DiscoverMartinus Kosmologi
Martinus Kosmologi
Claim Ownership

Martinus Kosmologi

Author: Ole Therkelsen

Subscribed: 13Played: 176
Share

Description

Mine bøger, foredrag og artikler om Martinus
250 Episodes
Reverse
Naturlig træthed kan repareres med søvn og hvile, men unaturlig træthed kan kun repareres ved at lære at tænke rigtigt. Glædestanker giver den normale livskraft i kroppen, men den bliver beskadiget i samme grad, som man er fyldt med vredes-, depressions- og martyriumstanker, og her er vi ved alle sygdommes og mørke skæbners inderste årsag. (Unaturlig træthed, Bog nr. 16C).
I et foredrag siger Martinus, at livskraft er det samme som glæden ved at være til. Hvis man ikke har noget at glæde sig over og er utilfreds med livet, vil man automatisk tabe i livskraft. Hvis man er irriteret, deprimeret, vred, sur og har en negativ og kritisk holdning, vil man komme til at lide af unaturlig træthed.
Videnskabens forhold til meningen med livet og livets direkte tale er analogt med analfabetens til en tekst. En analfabet ser de fysiske tegn lige så godt som en læsende person, men analfabeten får ikke fat i den usynlige mening eller det åndelige indhold bag tekstens fysiske udformning. Materialisten ser alle naturens ydre former og konkluderer som analfabet i livets skole, at de er meningsløse, og at det hele er planløst. Videnskaben har med sit udgangspunkt i postulatet om objektivitet afskåret sig selv fra at forske i planen og meningen med naturen og hele evolutionen. Det gør jo ikke videnskabens resultater mindre korrekte inden for det rent materielle område, men ad denne vej kommer man ikke til meningen med livet og løsningen af livsmysteriet. Ifølge Martinus er hele den fysiske verden som en opslået bog, en livets bog. Den fysiske verden er livets skole, der har livsoplevelse og udvikling til formål. Martinus’ hovedværk Livets Bog er således en grammatik og lærebog i livets sprog eller livets direkte tale. Denne tale rettes mod alle i den fysiske verden, mineraler, planter, dyr og mennesker, uanset om man ved det eller ej, uanset om man forstår det eller ej. Åndsvidenskabens opgave er at lære åndsforskeren at læse i den virkelige livets bog for at forstå meningen og hensigten med alle oplevelser i livet. Materialisten med sine golde og døde mål- og vægtfacitter må stå som en analfabet over for denne tilværelsens virkelige livets bog. Ideen med Martinus Åndsvidenskab er at finde den usynlige mening bag ved de ydre former. Der er inkarneret en ide i alle menneskeskabte ting, som f.eks. i en kop, der kan indeholde en drik, eller i en stol, som man kan sidde på. Men ifølge Martinus er der også inkarneret en ide i alle naturens skabelser. Kort sagt er meningen med alle mineraler, planter, dyr og mennesker, at hver enkelt skal kunne opleve livet og udvikle sig frem til at blive til et alkærligt og fuldkomment væsen med kosmisk bevidsthed! Meningen med evolutionen er udvikling af bevidsthed
Martinus er født i Nordjylland, nærmere betegnet i Sindal. Han fik kun en beskeden uddannelse og tjente sit levebrød i forskellige underordnede stillinger. I 1921 havde han en dybtgående åndelig oplevelse, som gav ham evner til at analysere livet og beskrive dets åndelige love og evige principper. Martinus skriver i Fortalen til Livets Bog: “Jeg var blevet min egen lyskilde. Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyse jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst helt nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis, men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand – at skue alle de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig.
