Den Yderste Grænse

I 1891 drog den danske filolog Johannes Østrup ud på en rejse, hvor formålet varvidenskabelig. Rejsen endte dog med at blive langt mere eventyrlig. I to år udforskedehan dele af Egypten, Mellemøsten og Lilleasien.Klædt dels i arabisk tøj, dels i vestlig påklædning, krydsede han på hesteryg den syriskeørken, inden han med en pistol i baglommen red fra Homs til København, via Damaskusog Konstantinopel, på sin tro følgesvend, en grå fuldblodshingst, som han havde købt afbeduinstammen Sbâ.Hvilke spændende oplevelser havde Østrup hos nomaderne, og hvad drev ham til at tageud på denne spektakulære rejse på hesteryg hele vejen hjem til Danmark? Det dykkerdagens gæst og Bjørn ned i i dette afsnit.Medvirkende:Jens Astrup, der er oldebarn af Johannes Østrup.Coverbillede:Wikimedia

I sommeren 1937 rejste engelske Rebecca West rundt på Balkan – gennem Jugoslavien,nutidens Kroatien, Bosnien Herzegovina, Serbien, Nordmakedonien og Montenegro. Hunopsøger gamle myter og oplevede særprægede traditioner – men hun var ogsåfordomsfuld og betragtede folk med en vis distance.Da hun kom hjem, skrev hun sin historiske og etnografiske skildring ”Black Lamb, GreyFalcon”, som fortsat i dag betragtes, som den mest ultimative rejseskildring fra Balkan.Hvad var det i Wests bog, der gjorde, at den fik så stor betydning for eftertiden? Og varhendes bog egentlig for det bedre?Dagens afsnit tegner et portræt af en spændende forfatter og reporter, men kaster også etkritisk blik på rejselitteraturen, der med sine forudindtagede konklusioner kan tegne etmisvisende billede af den region, som rejsen ellers nøgternt skulle beskrive.Medvirkende:Tea Sindbæk Andersen, lektor i Østeuropa Studier på Institut for Tværkulturelle ogRegionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hun arbejder med Sydøsteuropaskulturhistorie i det 20. og 21. århundrede, særligt Jugoslavien og dets efterfølgerstater.Tea er forfatter til flere bøger, b.la. ”Usable History? Representations of Yugoslavia’sdifficult past from 1945 to 2002.”

Vi skal ud på verdens første soloflyvning over Atlanten. Fra New York til Paris. CharlesLindberghs verdensberømte bedrift må siges at være en af de allermest ikoniske i det 20.århundrede. Hele USA fulgte med og holdt vejret, da han lettede den 20 maj 1927, og dahan sensationelt landede i Paris 33 timer senere forsøgte 150.000 ellevilde folk at få etglimt af Lucky Lindy, som han blev kaldt. Hjemme igen deltog mere end 4 millionerborgere i New York i sejrsparaden gennem byen og Lindbergh blev betegnet som USA’smest populære mand. Men hvad lå forude? Og hvor tæt var Lindbergh på at bliveoverhalet af andre eventyrlystne mænd?Medvirkende:Jens Plough, har gennem mere end 35 år været pilot i Grønland og er ansat ved AirGreenland. Jens og hans familie ejer privat et jagerfly, verdens største en-motoresdobbeltdækker,som de kalder “en flyvende campingvogn”, og flere andre besynderligefly, det står i deres hangar i H.C. Andersen Airport ved Odense. Og så har Jens en storviden om flyvningens historie herunder dagens hovedperson, Charles Lindbergh.Coverbillede:Coverbillede: Charles Lindbergh and the the Spirit of Saint Louis (Crisco restoration, withwings) - Charles Lindbergh - Wikipedia

