Discover
Veloropa Podcast
Veloropa Podcast
Author: Veloropa Podcast
Subscribed: 1,450Played: 87,308Subscribe
Share
© Veloropa ApS
Description
Veloropa tager pulsen på dansk og international cykelsport via aktuelle interviews og analyser. Claus Elming er vært, Kim Plesner indtager rollen som ekspert og så er den tidligere kontinental-rytter Stefan Djurhuus også fast inventar.
Præsenteret i samarbejde med elektronikkæden POWER, spiludbyderen Betano og kosttilskud fra Aioss.
445 Episodes
Reverse
Enric Mas blev en overraskende vinder af Vuelta a Espana 2026, i en udgave hvor Tadej Pogacar styrtede ud og hvor de to danske VM-kaptajner, Mattias Skjelmose og Mads Pedersen måtte kæmpe med sygdom og formnedgang efter et flot Tour de France. Skjelmose gennemførte Vueltaen med en samlet 13. plads, men meldte søndag afbud til VM, hvor en formstærk Anthon Charmig afløser ham efter en flot top-3 i det stærkt besatte Grand Prix Quebec. Vi drøfter hvad landstræner Michael Mørkøv nu gør med hensyn til VM-taktikken, vi kigger på de to canadiske VM-opvarmningsløb og vi diskuterer også, om det er i orden at den sidste etape af Vueltaen blev neutraliseret på sidste omgang.Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (få op til 300 kroner i rabat og gratis kreatin ved at anvende koden veloropa på aioss.dk), spiludbyderen Betano (find Veloropas spiltips på betano.dk) og elektronikkæden Power (se de mange tilbud på avis.power.dk)
Alting er i spil i toppen af Vuelta-klassementet, her hvor rytterne går ind i den afgørende uge af årets sidste Grand Tour. Enric Mas er i førersædet, men hvordan klarer han den i enkeltstarten mod den stærke tidskører Primoz Roglic? Vil han blive angrebet af Felix Gall og et stærkt Decathlon-mandskab på de hårde bjergetaper? Og hvornår kommer den danske etapesejr, vi har hungret efter i to uger nu? Vi kigger tilbage på ugens etaper og frem mod de afgørende slag i Vuelta a Espana i denne episode af Veloropa Podcast, hvor vi også taler om Tadej Pogacars nye vanvidskontrakt og meldingen om, at sloveneren er færdig for sæsonen efter styrtet i Vueltaen, hvor en ung landsmand til gengæld fik lidt af et gennembrud i den forgangne uge.Veloropa Podcast præsenteres af Telmore Play (sammensæt din egen streamingpakke og spar penge på telmore.dk/veloropa), Betano (find Veloropas spiltips til Vueltaen på betano.dk) og Power (se de mange fede tilbud på power.dk/avis)
Hvad der ikke var sket i Tadej Pogacars første 50 etapeløb i karrieren skete lørdag i Vuelta a Espana. Pogacar blev nødt til at forlade løbet efter et grimt styrt på 8. etape. Dermed er Vueltaen nu helt åben og det er tvivlsomt, om Pogacar overhovedet kommer i aktion mere i år. Vi ser nærmere på konsekvenserne både for den slovenske stjerne og den spanske Grand Tour, hvor Enric Mas nu er i førertrøjen og ligner favoritten til den samlede sejr. Alexander Kamp blev nummer to i World Tour-løbet Bretagne Classic, mens Mads Würtz Schmidt generobrede EM i Gravel og Tom Pidcock blev verdensmester i MTB.Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (få 6 måneders gratis kreatin og rabat med koden Veloropa på aioss.dk), spiludbyderen Betano (tjek Veloropas spiltips på betano.dk) og elektronikkæden Power (se de gode tilbud på power.dk/keys).
Der er reelt set kørt fire etaper af Vuelta a Espana. Tadej Pogacar og Matthew Brennan har vundet to etaper hver - og så er der en etape, som blev annulleret på grund af kraftigt haglvejr, der sendte rytterne i ly på et hotel. Hverken Mattias Skjelmose eller Mads P er for alvor kommet i gang i Vueltaen, til gengæld er de kaptajner på det danske hold, som landstræner Michael Mørkøv i denne uge udtog til landevejs-VM i Montreal i slutningen af september. Vi skal også tale Jasper Philipsen, Isaac Del Toro og Lorenzo Finn og vi runder Kasper Asgreen, der indenfor få dage nåede at styrte ud af Renewi Tour, offentliggøre et holdskifte til NSN og blive udtaget til VM. Veloropa Podcast præsenteres af Telmore Play (design din egen streaming-pakke på telmore.dk/veloropa og spar masser af penge), spiludbyderen Betano (se Veloropas spiltips på betano.dk) og elektronikkæden Power (se de mange gode tilbud på power.dk/keys)
Årets tredje og sidste Grand Tour står for døren. Tadej Pogacar stiller op som storfavorit i Vuelta a Espana, et af de få løb, den suværene slovener aldrig har vundet før. Men vi har også store forhåbninger til dansk succes, ikke mindst på Lidl-Trek, hvor de to Tour de France-profiler, Mads Pedersen og Mattias Skjelmose, igen skal i ilden og kæmpe om henholdsvis etaper og klassement - og måske endda endnu en pointtrøje til samlingen for Mads P's vedkommende, selvom det ikke er en erklæret ambition. Vi kigger på danskerne, favoritterne, ruten og de unge ryttere, som du måske skal holde et ekstra øje med i dette års Vuelta.Veloropa Podcast præsenteres af det danske kosttilskud Aioss (køb 3 måneders Aioss og få 6 måneders gratis kreatin på aioss.dk), spiludbyderen Betano (find Veloropas spiltips på betano.dk) og elektronikkæden Power (se alle de skarpe tilbud på power.dk/keys)