Alle mennesker på jorden vil blive alkærlige og dermed “kristne” Udviklingen er som en ensrettet gade, det jordiske menneske vil uomgængeligt blive et kristusvæsen. For Martinus er det at være kristen ikke et spørgsmål, om man er troende, om man er protestant eller katolik, ortodoks, mormon osv. Det at være kristen er et spørgsmål om at være alkærlig og praktisere Kristi væremåde. Hvis en hindu, en muslim, en buddhist eller en materialist praktiserer Kristi væremåde, så er vedkommende kristen! Martinus: “Jordens mennesker er endnu ikke blevet kristusvæsener eller kosmisk fødte Buddhaer, men de har heller ikke endnu forstået, hvad en virkelig kosmisk født Kristus eller Buddha eller det virkeligt fuldkomne eller færdige menneske i Guds billede er.” (LB7 stk. 2432). At være “kristen” er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det er i virkeligheden et interplanetarisk eller universelt kærlighedsprincip. (Se evt. Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 30-38). I Genève findes hovedcentret for Økumenisk Selskab, der er en sammenslutning af over 2.000 forskellige kristne retninger, der hver for sig har sin tolkning af kristendommen og korsfæstelsen. Offer, synd, nåde og frelse er nogle af de begreber, der spiller en stor rolle i disse fortolkninger. Martinus har sin egen kosmiske udlægning af betydningen af Jesu korsfæstelse. Kort sagt er kernen i Jesu mission, at han skulle være modellen på det fuldkomne menneske. I kød og blod skulle den fuldkomne væremåde demonstreres for jordens mennesker. Kulminationen af denne alkærlighedsdemonstration var korsfæstelsen, hvor Jesus, da han i de værste smerter blev tortureret til døde, kunne føle kærlighed og sympati for sine bødler og udtale: “Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”. (Luk. 23,34). Ikke blot kunne han udtale disse ord, men af hele sit hjerte følte han virkelig kærlighed til sine bødler eller disse yngre brødre i udviklingen.
Julen er i sin højeste analyse en fest til ære for afskaffelsen af det dræbende princip, til ære for kærlighedens indstrømning i jordens åndelige atmosfære, mener Martinus. Jesus siger også, at ingen har større kærlighed end den, der vil give sit liv for at redde sin næste.           At det ikke er gået op for menneskene, at julen er en fest til afskaffelse af det dræbende princip, ses af julens massemyrderi. Hvis man havde forstået julen rigtigt, ville man gøre julens helligdage til kødløse dage for at reducere udfoldelsen af det dræbende princip.
Martinus, Darwin og intelligent design af Ole Therkelsen. Darwinismen tager udgangspunkt i en gradvis udvikling, der sker i kraft af mutationer og naturlig selektion. Intelligent design-teorien forsøger videnskabeligt at påvise, at der ligger en større intelligens bag skabelsen i naturen. Over for disse to teorier giver kemiker og biolog Ole Therkelsen en tredje forklaringsmodel på skabelsen af de komplekse organismer i naturen samt på livets oprindelse og beskaffenhed baseret på Martinus Kosmologi, skabt af den danske åndsforsker Martinus (1890-1981) Martinus ser verdensaltet som et altomfattende levende væsen, hvor al livsoplevelse finder sted i kraft af en evig udvikling og skabelse. Martinus Kosmologi, der stort set har været overset i de seneste års skabelsesdebat, argumenterer for en evolution, der er baseret på de levende væseners egen bevidsthed og erfaringsdannelse samt på en universel intelligens og skabekraft. Martinus kan forene darwinisme og intelligent design efter følgende formel: Al udvikling er skabelse. – Al skabelse er udvikling. – Evolutionen er designet!