OBS:Du lytter til  Radio 24syvs gamle feed med Den Yderste Grænse, som snart lukker, men fortvivl ej. Nationalmuseets mediehus Vores Tid har sit eget parallelle feed med alle udsendelser af Den Yderste Grænse og hvis du søger, finder du det nemt under det rigtige logo. Så find os der og abboner, så er du sikker på at få meget mere Den Yderste grænse. Det er den 28. maj 1987. Vi befinder os i Helsinki. 19 år gamle Mathias Rust letter snartdet lille Cesna fly, som han et par uger tidligere har lejet fra den lokale flyveklub iHamborg. Missionen er på papiret ret simpel. Men i virkeligheden fuldstændig vanvittig:Rust vil lande på Den Røde Plads i Moskva for at aflevere sit eget manifest til selvesteGorbatjov. Rust er desillusioneret over verdens tilstand. Alt bliver værre og værre dag for dag. Allefrygter en atomkrig - men ingen gør noget. Reagan kalder Sovjetunionen for The Empireof Evil og ønsker ingen dialog og forsoning. Rust drømmer om at skabe mindre afstandmellem øst og vest. Og nu vil han gøre noget ved det selv!Med andre ord, er Rust vej på en fredsmission. Som ingen andre end ham selv kender til.Og uden nogen form for tilladelse. Men hvordan vil Sovjet reagere? Vil han blive skudtned? og tør han overhovedet gennemføre?Medvirkende:Uffe Elbæk, forhenværende politiker, stifter af Alternativet og tidligere kulturminister. Islutningen af 1980’erne var Uffe aktiv i Frontløberne og kulturudveksling projektet NextStop Sovjet og rejste rundt i Østeuropa herunder også til Moskva i 1989.Coverbillede:Rød dragt: Privatbesitz Stephan Horn

Den 27. december 1831 sejlede skibet HMS Beagle fra Plymouth, England. Om bord varden blot 22 år gamle Charles Darwin. Ekspeditionen var en kortlægningsekspedition -Englænderne ønskede at hente viden og militære efterretninger fra Sydamerika, bl.a. om,hvor og hvordan havnene så ud langs kysten. Som det var kutyme dengang havde manogså en naturalist med - måske kunne der også dukke noget spændende op gennemham? Ingen kunne dog have forudset at den unge Darwin var så ihærdig, og så nysgerrigpå verden. Og så struktureret og arbejdsom. Og ingen havde med garanti - i deres vildestefantasi - kunne forestille sig, at netop Darwins opdagelser kom til at ændre historien ogændre menneskets opfattelse af sig selv. Hvad var det han fandt i Sydamerika, der sattetankerne i gang? Hvilke erkendelser var det han fik?Medvirkende:Hanne Strager, uddannet biolog. Hanne har været udstillingschef på StatensNaturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs iNordnorge. Hun er forfatter til en række bøger om opdagelsesrejsende og eventyrere b.la.bogen: “Et beskedent geni - Darwin og ideen der forandrede verden.”Coverbillede:Charles Darwin op ad dage.

I dag skal vi med Alfred Wegener og Den Tyske Grønlandske Ekspedition til Vestgrønland i1930. Ekspeditionen skulle observere de arktiske vejrforhold over et helt år på tre småvejrstationer, som de selv byggede, et på vestkysten, et midt på isen og et på østkysten –en videnskab bedrift, ingen tidligere havde præsteret. Med sig havde Wegener tomotordrevne slæder og hans forventninger til dem var store: De skulle transportere merened 100 tons udstyr hele 400 km ind på Indlandsisen, hvor han ville opføre denmeteorologiske målestation. Alle troede det var umuligt og snart begyndte problemerneogså at dukke op.Medvirkende:Historiker og museumsinspektør på Teknisk Museum, Mads Kring.Coverbillede: Alfred Wegener Institute

