Discover
Den Gamle Hytte
Den Gamle Hytte
Author: Morten Olsen
Subscribed: 161Played: 13,672Subscribe
Share
© Morten Olsen
Description
Journalisterne Morten og Michael har været Brøndbyfans i omkring 30 år. Lars Feist har været fan lige så længe og er desuden tidligere træner i 2. divisionsklubben Holbæk. Hver mandag morgen serverer de holdninger, betragtninger og analyser om drengene fra Vestegnens seneste kamp i Superligaen. Tonen og stemningen er løssluppen og til tider plat. Her er ingen tilstræbt objektivitet. Det er 100 procent partisk og 100 procent gult og blåt.
352 Episodes
Reverse
Kim Vilfort går på pension, og det kalder på både en hyldest og en tur ned ad mindernes allé. Morten og Michael finder nogle af de største Vilfort-øjeblikke frem og fortæller om dengang, legenden måtte korrigere Olsen: Han har faktisk spillet ALLE pladser på banen.På banen har Brøndby fået et par tiltrængte sejre, men tør vi tro på, at fremgangen fortsætter mod AGF? Michael har sin tvivl, mens Olsen har nyt med fra træningsbanen og Thomas Nørgaards forklaring på, hvorfor Brøndby er blevet farligere foran mål.Oskar Fenger sætter ord på den uforfalskede glæde ved at score, og Patrick Mortensen fortæller om at håndtere mindre spilletid: Man skal holde sin kæft og arbejde. Undervejs får du en status på truppen før søndagens kamp. Medvirkende: Morten Olsen og Michael Ørtz.Klip med: Thomas Nørgaard, Patrick Mortensen og Oskar Fenger.Udsendelsen er lavet i samarbejde med Sparekassen Kronjylland.Støt Den Gamle HytteFølg os på InstagramFølg os på FacebookFølg os på XFølg os på TikTokMød vores partner Sparekassen Kronjylland
Brøndby gjorde et professionelt stykke arbejde og spillede sig videre i pokalen med en 2-1-sejr over AB. Det var dog ikke hele indsatsen, der var lige imponerende på Gladsaxe Stadion.AB bed godt fra sig især til at starte med, hvor Brøndby havde svært ved at få spillet til at hænge sammen. I længden var der dog klasseforskel på de to hold, og Brøndby var tættere på at udbygge føringen end AB var på en udligning til sidst.I podcasten kommer vi blandt andet ind på:Venstresidens forvandling efter pausenFenger i flere kontroversielle situationerDen svære bane Pæne takter fra de nye backerGamle temaer dukkede op igenPodcasten er lavet i samarbejde med Sparekassen KronjyllandStøt Den Gamle HytteFølg os på InstagramFølg os på FacebookFølg os på XFølg os på TikTokMød vores partner Sparekassen Kronjylland
Diveren, Frøkjær og de andre Brøndby-helte leverede den måske mest helstøbte indsats under Thomas Nørgaards ledelse, da Randers blev slået 3-1. Det mener vi i hvert fald i Den Gamle Hytte. Er du enig?Støt Den Gamle HytteFølg os på InstagramFølg os på FacebookFølg os på XFølg os på TikTokMød vores partner Sparekassen Kronjylland
Brøndby præsenterer det ene underskud efter det andet, og i indeværende regnskabsår forventer Brøndby at tabe op til 170 millioner kroner. Samtidig så tjener det fleste af vores konkurrenter penge, og nogle af dem tjener også rigtig gode penge. Så hvordan kan det være, at Brøndby bliver ved at give underskud, og hvad kan vi gøre for at vende skuden? Skal vi holde på vores største talenter eller sælge dem, mens prisen er højest? Giver det mening at hente gamle profiler hjem? Og hvad kan vi egentlig forvente af Brøndby, når vi ser på økonomien bag de sportslige ambitioner?Det spørger vi Sune Blom om i dette afsnit af den Gamle Hytte. Sune Blom er tidligere fanrepræsentant i Brøndbys bestyrelse og forfatter til bogen Fodbold. Forretning. Forklaret. Sune kommer med et bud på, hvorfor Brøndbys store potentiale stadig ikke er forløst – og hvad der skal til for at ændre det.Vi taler blandt andet om:💰 Sune udfordrer forestillingen om, at flere penge til holdet automatisk skaber en stærkere forretning.📈 Hvad Brøndby kan lære af FC Midtjyllands spillerhandler, FC Nordsjællands talentarbejde og AGF’s kommercielle udvikling?🌱 Fra Masterclass til førsteholdet: Hvorfor kræver en stærk transferforretning både spilletid, tålmodighed og en tydelig retning?⏳ Hvornår skal talenterne sælges? Vi bruger Jacob Ambæk som eksempel på dilemmaet mellem sportsligt udbytte og det rette salgstidspunkt.🔄 Gamle helte hjem til Vestegnen: Hvordan finder man balancen mellem erfaring på banen og potentiale for videresalg?🏆 Er Brøndby en top-3-klub – eller giver det mere mening at tale om pladserne 3–5? Og hvor risikabelt er det at satse på Europas præmiepenge?🗣️ Generalforsamlingen og GFH: Sune deler sine indtryk, sin bekymring for den kommende strategi og sit syn på eget medansvar fra årene i bestyrelsen.🤝 Den Gamle Hytte laves i samarbejde med Sparekassen Kronjylland, som også samarbejder med Brøndby IF.Støt dem, der støtter os – og overvej Sparekassen Kronjylland, næste gang du skal skifte bank.God fornøjelse – og tak, fordi du lytter med! 💛💙Støt Den Gamle HytteFølg os på InstagramFølg os på FacebookFølg os på XFølg os på TikTokMød vores partner Sparekassen Kronjylland
Brøndby forærede to må væk på forsvarskoks, og defra var der lang vej til point. Brøndby havde sine muligheder, men skarpheden manglede som så ofte før, når Brøndby nærmede sig modstanderens mål, så det endte med 2-1 til OB og endnu et nederlag til Brøndby.Den Gamle Hytte prøver at finde hoved og hale i en kamp med bizarre scoringer, et usikkert forsvar og alt for lidt kvalitet i de afgørende situationer. Hvorfor bliver den sidste aflevering ved med at være så svær? Vi vender Raphael Canuts hårde eftermiddag og den opbakning, en ung spiller har brug for, når det går galt. For hvis vi ønsker flere unge på banen, skal vi også kunne rumme de kampe, hvor lærepengene bliver dyre.Der er til gengæld langt fra enighed om Mads Frøkjær: Morten ser spilleren bag meget af det, der lykkes, mens Michael savner stabilitet og bedre beslutninger. Vi tager også temperaturen på presspillet, uddeler kampens kåringer og diskuterer, hvor meget tålmodighed og medaljehåb der er plads til efter endnu et nederlag.Udsendelsen er lavet i samarbejde med Sparekassen Kronjylland. Støt Den Gamle HytteFølg os på InstagramFølg os på FacebookFølg os på XFølg os på TikTokMød vores partner Sparekassen Kronjylland




