DiscoverDen yderste grænse
Den yderste grænse
Claim Ownership

Den yderste grænse

Author: Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

Subscribed: 1,014Played: 37,538
Share

Description

Den yderste grænse handler om historiens største opdagelsesrejsende. De mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.

Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.

Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus. Vært: Bjørn Harvig. Tilrettelægelse og producering: Nikolai Sørensen. Redaktør: Troels Donnerborg.
213 Episodes
Reverse
Episodetekst: I 1931-32 rejse ægteparret Amalie og Carl Kjersmeier i bil, til fods og på æselryg mere end 6.000 kilometer gennem Vestafrika. De ville finde og opkøbe så meget original og autentisk afrikansk kunst som overhovedet muligt. Carl Kjersmeier var nærmest besat af at finde det ægte. Men er de for sent på den? Er den gamle kultur allerede forsvundet?Medvirkende: Jesper Kurt Nielsen, museumsinspektør på Nationalmuseet med stor viden om danske opdagelsesrejsende. Jesper var redaktør på det store 3. binds værk om dansk ekspeditionshistorie, som udkom på GADs forlag for et par år siden, hvor han skrev om Amalie og Carl Kjersmeier.
På Borneo fandtes engang et folk, der skar hovederne af deres fjender. Kulturen var ikke beskrevet af nogen, før danske Ida Nicolaisen besluttede sig for at gøre det. I 1973 rejste hun til Borneo for at finde og studere Punan Bah folket. Ida bor hos Punan Bah i sammenlagt 4 år og har studeret dem indgående i mere end 50 år. Hvad var det Ida oplevede derude, der gjorde, at hun ikke kunne slippe Punan Bah folket? Og hvordan i alverden havnede to af deres kæmpestore og meget smukke totempæle her på Nationalmuseet? Det undersøger Bjørn Harvig i første episode af den nye sæson af Den Yderste Grænse, hvor vi zoomer ind på de mennesker, der bragte verden til Danmark. Medvirkende: Ida Nicolaisen. Antropolog med feltstudier hos Haddadfolket i Tchad, hos Tuaregerne i Niger, og hos Punan Bah i Borneo. Hun har været næstformand i Danidas styrelse og vicepræsident i FNs Permanente Forum for Oprindelige Folk.
Ved I, hvem der kiggede forbi? Vores gode ven af programmet astronaut Andreas Mogensen. Så vi besluttede os for at lave en bonus-episode om den ekspedition, der grundlagde hans eventyrtrang. De fleste kender Andreas Mogensens to rejser til- og ophold på Den Internationale Rumstation, men det er nok de færreste, der ved, at han før det var på to lange ekspeditioner i Sydamerika. Den ene var en 1000 kilometer lang kanoekspedition i Amazonas tilbage i 1996 - på jagt efter sommerfugle.  Medvirkende: Andreas Mogensen, medlem af Eventyrernes Klub, astronaut og i dag chef for det europæiske astronautkorps og ESA’s Human Exploration Group.
Rane Willerslev har pakket til sin sidste rejse og afslører, hvad han har med i rygsækken til sidste års store liveshow. Samtidig kommer ekspert i opdagelsesrejser Jesper Kurt-Nielsen tilbage fra Nationalmuseet med en skat, der skræmmer livet af Rane. Til vores næste store liveshow skal vi også se spændende skatte fra opdagelsesrejser i verden helt tæt på. Køb billet lige her:Bremen Teater i København: https://www.brementeater.dk/arrangementer/den-yderste-graenseMusikhuset i Aarhus: https://www.musikhuset.dk/kalender/den-yderste-graenseVært: Bjørn Harvig, eventyrerMedvirkende: Rane WillerslevPodcasten er produceret af Nationalmuseets mediehus Vores Tid.
Louise Korsgaard blev efterladt i en af verdens største hulesystemer med sin søster, da hun var ung. De besluttede sig for at synge julesange indtil de blev fundet igen. I dag er det hendes karriere at finde uudforskede grotter på kloden og afdække, hvilke uopdagede hemmeligheder, de gemmer på. Til vores sidste liveshow sang vi med på Louises julesange og hørte hendes historie. Du kan Du kan købe billetter til vores næste liveshow her, hvor Louises kollega huledykker Maria Bollerup  kommer og fortæller om, hvordan man klarer sig, når man er ved at løbe tør for ilt.Bremen Teater i København: https://www.brementeater.dk/arrangementer/den-yderste-graenseMusikhuset i Aarhus: https://www.musikhuset.dk/kalender/den-yderste-graenseVært: Bjørn Harvig, eventyrerMedvirkende: Louise KorsgaardPodcasten er produceret af Nationalmuseets mediehus Vores Tid.
loading
Comments