Vov at Vide

Forestil dig, at du træder ind på Rosenborg Slot i Christian den 4.s tid. Hvad ville du høre? Musik fra hoffet, lyden af tjenestefolk, dyr i gården eller måske et ekko af Danmarks tid som kolonimagt og slavebesiddere?Musikforskeren Christine Jeanneret har genskabt fortidens lydlandskab fra et vigtigt sted i den danske historie. Hun har gravet sig ned i arkiver, noder og malerier for at finde ud af, hvordan den kongelige residens lød for 400 år siden, og sammen med lyddesigneren Martin Daske har hun givet historien sin klang tilbage.Dette afsnit af Vov at vide handler om at høre historien med nye ører, og om hvordan lyd kan få fortiden til at træde klarere frem.Medvirkende:  Christine Jeanneret, lektor ved Københavns Universitet  Martin Daske, komponist og lyddesigner Tilrettelæggelse: Kasper FriisProduceret af: Mediecentralen

Danske forskere vender hovedpineforskningen på hovedet og undersøger dem, der aldrig får ondt på øverste etage. Omkring fire procent af befolkningen oplever aldrig hovedpine, uanset om de mangler søvn, bliver syge eller drikker for meget vin. Et studie fra Rigshospitalet og Københavns Universitet har forsøgt at komme tættere på en forklaring på det specielle fænomen, og det kan du høre mere om i dette podcastafsnit. Hvis det lykkes at finde forklaringen, kan det måske bruges til at hjælpe alle dem, der regelmæssigt lider af hovedpine. Medvirkende Thomas Folkmann Hansen, forskningsleder, Neurogenomisk Laboratorium, Rigshospitalet Isa Amalie Olofsson, hovedpineforsker og læge, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet Tilrettelæggelse: Kasper Friis Produceret af: Mediecentralen

Oppe i dit hoved tikker et ur af nerveceller, der styrer din tid. Uanset om det er lyst eller mørkt, ved det, hvor du er henne i din døgnrytme; om du skal være aktiv, eller om det er tid til nattesøvn. Professor Martin Fredensborg Rath forsker i, hvordan små klokkegener rundt omkring i kroppen er med til at diktere din tidsfornemmelse, og hvordan de kommunikerer med det indre ur i vores hjerne. Den kommunikation kan nemlig kobles til psykiske lidelser som depression, når der er rod i synkroniseringen.   Podcastafsnittet er det andet i en serie på tre afsnit, hvor du kan blive klogere på forskningsprojekter om søvn og sundhed.  Medvirkende: Martin Fredensborg Rath, professor i neuroanatomi ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet Tilrettelæggelse: Kasper Friis Produceret af: Mediecentralen

Selvom det virker som om, at den indre computer er totalt slukket, når vi sover, sker der en masse oppe i vores hoveder. I små svingninger og korte semi-opvågninger gemmes sporene af dagens oplevelser. Lektor Celia Kjærby undersøger, hvordan netop disse søvnfaser er nødvendige for vores hukommelse, og hvad der sker, når rytmen forstyrres i takt med vores alder.  Podcastafsnittet er det andet i en serie på tre afsnit, hvor du kan blive klogere på forskningsprojekter om søvn og sundhed.  Medvirkende: Celia Kjærby, lektor ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet Tilrettelæggelse: Kasper Friis Produceret af: Mediecentralen

Kunstig intelligens rummer et enormt potentiale for sundhedsvæsenet; også når det gælder noget så menneskeligt som søvn. Professor Christian Igel forsker i, hvordan algoritmer kan bruges til at analysere søvnmønstrene hos patienter, der døjer med deres søvn. Systemet fungerer, er lynhurtigt og præcist, men der er alligevel lang vej til, det kan bruges i den egentlige behandling.   Podcastafsnittet er det første i en serie på tre afsnit, hvor du kan blive klogere på forskningsprojekter om søvn og sundhed.  Medvirkende:  Christian Igel, professor ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet Poul Jennum, leder af Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet og DTU. Tilrettelæggelse: Kasper Friis Produceret af: Mediecentralen

Mange piger fravælger naturfag, fordi de undervurderer deres egne evner, mens drenge ofte overvurderer sig selv. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis være, og måske kan et nyt, dansk forskningsprojekt være med til at skabe bedre balance i kønsfordelingen inden for naturvidenskaben. Piger er lige så gode som drenge til naturfag som matematik, biologi, fysik og kemi, men det tror mange piger ikke selv på. Til gengæld er mange drenge overbevist om egne evner, selvom de nok ret beset ikke er bedre end pigerne.  Det har forskning fra VIVE vist, og Maria Falk Mikkelsen, som er en af forskerne bag, er nu i gang med at forsøge at finde årsagerne til skævheden. Hun kigger blandt andet på undervisningens og lærernes rolle, børns sociale sammenligninger med klassekammerater og deres forældres indflydelse.  Dette er tredje og sidste afsnit i en podcastserie om, hvordan forskning kan forbedre folkeskolen. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Maria Falk Mikkelsen, seniorforsker ved VIVE og lektor ved Institut for Statskundskab, SDU Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