I den ny verdenskultur vil verdensstaten få sit eget særlige internationale sprog Udviklingen følger ganske bestemte naturlove, og med kendskab til disse love vil det være muligt at forudsige udviklingen af en ny verdenskultur. Klodens mange forskellige lande vil forene sig, ikke blot til verdens forenede stater, men til én verdensstat, der vil sikre en ligelig og retfærdig fordeling af alle klodens ressourcer, og for Martinus var det en selvfølge, at denne verdensstat også vil få sit eget særlige verdenssprog. I forklaringen til symbol nr. 26, Det rigtige menneskerige, hvor Martinus analyserer forholdene omkring skabelsen af det internationale verdensrige, kommer han også ind på løsningen af verdens sprogproblem ved skabelsen af et internationalt verdenssprog. Martinus: “At man i verdensstaten eller det internationale verdensrige ikke halter af sted på nationale sprogkrykker, tolke og mere eller mindre dårlige oversættelser, er selvfølgeligt. Verdensstaten vil naturligvis få sit eget særlige internationale sprog. Hvert eneste barn i skolerne verden over vil blive oplært i dette verdensstatens internationale sprog. Tænk hvilken lettelse det vil være for den tids mennesker totalt at være uden sproghindringer, lige meget hvor de så end befinder sig på jorden. Alverdens mennesker fra syden og norden, fra østen og vesten kan tale med hverandre, kan forstå hverandre. I et fælles sprog er hele verden blevet til et fælles fædreland for alle mennesker uafhængigt af nationalitet, kultur og race. Tænk hvilken lettelse eller arbejdsbesparelse, at ingen som helst bøger eller skrifter behøver at blive oversat. Alle kan læse alle. At ingen af de eksisterende nationale sprog vil blive anvendt til dette fælles sprog er naturligvis givet. Intet som helst af disse nationale sprog vil kunne anvendes uden eventuelt at skabe jalousi og bitterhed, ja, måske endog krig. Derfor vil verden få et neutralt, internationalt sprog. Når dette begynder at komme i alverdens skoler, vil de pågældende børn, der bliver oplært i dette, nå frem til at kunne tale med hverandre uafhængig af nationalitet og race. Dette vil bidrage til en langt større forening af menneskene i venskab og fred, og i en stedse stigende grad gøre dem til et samhørigt broderfolk over hele verden.” (Det Enige Verdensbillede 2, stk. 26.25).
Det tredje køn Et stort tema i kosmologien er de forgangne 3.500 år med Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og de kommende 3.000 år med Det Tredje Testamente. Det sidste, som menneskene må lære, er at være til gavn, glæde og velsignelse for alt levende, og det vil sige at leve i harmoni med livsloven eller kærlighedens store bud, “elsker hverandre”. Menneskets bevidsthed og seksuelle struktur er under en meget stor forvandling i disse århundreder. Det har Martinus beskrevet på over 500 sider i hele Livets Bog 5, bogen To slags kærlighed og Det Evige Verdensbillede 3, symbol nr. 33. Allerede i 1932 i LB1 stk. 130-132 kommer Martinus ind på jordmenneskets seksuelle forvandling, der foregår i tre store trin: de lykkelige ægteskabers zone, de ulykkelige ægteskabers zone og ufrugtbarhedens zone. Denne udvikling fra dyr til menneske, fra egoisme til altruisme, fra partisk kærlighed og forelskelse til upartisk alkærlighed, følger naturlovene eller køreplanen for udviklingen. Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet. Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden har været mænd og kvinder, når der i dag er mænd og kvinder, så vil der i fremtiden også blive ved med at være mænd og kvinder. Men ifølge Martinus skal der ikke blive ved med at være mænd og kvinder, der skal som sagt opstå et tredje køn! – Det tredje køn repræsenteres af det dobbeltpolede køn, der i sin fuldt udviklede tilstand har det maskuline og det feminine i en jævnbyrdig balance i bevidstheden. Hanner og hunner, mænd og kvinder er halvkønsvæsener, der lever i en gensidig afhængighed af hinanden. Udviklingen af det gradvist mere dobbeltpolede menneske, der i sin slutfase bliver komplet og helt selvstændigt, viser sig statistisk