Discover
DUS-Podcast
DUS-Podcast
Author: Det Udenrigspolitiske Selskab
Subscribed: 45Played: 364Subscribe
Share
© Copyright 2020 Det Udenrigspolitiske Selskab All rights reserved.
Description
Det Udenrigspolitiske Selskabs podcast giver indblik i, hvad der rykker sig i verden, internationale forhold og politikkens udvikling - før og nu. Bliv klogere på udenrigspolitik med DUS-Podcast.
Tidligere Verden Brænder?.
Tidligere Verden Brænder?.
146 Episodes
Reverse
I det andet afsnit af Retning, taler vi med Tea Sindbæk Andersen, lektor i Østeuropastudier ved Københavns Universitet. Teas primære forskningsområde er erindringspolitik med fokus på Bosnien-Herzegovina og hun er en af Danmarks skarpeste stemmer på området.
I Europa står vi nu med et Ukraine, der har befundet sig i væbnet konflikt i mere end 10 år og snart fuldskala krig i 4 år. Her er en opbygning af en krigserindring i fuld gang, og den kommer til at forme ukrainsk identitets- og nationsopbygning i mange år fremover.
Den type processer har vi allerede set udfolde sig i Bosnien-Herzegovina. Så hvad kan vi lære af Bosniens erfaring og hvordan kan vi støtte demokratiske og bæredygtige erindringspolitikker i Ukraine, der ikke blot lægger kimen til fremtidig konflikt i Europa?
Dyk med ned i en rejse i erindringernes verden, hvor fortiden står til fortolkning og der kæmpes om, hvordan vi skal huske nutiden.
Om Retning
Retning er Det Udenrigspolitiske Selskab U35s podcast, hvor vi tager en verden i opbrud ved hornene og taler med de mennesker, der har ideer til hvordan vi kan navigere igennem en usikker tid. For det at tænke på retning, dele ideer, huske optimismen og de dybdegående samtaler har aldrig været vigtigere.
Reading list
Køb Teas nye bog, Reading War, Making Memory - Remembering the Bosnian War across Europe, her.
Læs Teas artikel med gode referencer til ekstern litteratur her.
Holdet bag Retning
Vært: Felipe Branner
Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Barbara Miranda Warnøe
Musik: Carl Emil Elling
Grafik: Felipe Branner
I det andet afsnit af Bilateral taler vi med H.E. Catalina Velasco Campuzano, Colombias ambassadør til Danmark. Vi runder både historien bag det diplomatiske forhold mellem Danmark og Colombia, samt de vigtigste samarbejdspunkter og udfordringer for landende i deres samarbejde.
Herudover dykker vi ned i Colombias nuværende udenrigspolitiske situation og taler om Præsident Gustavo Petros tilgang til Palæstina, USA-Venezuela spændinger og Colombias nye feministiske udenrigspolitik.
Bilateral er U35's nye podcast, der gennem samtaler med ambassadører og diplomater styrker din analyse af udenrigspolitik med espressoindkog af Danmarks diplomatiske relationer verden over. Med fokus på alt fra handel til politik og kultur giver Bilateral dig det overblik du skal bruge i din analyse af omverdenen.
Vært: Felipe Branner
Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Oskar Konge Rask
Grafik: Felipe Branner
Ukraines præsident Volodomyr Zelenski er alene hjemme efter at hans bomstærke stabschef og personlige ven og faste støtte Andrij Jermak har trukket sig . Hans bolig og kontor er blevet ransaget i en større korruptionsskandale. Hans fald er et afgørende øjeblik i Ukraines udvikling og levner ikke præsident Zelenskyj andet valg end at stille sig i spidsen for kampen mod korruption i Ukraine: Brikkerne er stillet op til en nyt spil - med chance for et bedre spil end hidtil, siger Ukraine-kender og direktør for Udenrigspolitisk Selskab, Charlotte Flindt Pedersen i samtale med Tage Baumann.
Skal en hårdt trængt præsident Volodymyr Zelenskyj få skibet Ukraine gennem krig og fredsdiplomati med territorium og selvstændighed intakt, har han brug for al den troværdighed, han kan mønstre. Men korruption gnaver fælt i den goodwill, han har tilbage, både ude og hjemme. Det handler også om sikkerhed, og det er nu tvingende nødvendigt, at de europæiske ledere taler med meget store bogstaver for at få ham til at tage et seriøst opgør med den korruption, der løbende afsløres i hans nærmeste kreds, siger Charlotte Flindt Pedersen i denne samtale med Tage Baumann.
I det første afsnit af Bilateral taler vi med H.E. Norma Pensado, Mexicos ambassadør til Danmark. Vi runder både historien bag det diplomatiske forhold mellem Danmark og Mexico, samt de vigtigste samarbejdspunkter og udfordringer for landende i deres samarbejde. Herudover dykker vi ned i Mexicos rige kultur og historie, der i Ambassadør Pensados ord "er meget mere end en Netflix-serie om narkosmugling".
Filmvisning af Pedro Páramo som Ambassadør Norma Pensado refererer til d. 19 November kan findes her.
