Du Burde Ingenting

Skal du undgå at veje dig, hvis du gerne vil have et mere afslappet forhold til badevægten? Det spørgsmål prøver jeg at besvare efter bedste evne i denne episode. For selvom det umiddelbart virker som et simpelt lukket spørgsmål, er det, som så meget andet indenfor forstyrret spisning, ret komplekst at svare på. Det er måske også lige netop derfor, det er et spørgsmål der så ofte dukker op. For du har måske prøvet at have perioder hvor du har gemt badevægten væk, i håb om at magien ville blive taget fra den, men oplevet at det modsatte skete? Eller måske har du haft perioder, hvor du ikke har vejet dig i frygt for hvad badevægten ville sige? Badevægten har alt for meget magt i alt for mange hjem, og i denne epiode vil jeg komme med mit bud på, hvordan du kan minimere den magt.Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:Hvordan undgåelse fungerer i praksisHvornår det giver mening at undgå badevægten og hvornår det ikke gørHvad du kan gøre for at forstå, hvad der ligger i ønsket om at kende din vægtHvordan vægten kan være et symbol på noget andetHvordan du kan opnå et mere afslappet forhold til badevægtenEksponering fjerner gradvist ubehaget ved situationer (1).At tollere svære følelser vil i sig selv kunne minimere ubehaget ved følelserne, og dermed også minimere ubehaget omkring dem næste gang du oplever dem (2).Kilder:1: C. Aaen (2014): Kom over dit livs traume, s. 762: C. Irons (2019): Difficult emotions, using compassion focused therapy, s. 256

I marts skrev Margrethe til mig at hvis jeg nogensinde ville få brug for en gæst til min podcast som, efter 30 års kamp for at nå BMI 25, nu har fundet ro og et helt andet liv, men stadig i en større krop end gennemsnittet, så måtte jeg række ud. Så jeg rakte ud. Margrethe Phil har levet i 30 års madhelvede, de sidste knap 20 år med BED hvorefter hun, for 5 år siden, valgte at gå en anden vej, og den vej vil hun dele med dig i denne episode. Hun troede at hele livet ville ændre sig, hvis bare hun nåede BMI 25, men i dag har hun sagt farvel til det mål, og Margrethe deler nu hvordan det for hende var at lægge låg på drømmen om BMI 25, hvordan hun håndterer når omverdenen har svært ved at forstå hvorfor hun ikke ønsker at tabe sig og hvordan hun har lært at stå mere op for sig selv.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Margrethes vægthistorieHvordan ros har påvirket hendes vægttabsprocesFølelsen af at skuffe andre hvis man tager på igen efter et vægttabHvordan hun troede at lykkefølelsen ville komme hvis hun kom under BMI 25Det at være alene omkring svære følelser der kan ligge under ønsket om at tabe sigOm smugspisning og overspisningHvordan hun gik fra ikke at kunne have søde sager i huset, til at begynde at finde ro med søde sagerHvordan det var for hende at erkende, at hun ikke ville nå BMI 25Hvordan hun har redefineret sin måde at se succes på, som før udelukkende handlede om vægttabI episoden deler jeg at jeg har lavet en øvelse, som du kan bruge til at blive bedre til at mærke dine følelser. Øvelsen hedder "Hvordan har du det?" og det er en du kan hente på min hjemmeside.Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).Selvstigmatisering i forbindelse med høj vægt opstår, når personer med høj væggt overtager de negative stereotyper om mennesker med høj vægt som florerer i samfundet (1).Forskning peger på at vægtstigmatisering påvirker sundhedsadfærden hos personer med høj vægt i en negativ retning, herunder mindre fysisk aktivitet, manglende motivation til motion og en større tilbøjelighed til at overspise (1).Der ses en øget risiko for spiseforstyrrelser hos dem, der udsættes for vægtstigmatisering (1).Kilder:1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse

Flere og flere udvikler spiseproblemer, og det vil Mie Sedoc Jørgensen, der er psykolog og seniorforsker på Forskningsenheden for Spiseforstyrrelser på Psykiatisk center Ballerup, undersøge hvordan vi kan stoppe. Mie arbejder nemlig med at knække koden til at forstå hvorfor nogle børn og unge udvikler spiseproblemer og andre ikke gør. Det gør Mie naturligvis ikke alene, hun er tilknyttet forskningsprojektet BLOOM der undersøger hvem der er i risiko for at udvikle mistrivsel og spiseproblemer, og hvad gør vi kan gøre for at beskytte børn og unge fra at udvikle selv samme. I dette afsnit vil Mie fortælle os hvad vi ved, og hvad vi ikke ved, om hvordan genetik, biologi, hjerne, krop, psyke, social status og spiseproblemer hænger sammen.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad er en risikomarkørHvilke risikomarkører er der i relation til spiseproblemerHvordan spiseproblemer kan være en copingsstrategi for mistrivselForældres rolle i forhold til at sikre at børn ikke kommer mistrivselSårbarheder der kan påvirke risikoen for udviklingen af spiseproblemerBeskyttende faktorer i relation til udviklingen af spiseproblemrHvordan kan man sætte ind for at beskytte børn fra udviklingen af spiseproblemerHvad kan man være opmærksom på af risikomarkører hos barnet/den ungeHvis du har en nær slægtning der har haft en spiseforstyrrelse har du ca. 3 gange forhøjet risiko for at udvikle det selv (genetisk aspekt). Biologisk set er der altså større risiko for at få en spiseforstyrrelse, hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykisk sygdom (1,2).Der er en sammenhæng mellem andre psykiske diagnoser (f.eks. autisme og ADHD) og mistrivsel/spiseproblemer (2).Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3).Kilder:1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser2: Meijsen, J., Hu, K., Wei, D. et al. Shared genetic architecture between eating disorders, mental health conditions, and cardiometabolic diseases: a comprehensive population-wide study across two countries. Nat Commun 16, 6193 (2025).3: E M Drummond & E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity.BLOOM søger nu familier, der vil deltage i forskningen, og hvis det er noget du og din familie er interesseret i at høre mere om, kan i kontakte Mie og forskrningsteamet her.