Amy Johnson blev første kvinde til at flyve solo fra England til Australien. Året efter, i1930, blev Amy - med en makker - først til at flyve fra London til Moskva på en dag.Derfra fortsatte de hen over Sibirien til Tokyo i den hurtigste tid fra England til Japan. Hunhavde fart på, den gode Amy. I 1932 fløj hun som den første solo fra London til CapeTown og i 1934 slog hun rekorden for den hurtigste flyvning fra England til Indien. Men enting var de vilde rekorder - en anden ting var hendes farlige arbejde som pilot under 2.verdenskrig. Kvindelige piloter var der ikke mange af dengang og med sin person bevisteAmy, at kvinder sagtens kunne gøre det, som ingen mænd troede var muligt: at kvinderkunne være ligeså gode piloter som mænd. Hun inspirerede en hel generation af ungekvinder, men hendes liv endte brat i 1941, da hun styrtede ned i Themsen og forsvandt.Hvad skete der? Var hun sendt af sted på hemmelig mission? Og hvorfor er der fortsat idag spekulationer om, hvad der egentlig lå bag ulykken?Medvirkende:Simone Aaberg Kærn, kunster og pilot med mange spændende flyrejser bag sig, bl.a. dahun fløj fra Danmark til Afghanistan under krigen, som blev til den smukke film, Smiling ina warzone. Simone er aktuel med værker på ARKEN, under udstillingen Group Therapyog så planlægger hun en ny flyekspedition, denne gang i Nordafrika på jagt efter Den LillePrins.

Franske Sylvain Tesson har besøgt de mest spændende afkroge af verden. Han har cykletjorden rundt, gået tværs over Himalaya, siddet 6 måneder alene i en jagthytte i Sibirien,nord for Irkutsk ved Bajkal søen, 6 dagsvandringer fra nærmeste landsby. Vel at mærkefør krigen i Ukraine. Men pludselig, i en brandert, mens Tesson forsøgte at klatre enbygning i Charmoix i 2014, faldt han mod jorden og livet tog pludselig en dramatiskdrejning. Han overlevede, lægerne frarådede ham al fremtidig klatring og vandring, menudlængslen forblev stor. Dagens afsnit kommer til at fokusere på hans fabelagtige bogSneleoparden, hvor han med fotografen Munier rejser til Tibet for at få et glimt af detsagnomspundne dyr. Men får Tesson set Sneleoparden - et af verdens mest sjældne dyr?Er det i virkeligheden hans egen utålmodighed, der er den største hindring? I dag skal vistifte bekendtskab med en spændende og poetisk rejsende, der filosoferer over vores -menneskets - og dyrets plads i verden.Medvirkende:Nils Schultz Ravneberg, har boet og studeret i Paris. Nils har skrevet en Ph.d.-afhandlinginden for fransk samtidshistorie, filosofi og litteratur ved Københavns Universitet, og såkender han Tessons forfatterskab indgående, da han

Svenske Göran Kropp ønskede i 1996 at blive den første, der nåede toppen af Everestuden hjælp. Og det mente han ret bogstaveligt! Han ville cykle til Everest Base camp. FraStockholm! Med al sin bagage - ufattelige 130 kg - ned gennem Østeuropa, Tyrkiet, Iran,Pakistan, Indien for til sidst at nå Nepal. Her ville Göran pakke om og så vandre med sin65 kg tunge rygsæk mod foden af bjerget for derefter at gå mod toppen. Uden brug afkunstig ilt eller andres hjælp. Göran blev af mange kaldt for den mest underholdendeeventyrer, der har levet - det siger ikke så lidt - og mange rejsende og friluftsfolk iSkandinavien anså ham i 90’erne, som deres helt store forbillede.Medvirkende:Søren Smidt, Den Yderste Grænsens bjergbestigningsekspert. Søren en erfarenbjergbestiger gennem fire årtier på nogle af verdens højeste bjerge, bl.a. stod han selv påEverest i 2008 - og så har Søren selv mødt Göran.

