Sundhedsvisioner

Hver dag bliver patienter i Danmark undersøgt og behandlet – også når det ikke er nødvendigt. MR-scanninger, blodprøver og kontrolforløb udføres ofte med de bedste intentioner, men uden faglig begrundelse og nogle gange med risiko for skade. I denne episode af Sundhedsvisioner undersøger vært Line Gade, hvorfor bekymring så ofte bliver til behandling – og hvordan både læger, politikere og patienter kan tage ansvar for at vælge klogt. Sammen med Christian Freitag, praktiserende læge og tidligere formand for PLO, og Louise Brown, sundhedsordfører for Liberal Alliance, dykker vi ned i frygten for fejl, patienternes forventninger, nulfejlskultur og det politiske mod, der skal til for at prioritere i et presset sundhedsvæsen. Mix & master: Lærke Sødring Nielsen Denne udgivelse er en del af et større projekt: Medierne Kommunen.dk, Videnskab.dk, DR, Sygeplejevidenskab.dk og podcasten Sundhedsvisioner har sammen undersøgt spildet i sundhedsvæsenet med hjælp fra Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik. Samarbejdet er udsprunget af Netværk for videnbaseret journalistik, der drives af DMJX med økonomisk støtte fra TrygFonden. Dette er en aAI-genereret opsummering: I denne episode sætter vi fokus på unødvendige behandlinger og tests i det danske sundhedsvæsen. Samtalen begynder med at belyse, hvordan overbehandling opstår – ofte som følge af pres fra patienter, usikkerhed og frygten for at begå fejl (00:17–03:25). Der diskuteres, hvordan mere åbenhed, bedre prioritering og tydelig kommunikation kan være vejen frem (28:34). Både politikere og sundhedsprofessionelle spiller en central rolle, og det understreges, at løsninger kræver samarbejde på tværs af fag og niveauer (38:01). En vigtig pointe er behovet for et kulturelt skifte i sundhedsvæsenet – fra et fokus på at gøre mere til at vælge klogt (46:35). Episoden rundes af med en opfordring til handling: at sundhedsprofessionelle tager ansvar for deres rolle i systemet, og at politikerne bakker dem op i de svære beslutninger (48:20). Samtalen afsluttes med en refleksion over, hvor afgørende det er at tale åbent om disse udfordringer – og fortsætte dialogen, så vi sammen kan skabe et mere bæredygtigt sundhedsvæsen (49:20).

Gæst: Ulla Møller Weinreich, lungelæge, professor og forsker Vært og tilrettelæggelse: Line Gade Mix og master: Lærke Sødering Nielsen Udgives af: Sundhedskommunikation Varighed: 39 minutter Beskrivelse: Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen, hvor mennesker med KOL ikke bare overlever – men lever godt? I denne stærke og inspirerende episode møder Line Gade en af Danmarks førende KOL-ildsjæle, Ulla Møller Weinreich. Ulla er lungelæge og professor, og hun kæmper for at ændre både behandlingen og opfattelsen af KOL. Sammen taler de om: Hvorfor tidligere opsporing og forebyggelse er nøglen Hvordan teknologi som AI-stemmeanalyse og hostemonitorer kan forvandle hverdagen for KOL-patienter Skam og stigmatisering – og hvorfor det er på tide, KOL kommer ud af skammekrogen Hvad biologisk medicin kan betyde for fremtidens behandling Hvorfor der er brug for et nationalt center for KOL-forskning Ulla deler personlige indsigter, visionære tanker og konkrete løsninger – alt sammen med hjertet på rette sted og ildsjælens engagement. Citat fra episoden: Ulla Møller Weinreich: "Det er faktisk heller ikke rart at undvære sine lunger."  Lyt med og få et blik ind i en fremtid, hvor KOL-patienter bliver mødt med værdighed, viden og virkningsfuld behandling. Del episoden, abonner og giv os gerne en anmeldelse i din podcast-app – det gør en kæmpe forskel!