set ved, at flere og flere voksne lever alene. Det er også den gradvise udvikling af dobbeltpolethed, der bevirker, at man efterhånden kan få sympati for sit eget køn. Ifølge Martinus’ analyser vil den dobbeltpolede bevidsthedstilstand på et senere tidspunkt i evolutionen også følges op af en ny dobbeltpolet organismetype. (Se LB5 stk. 1886-1918). Martinus’ forudsigelse om udviklingen af det dobbeltpolede menneske vil kunne dokumenteres videnskabeligt ved at kortlægge bestemte egenskaber hos mennesket i historiens forløb. En sådan programmeret eller lovbundet udvikling fra det instinktive og enpolede dyr til det intellektuelle og dobbeltpolede menneske ligger helt uden for rammerne af darwinismen, der udelukkende baserer sig på tilfældigheder og den naturlige selektion. På dette område kan Martinus’ analyser af menneskets seksuelle polforvandling siges at være helt unikke, og de har som sagt de bedste muligheder for at kunne blive afprøvet ved videnskabelige undersøgelser. Enpolethed er krigens anatomi Dobbeltpolethed er fredens anatomi
Den menneskelige udvikling er ligesom al anden udvikling i naturen lovbunden og går med naturlig hastighed i en ganske bestemt retning. Med kendskab til udviklingens love kunne Martinus netop forudsige forløbet af den fremtidige udvikling. Når det f.eks. drejer sig om et nyfødt barn, kan man let profetere om, at det vil begynde at kunne gå om et år og tale om to år, og at det vil gå ind i puberteten i den og den alder og blive voksen i den og den alder. Ligesom der for børn findes obligatoriske udviklingstrin, der må gennemgås før man bliver voksen, således findes der også bestemte udviklingstrin, som alle befolkede planeter må gennem i udviklingen frem mod det voksne eller fuldkomne stadium. På samme måde kan man også tale om, at en planet gennemgår forskellige foster- og barnestadier i dens udvikling. Martinus kunne således også forudse, at kloden fra sit nuværende teenager- eller pubertetsstadium ville udvikle sig videre til voksenstadiet.
Den vegetariske føde kan yderligere inddeles i en grovere og en finere del. Når man spiser den grovere del af den vegetabilske ernæring, praktiserer man det dræbende princip i større grad, end hvis man spiser den finere del. Til den grovere del hører rødder, stængel og blade, altså kort sagt plantens organisme, som er dens livsoplevelsesredskab.           Til den finere del hører de plantedele, som ikke er beregnet på livsoplevelse for planten, men som er beregnet til oplagsnæring for den kommende generation, og som også fra naturens side er beregnet til at være en gave til dyr og mennesker. Der er ikke alene tale om et intelligent design, men også et kærligt design. Spiser man f.eks. frø, kerner, kartofler, korn, majs, ris eller bønner, slår man ikke den grønne plante ihjel, man spiser ikke dens organisme, som ofte helt naturligt er visnet før høsten. Endnu bedre er det at spise nødder, bær og frugt, for da kan planten leve videre efter høsten. Martinus anser frugtkødet med dets højere vibrationsniveau for den ideelle føde for fremtidens højere udviklede mennesker, og desuden praktiseres herved den mindste grad af drab, som er muligt ved menneskets fødeindtagelse. (Se DEV4 kap. 38, www,martinus.dk).
OT013. Spørgetime. om plantebaseret kost på Martinus Institut Hvorfor dræbe dyr, når det ikke er nødvendigt? Biokemien og ernæringsforskningen viser, at det for mennesket ikke er nødvendigt at spise kød. Man hører ofte selv fagfolk sige, at det ikke er muligt at få en sufficient kost som vegetar, men det er en overtro, som er videnskabeligt modbevist. Når mange mennesker, til og med læger og videnskabsmænd, siger, at man ikke kan leve uden kød, er det mere farvet af deres egen personlige glæde ved kødspisning end af ernæringsvidenskab.            