I 1924 begav dansk-grønlandske Knud Rasmussen sig til Tjukotka-halvøen i detnordøstligste Rusland for at opsøge den oprindelige befolkning. På trods afuoverensstemmelser med myndighederne fra det nyetablerede Sovjetunionen får Knudbesøgt halvøen, omend det bliver en kort rejse på blot et par døgn. Men hvad nåedeKnud at opleve? Og hvem er disse Yupik-folk, de allervestligste Inuit på kloden?Medvirkende:Bent Nielsen, medlem af Eventyrernes Klub, seniorforsker ved Arktisk Institut, og tidligeredirektør af instituttet. Bent har ledet fem egne ekspeditioner til Yupik-befolkningen påTjukotka-halvøen og er aktuel med bogen ”Til det yderste”, hvori han gennem historiskmateriale har rejst i sporet på Knud Rasmussens rejse til netop Tjukotka.

Ekspeditionsskibet "Admiral Tegetthoff" med en besætning på 24 mand forlod Tromsø i juli1872. Om bord var der en noget anderledes national sammensætning end normalt på dentids arktiske ekspeditioner. For ekspeditionen var østrisk-ungarsk og med folk frasydeuropa.I slutningen af august blev skibet nord for Sibirien og øerne Novaja Zemlja frosset fast iisen, hvorefter det drev rundt i områder, der var uden for kortet. Områder, som formentligmeget få folk tidligere havde sejlet i. Og så pludselig en dag - uden at vide hvor de befandtsig - stødte de på ukendt land! Og så begyndte de rigtige strabadser.Medvirkende:Thomas Ubbesen, forfatter og journalist, senest som udenrigskorrespondent i DR, hvorhan har dækket krige og konflikter overalt i verden. Thomas har desuden arbejdet to år påThule-basen - 1200 km fra Nordpolen - med kommunikation for det amerikanske luftvåbenog har en stor viden om Arktis ekspeditionshistorie

Theodore Roosevelt eller blot Teddy, som han blev kaldt, er formentligt allerbedst kendt som USA’s 26. præsident. Han var præsident fra 1901 til 1909 og hans ansigt er sammen med Washington, Jefferson og Lincolns hugget ind i klipperne i det berømte Mount Rushmore Memorial. Hvad de færreste dog ved, er, at han også var opdagelsesrejsende. Så i dag dykker vi ned i Teddys spændende og meget dramatiske rejse, nemlig ”The Roosevelt– Rondon Scientific Expedition”, som forløb i 1913-14, og hvis formål var at kortlægge den ukendte flod Rio da Dúvida (Tvivlens flod) i Amazonas. Ekspeditionen blev ledet af Roosevelt og den brasilianske eventyrer og oberst Cândido Rondon, der et par år tidligere havde fundet flodens udspring.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Line Friis Frederiksen, uddannet biolog. Line er bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub. Hun har i en længere årrække arbejdet med radio og tv og bl.a. været vært på DR-programmet ”Fra kyst til kyst”. Line har selv boet i en hængekøje i Amazonas og er aktuel med børnebogen ”Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser” hvori hun har skrevet om netop dagens hovedperson, Theodore Roosevelt og dagens ekspedition. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus

I dag skal vi stifte bekendtskab med Robert Stevenson. Manden bag Skatteøen, John Silver og Kaptajn Flint, som lige siden har tegnet billedet af den rigtige pirat. Stevensons berømmelse steg til uanede højder, da han senere skrev ”Doktor Jekyll og Mr. Hide”. Men Stevenson var ikke kun skrivebordsrejsende – han rejste rundt i Storbritannien, skrev ”Vandringer med et æsel i Cevennerne”, formentlig en af de allerførste vandre- og friluftsbøger, vi kender til, da han gik med et æsel gennem bjergene nord for Montpellier. Senere krydsede han USA, sejlede i Middelhavet, besøgte Hawaii og bosatte sig til sidst på Samoa.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Steen Harvig, cand.mag. i dansk og filmvidenskab fra Københavns Universitet, og har skrevet en lang række kriminalromaner og fagbøger om danske forfattere. Steen har gennem hele sin karriere, fulgt og læst og diskuteret og fortalt om dagens hovedperson Robert Stevenson. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Spanske Francisco de Orellana gennemførte den hidtil første dokumenteredenavigation af hele Amazonfloden, da han i 1542 drog ud på en mageløs, spændende og brutalrejse, der samtidig blev den første krydsning af hele det sydamerikanske kontinent.Ekspeditionen jagtede det sagnomspundne El Dorado, gjorde store opdagelser,men førte også næsten konstant krig mod den oprindelige befolkning.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Maja Balle, uddannet biologilærer, cand. mag i indianske sprog og kulturer på Københavns Universitet og nu phd. studerede på RUC, hvor hun skriver omemigration og religion for latinamerikanere i Danmark. Maja har arbejdet og boet istore dele af Syd- og Mellemamerika. Henrik Egede Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand, og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det engod historie”. Henrik har rejst og arbejdet i Sydamerika adskillige gange med bådefilm og foto. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Amerikanske Cheryl Strayed var 22 år, da hendes tilværelse begyndte at krakelere. Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, hun droppede ud af college og hun var begyndt at tage heroin. Fire år senere, i 1995, ramte hun bunden og besluttede på dét tidspunkt at begive sig ud på The Pacific Crest Trail, der går op gennem det vestlige USA fra Mexico til Canada. Uden den store forberedelse, uden nogen erfaring drog hun ud på den lange vandrerute i håb om at komme på sporet af det, hun havde mistet. Cheryls historie er en fascinerende og inspirerende historie om at fare vild i livet og finde sig selv igen.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Gitte Holtze, journalist, forfatter og foredragsholder. Gitte er inkarneret vandrer, og har skrevet flere bøger om sine vandreture, bl.a. bogen ”Jeg Lever” om sin vandring af hele The Pacific Crest Trail. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Montagu Parker er på jagt efter Kong Salomons guld og Biblens største skat – Pagtens Ark. Hans ekspedition havde gravet i Jerusalem i næsten to år og tilladelsen er ved at rinde ud. I desperation retter Parker blikket mod nye steder at grave, og hans øjne falder på Klippemoskéen. På toppen af Tempelbjerget sender den gyldne kuppel på et af Islams helligste steder lysglimt ud over det dalstrøg, han hidtil har gravet i. Briten træffer en skæbnesvanger beslutning: Han betaler en klækkelig bestikkelse til byens osmanniske guvernør og helligdommens vogter for at få lov til at grave i al hemmelighed. Den 3. april 1911 går Parker og hans mænd med raske skridt op til Klippemoskéen – ganske uvidende om, at hans beslutning ikke kun vil få alvorlige konsekvenser for hans egen ekspedition. Jerusalem vil for tid og evighed hade synet af en arkæolog.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lasse Spang Olsen, filminstruktør, undervandsfotograf og stuntmand med mange halsbrækkende eventyr bag sig. Det mest vanvittige, da han i 2014 - under en religiøs ceremoni i Filippinerne – blev korsfæstet for at se, om han kunne komme tættere på gud. Og så har Lasse, ligesom Parker, selv ledt efter Pagtens Ark. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Den 9. november 1724 stod tusindvis af Københavnerne klemt sammen langs byens kanaler, for der var særligt besøg. De to inuit, Pooq og Qiperoq, var rejst til Danmark for at fremme handelens og missionens sag. Med kongens tilladelse deltog de i en folkefest, hvis højdepunkt blev en regatta gennem Københavns kanaler med de to grønlændere, der i kajakker padlede foran admiralens båd og kastede fuglespyd efter udsatte ænder. Hvad tænkte Pooq og Qiperoq mon om deres besøg i København? Hvordan oplevede de Danmark og danskerne?Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Ivalo Olsvig, cand.mag. i Grønlandske og Arktiske Studier med specialisering i Museologi fra Københavns Universitet. Ivalo har tidligere været kultur- og kommunikationsmedarbejder i Det Nordatlantiske Hus, museumsinspektør i Knud Rasmussens Hus på EU-forskningsprojektet Identity on the Line, været forskningsformidler hos Statens Naturhistoriske Museum, og hun har arbejdet i flere afdelinger på Nationalmuseet. Ivalo arbejder i dag som arktisk konsulent & foredragsholder. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I mange år troede svenskere, at det højeste bjerg i Sverige var Sarektjåkkå i nationalparken Sarek, men i 1883 fandt en gruppe kartografer et højere bjerg endnu længere mod nord. Nemlig Kebnekaise – eller Passekaise ”Det Hellige Fjeld”, som samerne kaldte det. På den anden side af grænsen, i Norge, vandrede, besteg og optegnede franskmanden Charles Rabot bjerge og gletsjere og via en ven, fik han en dag besked om, at der muligvis lå en helt ukendt juvel, Kebnekaise, som ingen tidligere havde besteget. Og så besluttede Rabot – uden kort og med mangelfuldt udstyr – sammen med tre andre og en hest – at drage ud i ukendt land for at komme på toppen af Sverige.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rene Ljunggren, vandringsguide, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger om vandring i Sverige og i Lapland. Rene har bl.a. skrevet bøgerne ”Kebnekaisefjeldene” og ”Kungsleden – Abisko til Kebnekaise”. Få mennesker i Norden kender de svenske fjelde bedre end Rene, han besøgte området nord for Polarcirklen første gang i 1969 og har siden været tilbage næsten hvert år og har desuden arbejdet to sæsoner på Kebnekaise fjeldstation. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.Foto: Bibliothèque nationale de France, département Société de Géographie.

