Brainstorm

At få en fødselsdepression kan føles som om, noget pludselig er gået galt. Men hvorfor udvikler nogle mennesker en fødselsdepression, mens andre ikke gør? Det spørgsmål er sværere at svare på, end man måske skulle tro. Ny forskning peger nemlig på, at en fødselsdepression ikke nødvendigvis opstår af én bestemt årsag, og at vejen dertil kan se meget forskellig ud fra person til person.Det vil konkret sige, at to mennesker kan have den samme diagnose - men opleve deres fødselsdepression på vidt forskellige måder, have helt forskellige oplevelser med i bagagen, og have behov for fuldstændigt forskellige behandlinger. I denne episode undersøger vi, hvad forskningen kan lære os om, hvorfor fødselsdepressioner opstår.Vi bevæger os fra de forhold, der kan gøre nogle mennesker mere sårbare til de store forandringer, der sker i hjernen under graviditeten.For hvad sker der egentlig i hjernen, når man bliver gravid? Og kan de forandringer være med til at forklare, hvorfor nogle udvikler en fødselsdepression?Vi kommer tættere på nogle af de mulige mekanismer bag fødselsdepression - og på det, forskerne stadig ikke har svar på._Denne episode er andet afsnit i Brainstorms serie om fødselsdepression. Du kan lytte til første afsnit her. _MedvirkendeAnne Bjertrup, psykolog og forsker, NEAD-centret, Region Hovedstadens PsykiatriRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Studie med beretninger om fødselsudfordringer  Norsk studie om undertyper af fødselsdepression Dansk registerstudie om fødselsdepression og arvelighed Studie, hvor machine learning har sporet graviditet i hjernen  Anne Bjertrup og kollegaer studie om kvinders følelsesmæssige reaktion på babyer under graviditet Studie om nogle kvinders overfølsomhed over for hormonelle skift i forbindelse med graviditet og fødsel Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

At få et barn kan vække følelser, man aldrig har haft før. Men hvornår er det bare en del af den store omvæltning - og hvornår er der noget andet på spil?Fødselsdepression rammer flere, end man måske skulle tro, men er stadig omgærdet af skam, stigma og forestillinger om, hvordan man bør have det som ny forælder. Derfor kaster denne episode lys over, hvad en fødselsdepression egentlig er:  Hvordan føles det at stå midt i en fødselsdepression?  Hvad er normale og forventelige følelser som gravid eller nybagt forælder? Og hvornår er dine problemer af mere alvorlig karakter? Vi ser også på, hvordan fødselsdepression kan adskille sig fra andre reaktioner efter en fødsel - lige fra baby blues til fødselspsykose. Vi ser på, hvornår en fødselsdepression kan opstå. Og vi ser på, hvilke grupper der egentlig bliver ramt. Fødselsdepression handler nemlig ikke kun om mødre og fædre i klassiske kernefamilier. De kan også ramme regnbuefamilier, adoptivforældre og folk i fertilitetsbehandling.  Endelig undersøger vi, hvordan fødselsdepressioner kan variere fra person til person, og for nogle kan være præget af tristhed, og for andre af intens angst og bekymring._Denne episode er første ud af to afsnit i vores serie om fødselsdepression. _MedvirkendeAnne Bjertrup, psykolog og forsker, NEAD-centret, Region Hovedstadens Psykiatri Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Studie med beretninger om fødselsudfordringer  Systematisk gennemgang af 38 studier om viden om mental mistrivsel som ny forælder Studie om stigma som forhindring for at søge hjælpe ved fødselsdepression Britisk studie af gravide kvinders erfaringer med fødselsdepression Forskningsartikel i Ugeskrift for Læger  Dansk studie om udbredelsen af fødselsdepression blandt mødre Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

På Psykiatrisk Center Amager har de i ni år forsket i, hvordan dét at skrive kan hjælpe patienter med svær psykisk sygdom. For kunst kan noget, som medicin ikke kan. Sådan lyder det fra Birgit Bundesen, der er psykiater og leder af projektet Rewritalize. Et projekt, hvor man forsøger at sætte noget så flygtigt som kunst på formel og måle den potentielt sundhedsfremmende effekt af at skrive.I den her episode af Brainstorm taler vi med hende om de foreløbige resultater - og hvordan noget så simpelt som et papir, en blyant og nogle skønlitterære skriveøvelser ser ud til at kunne lindre psykisk sygdom.Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].    MedvirkendeBirgit Bundesen, overlæge på Psykiatrisk Center Amager og stifter af Center for Kunst og Mental Sundhed RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet WHO’s scoping review fra 2019 om kunst og sundhed Bogen ‘Kunsten at komme sig - REWRITALIZE: Skrivegrupper i psykiatrien’ (2025) Studiet fra 2024, der peger på en positiv effekt af skrivegrupperne hos patienter med skizofreni Review, som peger på, at stærke æstetiske oplevelser kan aktivere hvilenetværket Artikel om aktivering af hvilenetværket, når vi ser på malerier   Studie om, at to konkrete skriveøvelser ser ud til at have en positiv effekt på psyken hos raske mennesker  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Møder med aliens, blæksprutter fra en anden planet og mystiske healere, der trækker giftstoffer ud af din hjerne. Det er bare nogle af de oplevelser, mennesker har kunnet berette om efter et trip på stoffet DMT.DMT er et af de mest potente psykedeliske stoffer, vi kender. På få minutter kan det sende hjernen ind i en virkelighed, der føles lige så virkelig som vores egen - dog fyldt med mærkelige væsner, andre dimensioner og oplevelser, der kan være næsten umulige at forklare bagefter.Men det mærkelige stopper ikke dér.For ny forskning peger på, at DMT også kan have en helt anden effekt: Det kan måske løsne grebet om depression.I denne episode går vi på opdagelse i DMT’s bizarre univers samtidig med at vi undersøger stoffets terapeutiske potentiale. Hvad er DMT? Hvor kommer det fra? Hvad sker der i hjernen, når din virkelighed pludselig bliver opløst og erstattet af en helt anden?Og vigtigst af alt: Hvordan kan et stof, der kan sende dig på det vildeste trip, potentielt samtidig måske hjælpe mennesker ud af depression?Denne episode er en versionering af Videnskab.dk-artiklerne ‘Et 20 minutters ‘trip’ kan lindre svær depression, antyder nyt studie’, og ‘DMT: Forstå det mærkelige stof bag møder med 'aliens' og lindring af depression’ skrevet af Anders Haubart Madsen._MedvirkendeMikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Studie, hvor forskere interviewer folk efter DMT-trip Studie om DMT og tegn på psykose Britisk studie, der tester 20-minutters DMT-trip mod depression Studie om effekterne af antidepressiv medicin  Britisk studie om at hjernens netværk flyder sammen på DMT AndetSe figuren, der viser kommunikationen mellem hjernens netværk under et psilocybin-trip i denne Videnskab.dk-artikel. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Kan man lugte, om et menneske har Parkinsons?Det lyder næsten som noget fra en Marvel-film, men den skotske pensionerede sygeplejerske Joy Milne kan faktisk opfange en særlig lugt hos mennesker med Parkinsons. Hun opdagede den første gang på sin mand, mange år før han fik sin diagnose. Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad er det egentlig, Joy lugter? I denne episode dykker vi ned i lugtesansen og finder ud af, hvordan bittesmå molekyler i luften bliver til dufte i vores hjerner. Vi undersøger også, hvorfor lugte kan sende os direkte tilbage til et bestemt minde, give os lyst til en kanelsnegl – eller få kroppens alarmberedskab til at gå i gang.Til sidst vender vi tilbage til Joy Milne og den særlige lugt af Parkinsons. For hendes supernæse har måske hjulpet forskere på sporet af en ny måde at opdage sygdommen på. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].  _MedvirkendeTherese Ovesen, professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Regionshospitalet Gødstrup på Klinik for Lugte- og Smagsforstyrrelser.RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Det kinesiske studie om lugte-gener og evnen til at lugte våd jord Studie, der peger på, at vores lugtesans lader til at blive dårligere Forsøget fra USA, hvor studerende blev sat til at snuse sig frem til chokolade Studier om Joy Milne og hendes evne til at lugte Parkinsons: Dét, hvor de isolerer de stoffer, Joy kan lugte  Studie om Parkinsons-testen, som er udviklet på baggrund af Joys lugtesans  Fortællingen om Joy Milne er baseret på denne TED Talk med hende fra 2023, denne BBC-dokumentar samt diverse artikler, bl.a. denne.Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.