Martinus forudså, at den videnskabelige forskning efterhånden ville nå frem til at vise, at den animalske ernæring er skadelig for mennesket. Denne forskning tog sin begyndelse tilbage i 1950’erne, hvor man begyndte at komme på sporet af, at animalsk fedt kunne være årsag til hjerte-karsygdomme. Nylige store kræftundersøgelser i USA konkluderer, at frugt og grøntsager beskytter mod kræft. Bogen "Den ideelle føde" Martinus skriver i “Den ideelle føde”: “Når jeg her giver disse enkelte svage konturer af problemet, er det kun for at vise, at ingen medfødte tendenser er uskyldigt påførte, men at disse i absolut alle tilfælde vil være identiske med resultater af individets egen vandel i tidligere liv eller tilværelser. Thi da ethvert diskarneret individ udgør en “bølgelængde”, og dennes karakter udgøres af de vaner og tilbøjeligheder, opbyggelser og nedbrydelser af skabeevnen, individet i dets sidste forudgående fysiske inkarnationer opelsker, og denne særlige begrænsning af “bølgelængden” betinger tilsvarende særlig indstilling af “apparaterne” for sin “modtagelse” kan intet diskarneret individs “åndsglorie” blive tiltrukket af noget “apparat”, hvilket vil sige medium eller forældre, der ikke på en eller anden måde er indstillet på samme “bølgeområde”. Småbog nr. "Den ideelle føde" af Martinus. www.martinus.dk Fejlagtig levevis og ikke tilfældigheder er årsagen til medfødte sygdomme           Det er denne guddommelige anordning, der betinger, at køer ikke føder bjørneunger, at bjørne ikke føder elefanter, at elefanter ikke føder mennesker eller lignende, men at hver art af levende væsener netop føder de for sin art særligt passende individer. Men ligesom de evige love således her betinger eller garanterer arternes rigtige fødsler, således betinger de samme love også, at de defekte og de fuldkomne individer får de for hver især særligt passende fødsler, således at intet individ ved arvelighed kan påføres tendenser, gode eller slette, som det ikke oprindeligt selv er ophav til”. Ernæringen skal afstemmes efter udviklingstrinet Ernæringen skal afstemmes efter det aktuelle udviklingstrin, og på vort nuværende udviklingstrin er en blanding af frugt på den ene side og korn, kerner og rod-, stængel- samt bladprodukter på den anden side en passende kombination. Til en begyndelse kan man som lakto-ovo-vegetar godt spise æg og mælkeprodukter, men efterhånden vil man også forlade disse animalske produkter, der i det mindste ikke direkte er baseret på drab og ligæderi. Senere vil folk blive veganere, fordi de generelt får den holdning, at dyrene ikke skal være vore slaver.            I løbet af udviklingen vil menneskene efterhånden også forlade den grovere del af den vegetariske ernæring af blade og rødder for mere og mere at gå over til frugternæring. Martinus advarer dog mod allerede i dag udelukkende at leve af frugt, for det hører normalt til et senere udviklingstrin.  Den ideelle føde, småbog nr. 5 Pointen i Martinus’ lille bog “Den ideelle føde” er, at man af kærlighed til dyrene vil holde op med at spise kød. Man kan ikke nænne at være skyld i, at dyrene skal slås ihjel. Det rene frugtkød er den ideelle føde på langt sigt, fordi det repræsenterer den mindste grad af drab blandt de organiske fødeprodukter, der er til rådighed her på jorden. Martinus har især beskrevet sit syn på den menneskelige føde i symbol nr. 38 “Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde” i DEV4 og i den lille bog nr. 5, “Den ideelle føde”. Småbog nr. "Den ideelle føde" af Martinus. www.martinus.dk Hvad er narko-animalsk ernæring? Den narko-animalske ernæring inkluderer animalske kødprodukter, øl, vin og spiritus samt tobak og narkotika, og den er ifølge Martinus meget ødelæggende for sundheden. Selv om det af de fleste anses for naturligt og rigtigt at spise kød, mener Martinus, at det for mennesket af i dag er at betragte som en last. Frigørelsen fra kødspisningen består i en tilvænning til naturlige produkter, så den forkvaklede smagsevne kan omskabes til igen at reagere imod de for organismen skadelige stoffer. Før tilvænningen til tobak og alkohol reagerede smagssansen også meget stærkt mod disse produkter.            Menneskenes overgang til den rigtige menneskeføde sker ifølge Martinus ikke kun ved almindelig oplysning i form af skrift og tale, men også ved den erfaringsdannelse og de sygdomme, der følger af at underminere sundheden med den narkotisk-animalske ernæring.            