Brainstorm

Kan man lugte, om et menneske har Parkinsons?Det lyder næsten som noget fra en Marvel-film, men den skotske pensionerede sygeplejerske Joy Milne kan faktisk opfange en særlig lugt hos mennesker med Parkinsons. Hun opdagede den første gang på sin mand, mange år før han fik sin diagnose. Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad er det egentlig, Joy lugter? I denne episode dykker vi ned i lugtesansen og finder ud af, hvordan bittesmå molekyler i luften bliver til dufte i vores hjerner. Vi undersøger også, hvorfor lugte kan sende os direkte tilbage til et bestemt minde, give os lyst til en kanelsnegl – eller få kroppens alarmberedskab til at gå i gang.Til sidst vender vi tilbage til Joy Milne og den særlige lugt af Parkinsons. For hendes supernæse har måske hjulpet forskere på sporet af en ny måde at opdage sygdommen på. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].  _MedvirkendeTherese Ovesen, professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Regionshospitalet Gødstrup på Klinik for Lugte- og Smagsforstyrrelser.RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Det kinesiske studie om lugte-gener og evnen til at lugte våd jord Studie, der peger på, at vores lugtesans lader til at blive dårligere Forsøget fra USA, hvor studerende blev sat til at snuse sig frem til chokolade Studier om Joy Milne og hendes evne til at lugte Parkinsons: Dét, hvor de isolerer de stoffer, Joy kan lugte  Studie om Parkinsons-testen, som er udviklet på baggrund af Joys lugtesans  Fortællingen om Joy Milne er baseret på denne TED Talk med hende fra 2023, denne BBC-dokumentar samt diverse artikler, bl.a. denne.Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Når vi mister et menneske, vi elsker, kan det føles, som om hjernen holder op med at fungere. Tankerne kører i ring, hukommelsen svigter, og selv de mest almindelige hverdagsrutiner kan pludselig virke uoverskuelige. Men hvorfor reagerer hjernen sådan på sorg?I denne episode dykker vi ned i sorgens neurobiologi og undersøger, hvad der sker i hjernen, når vi mister én, vi holder af.Vi har allieret os med den amerikanske sorgforsker Mary-Frances O'Connor, der var blandt de første til at undersøge sorg med hjerneskanninger. Hendes banebrydende forskning har været med til at forme den videnskabelige forståelse af sorgens aftryk på hjernen. Hun gør os klogere på, hvilke hjerneområder der aktiveres under sorg, hvorfor hjernen bliver ved med at lede efter den person, vi har mistet, og hvordan sorg i virkeligheden kan forstås som en læringsproces, hvor hjernen langsomt tilpasser sig en ny virkelighed.Vi ser også nærmere på, hvad der adskiller vores hjernes reaktion på naturlig sorg og diagnosen forlænget sorglidelse, og hvorfor nogle mennesker oplever, at sorgen sætter sig fast._Medvirkende Mary-Frances O’Connor Professor i psykologi på University of Arizona RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Studie om at sorg aktiverer hjernens smertenetværk Mary-Frances O’connors studie fra 2003  Mary-Frances O’Connors studie fra 2008 Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Har du hørt om vagusnerven?Måske har du allerede set de mange råd til, hvordan du kan stimulere den og få kroppen til at falde til ro. Vagusnerven er nemlig blevet lidt af en kendis på sociale medier.Her bliver du måske lovet, at du kan få kroppen til at slappe af ved at trække vejret på en bestemt måde, tage et iskoldt bad eller massere dine ører. Men hvor meget af det er egentlig fakta – og hvor meget er wellness-hype?I denne episode af Brainstorm går vi på jagt efter sandheden om kroppens længste kranienerve. For selvom vagusnerven er blevet en moderne wellness-darling, har mennesker i årtusinder forsøgt at påvirke kroppens nervesystem – blandt andet gennem vejrtrækning og yoga. Sammen med professor Christina Brock undersøger vi, hvad der faktisk sker, når vi stimulerer