Udbrændthed, tristhed, manglende overskud, forstyrret spisning og stress, kan være forårsaget af, at du ikke står stærkt i dig selv og din egen energi. Når du ikke står stærkt i dig selv, er det let at komme til at overforbruge din energi, eller forsøger at tilpasse dig andres forventninger. Det kan også medføre at du er for åben overfor andres energier, som du så kommer til at bære rundt som dine egne. Men hvordan ved du hvad der er din energi, hvordan styrker du den, og hvordan finder du hjem til den sande dig? Det spørger jeg Cindy Kjøng, der er forfatter, underviser og energicoach, om i denne episode.Det kommer vi blandt andet ind på:Hvad er energiarbejde?Skal du være spirituel for at kunne arbejde med din energi?Hvad vil det sige at komme hjem i dig selv?Hvilke konsekvenser kan der være ved ikke at stå stærkt i sin egen energi?Hvordan arbejder du med at komme hjem til dig selv, hvis du har svært ved at mærke din krop?Hvordan en spiseforstyrrelse/forstyrret spisning kan blive en identitetHvordan vi kan blive afhængige af noget ydre, hvis vi har svært ved at mærke os selvHvornår tilpasning er okay, og hvornår det kan skabe problemer for digAt det ikke er normalt at gå rundt og have ondt i mavenHvorfor bliver vi for åbne for andres energier?Det at være et antennebarnDe tre grundsøljer i energiarbejdeHvordan du kan arbejde på at slippe uønsket energiHvordan du kan styrke din egen energiHvordan du kan begynde at forstå hvad din krop fortæller digHvordan du kan begynde at se på din krop som din allierede fremfor din fjendeI episoden deler Cindy en test, hvor du kan se hvor åben du er for andres energier, testen kan du hente her: Er du for åben for andres energier?I takt med at en spiseforstyrrels får mindre indflydelse, er det vigtigt at finde nye kilder til selvværd og accept (1)Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (2)I mange forskellige studier af anoreksi er identitetsbegrebet blevet undersøgt. Her menes det både at de primære problemer bag anoreksi skyldes jeg'ets hjælpeløshed (3), og her lægges særligt vægt på manglen på identitet foruden en manglende evne til at genkende og skelne mellem forskellige følelsestilstande, impulser og ønsker. Denne manglende evne og kontakt fører til en mistillid til kroppen, den stimuli og behov (3).En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (4).Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (5).Kilder: 1: Birgitte H. S et al. Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag. 2021. s. 482: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 633: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 1374: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 495: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

"Hej, jeg hedder Benedikte og jeg er tyk" sådan plejer denne episodes gæst at præsentere sig selv, og hendes agenda er at italesætte livet som tyk. Benedikte Jensen, der har Instagram profilen _blubberbelly_,har oplevet vægtstigmatisering indefra lige siden hun var barn. I denne episode deler hun hvordan hun er blevet behandlet i samfundet som tyk og hvordan hun har lært at leve et helt liv som tyk og have det godt med det. Benedikte og jeg taler om forskellen mellem at kunne sætte sig ind i hvordan livet som tyk er, og det at leve et liv som tyk, en forskel der skal være der fortæller hun. Benedikte deler også hvordan hun har lært at håndtere negative kommentarer om sin krop, og hvordan hun har arbejdet med sit selvværd og lært at lukke mennesker helt ind i hjertet igen, og finde troen på kærligheden, efter hun i lang tid som single ikke troede at hun kunne få en kæreste fordi hun er tyk.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Hvordan man bliver behandlet i samfundet som en tyk personHvordan er det forskelligt fra et menneske der ikke er tykForskellen mellem det at forstå udefra og indefra hvordan det er at være tykHvordan vi kan møde mennesker med høj vægt uden domDet at have modstand på kropsaccept når du gerne vil tabe digDet at "lade stå til"Frygt for at komme i en offer-position ved at acceptere kroppenHvordan du kan nå til kropsacceptHvordan kan man håndtere negative kommentarerHvordan du adskiller det du har brug for med vægttabstankerHvordan man kan arbejde med sit selvværd Følelsen af at være tyk og aleneHvordan det kan være svært at lukke mennesker ind, når man hele sit liv har forsøgt at holde folk på afstand fordi man har oplevet fordømmelseDenne episode er tredje episode i træk omhandlende vægtstigmatisering. I episode 101 havde jeg læge Rasmus Køster-Rasmussen inde til en snak om en af de mest udbredte fordomme omkring vægt, nemlig at det er usundt at være tyk. I forrige episode havde jeg antropolog Pernille Andreassen inde til en snak om forekomsten af vægtstigmatisering. Denne episode er altså den personlige vinkel, og jeg er meget glad for Benediktes medvirken og deling af sin personlige fortælling som jeg håber kan være et spejl for dig der har en høj vægt såvel som dig der er sundhedsprofessionel og arbejder med mennesker med høj vægt.Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).Selvstigmatisering i forbindelse med høj vægt opstår, når personer med høj væggt overtager de negative stereotyper om mennesker med høj vægt som florerer i samfundet (1).Forskning peger på at vægtstigmatisering påvirker sundhedsadfærden hos personer med høj vægt i en negativ retning, herunder mindre fysisk aktivitet, manglende motivation til motion og en større tilbøjelighed til at overspise (1).Der ses en øget risiko for spiseforstyrrelser hos dem, der udsættes for vægtstigmatisering (1).Kilder:1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse

Disclaimer: Pernille og jeg optager online, og Pernilles lyd driller lidt engang imellem, det håber jeg i kan bære over med.Jeg tror de fleste har svært ved at indrømme at de dømmer mennesker på baggrund af deres vægt. Faktum er bare, at Danmark topper listen over lande med flest ubevidste fordomme omkring vægt. Så, der dømmes. Men er der forskel på at dømme ubevidst og dømme bevidst? Det spørger jeg Pernille Andreassen om, i denne epiosde hvor vi centrerer os om emnet vægtstigmatisering. Ordet 'stigma' kommer fra det gamle Grænkenland og betyder 'mærke' eller 'tegn', og man brugte det til at fremhæve mennesker med en anden social status. Vægtstigmatisering handler om at have negative holdninger og adfærd overfor mennesker med en høj vægt, og i denne episode kan du få svarene på hvor vægtstigmatisering findes, hvad det gør ved os, hvem der er mest udsatte overfor det og, vigtigst af alt, hvad vi kan gøre for at minimere vægtstigmatisering.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad er vægtstigmatisering?Hvad er forskellen på bevidste og ubevidste fordomme omkring vægt?Hvor vægtstigmatisering finden henneHvor oplever vi mest stigmatisering?Hvordan kan vi rykke ved den internaliserede vægtstigmatiseringHvorfor det er vigtigt at tale om vægtstigmatiseringKan man kalde vægtstigmatisering som et folkesundhedsproblem?Hvem der påvirkes mest af vægtstigmatisering?Sociale medier og vægtstigmatiseringWegovy-shamingHvordan vi kan minimere vægtstigmatisering på et politiskt, samfundsmæssigt og personligt niveauSkal vi sige 'overvægt', 'høj vægt' eller 'tyk'Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelseForekomst af vægtstigmatisering sker blandt andet på arbejdspladsen, mødet med sundhedsvæsenet, nære relationer, medier og populærkultur, selvstigmatisering, skoler og uddannelser. I Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).Negative forestillinger om personer med høj vægt er udbredte i Danmark og man har blandt andet set at 3-årige allerede har en forståelse af, at det at have en høj vægt er forbundet med noget negativt (2). Den seneste systematiske gennemgang af litteraturen og en metaanalyse viste, at gennemførelse af omfattende og langvarige indsatser førte til et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo målt efter to år (1,3).Spørgeskemaundersøgelser viser, at selvstigmatisering er udbredt, især blandt personer med kort uddannelse og lav indkomst samt blandt kvinder, yngre personer ogpersoner, der forsøger at tabe sig (1).Selvom mænd ikke angiver at opleve vægtstigmatisering i lige så høj grad som kvinder, viste undersøgelsen, at oplevelsen af vægtstigmatisering steg, jo højere overvægten var (1).En dansk tværsnitsundersøgelse fra 2007 med follow-up i 2009 og 2011 viser, at 23,5% af deltagerne med et BMI på over 30 havde opfattelsen af at blive uretfærdigt behandlet på arbejdspladsen af deres overordnede, hvorimod kun 17,2 % og 17,6% af hhv. personer med et BMI på 18-24,2 og et BMI på 25-29,9 havde samme opfattelse (4).Kilder:1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 20242: Spiel EC, Paxton SJ, Yager Z. Weight attitudes in 3- to 5-year-old children: Agedifferences and cross-sectional predictors. Body Image. 3: Madigan CD, Graham HE, Sturgiss E, Kettle VE, Gokal K, Biddle G, et al. Effectivenessof weight management interventions for adults delivered in primary care:systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022.Available from: https://www.bmj.com/lookup/doi/10.1136/bmj-2021-0697194: Rudkjoebing LA, Hansen ÅM, Rugulies R, Kolstad H, Bonde JP. Work-unit measures ofpsychosocial job stressors and onset of bullying: a 2-year follow-up study. Int ArchOccup Environ Health. 2022:117–30.