Martinus: “Og det er denne underminering, der i form af alle eksisterende organiske sygdomme er den største agitator for menneskenes udvikling hen imod den virkelige menneskeføde. Og da sygdommene tager til i samme grad som menneskenes ernæringsforvildelser tager til, og en absolut sundhed eller sygdomsfri tilværelse dermed er umulig, så længe lasten eller den narkotisk-animalske ernæringskilde bibeholdes, vil alle mennesker gennem deres organiske lidelser og sygdomme til sidst blive ført mod en renere ernæringskilde, mod den absolutte sundhed” (Bog nr.5, kap. 8). Udskejelser, uheldig ernæring og skadelige nydelsesmidler Ved udskejelser og tilvænning til uheldig ernæring og skadelige nydelsesmidler kan en ødelagt stofskifteevne i værste tilfælde følge individet gennem flere inkarnationer. Martinus: “Med hensyn til den omtalte uheldige ernæring kan denne altså indvirke således på individets skabeevne, at samme individ blandt andet bliver ude af stand til opbygge normale stofskifteorganer i sit fysiske legeme ved en ny inkarnation. Virkningen heraf bliver, at samme legeme lige fra fosterdannelsen bliver genstand for alt for megen fedme. At et sådant individ fortrinsvis fødes hos forældre med lignende tendenser, eller hvis det har nedbrudt sin skabeevne ved drikkeri og derved fortrinsvis fødes hos drikfældige forældre eller på andre måder fødes hos forældre, der har de samme gode eller slette tilbøjeligheder som det selv, skyldes ganske naturligt loven for tiltrækning og frastødning” (Den ideelle føde, kap 9).   "Martinus, Darwin og intelligent design - En ny evolutionsteori" af Ole Therkelsen. oletherkelsen.dk "Martinus, Darwin og intelligent design - En ny evolutionsteori" af Ole Therkelsen.  oletherkelsen.dk www.martinusshop.dk 2. Udgave af "Martinus og den ny verdensmoral" er udgivet af forlaget Scientia Intuitiva. www.martinusshop.dk   AMAZON – Ole Therkelsen www.oletherkelsen.dk www.varldsbild.se www.amazon.com/author/ole.therkelsen https://authorcentral.amazon.de/gp/profile www.amazon.com www.amazon.de https://www.gyldendal.dk https://www.saxo.com/dk MARTINUS INSTITUT www.martinus.dk www.shop.martinus.dk www.amazon.com/author/martinus https://www.martinusguiden.dk YouTube KANALER OleT og MK https://www.youtube.com/@MartinusKosmologiOleTherkelsen https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw https://www.youtube.com/playlist?list=PLdzQxbwjZoNiQtru12Fog6hQeWDXibu6e SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher www.martinusshop.dk Titlerne på mine foredrag kan ses på www.scientia-intuitiva.dk Oversigt over foredragene på DVD 1 https://www.scientia-intuitiva.dk/ot-dvd1.php https://www.martinusshop.dk/index.php?c=69&p=178 Kosmiske lektioner nr. 201 – 400 Oversigt over foredragene på DVD 2. https://www.scientia-intuitiva.dk/ot-dvd2.php https://www.martinusshop.dk/index.php?c=69&p=176 https://esperanto.dk https://bibliotek.dk Ole Therkelsen Apple podcast https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769 https://podcasts.apple.com/dk Google podcast + Guru https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv https://www.google.com/podcasts https://app.podcastguru.io/podcast/martinus-kosmologi-1494569769 https://app.podcastguru.io/podcast https://app.podcastguru.io https://www.everydayproject.dk/martinus-kosmologi https://open.spotify.com https://spotify.com www.amazon.com https://www.amazon.de/-/e/B00MXK2VT8 www.amazon.de FACEBOOK https://www.facebook.com/OleTherkelsen.dk/ www.facebook.com/Martinus.English.Ole.Therkelsen www.facebook.com/Martinus.Deutsch.Ole.Therkelsen www.facebook.com/Martinus.Dansk.Ole.Therkelsen