Bilateral er U35's nye podcast, der gennem samtaler med ambassadører og diplomater styrker din analyse af udenrigspolitik med espressoindkog af Danmarks diplomatiske relationer verden over. Med fokus på alt fra handel til politik og kultur giver Bilateral dig det overblik du skal bruge i din analyse af omverdenen.
Vært: Felipe Branner
Tilrettelæggelse, lyd og redigering: Oskar Konge Rask
Grafik: Felipe Branner
Men der mangler regler for, hvordan vi håndterer dronerne. Og det problem bliver større i fremtiden. Det taler Tage Baumann med Andreas Graae om. Han er adjunkt og forskningsleder på Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi, hvor droner har været på dagsordenen længe. Dansk forsvar har kendt og brugt droneteknologi siden indsatsen i Afghanistan, men teknologien udvikler sig i rasende fart, især efter Ruslands angreb på Ukraine. Og reglerne halter bagefter.
Vi ser for snævert på, hvad der driver Vladimir Putin til at føre krig mod Ukraine, presse sine andre nabostater og udfordre de østligste NATO-lande. En simpel geopolitisk forklaring rummer ikke alle de tilsyneladende ulogiske træk ved den russiske udenrigs- og sikkerhedspolitik, siger lektor emerita fra Aarhus Universitet Mette Skak, og opregner i en ny bog argumenterne for et bredere syn på, hvad der driver Putin. Det fortæller hun om i denne udgave af Baumanns Univers – og i bogen Putins Strategic Culture, Climate Crisis and Power Transistion. From Permafrost to ”Permanwar”. Den 9 oktober præsenterer hun bogen i ved et arrangement i Det udenrigspolitiske Selskab.
I det første afsnit af “Retning”, taler vi med Erdem Ovacik. Han er aktuel med bogen, The Next Democracy: Reimagining How We Govern Ourselves Through the Power of Data and Markets. Erdem er ekspert i offentlig forvaltning, men har samtidig også en fortid i tech som grundlægger af cykeldelingstjenesten Donkey Republic. Hans nye bog kommer med en radikal genfortolkning af nutidens demokrati, men er også et bud på, hvordan vi tilgår et af nutidens største spørgsmål: Hvordan gør vi demokratierne modstandssdygtige i en global brydningstid? Demokratiets udfordringer er nemlig en rød tråd under flere af de udenrigspolitiske kriser som vi i Det Udenrigspolitiske Selskab beskæftiger os med.
Retning er Det Udenrigspolitiske Selskab U35s nye podcast. Her tager vi en verden i opbrud ved hornene og taler med de mennesker, der har ideer til hvordan vi kan navigere igennem en usikker tid. For det at tænke på retning, dele ideer, huske optimismen og de dybdegående samtaler har aldrig været vigtigere.
Vært: Felipe Oscar Bonilla Branner
Tilrettelæggelse, Lyd og redigering: Barbara Miranda Warnøe
Musik: Carl Emil Elling
Grafik: Felipe Oscar Bonilla Branner
Tågerne letter en smule efter topmøde og militærparade i Kina i denne uge. Men hvad ved vi egentlig om, hvad møderne i Shanghai samarbejdsorganisationen SCO og de militære magtdemonstrationer på 80 årsdagen for sejren over Japan i 2. verdenskrig fortæller om den måde, de mange autokrater, der havde sat hinanden stævne i Kina, ser verden – og verdens fremtid - på. Det giver seniorforsker Andreas Bøje Forsby fra DIIS et bud på i samtale med Tage Baumann i denne udgave af Baumanns Univers.
Trump talte med Putin, men hvad aftalte han? Det efterfølgende møder i Det hvis Hus med Ukraines præsident og syv andre europæiske ledere gav ikke nogen fuldstændig klarhed. Men noget er sket og spørgsmålet er hvor det efterlader Ukraine og hvor meget politisk manøvrerum præsident Zelenskij har nu for at få en fred der er til at leve med for ukrainerne. Det giver lektor på Forsvarsakademiet og Rusland- og Ukrainekender Claus Mathiesen et bud på i denne samtale med Tage Baumann.
Danmark i NATO er godt på vej til at genoprette militæret med milliardinvesteringer. Og Danmark i EU er nu med i forsvarsdimensionen og sidder fra 1. juli for bordenden, når der tales forsvar i EU. Hvordan håndterer vi krav fra NATO og udfordringer i EU, spørger Tage Baumann i samtaler med Kristian Søby Kristensen, institutleder på Forsvarsakademiet, og Niels Byrjalsen, postdoc forsker på Center for militære Studier på Københavns Universitet. Fællesnævner er spørgsmålet, hvorvidt det nu også er regering og folketing, der har hånd i hanke med de beslutninger, der tages og de milliarder, der bruges
NATO-topmødet i Haag er et af de nødvendige topmøder i alliancen, siger Sten Rynning, professor i statskundskab på Syddansk Universitet i denne samtale med Tage Baumann. I sin bog NATO, der udkom sidste år, argumenterer han for at NATO holder for mange topmøder i stedet for at få alliancen til at køre i det daglige. Men Putins krig mod Ukraine og genvalget at Donald Trump i USA gør netop det her topmøde helt nødvendigt, mener han. Hør hans argumenter i denne udgave af Baumanns Univers.