Der er ingen tvivl om at det er usundt at være tyk, eller er der? Vi får tudet ørene fulde af at det er usundt at være tyk, at det er forkert at være tyk og at alle ens problemer løser sig hvis bare man taber sig, men hvorfor det er faktuelt forkert forklarer Rasmus Køster-Rasmussen i denne episode. Rasmus der er podcastvært på podcasten Radio Ligevægt, og læge og forsker med speciale i vægtudvikling, har selv skulle se det vægtparadigme vi har i vores samfund dybt i øjnene for at forstå, hvor mange fejlslutninger der florerer omkring det at være tyk og det at være usund. I denne episode centrerer vi os om spørgsmålet: Er det usundt at være tyk, og her forklarer Rasmus blandt andet, at hvis vi skal vurdere om et vægttab er sundhedsgavnligt eller sundhedsskadeligt, bliver vi nødt til at vægte skadevirkninger overfor gavnlige effekter, men hvad, kan der være skadevirkninger forbundet med vægttab tænker du måske. Hør svaret i episoden.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: Censur i forskningen omkring BMI og dødOm der er forskel på tilsigtede og utilsigtede vægttab i relation til øget dødelighedOm vægttab er vejen til mere sundhedHvordan det som sundhedsprofessionel kan være udfordrende at formidle paradigmeskiftVægttabsparadigmetOm vi tager modet fra folk når vi fortæller dem at det ikke er usundt at være tykHvordan alle slankekure virker på kort sigt og ikke på lang sigtHvordan både en slankekur og en livsstilsintervention er synonymer for energirestriktionerOm det er muligt at lave indsatser der kan hjælpe mennesker med at holde vægten nedeHvad der gør at nogle mennesker kan holde et vægttabOm vægttab har en effekt på risikoen for blodpropperHvordan man øger sundheden hvis det ikke skal handle om vægttabHvilke fysiske og psykiske skadevirkninger der kan være forbundet med vægttabOm en høj BMI er forbundet med øget dødelighed og kardiovaskulær sygdomOm risikoen for tidlig død forbundet med en høj vægt reguleres, når vi justerer for andre faktorer så som ulighed i sundhed og vægtstigmatiseringHvordan du kan lære at slutte fred med din krop som den erI episoden deler jeg at du kan teste hvor intuitivt dit spisemønster er via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her.Et randomiseret kontrolleret forsøg viste at en intensiv livsstilsintervention med fokus på vægttab ikke reducerede antallet af kardiovaskulære sygdomme hos overvægtige voksne med type 2-diabetes (1)Intensive livsstilsinterventioner ændrer umiddelbart ikke på risikoen for dødelighed blandt mennesker med prædiabetes eller type 2-diabetes (2)Et stort systematisk review der samlede forskellige vægttabsprogrammer viser et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo (3)Vægtdiskrimmination er forbundet med en næsten 60% øget risiko for dødelighed (4)Hvis et vægttab skal bevares skal energirestriktionen vedholdes, i en sådan grad at det i mange tilfælde vil kunne sammenlignes med anorektisk adfærd, og små vægtudsving skal monitoreres hurtigt  (5,6)Energirestriktion er relateret til afminiralisering af knoglerne (7)Kilder:1: Look AHEAD Research Group. Cardiovascular effects of intensive lifestyle intervention in type 2 diabetes. N Engl J Med. 2013 2: Zucatti et al. Long-term Effect of Lifestyle Interventions on the Cardiovascular and All-Cause Mortality of Subjects With Prediabetes and Type 2 Diabetes: A Systematic Review and Meta-analysis. Diabetes Care. 20223: Madigan et al. Effectiveness of weight management interventions for adults delivered in primary care: systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022 4: Sutin AR, Stephan Y, Terracciano A. Weight Discrimination and Risk of Mortality. Psychol Sci. 2015 5: Wing RR, Phelan S. Long-term weight loss maintenance. Am J Clin Nutr 20056: Weightloss maintenance for 10 years in the National Weight Control Registry. Am J Prev Med. 20147: Johnson and the Look AHEAD Study Group. The Effect of Intentional Weight Loss on Fracture Risk in Persons With Diabetes

Validering handler om at imødekomme vores følelser, og forstå hvor de kommer fra. Når vi validerer vores følelser, ser vi vores følelser, og os selv, i øjnene, og så oplever vi ofte, at følelserne lige der, bliver en lille smule mindre. Så hvorfor er det, at rigtig mange har større tendens til at invalidere egne følelser, fremfor at validere dem. Hvorfor er det mere naturligt for os at forkertgøre hvordan vi har det gennem tanker som ”Jeg burde ikke føle sådan”, ”Jeg skulle ikke græde over det” eller "Jeg må tage mig sammen" fremfor "Det er okay jeg har det sådan"? Det er noget af det du får svar på i denne epsiode, hvor jeg også deler 6 trin til mere selvvalidering, altså mere selvaccept og selvomsorg.Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:Hvad validering er og hvad invalidering erHvorfor så mange har svært ved at validere egne følelser5 typiske årsager til at vi invaliderer egne følelserHvordan det kan påvirke vores følelsesregulering at vokse op i konfliktfyldte familierHvad det kan betyde hvis vi er vokset op med for meget ansvarFrygten for at blive afvistFrygten for at følelserne bliver for overvældende når vi mærker demHvorfor mange ikke føler de fortjener omsorgAt skulle gøre noget, for at få lov til at have det svært6 trin til mere selvvalidering (mere selvaccept og mee selvomsorg)I episoden deler jeg en øvelse der kan hjælpe dig til at lytte mere indad. Det er ikke en fikser-øvelse, og altså ikke en øvelse der skal lære dig at fjerne følelser, men tværtimod turde give dem mere plads, og styrke tilliden til dig selv og det du mærker. Øvelsen kan du hente lige her.Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her.Forskning peger på, at hvis man gang på gang iagttager og beskrier sine følelser præcist og lærer at trøste sig selv, bliver det for hver gang lettere og mindre psykisk belastende at mærke efter (1)Det betyder ikke kun noget hvad vi siger til os selv, men også hvordan vi siger det. Bruger vi en kærlig, mild og rolig tone overfor os selv, fremfor en hård og dømmende tone, vil det kunne aktivere det beroligende system 2)Invalidering af følelser kan aktivere trusselssystemet og kan derigennem aktivere uønskede strategier (3)Kilder: 1: C. Aaen (2019) "Lev med dine følelseri" s. 37-382: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 1383: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 233