Når teknologi skal give mening – ikke bare være smart Hvordan sikrer vi, at ny teknologi i sundhedsvæsenet faktisk gør en forskel – i stedet for at blive endnu et device, der samler støv i et skab? I denne episode taler Line Gade med Mads Koch Hansen – direktør i Medicoindustrien og tidligere læge, formand for Lægeforeningen og sygehusdirektør. Samtalen kredser om teknologiens rolle i sundhedsvæsenet – og om de faldgruber, ledelsesopgaver og kommunikationsudfordringer, der følger med implementeringen af nye løsninger. Vi kommer omkring: Hvordan teknologi kan understøtte – og forstyrre – arbejdsgange Hvorfor forandringskommunikation og ledelse er afgørende for succes AI, wearables og dokumentation i fremtidens sundhedsvæsen Værdibaserede indkøb – vision eller virkelighed? Bæredygtighed, dataetik og innovation i praksis Fremtidens sundhedsvæsen: Fra hospitalsbaseret til hjemmetæt behandling "Det er organiseret spild, at vi gør folk syge i en grad, vi ikke kan gøre dem raske," siger Mads – og peger på livsstil, forebyggelse og strukturelle udfordringer som nogle af de helt store knaster i sundhedsvæsenet. Vært: Line Gade Produceret af: Sundhedskommunikation.com Mix og master: Lærke Sødring Nielsen  

I denne episode møder Line Gade kommunaldirektør Jonatan Schloss til en hudløs ærlig samtale om det, mange helst undgår at tale om: Manglen på arbejdskraft i ældreplejen. Jonatan Schloss siger det, som det er – og han gør det med både fagligt overblik og ledelsesmæssig tyngde. Vi taler om, hvordan ældreplejen er ved at kollapse, hvorfor import af udenlandsk arbejdskraft er en nødvendig løsning, og hvad der sker, når politikerne ikke tør sige tingene højt. Siden optagelsen har også regeringen meldt sig på banen: I maj 2025 udtalte ældreminister Mette Kierkgaard, at "mangel på arbejdskraft er den altoverskyggende udfordring" i ældreplejen, og har lanceret internationale partnerskaber som svar. Schloss' budskab rammer dermed direkte ned i den aktuelle politiske dagsorden. Undervejs kommer vi omkring: Hvorfor kvalitet i ældreplejen handler om god ledelse – ikke bare flere hænder Hvordan psykologisk tryghed og ærlighed er fundamentet i hans ledelsesstil Hvad en kommune reelt kan gøre – og ikke kan Og hvorfor ærlighed og forventningsafstemning er afgørende i velfærdens frontlinje Gæst: Jonatan Schloss, kommunaldirektør i Egedal Kommune Vært: Line Gade Mix og master: Lærke Sødring Nielsen

I denne episode af Sundhedsvisioner møder du en af landets førende eksperter i forandringskommunikation, Helle Petersen – kommunikationsforsker, konsulent og pioner inden for kommunikativt arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet. Vært Line Gade og Helle Petersen dykker ned i, hvorfor kommunikation er en afgørende del af kerneopgaven – og ikke bare en "blød disciplin". De taler om de psykologiske mekanismer bag forandringsmodstand, lederes kommunikationsansvar og hvordan kommunikation kan være både et strategisk og nærværende ledelsesværktøj. Hør blandt andet om: Hvorfor intern kommunikation påvirker patientoplevelsen direkte Hvordan forandringer skal kommunikeres både centralt og lokalt (cen-lok-strategien) Hvad sundhedsvæsenet kan lære af coronakrisen Hvorfor modstand mod forandring skal mødes med nysgerrighed – ikke modtryk Et konkret eksempel på, hvordan en fusion gik skævt – og hvordan ærlig dialog kunne vende det Helle deler også sin personlige motivation for at arbejde med sundhedsvæsenet og giver værdifulde indsigter i, hvordan ledere bedst støtter medarbejdere i en foranderlig hverdag – med både strategisk tænkning og menneskelig forståelse. Lyt med og bliv klogere på, hvordan kommunikation kan være nøglen til både trivsel, faglighed og forandring i sundhedsvæsenet. Læs mere om Helle Petersen på hellepetersen.dk Podcasten produceres af sundhedskommunikation.com

