Discover
Djævlenes Advokater
227 Episodes
Reverse
Sidste gang håbede vi, at debutten blev vores eneste episode. Syv dage gik der, og nu sidder vi her igen.
Nu har vi lidt to nederlag på otte dage og fortsætter vi i det tempo, kan vi vist hurtigt få et misbrug op at stå. Vi har nemlig lovet, at vi vil svælge i nederlaget. Det gør vi i formatet 'Gravøl', hvor vi åbner en øl og brokker os, til vi har ramt bunden.
På de 20 minutter det tog, nåede vi både at vende Martials fremtid i klubben, hvorvidt holdet nogensinde bliver bedre end summen af de enkelte spillere, niveauet hos vores reserver og hvad fanden Bruno Fernandes lavede, efter han blev skiftet ind.
Skål!
Værter: Mads Vendelin Olesen og Peter Eicher Christensen.
Det her er podcasten, vi håber du ikke får at høre igen.
Den hedder 'Gravøl' og går meget simpelt ud på, at når Manchester United taber en kamp, så mødes Mads Vendelin Olesen og Peter Eichler Christensen, drikker en øl, brokker sig over nederlaget og får delt deres frustrationer.
Det bliver ikke kun irrationelt og følelsesladet - det bliver også skidegodt!
I tirsdags tabte vi mod Young Boys i Champions League - selvom Solskjær havde lovet, at den slags aldrig ville ske igen. Og sikke noget lort!
God fornøjelse!
Vi har været vidne til et vaskeægte comeback. Og her tænker vi selvfølgelig på… Rasmus Dines. Den danske Cavani, der er hjemvendt fra Barcelona.
Med ham bag mikrofonen - i selskab med Martin Svarre og Svante Wettergren - taler vi selvfølgelig også om en anden hjemvendt søn. Nemlig Cristiano Ronaldo.
Derudover snakker vi om midtbanemangler, midtbanemuligheder og meget meget mere.
I denne episode af PUBTALK mødtes jeg med Rasmus "JABS" Jarby.
Nogle kender ham måske fra Twitter. Andre kender ham måske som den ene halvdel af duoen FOOL.
Tirsdag eftermiddag mødtes vi på en café i København, hvor snakken både faldt på Solskjær, Ronaldo og bryllupsrejser til Old Trafford.
Mit navn er som altid Svante Wettergren.
Rigtig god fornøjelse!
På lørdag er Manchester United tilbage, og det samme er Djævlenes Advokater, når Martin Svarre, Mads Vendelin Olesen og Svante Wettergren igen tænder for mikrofonerne.
Det er en sommer siden vi sidst mødtes, så der er mange ting, der skal vendes, når vi varmer op til sæsonen.
Vi diskuterer vores forventninger til sæsonen, formationsskifte, transferdrømme og status på den nuværende trup.
Vi slutter af med en tips 13'er, hvor vi kommer med vores forudsigelser til sæsonen. Det samme er I meget velkomne til at gøre!
I tredje episode mødes vi med Daniel Wodskou, som nogen måske kender fra Twitter. Derudover er han den første, jeg mødte gennem United-communitiet.
Vi fik både diskuteret transfers, målmandssituationen, hvordan Daniel oplever Twitter og hvorfor han måske indimellem deler vandene.
Rasmus Dines – bedre kendt som den danske Cavani – er kommet hele vejen fra Barcelona til København for at mødes med mig på en café.
Her fik vi både snakket følelser efter Europa League-nederlaget, hvordan det har været for Rasmus ikke at kunne være på Old Trafford i snart halvandet år og hvorfor han husker så meget bedre end mig.
Rigtig god fornøjelse!
Sæsonen går på hæld, og vi slutter af med at diskutere det seneste år, der på mange måder kan opsummeres med to ord – fucking dødbolde...
Vi bedømmer sæsonen, vurderer, hvad der er gået godt og mindre godt, inden vi kommer med vores foreslag til, hvad der skal til, for at det hele går liiidt bedre det kommende år.
Derudover vender vi hele målmandssituationen endnu engang og kigger blandt vores røde lejesvende for at se, om der er en deriblandt, der kan hjælpe os fra næste sæson.