Et nyt menneskes tilsynekomst i vore dage kan bl.a. konstateres ved, at mænd og kvinder begynder at ligne hinanden mere og mere. – Det maskuline vokser frem i kvinden, og det feminine i manden, hvilket er den organiske basis for den begyndende udvikling af kønnenes ligestilling. Udviklingen fra dyr til menneske er ifølge Martinus ikke alene en naturlig, men også en uomgængelig proces i skabelsen af “det færdige menneske i Guds billede”, der udgør et dobbeltpolet væsen med den maskuline og den feminine pol i fuldstændig ligevægt. Det færdige menneske elsker alle og har ingen favoritter, fordi dets dobbeltpolethed ikke længere har nogen mental organisk forudsætning for at kunne foretrække det ene køn frem for det andet. Guddommen, der er summen af alle levende væsener, er således i sig selv også dobbeltpolet. Det tredje køn  Den største overraskelse i Martinus Kosmologi må være, at der ifølge udviklingens love eller køreplan skal opstå et nyt køn – et tredje køn. Man tager det for givet, at når der i fortiden har været mænd og kvinder, når der i dag er mænd og kvinder, så vil der i fremtiden også blive ved med at være mænd og kvinder. Men ifølge Martinus skal der ikke blive ved med at være mænd og kvinder, der skal som sagt opstå et tredje køn! – Det tredje køn repræsenteres af det dobbeltpolede køn, der i sin fuldt udviklede tilstand har det maskuline og det feminine i en jævnbyrdig balance i bevidstheden. Hanner og hunner, mænd og kvinder er halvkønsvæsener, der lever i en gensidig afhængighed af hinanden.
Sproget esperanto blev lavet af Ludvig Zamenhof (1859-1917). Martinus anbefalede kosmologi-interesserede at lære sig Esperatnto
I september 1955 beslutter Martinus at skabe en fuldstændig gennemgang af verdensaltets kosmiske analyser. Det sker ved et storkursus, som han afholder over femten torsdage i vinterhalvåret 1955-1956.    Martinus indleder sin foredragsrække med: “Mit foredrag i aften er det første foredrag i en serie, som jeg har kaldt Det evige verdensbillede. Det er meningen med disse foredrag, at jeg gerne vil give en fuldstændig, total analyse af verdensaltets bærende principper for derved at skabe et livsfundament for alle de mennesker, der er modne til at forstå det.” Bearbejdelse af båndafskrifter fra disse 15 kursusforedrag er foretaget af Ole Therkelsen under redaktion af Trine Möller og Per Jan Neergaard. Bearbejdelsen er foretaget i overensstemmelse med Instituttets retningslinjer, der kan ses på www.martinus.dk. Rådet for Martinus Institut. Marts 2018
Alle Martinus analyser har ikke i noget som helst felt har andet facit end, at man skal være god og kærlig og elske sin næste. Alt, hvad han har skrevet, er et eneste stort forsvar for overholdelsen af det store bud “elsker hverandre”. Det er en logisk udredning af udødelighed og af, “hvad et menneske sår, skal det høste”. Alt viser sig i sit slutfacit at være til gavn, glæde og velsignelse for alle levende væsener.  Vejen til indvielse at være glad, tilfreds og taknemmlig for alle livets oplevelser.
Alt går i kredsløb og kredsløbsprincippet er ikke noget skabt, det er hverken et produkt af tænkning, planlægning eller tilfældigheder. Alt går i kredsløb, det er en evig foreteelse i universets evige struktur. Martinus taler om loven for bevægelse, der indebærer, at al bevægelse går i kredsløb. Når Einsteins relativitetsteorier anvendes på astronomien, bliver resultatet også, at universet ikke er retlinet, men krummer.          I disse grønne og økologiske tider er det let at forstå, at hvis det evige liv skal kunne blive ved med at fungere i al evighed, må det være baseret på et totalt omfattende kredsløbsprincip og genbrugsprincip. Et vedvarende liv kan ikke baseres på et ensidigt forbrug af en ressource og en vedvarende ophobning af affaldsprodukter. I det evige livs funktion er der ikke nogen energi eller materie, der kan smides bort og ophobes efter at være brugt en enkelt gang. Hvis der var noget i verdensaltet, der en gang imellem gik til spilde, ville det jo få den konsekvens i det lange løb, at det levende verdensalt ville gå bankerot på grund af manglende ressourcer. Nej, absolut alt må gå i kredsløb.            I ethvert kredsløb er der to yderpunkter, ligesom i dags- og årskredsløbet med dag og nat, sommer og vinter, aktivitet og hvile, kulmination og latens. En grundig behandling af dette emne findes i hele symbol nr. 10, “Kredsløbsprincippet”, i LB3.