Han er misbrugeres, hjemløses og psykisk syges læge I denne episode af Sundhedsvisioner møder du Gadelægen Henrik Thiesen, der går forrest, når det gælder at sørge for at sårbare udsatte danskere kan få hjælp, når de er syge – og i det hele taget få en bedre sundhedstilstand. Hans vigtigste formål er at udligne den ulighed i sundhed, som gælder dem. Som han siger: "De socialt udsatte kommer ikke hen til en praksis eller et sundhedshus. Hvis vi vil hjælpe dem, må vi møde dem der, hvor de er. " Det har han nu gjort i mere end 20 år. 13,7 diagnoser Som forholdsvis nyuddannet alment praktiserende læge arbejdede Henrik Thiesen med misbrugsbehandling og som skolelæge. Det arbejde fandt han meningsfyldt og spændende. "Jeg kunne have faderen i misbrugsbehandling, og datteren kunne jeg tage hånd om som skolelæge", fortæller han. Det gav ham mulighed for at arbejde med den sociale del af lægegerningen, som han finder meget vigtig, og som han mener er blevet gjort besværlig. Alment praktiserende læger nemlig ikke længere mulighed for at tage på hjemmebesøg i samme omfang som før. "'Et hjemmebesøg giver informationer, som kan være meget vigtige. De informationer får du ikke, når patienterne kommer nyvaskede hen på en klinik", mener han. For mere end 20 år siden så Henrik Thiesen en ledig tidsbegrænset stilling som læge i et nystartet projekt, der skulle arbejde med socialt udsatte i København. Han søgte stillingen og fik den. Og frisk fra fad – blev han kastet ud i den københavnske underverden af socialt udsatte for at undersøge, hvordan deres sundhedstilstand og tilfredshed med systemerne var. Deres sundhedstilstand viste sig at være meget ringe, og deres tillid og tilfredshed med systemerne kunne ligge på et meget lille sted. Han fandt i gennemsnit 13, 7 diagnoser på hver patient. Det var en skønsom blanding af somatiske, psykiatriske- og misbrugsdiagnoser. De var hverken tilfredse med deres sagsbehandler eller deres læge – som de i øvrigt yderst sjældent besøgte. Hans undersøgelse viste, at kontakten til sundhedsvæsnet oftest var med skadestuer og akuttilbud. Hans fund var dengang helt nye, men er siden udbygget og dokumenteret yderligere. Henrik Thiesen kunne se, at hvis denne gruppe skulle have mulighed for at få hjælp, når de var syge og få et sundere liv, skulle der noget helt nyt til.  Med udgangspunkt i patientens behov Ved at ændre på traditionel praksis og fokus skabte Henrik Thiesen derfor et tilbud, som hedder: SundhedsTeam, og som nu har eksisteret siden 1. maj 2005. Det er en del af Københavns Kommunes tilbud til hjemløse og andre socialt udsatte mennesker. Gadelægen tog udgangspunkt i brugernes konkrete behov og ressourcer og designede det tilbud, som passede til dem. Det betyder, at han og hans team går ud i Københavns lille verden af hjemløse, misbrugere og psykisk syge og gør en forskel – lige der – på gaden, på herberget, i varmestuen. Henrik Thiesen har fået lavet beregninger, som viser, at han sparer samfundet for op til 1,2 millioner kroner på én patient blot ved at være tilstede. Det tværgående sundhedsteam er et sundhedstilbud, som ligger under socialforvaltningen i Københavns Kommune. Det har været vigtigt for ham, at hans tilbud er et socialt tilbud, så han kan arbejde på tværs af social- og sundhedsområdet. Han mener, at folkesundhed er en vigtig del af lægens arbejde, og den kan han arbejde optimalt med i denne organisering. Han er ansat til en fast løn i stedet for at blive honoreret som alment praktiserende læger ellers gør – som er pr. patient.  Ønsker 'Doktor Hansen' tilbage Henrik Thiesen opfordrer sundhedsminister Ellen Thrane Nørreby til at se på, hvordan man kan tilføje noget elastik til den måde, alment praktiserende læge honoreres på. Han ønsker sig 'Doktor Hansen' (matadorlægen) tilbage. Ikke sådan at han mener, at lægen skal til at lave papirarbejde og arbejde gammeldags – men på den måde, at alment praktiserende læger skal have større mulighed for at forlade praksis, gå derhen hvor patienterne er og have mulighed for at se og vurdere hele patientens livssituation. Det, mener han, især er vigtigt, når det drejer sig om sårbare og socialt udsatte borgere. Han synes, det skal være muligt for de praktiserende læger at kunne tilbyde at være til stede på det lokale værested en halv eller en hel dag om ugen. Som honoreringen af den alment praktiserende læge er i dag, er det ikke muligt.  Sammenhæng i systemet = sammenhæng for brugeren Henrik Thiesen har skabt sammenhæng for sine patienter og for dem, som arbejder i systemet. Som så mange andre steder i sundheds- og socialvæsnet vidste det ene sted ikke altid, hvad det andet gjorde. Patienterne kunne derfor blive sat i gang med forskellige behandlinger forskellige steder. Ved at tage det overordnede ansvar, skabe systematik og gennemsigtighed og sørge for at kommunikere med alle på rette tid og om de rette ting, er det ikke længere tilfældet. En patient kan nu gå ind i en varmestue på Nørrebro, blive sat i gang med en behandling der og fortsætte den samme behandling på eksempelvis Sundholm.  Vil du vide mere om gadelægen? Du er velkommen til at kontakte gadelægen Henrik Thiesen. Telefon:  26 75 89 11 E-mail: gg63@sof.kk.dk   Sundhedsvisioner vil gerne høre fra dig Hvis du har forslag eller ønsker til indhold, er du velkommen. Skriv til line@sundhedskommunikation.com eller ring: +45 2628 7065