Siden USA's vicepræsident J.D. Vance landede i Grønland i marts til et mildest talt kontroversielt besøg, har USA's udtalelser om landets interesse i Grønland ligget på et noget lavere blus. Det betyder dog langtfra, at interessen er forsvundet.
Martin Breum er en af Danmarks mest vidende eksperter på Grønland og Arktis. En rigtig nørd. Og så var han i Grønland i den uge, hvor J.D. Vance besøgte landet, hvilket efterlod et uudsletteligt indtryk. I denne episode af Udenrigs podcast taler han med Ida Sparre-Ulrich om Grønland og Danmark i den nye tid. Podcasten er produceret af Andrew Philip Burnett.
For 80 år siden fik danske modstandsfolk med Ole Lippmann i spidsen tanken om et Udenrigspolitisk Selskab som et forum for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsdebat på et oplyst grundlag. Dengang var problemet altså for lidt oplysning, viden og diskussion om udenrigspolitik herhjemme. I dag er informations-tsunami, fake news og uigennemskuelighed problemet. Men svaret er stadig organisationer som DUS, nu som værn og filter, siger udenrigsjournalist, tidligere DUS- direktør og tidligere hofmarskal Michael Ehrenreich til Tage Baumann i denne udgave af Baumanns Univers.
In this episode of the DUS-Podcast, we interview former Indian Ambassador Anil Trigunayat, current Distinguished Fellow, Vivekananda International Foundation. Ambassador Anil has served as a diplomat and Ambassador in various countries and continents, including Sweden. Based on his wide-ranging experience, we dive into his perspectives on India's India's evolving role and its balancing act in the a world moving towards multipolarity, and where the EU seeks new partnerships. We also cover Ambassador Anil's personal journey and experiences as a diplomat.
Ambassador Anil Trigunayat joins Kunal Singla, DUS fellow and founder of COBO Consult in the studio.
Præsident Donald Trump har sammen med sin nye regeringskumpan, Elon Musk, oprettet Department of Goverment Efficiency, der skal luge ud i alle de overflødige stillinger. Men hvordan er det egentlig gået for DOGE, og hvordan har man taget imod den kritik, der vel egentlig var til at regne med, når man på få uger lukker agenturet for udviklingsbistand USAid og laver drastiske nedskæringer i det amerikanske sundhedssystem. Alt dette uden egentlig at kunne dokumentere hvordan, og hvilken betydning det har at en privat forretningsmand nu har adgang til millioner af amerikaneres personlige data. I denne podcast interviewer Ida Sparre-Ulrich Marcus Rubin. Podcasten er produceret af Andrew Burnett. Podcasten er optaget den 25. Marts 2025.
In this episode of the DUS-Podcast, we delve into India's perspective on the shifting global order as it increasingly moves toward multipolarity—a development long desired by New Delhi. But what advantages and challenges does India face as it seeks to assert itself as a great power in this evolving landscape?
To gain a deeper understanding of India’s foreign policy priorities, global ambitions, and regional influence, Ambassador Rahul Chhabra joins Christoffer Dahl of the Danish Foreign Policy Society in the studio
Der er ikke længere en enkelt, fælles rationalitet i international politik, og vi skal vænne os til at udviklingen drives af noget, der ligger mellem følelse og fornuft, siger professor Mikkel Vedby Rasmussen med et nik til Jane Austen i denne snak i Baumanns Univers, hvor han også argumenterer for at Donald Trumps politik er dybt ideologisk forankret.
Libanon har længe været et omdrejningspunkt og en vejviser for, hvad der rører sig i Mellemøsten. De mellemøstlige stormagters kampe viser sig ofte frem netop der, og det gælder også den shiamuslimske gruppering Hizbollah, der er støttet af Iran, og som har spillet en afgørende rolle i Libanon. Det var også tilfældet efter Hamas’ angreb på Israel d. 7. oktober 2023. Kort efter begyndte Hizbollah at bombe det nordlige Israel, og der opstod en lavskalakrig mellem Hizbollah og Israel. I oktober 2024 begyndte Israel en bombekampagne over store dele af Libanon, og Israel dræbte størstedelen af Hezbollahs lederskab. Nu står gruppen svækket tilbage, og dermed er der måske skabt en mulighed for Libanon til at komme ud af gruppens greb.
USA's præsident Donald Trumps møde med Volodomyr Zelenskyj sidste fredag har sendt chokbølger gennem Europa.
Det centrale spørgsmål i Europa er nu, om den gamle transatlantiske alliance kan reddes – og hvis USA virkelig trækker sig tilbage, om europæerne kan tage ansvaret for deres egen sikkerhed og fortsætte støtten til Ukraine. I denne podcast taler chefredaktør for Udenrigs, Ida Sparre-Ulrich, med Charlotte Flindt Pedersen, der er direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab og ansvarshavende chefredaktør for Udenrigs.