I samme grad som vi  lever usundt,  saboterer vi livet, dvs. cellernes og mikrovæsenernes liv. Vi må sørge for at få den nødvendige søvn og hvile, at få den sundeste mad og drikke, at undgå at spise kød og indtage giftige og usunde nydelsesmidler og at undgå livsødelæggende vrede, irritation, skuffelse, hovmodighed, misundelse, jalousi og lignende egoistiske tankearter.           Vor organisme er et univers for myriader af mikrovæsener, og når vi føler smerte, er disse små væsener i livsfare. Deres angst, smerte og lidelse meddeles gennem vort nervesystem til hjernen. Når vi ødelægger de normale livsbetingelser for vore mikrovæsener, bliver vi selv syge og invaliderede. For at afhjælpe dette problem må vi helbrede de syge områder ved en normal og sund levevis. Vi er således et beskyttende forsyn for vore mikrovæsener. I kraft af livsenhedsprincippet står ethvert levende væsen således under et forsyns beskyttelse. Mennesket skaber skæbne på tre store områder I kraft af en ny kosmisk verdensmoral vil den kommende verdenskultur blive en fredens og sundhedens kultur.           Det største bidrag til menneskenes udvikling hen imod den sundeste fysiske og sjælelige ernæring er oplevelsen af alle de forskellige organiske sygdomme. Til sidst vil alle mennesker gennem deres organiske lidelser og sygdomme blive ført mod renere ernæringskilder og renere tanker, mod den absolutte sundhed. (Den ideelle føde, kap. 8).           Det hørte ikke med til Det Gamle Testamentes og Det Nye Testamentes opgave at oplyse om kærlighed til livet i mikrokosmos, men det hører med til Det Tredje Testamentes opgave. For at nå frem til opfyldelsen af næstekærlighedsloven og opnå den hermed forbundne sygdomsfri tilværelse, er det nødvendigt at tilegne sig kendskabet til livslovene og til selve livets struktur. På dette område giver Martinus’ værk en stor hjælp og inspiration ved skabelsen af den ny verdenskultur, hvor det vil blive en vigtig del af dagliglivet at udvise kærlighed til alt levende – også til det mikrokosmiske liv. Ole Therkelsen, www.oletherkelsen.dk
Menneskets seksuelle udvikling Martinus skriver om menneskets seksuelle udvikling i hele Livets Bog 5 på 350 sider. Vi ser at kvinder går ind på mandens områder og bliver mere maskulin. Mænd begynder at ligne kvinder mere og mere. Menneskets seksuelle udvikling består i, at forskellen mellem mænd og kvinder bliver mindre og mindre. Både mænd og kvinder er ved at blive dobbelpolede, at mennesker med to poler i sig, både en feminin og en maskulin pol. Martinus taler at menneskets seksuelle udvikling fører til skabelsen af et tredje køn - det dobbeltpolede køn.
Martinus: “Alle eksisterende levende væsener både i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos danner en sammenhængende, uadskillelig enhed. Det er denne enhed, vi kalder “verdensaltet”. Verdensaltet er således en levende, arbejdende organisme, igennem hvilken et evigt eksisterende guddommeligt “noget, som er”, åbenbarer, manifesterer eller tilkendegiver sin urokkelige eksistens, sin vilje, sin almagt, sin alvisdom og sin alkærlighed” (LB7 stk. 2637).
loading
Comments