesker. En samtale om kriseledelse, ansvar – og om at stå fast, når kontrollen forsvinder.
loading
Comments