I en almindelig dansk skoletime kommer en del af undervisningen som lyd fra læreren, men det er ikke altid, at lyden når hele vejen gennem elevernes ører og ind til deres forståelsescentre i hjernen. Men hvad skal der til, for at eleverne lytter efter? Og hvad får dem til at lade være? De svar indgår i ny ph.d.-afhandling. For at få noget ud af undervisningen i skolen kræver det ikke kun blyant og papir, men også ører, der er klar til at lytte og en vis portion koncentration. Men hvad får skoleelever til at lytte? Det spørgsmål har lektor Lene Illum fra UC Syd stillet i sin forskning, som du kan høre mere om i dette podcastafsnit. Hun har undersøgt tingene i to sjetteklasser, og gennem en masse observationer og samtaler med eleverne har hun identificeret fem nøglefaktorer, der enten åbner eller lukker for elevernes evne til at lytte. De fem elementer giver ikke kun en indblik i lytningens rolle, men kan måske også bruges til at hjælpe lærerne med at skabe bedre forudsætninger for, at eleverne får så meget som muligt ud af undervisningen. Dette afsnit er andet i en serie på tre om forskning, der sigter på at forbedre den danske folkeskole. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Lene Illum, ph.d. og lektor ved UC Syd. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis. 

Den danske folkeskole er konstant i udvikling. For hvordan kan skolen understøtte at alle børn lærer bedst? Et dansk forskningsprojekt undersøger, hvordan fysisk aktivitet kan forbedre børns evne til at tilegne sig viden – helt ned i de yngste klasser. Hvilken effekt har det, at børn bevæger sig, når de skal lære noget i skolen? Lærer de mere, end når de blot sidder på deres rumpe og lytter til, hvad læreren siger? De spørgsmål har forskere fra Københavns Universitet arbejdet med at finde svar på.  Et af forsøgene foregik i de små klasser, hvor forskerne kunne se, at elever, der kombinerede fysisk aktivitet med indlæringen af sprogets og bogstavernes lyde, forbedrede deres sprogforståelse overraskende meget. Præcis hvor meget kan du høre om i dette podcastafsnit, hvor du også kan blive klogere på i hvilken grad, det forbedrede lydkendskab forplanter sig i bedre læsning og stavning. Podcastafsnittet er det første i en serie på tre, der ser nærmere på, hvordan danske forskere hjælper med at gøre undervisningen i folkeskolen endnu bedre. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Jacob Wienecke, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