vagusnerven, og hvordan den allerede bruges i moderne behandling. Kan du lide vores podcast, eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected]. MedvirkendeChristina Brock, professor i det autonome nervesystem på Aalborg UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Meta-analyse om effekten af vagusnervestimulation hos migrænepatienter   Systematisk gennemgang af studier om brugen af vagusnervestimulation hos mennesker med behandlingsresistent depression  Studie om potentiel behandling af stroke-patienter Overbliksstudie om vagusnervens rolle i forhold til reumatoid artritis (leddegigt) Christina Brocks forskning: Pilotforsøg om den anti-inflammatoriske effekt af vagusnervestimulation hos patienter med leddegigt Studie om effekten af vagusnervestimulation hos patienter med muskelgigt Klinisk forsøg, som bakker op om en anti-inflammatorisk effekt Studie om vagusnervestimulation og kroniske smerter Studiet, der ikke viste en anti-inflammatorisk effekt hos patienter med diabetes Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Vi har efterhånden musik, podcasts og lydbøger med os overalt. På vej til arbejde, når vi gør rent, træner eller går en tur. Men hvad gør den konstante strøm af lyd egentlig ved hjernen?I denne episode undersøger vi, om vores hjerner har brug for mere stilhed. Og om trenden ‘rawdogging’, hvor man bevidst undværer musik, podcasts og andre lydinput, faktisk giver hjernen et tiltrængt pusterum.Sammen med professor i psykologi Signe Allerup Vangkilde dykker vi ned i forskningen i, hvordan lyd påvirker opmærksomhed, søvn, kreativitet og hjernens såkaldte hvilenetværk. Du bliver også klogere på, hvorfor tale og musik belaster hjernen forskelligt, og om man kan udvikle en slags afhængighed af altid at have noget i ørerne - ligesom mange taler om afhængighed af skærme?Samtidig har Anne Sophie sat sig selv på prøve og gennemført en uges eksperiment uden podcasts, musik eller lydbøger. Til sidst fortæller hun, hvad der skete, da stilheden pludselig fik lov til at fylde._Medvirkende Signe Allerup Vangkilde Professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier og rapporter, afsnittet bygger på DR’s rapport om medieudviklingen i Danmark, 2025 Studie om hjernens hvilenetværk (DMN) Studie om lydes påvirkning af vores søvn Studie om dagdrømmeris rolle i problemløsning og kreativitet Studie om lyds påvirkning af vores sundhed Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

I to grotter i Sydafrika har arkæologer fundet sten og strudseæggeskaller med mønstre og streger, som vores forfædre har lavet for mellem 50.000 og 100.000 år siden. Men hvorfor? Var det kunst? Et navn? En markering af identitet? Eller var stregerne måske en tidlig form for kommunikation – en slags forløber for skriftsproget?I denne episode af Brainstorm tager vi på en tidsrejse tilbage til en tid, hvor mennesket stadig var langt fra at opfinde skriften. Sammen med en arkæolog og en kognitionsforsker undersøger vi, om vores moderne hjerner kan hjælpe os med at forstå intentionerne bag de ældgamle streger.Forskerne har blandt andet fået nutidsmennesker til at kopiere de gamle mønstre og undersøgt, hvordan vi opfatter, husker og skelner mellem dem. For måske gemmer der sig et spor i den måde, vores hjerner reagerer på stregerne.Men kan man virkelig bruge nutidens hjerner til at løse et 100.000 år gammelt mysterium?Lyt med, når Brainstorm ser på, hvad forskerne kan fortælle os om de første streger på sten. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].  Medvirkende Felix Riede, professor i arkæologi ved Aarhus Universitet Murillo Pagnotta, postdoc og forsker i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Det nyeste studie: The evolution of symbolic artefacts: How function shapes form Studiet fra 2020: The evolution of early symbolic behavior in Homo sapiens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.