Amerikanske Nellie Bly, var allerede som ung journalist optaget af kvinders rettigheder. I 1885 skrev hun sine første harmdirrende artikler om kvinders rettigheder, som blev et tema for hende gennem hele hendes karriere. Som 21-årig og efter at have givet udtryk for, ”at gøre noget som ingen pige nogensinde tidligere havde gjort”, rejste Nellie som journalist til Mexico for at skrive om folket og deres liv.Tilbage i USA gik hun undercover på et asyl for kvindelige sindssyge for at rapportere om forholdene set indefra. Artiklerne og den efterfølgende bog ”Ten Days in a Mad House” var med til at slå hendes navn fast i USA og kom til at danne skole for unge kvindelige journalister. Det var med den bog på sit CV, det lykkedes hende at overbevise avisen ”New York World” om at finansiere hendes opsigtsvækkende tur verden rundt bare to år senere. I 1889 tog hun ud på en rejse jorden rundt for at slå Jules Vernes fiktive Phineas Fogg og dennes ”Jorden rundt i 80 dage”.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lone Theils, forfatter og journalist. Lone arbejdede igennem 16 år som korrespondent i London for henholdsvis Berlingske Tidende og Politiken og som krigskorrespondent fra Kosovo. Lone er forfatter til Nora Sand-serien samt Signe Brask-bøgerne og medforfatter til Globetrotter om eventyreren Jens Bjerre. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Danske Olaf Lange gennemrejste til fods, på hest og i tog det fortryllende Kaukasus. Det bjergrige landområde, der strækker sig fra Sortehavet i vest til Det Kaspiske Hav i øst. Her mødes Europa og Asien, Islam og kristendommen – og et hav af etniske grupper på de høje bjerge og i de dybe dale, hvor mere end 15 bjergtoppe er højere end Mont Blanc.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hjalte Tin, medlem af Eventyrernes Klub og forfatter til et stort antal rejsebøger. Hjalte har skrevet en phd. i historie ved Center for Kulturforskning på Århus Universitet og har rejst adskillige gange i Kaukasus. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv