DiscoverTeknisk set
Teknisk set
Claim Ownership

Teknisk set

Author: Ingeniøren

Subscribed: 1,387Played: 32,826
Share

Description

Den ugentlige podcast fra Ingeniøren, som er din tydelige frekvens i en kompliceret verden. Her går vi i dybden med de teknologiske tendenser og nyheder, som på godt – og nogle gange ondt – påvirker vores klode, vores samfund og vores daglige liv.
400 Episodes
Reverse
Vært Liv Bjerg Lillevang Henrik Heide Medvirkende Thomas Bolander, professor logik og matematik, DTU Søren Hauberg, professor ved Institut for Matematik og Computer Science, DTU Compute I denne uges Teknisk set Der er den her liste med syv millenium problemer indenfor matematik. Gåder så komplekse, at der for hver af de syv er en mio. dollars på højkant til den, som løser dem. Kun et enkelt menneske har kunnet tænke sig frem til løsningen på en af dem. Se sidste seks har stået uløste tilbage siden 2010, indtil OpenAI satte sin sprogmodel til at løse den, der er kendt som Navier–Stokes-ligningen. Det tog den 88 timer at knække ligningen, der beskriver bevægelserne i gasser og væsker. Et værktøj, der bruges til at beregne alt fra vejrudsigter og havstrømme til luftmodstanden omkring en flyvinge og blodets gennemstrømning i kroppen. En kollossal præstation af en AI, som efterlod verdens førende matematikere i chok. De kunne observere, hvordan sprogmodellen havde oprettet tusindvis af agenter, der arbejdede sammen i grupper for at løse forskellige dele af problemet. Men hvordan den egentlig var kommet frem til løsningen, kunne de ikke gennemskue. Når det akademiske miljø bliver rystet, som det gør, har det noget at gøre med erkendelse og vejen til samme. Når man er førende matematiker, så har man knoklet sig gennem en endeløs række af matematiske beviser, der kun lader sig forklare og beskrive med tal, formler og almindeligt sprog. Det kræver, at man skifter abstraktionsniveau efterhånden som man arbejder sig gennem beviset. Hvis en matematiker i fremtiden ikke skal forstå de komplekse sider af det matematiske sprog, men bare udliciterer det til en AI - er man så matematiker eller bare en fagmand, der er blevet ferm til at prompte? Ugens Teknisk set har inviteret to af landets førende matematikere i studiet for at reflektere over, hvad denne udvikling får at betydning for vores identitet, vores evne til at lære og reflektere. Det er de samme to matematikere, vi talte med for tre år siden, da sprogmodellerne lige var begyndt at tage verden med storm, men som også gjorde det mangelfuldt og fantasiløst. I dag er det en helt anden historie. Det bliver til en en rundtur med den matematiske filosofihat, hvor vi undersøger, om AI kan være en god gartner. Vi gætter på, hvordan verden ville have set ud, hvis en sprogmodel var blevet sendt til oldtidens græske matematikere. Og vi skal naturligvis også have et bud på, hvor sprogmodellerne er om tre år. Så må vi se til den tid, om forudsigelserne i denne episode af Teknisk set fik ret, eller om AI igen skal overraske og ryste os.
Vært Henrik Heide Medvirkende Martin Mundus, driftleder ved højskolen Bosei Mathis Backen, stifter og ejer af firmaet Varmstrøm Michael Rotheborg, redaktør Wastetech Ulrik Andersen, redaktør Buildingtech I denne uges Teknisk set I beredskabsplanerne skal vi samle vores afføring i en pose, hvis strømmen og dermed vandforsyningen forsvinder. Men hvilke poser? Hvor skal vi gøre af dem? Hvem skal indsamle dem? Det sidste er ikke bare noget, renovationen kan tage sig af, fordi det kan udgøre et livstruende arbejdsmiljøproblem at smide millioner af poser med afføring i skraldebiler, hvor teknikken komprimerer dem. Vi udfolder og forklarer hele problematikken i denne uges Teknisk set, hvor vi til gengæld øjner en chance for at genbruge træ fra gamle huse i nyt byggeri.
