DiscoverHjælp - jeg er forælder!
Hjælp - jeg er forælder!
Claim Ownership

Hjælp - jeg er forælder!

Author: RADIO IIII

Subscribed: 113Played: 2,569
Share

Description

Er du igen kommet til at råbe lidt for højt ad dine børn? Har du serveret mysli til aftensmad og glemt en fest i børnehaven? Får du ind i mellem ondt i maven af angst og grå hår af bekymring – og er du usikker på, om du overhovedet kan finde ud af at være forælder? Bare rolig. Du er helt normal. Marie Sloma Qvortrup er vært, journalist og har selv seks børn. Sammen med skønne eksperter bliver vi klogere på alt det, der optager os som forældre.
178 Episodes
Reverse
Journalist Amalie Langballe skal ikke have børn, og det er et meget egoistisk valg, har hun fået at vide. Alligevel er hun ikke alene: Fødselsraten i Danmark er historisk lav, og flere fravælger helt børn. Udviklingen har fået flere politikere til at opfordre danskerne til at knalde mere og føde for fædrelandet – velfærdsstaten er i fare, lyder advarslen. Men hvad er egentlig årsagen til, at vi får vi færre børn? Hvorfor er det så slemt, at babyerne udebliver? Og er det for øvrigt ikke meget godt for klimaet, hvis vi bliver færre mennesker?  Og hvad er der på spil biologisk, kulturelt, sociologisk, politisk og økonomisk i samtalen om et liv uden børn? Alt det forsøger Amalie Langballe at blive klogere på i 'Børnefri' på Radio IIII. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den store finale

Den store finale

2023-12-3155:07

Denne episode er ikke bare årets sidste, men også den sidste i det hele taget. Derfor er det tid til at se tilbage på tre et halvt år og næsten to hundrede timers radio om børn, familieliv og forældreskab. Vi er kommet vidt omkring. Vi har fået bunkevis af gode råd og ny viden. Vi har diskuteret og delt ud af os selv - og vi har både grinet og grædt i selskab med nogle af landets ypperste kompetencer og ildsjæle på hvert deres felt - nemlig programmets faste panel. I denne sidste episode er Tina Brandt og Kim Scherers Larsen med i studiet, når vi ser tilbage på de temaer, vi berørte mest, lytter til gamle klip - og skåler i champagne. Og så har vært og ophavsmand til programmet, Marie Sloma Qvortrup skrevet sit livs første nytårstale. Tak til alle paneldeltagere - og til dig, som lyttede med. Og rigtigt godt nytår! See omnystudio.com/listener for privacy information.
’Skilsmissen’ er lige om lidt klar med sæson to på Radio4. Vært Marie Sloma Qvortrup har endnu engang inviteret en række kendte danskere ud i sin kolonihave til en snak om alt det, man blive kastet ud i, når man bliver skilt. Det er samtaler om svære beslutninger og knuste hjerter, men også samtaler om håb og hvordan man rejser sig fra en af livets store kriser. Vi lyttes ved fra første uge i 202 hver søndag kl. 9.05 – og lige der, hvor du lytter til dine podcasts.See omnystudio.com/listener for privacy information.
En mindeværdig jul

En mindeværdig jul

2023-12-2455:111

I denne episode forsøger vi at indkredse, hvad der skal til for at skabe en mindeværdig jul. De to faste medlemmer af panelet, lektor i pædagogik, Jesper Koerstz Jensen og forfatter og medstifter af Familiepolitisk Netværk, Karen Lumholt mindes deres egne barndoms juleaftener, læser højt og sætter ord på både glæden og sorgen ved julen. Der bliver talt traditioner, nærvær, sanselighed og magi. Men også de fælder, vi voksne måske nemt kommer til at falde i - i vores iver efter at det hele skal spille. Og så har Karen skrevet sin helt egen bøn. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sorg i familien

