DiscoverMørkeland
Mørkeland
Claim Ownership

Mørkeland

Author: Camilla og Kristine

Subscribed: 47,709Played: 1,532,797
Share

Description

Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?

 

Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.

 

Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger.

 

Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.

 

Facebook: @moerkeland

Instagram: @moerkelandpodcast

Mail: kontakt@moerkeland.dk

 

Musik: Bensound

Værter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee

365 Episodes
Reverse
Indeholder reklame for Mofibo. Marie Nielsen fik besøg af en ølvogn fra Tuborg to gange om ugen. Den kom fast forbi hendes kiosk i Valby, så hun kunne få hylderne fyldt op med kolde øl og sodavand og komme af med tomme flasker. Derfor var alt, som det plejede at være, en tidlig eftermiddag i april, da de to ølkuske, som altid kom med varerne, parkerede foran kiosken og gik i gang med arbejdet. I hvert fald indtil hun pludselig hørte en uvant, urovækkende lyd lige udenfor. Lidt efter stod hun ansigt til ansigt med en maskeret mand, der bragede ind i hendes butik med en maskinpistol forrest. Assisterende research: Signe Fage JensenAssisterende klip: Anders EskeMusik: Bensound Sag 1: 00:08:53Bemærk: Tidsangivelsen kan flytte sig lidt som følge af indlagt reklamepause.
En ung mand kørte til Valby på sin røde motorcykel. Med sig havde han sin syvårige søn, og snart parkerede han foran et kolonihavehus, som tilhørte hans mor. Manden ville have hende til at passe sit barnebarn, for der var sket noget uventet. Hans hustru og datter var begge blevet indlagt på Bispebjerg for forskellige småting, og han ville gerne kunne besøge dem og samtidig passe sit job. De næste dage fortalte han hektisk om både bedring og forværring af deres tilstande, og farmoren blev mere og mere mistænksom og nervøs. Hvorfor måtte hun ikke besøge sin svigerdatter og sit barnebarn på hospitalet? Så forsvandt hendes søn pludselig. Næste livstegn var et foruroligende brev i hendes postkasse. Assisterende research: Ditte Katharina MøllerAssisterende klip: Anders EskeMusik: Bensound Sag 1: 00:07:45Bemærk: Tidsangivelsen kan flytte sig lidt som følge af indlagt reklamepause.Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for hjælp hos Psykiatrifonden lige her.
Indeholder reklame for Prime Video.Da en tydeligt tynget mand ringede til politiet og meddelte, at han havde sat ild til sin forlovede i en varevogn, virkede sagen lige til. Han påtog sig stadig skylden, efter at politiet ankom til det øde skovområde, hvor bilen brændte - men der var noget galt. Han virkede bange, og lidt efter lidt fik efterforskerne afdækket en helt uhørt ondskab. Bagefter handler det om en ung kvinde, der måtte tage drastiske metoder i brug for at slippe væk fra sin stalker. Politiet kunne intet gøre, men de støttede op om hendes plan. Hvis hun blot fik hemmelig adresse og flyttede til den anden ende af landet, så han ikke kunne finde hende, så skulle hans forsøg på kontakt nok høre op. Med tiden ville han glemme hende og komme videre - ligesom at hun var kommet videre og havde forelsket sig i anden. Hun fortalte alle omkring sig, at de aldrig måtte lade fremmede mænd komme ind eller fortælle om hendes opholdssted, og i månedsvis lod det til, at manden endelig var færdig med at jage hende. Men da hun mindst ventede det, dukkede han pludselig op. Assisterende klip: Anders EskeMusik: Bensound Sag 1: 00:03:49Sag 2: 01:01:53Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.