Bettina Lundgren har en lang karriere som leder i det danske sundhedsvæsen bag sig og er i dag direktør i Nationalt Genomcenter, som kort fortalt er en styrelse under Sundhedsministeriet, der arbejder på at realisere en del af en overordnet strategi om at udvikle mere skræddersyede behandlinger til den enkelte patient. Nationalt Genom Center samler data om danskernes genomer i en sikker supercomputer, stiller den til rådighed for læger, forskere og patienter og fremmer på den måde ny viden om personlig medicin i ind og udland. I episoden får du indblik i centrets virke, men også indsigt i Bettinas erfaringer som topleder, og hvordan hun som noget nyt, nu er topleder i staten i en særdeles politisk virkelighed.  Podcasten finansieres og udgives af firmaet Sundhedskommunikation Lydtekniker Lærke Sødring Nielsen sikrer prima lyd, og Line Gade er vært og har tilrettelagt episoden. Podcasten er også Lines idé.  

Gæst hos Line Gade er cheflæge Marie Storkholm, som med egne ord er ledelsesnørd, og som på flere måder er gået nye veje som leder for en afdeling for kvindesygdomme og fødsler på Regionshospitalet Horsens. Hun arbejder målrettet på at forebygge, at personalet brænder ud. Arbejdet skal give mening, og det gør eksempelvis dobbeltarbejde ikke. Hun har nedlagt sygeplejerskestilling, der arbejder med kvalitet og i stedet opfordret alt personale til at deltage i dette. Fællesskab er en anden nøgleværdi, og hun sender blandt andet personalet på hyttetur, for at forbedre samarbejde og tilliden til hinanden. På afdelingen er der omkring 200 ansatte. Der mangler ikke personale. Sygefraværet er blevet halveret og udrednings- og behandlingsgarantien bliver stort set overholdt – så hun gør noget rigtigt. Lyt og bliv klogere. Lærke Sødring Nielsen redigerer og Line Gade har tilrettelagt og er vært. Podcasten udgives af Sundhedskommunikation.com