Kender du det at du tydeligt kan mærke, at noget er rigtigt eller forkert, men du kan bare ikke finde den røde rationelle tråd? Eller kender du det have en mavefornemmelse omkring noget eller nogen, som du ikke rigtig kan forklare, det er ligesom bare noget du mærker. Så er det måske din intuition der taler. Intuition er evnen til at forstå noget umiddelbart, uden at gøre brug af bevidst tænkning. Intuition eller mavefornemmelse er altså ikke altid noget vi kan forklare, det er noget vi fornemmer. At styrke dit forhold til din intuition kan gavne dig på mange måder, for når du styrker dit forhold til din intuition, styrker du samtidig dit forhold til dig selv og din kloge krop. Derfor har jeg i denne episode inviteret clairvoyant, reiki healer og coach, Camilla Christensen, ind til en snak om, hvordan du kan stille skarpere på din intuition, og blive bedre til at lytte indad.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad intuition er, og hvad vi kan bruge den tilHvordan vi kender forskel på et psykologisk mønster og intuitionEr intuition det samme som mavefornemmelse?Mærker vi intuition på samme måde?Hvordan kender vi forskel på intuition og ydre påvirkninger eller oplevelser?Kan man få manipuleret med sin intuition?Hvad kan få os væk fra at mærke vores intuition?Hvordan vores rationelle sans, eller frygt, kan dække over vores intuitionHvad der får os til at lukke ned for vores intuitionNysgerrighed som en guide til at styrke intuitionHvordan vi kan genlære at mærke vores intuition, og turde følge denFrygten for hvad der vil ske når jeg går med det jeg mærkerKontroltab forbundet med intuitionAt se intuition som en samarbejdspartner der kommer med tegn til digI episoden deler jeg en øvelse der kan hjælpe dig til at lytte mere indad. Det er ikke en fikser-øvelse, og altså ikke en øvelse der skal lære dig at fjerne følelser, men tværtimod turde give dem mere plads, og styrke tilliden til dig selv og det du mærker. Øvelsen kan du hente lige her.Jeg vil også dele med dig at du kan teste hvor intuitivt dit eget spisemønster er via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her, og udover testen vil du også modtage de 10 principper i intuitiv spisning samt de tre forudsætninger jeg mener der skal til for, at du kan praktisere intuitiv spisning.

OBS. Hvis du ikke har lyttet til forrige afsnit "Den om intuitiv spisning (del 1)" så vil jeg anbefale dig at starte med at lytte til den episode, inden du kaster dig over denne her. I denne episode fortsætter jeg med at dykke ned i de 10 principper til intuitiv spisning. Principperne er udviklet af diætisterne Evelyn Tribole og Elyse Resch, der også står bag bogen Intuitive Eating A revolutionary anti-diet approach.I denne epiosde kommer jeg blandt andet ind på: Hvordan du kan lære at mærke din tilfredshed i din spisningFølelseshåndtering gennem madForskellen på bevidst og ubevidst regulering af følelser ved brug af madHvordan du kan lære at respektere din krop mereHvordan kritisk fedmeforskning kan være en hjælp til større kropsrespektNydelsesfuld bevægelse og hvordan du kan praktisere detHvad jeg selv gjorde for, at slippe kontrollen omkring træningHvordan vi går fra at gøre alt op i tal, til at mærke vores krop mere, når vi bevæger osHvordan du kan prioritere din sundhed, samtidig med, at du spiser intuitivtHvornår det giver bedst mening, at fokusere på sundhed hvis du har et forstyrret forhold til madI episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb om intuitiv spisning. Et gruppeforløb hvor du lærer at praktisere intuitiv spisning og forstå, hvilke personlige udfordringer der kan forhindre dig i et mere kropsstyret spisemønster. Du kan læse meget mere om det forløb lige her.Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her, og udover testen vil du også modtage de 10 principper i intuitiv spisning samt de tre forudsætninger jeg mener der skal til for, at du kan praktisere intuitiv spisning.Hvis du har forstyrret spisning er der stor sandsynlighed for, at du ikke vil vælge det mest tilfredsstillende mad, eller hvis du vælger at spise det, at det vil være forbundet med stor selvkritik (1)Mennesker der har forstyrret spisning, har ofte svært ved at mærke hvad de egentlig kan lide eller har lyst til (2)Et studie på mere end 35.000 mænd og kvinder viste at tidligere eller nuværende "dieters" (mennesker på gentagne slankekure) havde større tilbøjelighed til følelsesmæssig spisning end dem der ikke havde en historie med mange slankeforsøg (3)Du kan ikke få et afslappet forhold til mad, så længe du er i krig med din krop (4)Kilder:1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 151 (2020)2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 164 (2020)3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 178 (2020)4) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 199 (2020)

Intuitiv spisning vinder mere og mere indpas herhjemme både blandt private og blandt sundhedsfaglige. Men hvad er intuitiv spisning, og hvordan kan du praktisere intuitiv spisning? Det er to af de centrale spørgsmål du får svar på i denne episode.I intuitiv spisning findes der 10 principper du kan implementere for at opnå mere intuitiv spisning, og i denne episode gennemgår jeg de første fem principper i intuitiv spisning. Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:Hvad intuitiv spisning er, og hvem der står bagNogle af de største misforståelser omkring intuitiv spisningHvilke positive effekter intuitiv spisning blandt andet er associeret medSlankekursmentaliteten, og hvordan du kan slippe denHvad det vil sige at respektere sultHvad der kan forhindre dig i, at turde respektere din sultHvilken effekt det vil have når du slutter fred med madHvordan du kan udfordre dit indre madpolitiHvordan du kan lære at mærke din mæthedHvad der kan forhindre os i at mærke vores intuitive fornemmesler for sult og mæthedI episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb om intuitiv spisning. Et gruppeforløb hvor du lærer at praktisere intuitiv spisning og forstå, hvilke personlige udfordringer der kan forhindre dig i et mere kropsstyret spisemønster. Du kan læse meget mere om det forløb lige her.Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her, og udover testen vil du også modtage de 10 principper i intuitiv spisning samt de tre forudsætninger jeg mener der skal til for, at du kan praktisere intuitiv spisning.Intuitiv spisning er en evidensbaseret tilgang til spisning der kombinerer både intuition, følelser og sund fornuft (1)Intuitiv spisning er blandt andet associeret med øget kropstilfredshed, større livsglæde, øget selvrespekt, psykologisk robusthed og større motivation til fysisk aktivitet (2)De intuitive fornemmelser for blandt andet sult og mæthed bliver maskeret i vores opvækst, hvor ydre omstændigheder i højere grad vil påvirke hvordan vi spiser (3)Begrænsninger for hvad du må spise, vil skabe intense cravings der med stor sandsynlighed medfører overindtag i selv samme fødevarer du begrænser (4)Ubetinget tilladelse til alle fødevarer vil med tiden mindske trangen til overindtag (5)Dikotomisk eller binær tænkning vil ofte være baseret på et perfektionistisk præmis (6)Kilder:1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, foreword (2020)2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 5 (2020)3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 39 (2020)4) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 102 (2020)5) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 113 (2020)6) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 143 (2020)