Tusind tak for at have lyttet med hele året!
God sommer og på genlyt fra Martin Svarre, Mads Vendelin Olesen og Svante Wettergren.
PUBTALK er et nyt format, hvor Svante Wettergren mødes med en gæst og snakker løs om United. Præcis som når man mødes med sine venner på pubben inden kampstart.
I første episode får vi besøg af Mads Vendelin Olesen, der er en del af Red Devils DK og både er elsket og hadet på Twitter, hvor han vælter sig i likes og sure kommentarer.
I samtalen kommer vi blandt andet ind på fanprotesterne i Manchester, Football Manager, ejerstrukturer, fanskab, Scott McTominay og meget andet.
God lytter!
European Super League nåede knap nok at blive præsenteret, før projektet var blevet tilbagerullet igen. Ligaen nåede dog at tage Ed Woodward med i faldet, mens kritikken og protesterne vælter ned over Manchester Uniteds amerikanske ejere, Glazer-familien.
Mens der diskuteres nye reformer i engelsk fodbold, kan vi i den nærmeste fremtid se frem til at få en ny mand i det varme sæde som Chief Executive i klubben. Og måske kan vi også håbe på nye ejere - eller hvad?
Alt det bliver vi meget klogere på i denne episode, hvor vi både diskuterer det europæiske superliga-projekt, Ed Woodwards afgang og ejerforholdet i klubben.
Bag mikrofonerne sidder Martin Svarre, Mads Vendelin Olesen, Svante Wettergren og nyeste skud på stammen, Joachim Christensen, der er i gang med sit speciale i statskundskab og til dagligt beskæftiger sig med det politiske spil omkring Manchester United og Premier League.
Det er efterhånden et halvt år siden, vi sidst sad bag mikrofonerne - og meget er sket i den tid. Rasmus Dines er blevet ædru, efter selv at have kæmpet sig igennem en hel flaske rødvin. Resultaterne er blevet markant bedre, efter en svær sæsonstart. Og vi har fået en ny djævelsk advokat til bordet, efter Bertil Z. Nilsson valgte at trække stikket.
Ligeledes har Manchester United for første gang nogensinde fået en sportsdirektør - og det er selvfølgelig et af de emner, der skal vendes. Derudover diskuterer vi Ole Gunnar Solskjærs mulige kontraktforlængelse og hvorvidt David de Gea skal tilbage på holdkortet, efter Dean Henderson har spillet de seneste seks kampe for klubben
Rundt om bordet sidder Martin Svarre, Rasmus Dines, Svante Wettergren og den nye mand, Mads Vendelin Olesen.
Sæsonen er næppe startet som de fleste havde håbet på. Champions League-kvalifikation og en flot 3. plads er blevet fulgt op med et transfervindue, der ikke er endt, som de fleste af os havde håbet, og en sæsonstart, der både målt på resultater og præstationer har været undervældende.
Men hvad gik galt i transfervinduet og hvor trygt sidder Ole Gunnar Solskjær i manager-sædet - og vil en fyring overhovedet hjælpe på noget? Det er nogle af de spørgsmål som Rasmus Dines, Martin Svarre, Bertil Z. Nilsson og Svante Wettergren vender i seneste episode af Djævlenes Advokater, inden vi slutter af med en hurtigrunde, hvor vi vender lytternes spørgsmål.
Djævlenes Advokater er en podcast og en del af Red Devils DK og vil ligesom resten af mediet forsøge at gå et spadestik dybere og tage fat i de lidt større diskussioner.
I dette format forsøger vores faste panel, bestående af fire mand, at dykke ned i temaer og problemstillinger, som man ikke kan koge ned til én hurtig nyhed.
Panelet består fast af Svante Wettergren, Rasmus Dines, Martin Svarre og Bertil Nilsson. Hver især bidrager med noget helt unikt til podcasten, så du altid kan få de bedste perspektiver og nuancer om Manchester United.
I dagens premiereafsnit vender panelet:
- Hvorvidt der er plads til Bruno Fernandes og Paul Pogba i den samme opstilling.