Morten Ziebell er lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital og tidligere ledende overlæge på hjerne- og neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Hans interesse for ledelse blev især vakt, da han som ledende overlæge på Rigshospitalet oplevede glæden ved at kunne gøre en forskel for medarbejderne ved at være en tydelig leder med et klart fokus på, at et godt og nært samarbejde gør en stor forskel. I 2022 fik Morten Ziebell mulighed for at blive topleder og greb chancen. Det gjorde han, fordi han med egne ord ønskede at være 'mere for flere' og udleve hans visioner for det danske sundhedsvæsen på et højere niveau end som ledende overlæge. Han ønsker at sætte personalet mere fri til selv at tage ansvar, og at kontrol bør minimeres. Han bruger ord og begreber som: at rykke mennesket frem, det feminine og det maskuline i sundhedsvæsenet og om at dyrke et fællesskab mere end bare at være eksempelvis elitekirurg. På spørgsmålet om han har en dyrekøbt erfaring at dele, så er svaret, at han som helt ung kirurg, gerne ville have været bedre til at dyrke fællesskabet og mere opmærksom på, hvordan han kunne have spillet sine kollegaer gode. Morten Ziebell mener, at det danske sundhedsvæsen bør forholde sig mere nuanceret til, om alle altid skal behandles og reddes. Han mener, det er vigtigt at have en samtale om døden og livets afslutning både blandt personale og med patienterne, og at det er vigtigt at respektere patienternes ønsker og behov i den sidste fase af deres liv. Morten har gjort sig bemærket i offentligheden ved at tale for en mere åben debat om døden og livets afslutning i det danske sundhedsvæsen. Han har deltaget i et væld af artikler, tv, radio og podcasts om dette emne. Det er Lære Sødring Nielsen, der har redigeret, og det er firmaet Sundhedskommunikation, som producerer og udgiver. Line Gade er vært.            

Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme har udviklet et koncept for en værdibaseret samtale mellem sundhedsfaglig og patient/pårørende, som du her får indsigt i. Konceptet hedder 'Samtale om liv og behandling' og skal hjælpe patienter og pårørende med at få taget stilling til vigtige spørgsmål, så behandling og pleje kan tilpasses deres ønsker og mål. Indsatsen har mange fantastiske sideeffekter ud over, at patienter er glade for den. Eksempelvis at læger og sygeplejersker arbejder bedre sammen og har fået et sprog for kommunikation og omsorg. De er desuden, med egne ord, blevet bedre klinikere og gladere for deres arbejde. Gæster er konsulent Katrina Pitt Winther, sygeplejerske Cæcilie Borregaard Myrhøj og læge Stine Novrup Clemmensen.

Mød læge, professor og virusdetektiv, Thea Kølsen Fischer, der har arbejdet på at hjælpe hele verden, siden hun blev færdiguddannet. Derfor har hun arbejdet i U-lande, forsket i virus, arbejdet med sundhedsplanlægning og har uddannet sig til virusdetektiv - før vi kendte til COVID-19. I dag er hun forskningschef på Nordsjællands Hospital og er aktuelt ved at launche en HealthTech-løsning, der skal gøre det muligt at hjemmeindlægge de patienter, som ikke er så syge, at de behøver at være indlagt, men har brug for sundhedsfaglig hjælp, til de bliver bedre.    

Vi præsenterer status og bud på, hvordan vi kan hjælpe børn og unge med mentale helbredsproblemer bedre. Alt for mange danske børn og unge lider for længe og unødigt, fordi opsporing og forebyggelse er usystematisk og utilstrækkelig. Og fordi de indsatser, der skal hjælpe dem, er for spredte og usammenhængende. Pia Jeppesen har udviklet redskabet Mind My Mind, som er evidensbaseret og effektivt.  Med Carsten Obel, professor i almen medicin og mental børnesundhed, Pia Jeppesen, Ph.d., seniorforsker og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri og Bjørn Holstein, professor emeritus og forsker i børnesundhed. Vært og tilrettelæggelse: Line Gade Redigering: Lærke Sødring Nielsen Udgives af firmaet Sundhedskommunikation

Der sker virkelig meget inden for høreteknologi i disse år, og den nyeste teknologi inden for høreapparater bygger på, at både øre og hjerne skal have noget at arbejde med, så man som bruger får mulighed for at opleve det komplette og mest meningsfulde lydbillede. Nye typer af digitale høreapparater er fremtiden og fungerer på næsten samme måde som en lille computer, hvor målet altså er, at høreapparater skal interagere direkte med hjernen. Det er en udfordring, at meget offentligt indkøb af høreapparater baseres på apparatets teknik og funktionalitet, mere end på brugerens oplevelse.

Ildsjælen børnelægen Morten Schrøder lever efter mottoet: Lykken er ikke at eje, men at være med til at skabe, som han har taget fra Jørgen Utzons far: Åge Utzon. Det er ikke små skibe, han har sat i søen. Et af skibene er foreningen Børneliv, som otte unge læger startede i 2014. Foreningens frivillige underviser danske børn i krop og sundhed og har i 2021 lanceret Børnelægens Børnetips, som er en række videoer og viden, der giver gode råd til forældre omkring børns sygdomme. Han mener, at læger bør kommunikere bredere og bedre. At sundhedsvæsenet har et ansvar for at dele den viden, der er og også at fortælle og vise, hvad og hvordan sundhedsvæsenet hver dag gør en forskel for syge danskere. Det har han en række gode råd til, hvordan man gør og nogle eksempler på, hvad han selv ser som magiske øjeblikke i klinikken.   Morten arbejder til dagligt på Rigshospitalets børneafdeling og er med til at udvikle det nye børnehospital Børneriget. Det tæller blandt andet at opgradere personalets kommunikative og relationelle kompetencer. Lydtekniker Lærke Sødring Nielsen har sørget for optimal lyd og klip og Line Gade har stået for tilrettelæggelse og optagelse.  Sundhedskommunikation producerer Sundhedsvisioner  

Danielle Drachmann og hendes to børn lider af en sjælden lidelse, som giver uforklarligt lavt blodsukker (idiopathic ketotic hypoglycemia). I et helt usædvanligt samarbejde med to eksperter har hun skabt skelsættende forskningsresultater og en aktiv international patientforening, Ketotic Hypoglycemia International. Patientforeningen har samlet familier og forskere fra hele verden om en medicinsk artikel, der samler al den nuværende viden om det medicinske mysterium og det har hjulpet patienter til at få anerkendt deres uforklarlige lave blodsukker og dermed endelig givet dem adgang til livsvigtig lægehjælp, udredning og behandling. Forsker Jacob Sten Petersen, som er professor og Head of Stem Cell R&D, Novo Nordisk, og patienten Danielle Drachmann fortæller, hvordan de sammen med en tredje partner, Henrik Boye Thybo Christesen, som er professor og leder af det Nationale Center for Kompliceret Hypoglykæmi på Odense Universitetshospital, har samarbejdet og anvendt patienter og pårørendes viden og indsigt til at gør en stor forskel. Trekløveret har endnu en artikel undervejs, som potentielt kan gøre en stor forskel for mennesker med Down Syndrom. Fundamentet for deres arbejde er et ligeværdigt samarbejde mellem forskere fra industrien, forskere fra sundhedssektoren og patienter og de pårørende. Lærke Sødring Nielsen har redigeret og Line Gade er vært og har tilrettelagt episoden. Podcasten udgives af firmaet Sundhedskommunikation.

Mød tre af de 200 læger, som svarer på spørgsmål i Facebookgruppen 'Spørg en læge om coronavirus'. Det er de blevet fagligt stærkere af, det har styrket deres patientkommunikation og lægerne har sammen skabt et virtuelt frirum i en bagvedliggende lukket gruppe, hvor lægerne hjælper og støtter hinanden uden at skele til hierarkier.  Lægerne tager allerede nu erfaringerne med ud i deres daglige arbejde og mener, at man godt kan brede gruppens form ud til andre sygdomsområder, eksempelvis inden for de større kroniske sygdomme.

Anne Mette Fugleholm har været administrerende direktør for det private sundhedstilbud Diakonissestiftelsen siden 2012. Før da var hun topleder i både den offentlige hospitalssektor og i Københavns Kommune. Hun er uddannet læge. Hun har været drivkraften bag en stor turn-around af Diakonissestiftelsen, som har gjort Diakonissestiftelsen til en af Danmarks største og mest solide private leverandører af ydelser vedr. sundhed, ældrepleje, psykiatri, børn og uddannelse. Skiftet fra at være offentlig leder til et topjob i et privat sundhedstilbud har udviklet og udfordret hende. Anne Mette Fugleholm har flyttet sig fra fra at være en perfektionistisk, bedrevidende leder til at være en lyttende og nysgerrig leder, som forsøger at inddrage medarbejdernes input i beslutninger. Hun refererer til begreber som Pippi- og Nomadeledelse, når hun beskriver sin ledelsesstil.    Anne Mette Fugleholm har opsagt sin stilling på Diakonissestiftelsen og fratræder den 30. juni 2021. Derefter vil hun fortsætte med at arbejde med forretningsudvikling, blandt andet ved bestyrelsesarbejde. Line Gade er vært og tilrettelægger og Lærke Sødring Nielsen har redigeret. Sundhedskommunikation.com udgiver denne podcastserie.