Hver gang du trækker vejret, kan du indånde små partikler af plast. Forskere fra Aarhus Universitet undersøger, hvad der findes af mikroplast i luften og har pejlet sig ind på en måde, hvorpå det spredes til selv de mest afsidesliggende egne af Jorden. Spredningen kan have betydning for vores sundhed, men måske også vores klima. I havet, på toppen af de højeste bjerge, i ørkenen, på polerne. Der er mikroplast alle vegne, og det bliver blandt andet spredt gennem Jordens atmosfære. En forskergruppe fra Aarhus Universitet arbejder på at spore og identificere små, luftbårne plastpartikler ved at bruge avancerede redskaber på en ny måde. De forsøger også at blive klogere på, hvordan mikroplast overhovedet havner i luften, og hvad det kan betyde for skydannelsen omkring jorden.   Medvirkende: Lektor Marianne Glasius og professor Merete Bilde, Center for Chemistry of Clouds, Aarhus Universitet Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Danske forskere har nærstuderet over 40.000 taler fra FN's Generalforsamling, og de viser, at der længe har været noget på vej i verdenspolitikken. Måske er det forklaringen på den turbulens, der har rystet den hidtil gældende verdensorden i 2025? Det er voldsomme mængder ord, som professor Daniel Finke har været i gang med at gennemtrawle for retorik og synspunkter. Tre årtiers FN-taler viser, at der er sket et skifte fra samarbejde til øget nationalisme og konflikt, særligt efter 2014. Talerne afspejler voksende spændinger, hvor emner som atomvåben og sikkerhedspolitik splitter landene. Med avancerede sproganalyser har Finke kortlagt, hvordan politiske dagsordener formes og ændres over tid. Hans forskning giver et usædvanligt indblik i, hvordan FN’s debatter spejler de globale magtforskydninger. Medvirkende: Professor Daniel Finke, Aarhus Universitet og Postdoc Tobias Risse, University of St.Gallen, Schweiz. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Nogle materialer får lys til at skifte bølgelængde, og den proces bruges i alt muligt fra tv-skærme til medicinske behandlinger. Danske forskere er nogen af de førende i verden inden for fluorescens og er i gang med at udforske fænomenets uopdagede potentiale.  Fluorescerende stoffer opsluger noget af energien, når de bliver belyst, og sender derfor lys retur med en lavere bølgelængde. Det er en egenskab, som videnskaben har kendt til i 200 år, men professor i kemi, Bo Wegge Laursen fra Københavns Universitet, arbejder med at skubbe grænserne for, hvad stofferne kan bruges til. Hans forskning har blandt andet ført til udviklingen af fluorescerende farvestoffer, der tegner til at kunne blive en nyttig hjælper under visse kræftoperationer. Men der er også andre muligheder og nogen af dem afsøger han ved nu at forske i fluorescerende nanopartikler, der kan åbne nye døre inden for både medicin og teknologi. Vejen fra laboratoriet til praksis er lang – men perspektiverne er enorme. Medvirkende: Bo Wegge Laursen, professor i kemi, Københavns Universitet, og Karina Stræde, postdoc ved Københavns Universitet og projektleder ved selskabet Fluoguide Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Organiske og oxide solceller er meget mere fleksible end de traditionelle silicium-solcelleplader, men også mere sårbare. På SDU i Sønderborg bliver der forsket i de nye typer solceller, og lykkes det forskerne at stabilisere og effektivisere dem, kan de revolutionere vores energifremtid. Selvom organiske og oxide solceller er blevet meget bedre i de seneste år, skal der lidt mere udvikling til, før de kan udfordre silicium solceller som danskernes foretrukne. Antallet af private solcelleanlæg på hustagene er vokset kraftig, siden Rusland angreb Ukraine, men et forskerteam fra SDU håber at kunne være med til en markant ændring af markedet, så solcellerne kan placeres en række steder, der ellers ikke har været mulige. Medvirkende: Morten Madsen, professor ved Syddansk Universitet og Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør, Science Museerne Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Tusindvis af danskere med handicap vil gerne bidrage på arbejdsmarkedet, men de møder ofte en usynlig barriere: arbejdsgivernes skepsis. Et dansk forskningsprojekt viser, at ansøgere med handicap skal sende dobbelt så mange jobansøgninger for at få en samtale. Personer med handicap er en uudnyttet ressource på arbejdsmarkedet, men mange møder modstand allerede ved ansøgningsfasen. Det har en forskerduo fra Aalborg Universitet undersøgt i et forskningsprojekt om handicap og beskæftigelse. Ved at sende fiktive jobansøgninger dokumenterede de, at ansøgere med handicap væsentligt sjældnere bliver indkaldt til jobsamtale end deres konkurrenter uden handicap. En mulig forklaring er arbejdsgivernes berøringsangst og usikkerhed overfor, hvad det indebærer at ansætte en medarbejder med særlige behov. Medvirkende: Thomas Bredgaard, professor i arbejdsmarkedspolitik, Aalborg Universitet, Cecilie Krogh, adjunkt, Aalborg Universitet og Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer Vært og tilrettelægger: Kasper Friis. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Danske forskere studerer tidligere tiders pandemier for at lede efter mønstre, der forklarer deres udvikling. Både Den Spanske Syge, mæslinger og Covid-19 er i fokus og kan ruste os til næste gang, en ubehagelig og smitsom infektionssygdom ruller ind over os. Vi bliver stadig klogere på pandemier og måske særligt i Danmark, hvor der før corona ikke blev forsket ret meget i den retning.  Lone Simonsen og Viggo Andreasen var i 2020-2022 blandt landets mest citerede eksperter, og deres arbejde under corona har været medvirkende til, at der i dag findes et grundforskningscenter med fokus på pandemier.  Der søger de blandt andet viden om, hvordan pandemier opstår, og hvilke konsekvenser de har. For at blive klogere på dem kigger forskerne blandt på mere end 100 år gamle sygdomsudbrud. Samtidig har nye generationer af forskere kastet sig over at videreføre og udvide arbejdet med epidemiologi i Danmark. Medvirkende: Lone Simonsen, professor og centerleder, PandemiX Center og Roskilde Universitetscenter Viggo Andreasen, lektor, PandemiX Center og Roskilde Universitetscenter Maarten Van Wijhe, lektor, PandemiX Center og Roskilde Universitetscenter Vært og tilrettelægger: Kasper Friis. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Figenplanter og figenhvepse er uløseligt forbundet i en perfekt symbiose. Danske forskere har kortlagt de to slægters stamtræ og dermed skaffet ny viden om, hvordan det unikke samspil har skabt en succeshistorie. Ved hjælp af nye DNA-tekniker har danske forskere fundet ud af en masse om de to skabningers enestående sameksistens, og hvordan den har udviklet sig gennem millioner af år.  Det perfekte partnerskab bliver snart en vigtig del af en kommende udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum, hvor biodiversitet og sameksistens skal formidles til et bredt publikum. Men allerede nu kan du blive klogere på det i dette afsnit af Vov at vide. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Nina Rønsted, direktør for Statens Naturhistoriske Museum og Sam Bruun-Lund, ph.d. og forskningsformidler, Statens Naturhistoriske Museum. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