I denne epsiode er psykolog og skamforsker Krista Korsholm tilbage i podcasten, hvor vi denne gang skal i dybden med begrebet tilgivelse. Hvad betyder det at tilgivele, hvorfor skal vi tilgive og hvornår skal vi tilgive? Det er nogle af de spørgsmål samtalen folder sig ud fra. Vi taler om, om tilgivelse er det samme som forsoning, om man skal "stå lige" i en relation for at kunne tilgive og om man nogle gange skal passe på med at tilgive, for ikke at blive sårbar i forhold til at tillade for meget. Vi taler om tilgivelse af andre, tilgivelse af os selv, tilgivelse af personer der er i vores liv og tilgivelse af personer der ikke er i vores liv længere. Og så præsenterer Krista mig for et begreb, jeg synes alle burde kende til, nemlig Traumeskam. Hvad vi blandt andet kommer ind på i episoden:Kapløbet hvor vi måler os med hinanden og vurderer om vi må have det som vi har detHvornår man har ret til at tilgiveHvad vil det sige at tilgive?Om "øje for øje" har en ret i livet?Hvordan tilgivelse ikke handler om hævn eller karmaOm tilgivelse er det samme som forsoning eller det at slette konsekvenser?"Du har jo sagt du har tilgivet mig, så hvorfor skal vi blive ved med at tale om det"Hvor går grænsen mellem at tillade uønskede handlinger og tilgivelse?Hvordan du bedst kan imødekomme en undskyldningHvorfor vendingen "det er okay" er problematiskHvordan du kan arbejde med tilgivelse af personer der ikke længere er i dit livForskellen på at acceptere og konstatereEgoistisk tilgivelseTraumeskamHvordan vores trusselsreaktioner er ufrivilligeHvordan vi lever i et skyldssamfund, og hvad det gør ved osI episoden fortæller jeg om min test "Spiser du intuitivt", testen kan du hente lige her.Krista har tidligere været med i podcasten til en samtale om Skam, #47 Skamalarm med Krista Korsholm

I denne episode har jeg inviteret psykolog og compassionnørd Mie Kamille Dalsgård ind i podcasten til en snak om Compassion. Compassion handler om at kunne få øje på smerte i sig selv og i andre, og om en dedikation til at handle trods smerte og ubehag. Men hvorfor er det særlig relevant at tale om compassion når vi har med forstyrret spisning og spiseforstyrrelser at gøre, og hvad har spiseforstyrrelser til fælles med psykisk skadelige forhold, det er noget af det du kan få svar på i denne episode.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Lighederne mellem psykisk skadelige relationer og forstyrret spisning/spiseforstyrrelserOm tilknytningsmønstre og overlevelsesstrategier og hvordan de blander sig i relationen til os selv og i relationen til andreSubmissive compassionDe følelsesregulerende systemerForskellen på at have bevidst og ubevidst "forstyrret" adfærdHvad compassion er og hvad compassion ikke er Hvordan vores adfærd altid er afhængig af vores forudsætningerCompassion-taburettenOm prmære og sekundære følelserOm at turde give plads til svære følelserHvordan både frygt og omstændigheder kan aktivere vores grundsorgSlotsmetaforenHvornår det er "slemt nok" til at få hjælpI episoden deler jeg en øvelse du kan bruge, til at være mere med de følelser du mærker. Øvelsen kan du hente lige her.Et centralt fokus i behandlingen af spiseforstyrrelser er at stoppe kampen med sig selv og finde nye strategier til at håndtere udfordrende tanker og følelser på (1)Vores biologisk-sociale mål og motivationer er styret af følelser, og vores hjerne indeholder mindst tre overordnede systemer til regulering af følelser (de følelsesregulerende systemer) (2) Menneskers oplevelser i relation til tilknytning har en stor betydning for udvklingen af systemer til følelsesmæssig regulering, især for systemet til social beroligelse, som fungerer gennem endorfiner og oxytocin (3)Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4).Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for spiseforstyrrelser (5). En person med traumatisk baggrund vil ofte have ringe grund til at stole på andre, de vil ofte afvise information, som er i modstrid med deres egne tanker og meninger (6).En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (6).Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (7).Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig, mislykket og uden kontrol (7).Kilder:1: L. K. Hecht et al. (2021) "Kort & godt om spiseforstyrrelser" s. 512: P. Gilbert (2018) "Compassion fokuseret terapi" s. 633: P. Gilbert (2018) "Compassion fokuseret terapi" s. 754: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 635: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 236: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 497: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

For over 2 år siden optog Henriette Claydon, ejer af Enneagram-skolen ”Enneagram Akademiet”, og jeg en episode her til podcasten omkring Enneagrammet (episode 40). Dengang blev episoden meget forkortet, og det har siden da ærget mig. Derfor har jeg fundet de originale optagelser frem, og genudgiver nu episoden i dens fulde længde.Enneagrammet er et personlighedstypeværktøj, som har været en gigantisk øjenåbner for mig, og derfor har jeg også valgt at det skal være en del af podcasten her. Enneagrammet er et typeværktøj der består af 9 typer, men som rummer så meget mere end bare 9 typer. Enneagrammet har givet mig en dybere forståelse for den menneskelige psykologi, og hvad der driver vores adfærd, og jeg håber, at denne episode kan give dig bare en brøkdel af det samme.I episoden kommer vi blandt andet ind på:Enneagrammet - hvad det er, og hvad det ikke erHvad et ego erHvad det vil sige, at have et stort egoOm det at være vågen, og opdage sig selvDe 9 typer og deres grundlæggende frygt samt ønskeHvornår vi mennesker typisk oplever identitetsforvirringHvad der kan ligge bag ønskerne om kontrol og præstationFrygten for at gå glip af nogetAt have modstand på dovenskabIkke at turde vise sårbarhedAt have svært ved at mærke sig selv og sine behovAt have svært ved at tage plads, og lade sig selv fyldeIsbjergetHent lydfilen "Hvordan har du det" der kan hjælpe dig med at lære at være mere med dine følelser her.I starten af episoden deler jeg at episoden er sponsoreret af Zetland, og vi havde på daværende tidspunkt en samarbejdsaftale, dette tlbud er ikke gældende længere. Dog har jeg valgt at lade det forblive en del af epsioden, fordi jeg synes vores snak omkring succes indeholder gode pointer.

I vores samfund florerer nogle etiske grundregler for hvordan vi bør spise for at være sunde. Der findes en opfattelse af hvilke fødevarer der er gode eller dårlige og sunde eller usunde. Men kan vi egentlig dele mad op på den måde, og endnu vigtigere, hvad sker der med vores forhold til mad, når det er præget af en enten/eller mentalitet? Kan det være rigtigt at en kalorie bare er en kalorie, og ikke mere eller mindre fedende? Og hvis vi ikke længere skal forstå kage som usundt, stikker det hele så ikke bare af? Det er nogle af de spørgsmål du kan få svar på i denne episode.Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:Hvor inddelingen af sunde eller usunde fødevarer kommer fraDen naturlige modstand der kan være på, at ophæve de to kategorierHvad dikotomi erHvordan en dikotomisk tænkning i relation til mad kan forstyrre vores forhold til detHvad du kan forholde dig til, hvis du vil sikre dig at spise sundtHvordan vi kan se på mad, hvis vi ikke skal se på det som sundt eller usundt, godt eller dårligtI episoden nævner jeg en øvelse du kan bruge, hvis du oplever at følelser styres af hvad du har spist. Øvelsen kan hjælpe dig til at tage dig af dig, og de følelser der er blevet aktiveret, du hente den via linket her.I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (1). Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (2).Noget tyder på, at dikotomisk tænkning kan have en sammenhæng med at tage på i vægt. I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af ​​de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3).Kilder:1: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.2: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy

Vi kan blive ekstra afhængige af andres bekræftelse, hvis vi er usikre på os selv, og hvad gør man så, hvis man lige pludselig mister den person, der gav en bekræftelsen på, at man er god nok eller værd at elske? Man kunne jo for eksempel prøve at lave sig selv og sin krop, om, i håbet om at være god nok til den næste. Dette er noget som både dagens gæst og jeg har forsøgt, uden særlig meget held. I denne episode har jeg inviteret Søren, der stormede ind i danskernes hjerter i dette års Gift ved første blik, hvor han blev gift og senere skilt med Morten, ind i podcasten til en snak om lige netop hjertesorg, selvværd og kropsopfattelse. Søren og jeg deler hvordan vi begge har forsøgt at ændre på os selv for kærligheden, hvordan vi har arbejdet på at styrke relationen til os selv og hvordan vi begge har oplevet at gå igennem både selvværdssorg og hjertesorg over brudte relationer.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Sørens historie med krop og selvværd, og hvordan hans kropskomplekser udsprang i 3. klasseFølelsen af at være forkertOm det at have en indre homofob og/eller tykfobOm forskellen på at anerkende og acceptere sider af sig selv man ikke bryder sig omSelvværdssorg vs. hjertesorgHvordan man kan bruge selvtillid til at fylde ens selvværdskop opHvordan det at blive valgt fra eller afvist kan aktivere kontroltab, og hvordan du kan håndtere detHvordan du kan gå fra symptombehandling til rodbehandling af din hjertesorg eller selvværdssorgBøfler og stormeHvordan du kan tage dig af dig, når du står midt i en sorgprocesHvordan du kan gå fra selvbebrejdelse til selvomsorg over at en relation ikke gikHvordan du kan hjælpe dine relationer gennem hjertesorg og/eller et negativt kropsbilledeI episoden nævner jeg en øvelse der kan hjælpe dig med at tage dig af dig, og de følelser der er på spil i dig lige nu, øvelsen kan du hente via linket her.Studier har vist at vægtstigmatisering kan resultere i selvstigmatisering, hvor man begynder at have negative forestillinger om kropsfedt og høj vægt samt tanker om, at man nærmest har pligt til at leve op til samfundets idealer om sundhed og vægt (1)Det ser ud til at der er en sammenhæng mellem det at have fået af vide som barn at man er for tyk (labelling) og det at have en højere vægt senere i livet (2)Vægtstigmatisering kan påvirke social adfærd, og det kan blandt nogle føre til social isolation (3)Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med forstyrret spisning ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4)Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for forstyrret spisning og spiseforstyrrelser (5)En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser og derfor kan man have mere brug for andres validering (6)Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med forstyrret spisning og spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig, mislykket og uden kontrol (7).Kilder:1: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 44-452: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 963: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 884: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 635: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 236: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 497: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