Patienters oplevelser skal være omdrejningspunktet for ledelse i sundhedsvæsenet. Det mener Mads Koch, som efter en karriere som både lægelig leder, formand for Lægeforeningen og sygehusdirektør på Sygehus Lillebælt, nu har taget springet til en tilværelse som konsulent i eget firma  Du kan forvente at høre rigtig meget om, hvordan og hvorfor man kan og bør lede med udgangspunkt i det, patienter oplever. Og så svarer Mads naturligvis også på spørgsmålet om, hvad han ville ændre, hvis han fik superkræfter.

Coronapandemien lægger aktuelt et stort pres på lægerne, som både skal arbejde ekstra, håndtere helt nye måder at arbejde på og samtidig bekæmpe en hidtil ukendt sygdom. Det er ikke urealistisk at forestille sig, at vi vil se læger kollapse på stribe eller søge andre græsgange, når pandemien er overstået og hverdagen vender tilbage. Flere undersøgelser, gennemført de seneste år, viser desuden, at læger bliver mere og mere stressede. I denne episode skal du møde en af dem. En januaraften i 2016 i januar var det blevet nok for lægen Morten Saksø. Han gik simpelthen ned med stress, et stresskollaps som også resulterede i selvmordstanker. Forud for den aften var der gået en lang periode med hovedpine, hjertebanken og hukommelsesbesvær. Kroppen havde længe prøvet at fortælle ham, at han skulle træde ud af det hysterisk hurtigt kørende hamsterhjul, han løb i, men den option var ikke mulig for den pligtopfyldende læge, som tænkte, at hans tilstand var normal og at alle andre også havde det sådan. Ud over at være læge var Morten Saksø også på vej til at få barn nummer to med sin hustru. Forholdet var også presset, for Morten havde længe ikke opført sig som han plejede. Den januaraften blev starten på en lang personlig og eksistentiel rejse, hvor Morten har lært sig selv bedre at kende.  Læger er, kulturelt og historisk set, dem, der står forrest og 'styrer skibet gennem stormen'. Men Morten Saksø mener, at flere læger fremover vil ønske en bedre work-life balance og at den herskende kultur er under forandring. Han peger også på, at der er for lidt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og at der mangler redskaber og planer for, hvordan man håndterer at læger bliver hjulpet godt igennem et stresskollaps og tilbage til at kunne fungere som en fuldt funktionel medarbejder. Se mere om Morten Saksø her. Line Gade er vært og har tilrettelagt episoden. Optagelsen er redigeret og gjort klar til dine ører af Lærke Sødring Nielsen. Sundhedskommunikation udgiver denne podcast.  

Ulighed i sundhed: Sundhed for folket – eller folkesundhed, er det som dette afsnit handler om. Lige nu vokser kløften mellem dem, der lever godt og længe, og dem, der lever kort og ringe. Den udvikling skal vi se at få vendt.  Alt for mange danskere lever for usundt. Vi lever godt nok gennemsnitligt længere, men mange af os lever usundt, og derfor får vi kroniske sygdomme, som både belaster vores livskvalitet og vores samfunds økonomiske ressourcer. Men hvordan får vi vendt den udvikling? Det er det, som vi ser nærmere på i dette afsnit. Line Gade modererer en debat mellem Karin Friis Bach, som er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Morten Grønbæk, som er formand for Vidensråd for forebyggelse og også direktør ved Statens Institut for Folkesundhed og Lene Bruun, som er formand for Sund By Netværket, og som er med på en virtuel linje fra Billund. Line Gade er vært og tilrettelægger samt optager podcasten, og lydtekniker Lærke Sødring Nielsen redigerer og gør klar til dine ører. Det er firmaet Sundhedskommunikation, som forærer dig denne podcast.