- Hvordan Ole Gunnar Solskjær har vendt stemningen fra gravøl til optimisme i indeværende sæson.
- Hvilke positioner vi bør forstærke os på, og i givet fald hvem vi bør forstærke os med.
I denne særudgave af Djævlepagten ser vi nærmere på, hvad stærke økonomiske kræfter har gjort ved engelsk fodbold, og hvordan Premier Leagues selvregulering har spillet fallit. Det mener i hvert fald vores egen Josephine, som har skrevet speciale på jurastudiet om netop den selvregulering, der nu bliver taget et opgør med i form af et uafhængigt kontrolorgan. Josephine giver sit bud på, hvilken betydning det vil få, og om det overhovedet er muligt at redde fodbolden fra økonomiske interesser og sportswashing. Vært: Søren Engelbrecht.
Vi sætter i dette afsnit fokus på vores brasilianske venstrekant - Matheus Cunha.For er han overhovedet kantspiller? Og hvilken rolle er det han udfylder? Og gør han det egentlig bedre end forventet?Til at diskutere dette, har jeg forenet mig med et yderst kyndigt panel. Lyt med her!• Værter 🎙️ Svante Wettergren, Peter Strange og Martin Svarre
Efter 3-1 over Aston Villa er Carrick nu på syv sejre ud af ni mulige, og ifølge vores datamand er det nok kampe til at evaluere hans tid i spidsen. Nikolai udlægger, hvad de underliggende statistikker siger om Carricks præstation, og i fællesskab diskuterer han og Jabs, hvordan tallene matcher det, vi ser på banen - og om vores gamle midtbanegeneral bør ansættes permanent. Vi vender også den forestående kamp mod Iraolas Bournemouth, som har det med at drille United. Vært: Søren Engelbrecht.
Vi er vendt retur fra vores tur til Manchester, hvilket var en helt igennem fed oplevelse.Men nu har hverdagen igen meldt sig, og vores kære United‑hold har endda tabt deres første kamp under Michael Carrick.Derfor har vi bedt jer lyttere om at komme med spørgsmål, som vi forsøger at vende i studiet på Grisen.• Værter 🎙️ Rasmus Dines, Peter Eichler Christensen og Martin Svarre
Vi kunne simpelthen ikke tage til Manchester uden at få The Athletic-journalist og Talk of The Devils-medvært Carl Anka med i Djævlepagten.Opskriften var simpel: Uanede mængder ihærdighed, et drys held og godt med Guinness. Til gengæld var resultatet meget mere end vi turde have drømt om – en Carl Anka i topform i en næsten to timer lang podcast med Søren, Josephine og Jabs, der bragte dem forbi alt fra selvtillidssnakken og trænerne efter Alex Ferguson til kunsten at dække den klub, man selv elsker, professionelt.Hele seancen foregik i hotelkælderen i Manchester, hvor ikke kun Mr. Anka var mødt op, men også alle vores medrejsende djævle fra gruppeturen med Groundhopping Tours.
Sesko blev matchvinder og Lammens man of the match. Peter Strange og Svante vender hovedpersonerne i mandagens 1-0-sejr over Everton, der bragte Carrick op på fem sejre ud af seks mulige. Vi diskuterer, om der er nok ideer i Carricks taktiske værktøjskasse til at sikre en plads i top 5, eller om modstanderne er ved at have luret vores nye træners gameplan. Til sidst ser vi frem mod Crystal Palace-kampen på Old Trafford på søndag, som vi selv rejser over for at se med Groundhopping Tours. Vært: Søren Engelbrecht.
Manchester Uniteds minoritetsejer, Sir Jim Ratcliffe, har i et interview med Sky News udtalt sig noget uheldigt og i samme forbindelse sat klubben i et dårligt lys.Men hvilken betydning har en ejers udtalelser om immigration, skatteforhold og storkapital for Manchester United? Det forsøger vi at tage en snak om.Lyt med her.Værter 🎙️ Rasmus “Jabs” Jarby, Peter Eichler Christensen og Martin Svarre