Kender du det, at du sætter et mål for dig selv ud fra hvad du gerne vil stoppe med? Du vil måske gerne stoppe med at overspise, eller stoppe med at skamme dig over mad. Det er meget naturligt at vi sætter det man kan kalde "væk fra" mål, men hvis du konstant fokuserer på det, du gerne vil væk fra, eller stoppe med, hvordan ved du så egentlig hvor du skal hen eller om du er på vej? I dette afsnit har jeg samlet 9 trin til mere madro, som samtidig er 9 tegn på, at du har opnået madro. Det har jeg, så det både kan hjælpe dig til at se hvad du skal arbejde med, for at opnå mere madro, og samtidig hjælpe dig til at definere målstregen der hedder madro, så du ved, hvornår du skal poppe champagnen.I episoden kommer jeg blandt andet ind på:Billetluge metaforenAt være sådan en der aldrig mærker sult eller mæthedFølelsesregulering og egenomsorgHvordan alle følelser har en positiv intentionHvordan underliggende mønstre vedligeholder forstyrret spisningSelvværd og følelsen af ikke at være god nokBetinget og ubetinget tilladelse til at spiseEnten/eller-mentalitetenMadskam og dårlig samvittighed over madHvad det vil sige at have ro omkring madHvad du gør når de madvalg du tager ikke er dem du har lyst til?Balancen mellem at være fokuseret, og overfokuseret, på sundhedI episoden fortæller jeg om min øvelse: Hvordan har du det, som du kan bruge til at opdage de følelser du sidder med, og øve dig i at møde dig selv i dem. Du kan hente øvelsen lige her.

Hvordan blev det prestigefyldt at undertrykke sult, og hvornår blev sult noget som skal kontrolleres eller styres? Og vigtigst af alt, hvordan kan du komme tilbage til at honorere din sult, stole på din sult og stille den ved at spise når du mærker den, når du har et forstyrret forhold til mad? I denne episode gennemgår jeg nogle af de typiske tendenser jeg møder, der kan afholde dig fra at respektere og følge din sult. Jeg går særligt i dybden med emnet kontrol, da der i mange forstyrrede spisemønstre ligger en stor trang til kontrol, og netop det kan gøre det svært, at spise når vi mærker en naturlig sult.Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:Hvordan et forstyrret forhold til sult ser udSamfundstendenser der kan forstyrre vores forhold til sultHvordan du kan få et nyt og mere respektfuldt forhold til sultFrygt for sultUnderspisnings-overspisnings-cirklenHvilke fælder du skal være opmærksom på når du skal (gen)lære dine at lytte til dine sultfornemmelserØnsket om at være i kontrol og hvor det kan komme fraPerfekthedsmønstre og præstationsmønstre og sultHvordan du kan (gen)lære at respektere og reagere på din sultMekanisk spisning Hvordan følelser kan 'regulere' vores sultfornemmelserI episoden der fortæller jeg om min test: Spiser du intuitivt, en test som du kan hente lige her.

Lisa og jeg er tilbage i podcasten, og hvor har jeg glædet mig til det her afsnit. Lisa og jeg optog et forløb på fire sessioner for mere end et år siden, hvor Lisa ønskede at arbejde med kropsrespekt. Nu er vi tilbage for at følge op på, hvad der er sket siden sidst, og hvordan det går med både kropsrespekten og madfriheden. Og så vender vi en udfordring som fortsat driller Lisa, nemlig det, at hun faktisk har fundet stor fred med sit udseende generelt, og samtidig godt kan opleve at blive ked af det, når hun ser billeder af sig selv. Hvordan hænger det sammen, og hvad kan Lisa gøre, for at finde mere fred med når der bliver taget billeder af hende? Som altid møder Lisa os med en enorm sårbarhed, ærlighed og autenticitet, og vi kommer helt ind i maskinrummet hos Lisa og lærer at forstå, hvordan det med tanker om kroppen ikke altid har noget med kroppen at gøre.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:TrodsspisningHvordan det at se et billede af sig selv fra en god oplevelse, kan ændre hele oplevelsen på bagkant til en øv-oplevelseHvad der kan ligge bag tanker som "Jeg er fed og jeg er grim"Hvordan krop og værdighed kan blive fusioneret for osHvordan vi kan lære at ændre vores historier og overbevisninger Hvordan enkelte sætninger kan påvirke hele vores billede af os selvHvad du kan gøre, praktisk, for at bryde de historier vi har med osHvordan du kan bryde "Jeg er sådan en der-mentaliteten"Andre afsnit Lisa har været med i: Afsnit 58 "Hej, jeg er 51 år, og jeg har BED"Afsnit 62 Sorgen over aldrig at blive slankAfsnit 68-72 Lisas podcast forløb omkring ønsket om at finde kropsrespektI episoden fortæller jeg om min test "Spiser du intuitivt" som du kan hente lige her.

Du kender nok forkortelsen FOMO (Fear of missing out) som kan være en angst for at gå glip af særligt sociale situationer. Hvis den frygt er alt for meget på spil hos dig kan det ende med at du grænseoverskrider dig selv og egne behov i frygten for at gå glip af noget. Det samme gælder faktisk også i relation til mad, vi kan kalde det FOMF (fear of missing food). Hvor vi ved frygten for at gå glip af mad, kan komme til at spise noget vi egentlig ikke har lyst til, eller mere end vi har plads til. Lider du af FOMF vil du altså let komme til at have uønskede spisninger, som ikke handler om lyst eller sult. I denne episode deler jeg forskellige årsager til, at vi kan have en frygt for at gå glip af mad, jeg deler hvor det kan komme fra og helt konkret hvad du kan gøre for at forstå og minimere de uønskede spisninger som kommer fra FOMF.I episoden kommer jeg blandt andet ind på: Hvor kommer frygten for at gå glip af mad fraHvordan det at være vokset op med søskende kan påvirke din frygt for at gå glip af nogetOm betinget tilladelse til mad kan skabe FOMFHvordan begrænset tilladelse kan gøre du bliver bange for at gå glip af madHvordan social arv måske kan påvirke din FOMFHvad der kan ligge nedenunder FOMF, som i virkeligheden er frygten for at gå glip af noget andetHvordan du kan spotte når FOMF er på spilHvad du kan gøre hvis du oplever FOMFI episoden fortæller jeg om min test: Spiser du intuitivt som du kan hente lige her.