Det var ikke første gang, hun gjorde et forsøg på at slippe væk fra sin bortfører, men hun havde ikke haft en reel chance som denne før. Wolfgang Priklopil var trådt lidt væk for at tale i telefon, mens Natascha Kampusch støvsugede hans hvide varevogn ude i haven foran rædselshuset i Strasshof an der Nordbahn. Det larmede. Han vil ikke kunne høre hendes flugt. Det var nu eller aldrig.Efter 8,5 år i fangeskab skulle 18-årige Natascha Kampusch lære verden og friheden at kende igen. Der blev sammensat en støttegruppe bestående af psykologer, advokater og kommunikationseksperter, som skulle gøre overgangen nemmere for hende. ‘Bare rolig, om få uger har alle mistet interessen’, lød det velmenende råd. Men sådan blev det langt fra.Natascha Kampusch opførte sig tilsyneladende ikke, som folk forventede af et offer. Hun var ikke nedbrudt og nervøs. Hun virkede underligt stærk og velformuleret, og hun reflekterede modent og med overskud over sin tid i fangeskab og sin tilfangetager. Hun udtrykte endda medfølelse og empati med det monster, der havde taget hende.Allerede efter det første interview, 14 dage efter befrielsen, begyndte den offentlige stemning at blive ond, og snart fulgte en række urimelige teorier, som stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt Kampusch overhovedet var et offer. Havde hun i virkeligheden haft et frivilligt forhold til sin kidnapper?Research: Thea PedersenAssisterende klip: Anders EskeMusik: Bensound
Det ene øjeblik var 10-årige østrigske Natascha Kampusch på vej til skole, det næste åbnede hun øjnene i komplet mørke. Turen til den kolde kælder bag i den fremmede mands varevogn bød kun på glimt af trætoppe og blå himmel, og Kampusch var trods sin alder fuldt ud klar over, hvad der var sket. Hun var blevet kidnappet. Men med hvilket formål?Scenarierne stod i kø i hendes tanker. Blev hun holdt fanget for en løsesum? Ville hun blive voldtaget? Skulle hun dø? Natascha Kampusch var ikke bare uhyggeligt bevidst om, hvad der foregik. Hun var også i stand til at udtænke overlevelsesstrategier og lægge flugtplaner, og selvom Wolfgang Priklopil rådede over nøglen til cellen, besad han aldrig den fulde kontrol over sin fange.Natascha Kampusch var særlig og særligt stærk. Hun overlevede at blive isoleret og tæsket og misbrugt seksuelt, fysisk og psykisk. Priklopil gav hende et nyt navn og bildte hende ind, at hendes familie ikke elskede hende, og han tvang hende til hårdt fysisk arbejde, mens han sultede, pinte og overvågede hende. Alligevel fik han ikke nedbrudt hende nok, for da chancen opstod, valgte hun at flygte.Research: Thea PedersenAssisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundObs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige herKilder:Bog: 3096 dage af Natascha Kampusch.Dokumentarfilm: Natascha Kampusch - A Lifetime in Prison, The Disappearance of Natascha Kampusch og Natascha Kampusch - 10 Years After Her Dramatic Escape.Artikler og videoer: WDR, Zeit, Welt, The Guardian, ABC News Australia, VG, Blick.ch og Rfi.fr.
Wolfgang Priklopil bar sæk efter sæk fyldt med jord ud af sin garage i løbet af 1997 og 1998. Når nysgerrige naboer spurgte, hvad han foretog sig, svarede han, at han var ved at lave en bilgrav på sin matrikel, så han kunne arbejde på sin elskede bordeauxrøde BMW. Forklaringen blev accepteret. Hvad skulle den lidt specielle, men meget ordentlige enspænder ellers være i gang med?Huset på Heinestraße 60 i Strasshof nær Wien i Østrig var oprindeligt hans forældres hus. Faderen var død, og moderen var flyttet ud, men hun kom stadig på besøg hver uge og lavede mad og gjorde rent for sin voksne søn. Wolfgang Priklopil forgudede sin mor, men han drømte om en anden livsledsager. En pige, han kunne forme og bearbejde, så hun med tiden kunne blive en ideel kvinde og hustru. Valget faldt på 10-årige Natascha Kampusch.Det var kun tredje gang, hun gik alene til skole, da han spottede hende og rev hende ind i sin hvide varevogn.Research: Thea PedersenAssisterende klip: Anders EskeMusik: Bensound
Indeholder reklame for Mofibo og The Talks.Da en 9-årig pige forsvandt fra skoven bag sit afsidesliggende hus, blev sagen betragtet som en frivillig forsvinden. Hun plejede at finde et skjulested og gemme sig i noget tid, når hun var frustreret. Men hun plejede også altid at dukke op igen, og det gjorde hun ikke denne gang. Selvom hendes mor mente, at der måtte være tale om en kidnapning, lod politiet ikke til at frygte det værste. Ikke før et bestialsk dobbeltdrab rystede en naboby. Bagefter handler det om en kvinde, der pludselig forsvandt fra sit idylliske bondehus. Bekymrede naboer, familie og venner fik den besked fra hendes ægtemand, at alt var fint. Hun havde bare fået job som rejseguide i Tyskland. Der var ingen grund til bekymring, for hun ringede hjem hver eneste aften klokken 22 og fortalte om sine eventyr. Assisterende klip: Anders EskeMusik: Bensound Sag 1: 00:02:35Sag 2: 01:05:05Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.
Indeholder reklame for The Talks.Da endnu et medlem af en lokal motorcykelklub blev dræbt, var det tredje gang på 10 år. Alle tre drab var et resultat af tilfældige, meningsløse sammenstød i nattelivet. Første gang var i 1970, og da det skete igen tre år senere, brød der voldsomme uroligheder ud i byens gader. Vrede bikere gik til angreb på alle, der fysisk lignede gerningsmændene, og politiets tilstedeværelse vakte kun mere vrede. Snart var der ild i biler, og to betjente blev ramt af molotovcocktails og forvandlet til levende fakler. Frygten for lignende optøjer og selvtægt var stor, da endnu en ung mand blev dræbt få år senere. Assisterende research: Sandie Larsen og Cecilie NielsenAssisterende klip: Anders Eske Musik: BensoundSag 1: 00:18:13Bemærk: Tidsangivelsen kan flytte sig lidt som følge af indlagt reklamepause.
Kasper var desperat. Hans ekskæreste svarede ikke på hans strøm af beskeder, så han oprettede nye mailadresser og flere falske profiler på sociale medier. Han forsøgte at få kontakt på alle måder, han kunne komme i tanke om. Han ønskede sig bare en sidste samtale. Så ville hun måske forstå ham. Men lige lidt hjalp det. Til sidst fandt han frem til hendes hemmelige adresse, og efter flere køreture op og ned ad vejen lykkedes det ham at finde hendes hus. Han tog et billede, sendte det til hende og skrev: Er du hjemme?I dagens særafsnit har vi besøg af Kasper, som har flere tilhold, domme og fængselsophold bag sig. Han har stalket flere af sine ekskærester igennem mange år - nogle af dem endda på samme tid. Vendepunktet skete, da en ekskæreste opfordrede ham til at søge behandling hos Dansk Stalking Center. Vi har også besøg af journalist og forfatter Kristina Antivakis, som er aktuel med bogen Jeg stalker. Vi taler med Kasper om, hvordan stalkingen begyndte, hvorfor han ikke bare stoppede, når politiet bankede på igen og igen og bad ham om at lade være, og om hvordan årene med stalking, tilhold og fængslinger påvirkede hans hverdag. Vi spørger også ind til hans syn på den omvendte fodlænke, og så deler han en opfordring til andre med samme tendenser som ham. Kristina Antivakis fortæller desuden, hvorfor det er nødvendigt at høre om stalking fra udøvernes perspektiv. Kasper er ikke hans rigtige navn, og hans stemme er anonymiseret af hensyn til hans ofre og familie.Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound
Indeholder reklame for The Talks.Da skud efter skud bragede mellem etageejendommene en kold og våd vinteraften, ringede flere beboere i området hurtigt til politiet. En patrulje blev sendt ud til det, der virkede som et aktivt skyderi i et tæt befolket kvarter, men ved betjentenes ankomst var der stille i nabolaget, og to personer lå sårede på jorden ved et busskur i hver deres blodpøl. Efterforskning ledte politiet til Tyskland og hjem igen, og det viste sig, at en triviel konflikt havde antændt gerningsmanden. Assisterende: Ida Cathrine Holme NielsenAssisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundSag 1: 00:19:46Bemærk: Tidsangivelsen kan flytte sig lidt som følge af indlagt reklamepause.
En 19-årig kvinde fra Ungarn var netop blevet mor, da hun stod i et neonrødt vindue i De Wallen i Amsterdam. Her arbejdede hun dag og nat for at komme fri af fattigdom, og hun var let at genkende i gadebilledet på sin store dragetatovering, der snoede sig over mave og bryst. Kvinderne i området beskrev hende som smilende og sød. Derfor blev det også bemærket en sen nattetime i februar, da der pludselig var helt stille fra hendes snævre arbejdslokale. Musikken plejede at være skruet så højt op, at den kunne høres ude på gaden, men nu var den slukket, og hun stod ikke længere på sin plads i vinduet. I dagens miniepisode kommer vi også forbi en mærkelig sag fra Nordsjælland, der blev kendt som ‘motorvejsmysteriet’ i aviserne, og en ung kvinde i Finland, der hævnede sig på sin overgrebsmand. Desuden runder vi et royalt kidnapningsforsøg, et dobbeltdrab på en stille villavej og en kvindelig turist, der blev kastet i vandet i Nyhavn. Assisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundObs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.
Blot en lille påmindelse, hvis det skulle være gået din næse forbi. Vores anden podcast Du er ikke alene er tilbage med tredje sæson. Nye episoder udkommer hver fredag, og som sædvanlig er den fyldt med foruroligende lytteroplevelser. Du finder alle sæsoner af podcasten i din foretrukne lydapp. Søg bare efter Du er ikke alene. Og hvis du selv har en gyser i baghånden, så del endelig din historie med os på duerikkealene@moerkeland.dk. Vi glæder os til at høre fra dig! Rigtig god fornøjelse.
Indeholder reklame for Mofibo.En sen eftermiddag i august samlede en taxachauffør en tilfældig kunde op i et lyskryds i Sydhavnen i København. Det stod hurtigt klart, at det ville blive en længere tur, da manden bad om at blive kørt til flere adresser, hvor han havde forskellige gøremål - blandt andet i en bank på Østerbro. Taxachaufføren havde ingen anelse om, at han var en vigtig brik i mandens udspekulerede plan, og at han snart ville få politiet på nakken. Bagefter handler det om en far, der skulle besøge sin voksne datter i hendes rækkehus, hvor hun boede med sin kæreste. Ingen åbnede dog hoveddøren, da han bankede på, men han havde heldigvis en nøgle. Stilheden indenfor var ildevarslende, og lidt efter blev han mødt af endnu en låst dør ind til soveværelset.Assisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundSag 1: 00:02:32Sag 2: 00:54:23Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.
Indeholder reklame for Det Kriminalpræventive Råd.Da to udadvendte unge kvinder på 18 og 19 år tog på interrail i Europa, var de fulde af livsglæde, eventyrlyst og nysgerrighed på verden. De blaffede det meste af vejen og rejste helst om natten, for så kunne de jo sove på bagsædet. Deres første stop var København, hvor de udforskede byens mest populære mødesteder for unge rejsende som dem selv, og senere drog de mod Holland. Hjemmefra fulgte deres familier med via postkort, og de nåede slet ikke at opdage, at de to veninder var forsvundet. Ikke før en skovarbejder gjorde et hårrejsende fund i de belgiske Ardenner. Bagefter handler det om en 40-årig mand, der opsøgte et psykiatrisk hospital for at få hjælp. Han var stærkt depressiv, og nu spidsede det til. Men han blev afvist i døren, fordi der ikke var en sengeplads til ham. Senere samme dag begik han den forbrydelse, der gav ham navnet kaffekandemorderen i landets aviser.Assisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundSag 1: 00:03:33Sag 2: 01:11:00Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.
Mens en ung mand var indlagt til mentalobservation på det psykiatriske hospital i Nykøbing Sjælland, lykkedes det ham at flygte gennem et åbent vindue. Han havde begået en helt ubegribelig forbrydelse i Sverige, og efter flugten søgte han tilbage mod gerningsstedet. Bagefter handler det om en anden ung mand, der ifølge politiet havde den hobby at besøge kirkegårde om natten. Han var af groteske årsager både på jagt efter friske lig og ældgamle.Assisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundSag 1: 00:10:26Sag 2: 00:42:00Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.
Da personalet på det psykiatriske hospital i Nykøbing Sjælland opdagede, at en varetægtsfængslet patient var forsvundet fra den lukkede afdeling i ly af mørket, blev der slået storalarm. Han havde lirket et vindue op og firet sig ned ad husmuren med sammenbundne lagner. Den unge mand havde flere voldtægter bag sig, så det gjaldt om at fange ham hurtigst muligt. Bagefter handler det om en stortyv, der stjal med arme og ben og delte udbyttet med sine mindre bemidlede venner. Han så sig selv som en slags Robin Hood, men i den brede offentlighed var han kendt som flugtkonge. Uanset hvilket fængsel han blev spærret inde i, lykkedes det ham at flygte.Assisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundSag 1: 00:11:31Sag 2: 00:50:34Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.
En højgravid kvinde løb panisk ind til sin nabo på Nørrebro. Der var noget helt galt med hendes knap toårige stedsøn, efter at han var faldet ned fra sin potte. Hun havde brug for hjælp. Naboen havde heldigvis masser af remedier til syge børn, og de skyndte sig tilbage til lejligheden for at hjælpe drengen. Han lå på sofaen og var tydeligvis kommet alvorligt til skade. Bagefter handler det om en dansk millionær, der levede en komfortabel tilværelse ved Algarvekysten med sin 15 år yngre kone. Sammen ejede de blandt andet et par modeforretninger, men få dage før juleaften blev den ene butik forvandlet til et blodigt gerningssted. Assisterende research: Signe Fage JensenAssisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundSag 1: 00:01:40Sag 2: 00:43:55Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.
Årets første lune forårsdag lokkede to kvinder ud i baggården ved et boligkompleks midt på eftermiddagen i Aarhus, hvor de nød varmen og en pause fra arbejdet. Pludselig ringede dørklokken inde i lejligheden, og den ene kvinde forsvandt indenfor for at åbne døren. Den anden kvinde blev liggende i solen og hørte lidt efter en ukendt mand sige noget i retning af: ‘Dav, Louise. Jeg har en gave med til dig. Vend dig om. Du må ikke se, hvad det er. Det skal være en overraskelse’. Assisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound
Indeholder reklame for Gyldendal.Det var skovarbejdere, der fandt hende. De var vendt tilbage til et ufremkommeligt område i Gribskov i Nordsjælland, hvor de havde arbejdet 14 dage tidligere - dengang uden at opdage den skjulte grav i skovbunden. Var hun kommet dertil i mellemtiden? Liget var mumificeret og dækket af grankviste og blade, og der viste sig at være tale om en ung kvinde, som havde levet et farverigt liv og var forsvundet tre måneder tidligere. Mysteriet om hendes død drev politi og presse vidt omkring i forsøget på at opklare sagen - fra et verdensberømt bordel i Reno til den mørke underverden på Vesterbro.Assisterende research: Ida Cathrine Holme NielsenAssisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundObs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.
Indeholder reklame for Mofibo.Et ellers fredeligt forstadskvarter var plaget af indbrud, og naboerne bekymrede sig især om en 82-årig kvinde, der boede alene i en stor rødstensvilla. Hun vidste godt, at området var udsat, og hun havde allerede oplevet ét indbrud, men der skulle mere til at skræmme hende væk fra det hjem, hun havde boet i hele sit liv. Bagefter handler det om en kvinde, der blev fundet død i sit soveværelse med et håndklæde viklet stramt om halsen. Hendes ægtemand havde et stensikkert alibi - men hvad med den kvinde, han havde haft en affære med gennem de sidste syv måneder?Assisterende research: Signe Fage JensenAssisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundSag 1: 00:13:55Sag 2: 01:07:56Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.
loading
Comments (29)

C

@41:43 "Pu-ha"...

Mar 18th
Reply

Winnie Kongsnæs

Har I ikke talt om sag 1 i denne episode før??

Mar 4th
Reply

Tintin Jailhouse

Heey jeg kan rigtigt godt li jer veninder

Dec 10th
Reply

JOK3R

Som efterforsker bliver det en smule usmageligt og alt for subjektivt når der bliver ytret sympati for gerningsmanden. Der er mange tragiske skæbner og sørgelige eksistenser, men det må aldrig overskygge den alvorligste forbrydelse...drab!

Feb 14th
Reply

Tyrone Slothrop

virkeligt spændende sager og info, men værterne virker tit tumpede eller ureflekterende

Jan 15th
Reply

Rikke-Charlotte Holm

På retsmedicin hvor jeg var i klinik i forbindelse med mit studie, der var kvinder og mænd blandet:-)

Feb 23rd
Reply

Janne Dannerup

Det er en glæde at lytte til Camilla Johnsons fortælling. Hun har engageret sig med sig selv, fundet ud af at være sin egen ven på den svære rejse livet har budt hende. Flot gået!

Nov 6th
Reply

ID17801401

Hvorfor mangler afsnit 126?

Aug 6th
Reply

Kristine Magdelene Krog

Jeg høre det her når jeg er alene hjemme 😜

Feb 11th
Reply

Louise F

I to ville nok vinde, hvis I var med i nomineringen💚💜💙🧡💛🖤

Jan 6th
Reply

Louise F

Han havde slået op. Fatter det ikke

Sep 30th
Reply

Louise F

Jeg arbejdede sammen med Susanne på et plejehjem på Frederiksberg. Hun var ikke en nær forbindelse, men det var meget sørgeligt og surrealistisk for mig. Susanne var kæreste til hendes ex kæreste. Helt uforståelig. Mec&

Sep 30th
Reply (1)

Line Holst

i er skønne, jeg venter altid spændt på at det bliver mandag!

Sep 27th
Reply

Lísa MK

13 minutter ind og episoden har ikke startet, bare snak

Sep 10th
Reply

Nadja Christensen

Øv, jeg synes den er helt galt med klipningen denne gang :(

Aug 28th
Reply

Mikkel Pedersen

Usmageligt er nok det eneste ord, som dækker...

Aug 21st
Reply

Laura Damkjær

skide god underholdning når jeg er ude på avisruten

Jul 11th
Reply

Naima Sharifdahir

Awesome podcast ... although I understand very little when the words get technical. I love the ambiance of story telling the ladies create their voices the music at the beginning and all the effort they put into it! it's easily amongst my top 5 favourite podcast and I hope they continue x

Jul 10th
Reply

Rikke Hviid Madsen

Ø

Jun 21st
Reply

Pia Schønning

Hvorfor er i begyndt at tale som om i er dopet? Det er virkelig synd. Har fulgt jer fra start men det er simpelthen så ærgerligt og man bliver så frustreret over at føle man sidder og venter på hvert ord

May 15th
Reply