Vært Henrik Heide Medvirkende Søren Peter Johansen, Technology Manager for Robotics and AI, Teknologisk Institut Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren I denne uges Teknisk set »Når jeg er ude og vise TI1H frem og skubber til den for at demonstrere dens balanceevne, kommer folk op til mig og siger, at det er synd for den.« TI1H er Søren Peter Johansens humanoide robot, der følger ham på jobbet som Technology Manager ved Danmarks Teknologiske Institut. Her er han specialist i robotics og AI og har derfor anskaffet sig den kinesisk producerede Unitree G135. Men han kalder den TI1H - Teknologisk Instituts første humanoide. Lige nu er der mere hype end realitet i humanoide robotter. Ingen danske virksomheder har dem i produktionslinjen endnu. Men på Rockwool har man allerede prøvet at styre en robot på en dansk fabrik fra et sted i Polen. »Kina har sat fart på udviklingen og planlægger nu den første "dark factory" udelukkende betjent af humanoide. Men de har også brug for dem, fordi mange års etbarns politik har skabt en kollossal efterspørgsel på arbejdskraft. Herhjemme vil vi have 100.000 af dem iblandt os på virksomhederne om 10 år,« spår Peter Søren Johansen, der går tur med sin robot i denne uges Teknisk set. Det bliver ikke blot til en snak om teknik og perspektiv for de humanoide, men også en snak med TI1H om dens ønsker. Og så begyndte den ellers at lede efter andre humanoide robotter på konferencen Digital Tech Summit.
Vært Henrik Heide Mie Stage Medvirkende Kristian Jersing, vildmarksguide og forfatter Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør, ResilienceTech I denne uges Teknisk set »Det handler om at blive komfortabel med det ukomfortable.« Nogenlunde sådan lyder det overordnede budskab, når vildmarksekspert Kristian Jersing går i gang med at fortælle om, hvordan han både mentalt og praktisk har indrettet sig, så han og familien både kan klare sig 72 timer, 14 dage eller endda mange uger uden dagligdagens luksus. Selvom han er manden, der har gjort prepping til en ekstremsport, så kan hans betragtninger og gode råd bruges af alle. Vær med, når vi pakker hans preppertaske ud. Hør også om den store rummission til Merkur samt en ny genvej til droneovervågning, der dribler uden om Starlink og afhængigheden af Elon Musk.
Vært Henrik Heide Medvirkende Jakob Clod Asmund, major i flyvevåbnet og militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer Ditte Hjort, projektleder for naturindsatsen i Sund & Bælt Henning Mølsted, redaktionschef Ingeniøren Natacha Houlind Petersen, journalist Ingeniøren I denne uges Teknisk set Trump og Elon Musk beskylder hinanden for at stå bag den manglende satellitdækning til de kæmpende ukrainere, mens missilerne regner ned over landets største byer. Det har ikke uden grund rejst en del bekymring, at en lunefuld techmilliardær kan påvirke og måske afgøre væbnede konflikter efter for godt befindende. Men satellitter, jordstationer, servere, software og terminaler skal et system som Starlink håndteres af tusindvis af eksperter. Når systemet indgår i en væbnet konflikt, er det ikke længere et navigationssystem. Det bliver et våben. Og her er det ikke nødvendigvis toppen af organisationen, der afgør udfaldet: »Et eller andet sted i det her store system med præsidenter og CEOs sidder der en programmør, der kan have en ide om, hvem systemet skal henvende sig til. Så i virkeligheden kan han ændre bare to tal i en kodelinje - så har han ændret den strategiske virkelighed,« fortæller major i flyvevåbnet Jakob Clod Asmund i denne uges episode af podcasten Teknisk set. Som militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer oplever han, hvordan herredømmet i Rummet er blevet afgørende for herredømmet på jorden. Eksempelvis har US Space Force for nylig bekræftet, at USA har placeret både forsvars- og angrebsvåben på lokationer i rummet: »Man skal ikke forestille sig rumkrig, hvor man ødelægger hinandens satellitter. Det vil bare skabe en masse rumskrot, der vil ødelægge rummet for begge parter. Det er våben, der kan begrænse de andres støtte fra Rummet. Man kan lave de her reversible angreb, hvor alt vender tilbage til det normale efter angrebet. Hvis amerikanerne for eksempel vil ændre våben på nogle af sine skibe, så kan de blænde russernes satellitter imens. Russerne vil vide, at det er sket. Men de ved ikke hvorfor det er sket.« »Det er det vi ser lige nu, hvor en russisk satellit har bevæget sig meget tæt på en ukrainsk satellit, der med sin radar kan se gennem skyer og mørke og dermed levere information om russiske styrker på jorden. Det er noget, russerne har planlagt i land tid.«
loading
Comments