Nogle familier har medlemmer, der bliver markant ældre end gennemsnittet af danskerne, men skyldes det gener, vaner eller måske bare held?  Hvorfor bliver nogle familier ældre end andre? Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, har i over 25 år forsket i, hvad der kendetegner dem, der lever længst. Ved at studere familier med mange ældre medlemmer forsøger forskerne at afdække, om det er gener eller livsstil, der giver dem fordele. I podcasten kan du også møde en af dem, der trækker godt op i aldersgennemsnittet; 104-årige Grethe Sørensen, der peger på kærlighed og fysisk aktivitet som nøgler til hendes lange liv.  Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Kaare Christensen, professor ved Syddansk Universitet og leder af Dansk Center for Aldringsforskning og Grethe Sørensen, 104-årig fra Odense. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

Litteraturens kraft strækker sig langt ud over en bogs sider. Forsker Jessica Ortner undersøger, hvordan erindringslitteratur kan forme og styrke kollektive erindringer om historiske begivenheder som for eksempel blodige krige. Kan litteraturen hjælpe os med at huske rædslerne fra krigen i Bosnien, selvom den føles langt væk i tid og sted? Det spørgsmål har Jessica Ortner fra Syddansk Universitet undersøgt i et forskningsprojekt om erindringslitteratur. Fokusgrupper i Danmark, Bosnien og andre europæiske lande læste bøger som ”Hvordan soldaten reparerer grammofonen” af tysk-bosniske Saša Stanišić og ”Ukulele jam” af dansk-bosniske Alen Mešković. Spørgsmålene til fokusgrupperne var bl.a., om de blev ramt følelsesmæssigt af indholdet, og hvad det gjorde ved deres erindring om krigen i Bosnien. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Jessica Ortner, lektor ved Institut for Kultur og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet og Alen Mešković, forfatter. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

Mange danskere drømmer om at få børn, men alder kan være en afgørende faktor for, om drømmen bliver til virkelighed. På Rigshospitalets fertilitetsrådgivning hjælper eksperter tusindvis af par, der kæmper med aldersrelaterede fertilitetsudfordringer. Hvert ottende barn kommer til verden efter fertilitetsbehandling, og der er enormt behov for rådgivning om mulighederne for at få hjælp. Rigshospitalets rådgivning har hjulpet par siden 2011, og alder er en faktor, som rådgiverne er nødt til at fortælle mange af de håbefulde besøgende om. Det er noget af det, du kan høre mere om i dette podcastafsnit, der er det tredje ud af tre i en serie om fertilitetsproblemer og -løsninger. Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.  Medvirkende: Anja Pinborg, professor i reproduktionsmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Producer: Andrew Davidson

Mange par har svært ved at få børn ved egen hjælp, men måske kan specielle RNA-stykker fortælle, om der er knas med mændenes sædproduktion. Et aktuelt forskningsprojekt har kig på molekylerne i blodbanen. En interessant opdagelse af små stykker RNA i blodet kan måske være et skridt på vejen ud af den fertilitetskrise, der har ramt os. Forskerne ser på, hvad molekylerne siger om sundhedstilstanden i mænds testikler, og de har blandt andet fundet ud af, at de små forbindelser kan være en god indikator for en alvorlig sygdom.  Podcastserien om fertilitetsproblemer og mulige løsninger på fertilitetskrisen er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Dette er det andet af tre afsnit. Medvirkende: Kristian Almstrup, seniorforsker ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Producer: Andrew Davidson

Verden er i en fertilitetskrise, og også i Danmark har mange par problemer med at få børn. Forhåbentligt kan videnskaben finde forklaringer og løsninger, og en vej at gå er at se på, hvad fostre bliver udsat for før fødslen. Hvad din mor gjorde, mens du lå i hendes mave, kan have stor betydning for din fertilitet som voksen. Det viser dansk forskning, som du kan blive klogere på i dette podcastafsnit. Med data fra et stort antal danskere har forskerne pejlet sig ind på en række faktorer, der kan have indflydelse på mænds sædkvalitet, og den viden kan måske brugs til at hjælpe de mange par, der kæmper med barnløshed. Afsnittet er det første i en serie på tre afsnit med fokus på den forskning, der sigter på at begrænse fertilitetsproblemerne. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.  Medvirkende: Cecilia Høst Ramlau-Hansen, professor i epidemiologi ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Vært og tilrettelægger: Kasper Friis Producer: Andrew Davidson