Sorg i familien

2023-12-1756:11

Når sorgen flytter ind i familien, kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper sine børn - samtidig med at man selv er i knæ. I denne episode får du en masse konkrete råd, når fast medlem af panelet, Natkirkepræst, Signe Malene Berg er i studiet sammen med sin kollega, præst og leder af en sorggruppe for børn, Louise Husted Rosenberg. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I denne episode er fast medlem af panelet, Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl i studiet sammen med sin kollega, Børnefaglig konsulent, Ida Hilario Jønsson til en snak om de børn og børnefamilier, for hvem julen ikke bare er nem. For højtider har det med at tydeliggøre de problemer eller svære følelser, der allerede er der. Og for nogle børn er julen faktisk mest noget, der skal overstås. Lyt med, og hør blandt andet, hvordan du bedst forholder dig - eller hjælper de familier, som kæmper lidt ekstra her under hjerternes fest. See omnystudio.com/listener for privacy information.
December uden stress

December uden stress

2023-12-0355:03

Det er første søndag i advent, og julemåneden - med alt, hvad den indebærer, er skudt i gang. For de fleste forældre er der mere end rigeligt at se til. For vi skal jo hygge os, traditionerne skal håndhæves og alle skal helst være glade - med præcis den rette balance af spænding, sociale arrangementer, lækkerier, pakker og eventyrlige elementer som julemænd og drillenisser. Eller hvad? Som lovet i sidste uge, giver børne- og ungepsykolog, John Aasted Halse, og lektor i pædagogik, Jesper Koerstz Jensen, dig alle deres bedste råd til en julemåned uden stress. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Forældreudbrændthed

Forældreudbrændthed

2023-11-2655:41

"Jo mere man trykker på pyt-knappen, jo større bliver den. Det er ligesom en muskel, der bliver stærkere og stærkere, når man træner den". Sådan siger børne og ungepsykolog, Marie Tolstrup i denne uges episode, hvor hun sammen med sociolog, Maria Ørskov Akselvoll taler om "forældreudbrændthed" - et relativt nyt fænomen, som det ifølge de to eksperter i dén grad er nødvendigt tale om. Lyt med, og sænk skuldrene. Du gør det nemlig godt! See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det gode SFO-liv

Det gode SFO-liv

2023-11-1956:13

Alle dele af et børneliv er væsentlige for den samlede trivsel. I denne episode er endemålet at lave en opskrift på det gode SFO-liv. En øvelse, der kræver mennesker, som ved, hvad de taler om. Det gør de to faste medlemmer af panelet, skolepædagog, Keld Hansen og pædagog og familierådgiver, Tina Brandt i den grad. Og så er de desuden både godt og farverigt selskab. Lyt med, hvis du vil have selve opskriften - og forklaringerne bag de nøje udvalgte ingredienser. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I denne episode ser vi nærmere på de fire kategorier,, som fylder mest i vores børns digitale liv. Også kaldet de fire S´er: Streaming, sociale medier, spil og shopping. Vi ser nærmere på, hvorfor og hvordan de fylder i skolebørns hverdag. For selvom mange skoler er blevet mobilfri, har børnene computere, og stort set al undervisningsmateriale er digitalt. Skolelærer, Kim Scherers Larsen, oplever, at der foregår rigtigt meget på de computere, som ikke har noget med undervisningen at gøre. Han forsøger efter bedste evne at møde eleverne i deres univers, for som han siger, så er det meget svært at konkurrere om opmærksomheden, når man er oppe imod TikTok, onlineshopping og spil. Imran Rashid gør os som altid klogere på, hvordan de digitale platforme er indrettet - og mens Kim har taget ja-hatten på, er Imran iført en meget stor nej-hat. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er noget tid siden, fast medlem af panelet, psykolog og parterapeut, Frej Prahl sidst har været i studiet, og der er sket meget siden. Blandt andet har han udviklet Det Nye Forældresyn, som han mener, at der er hårdt brug for. Lyt til en samtale om at være nådig ved sig selv, om at komme i kontakt med sin egen vrede og usikkerhed, og om at turde være den autoritet, som vores børn har brug for, at vi er. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fast medlem af panelet, Cand. mag i psykologi, Mette Miriam Sloth - af mange bedre kendt som Mette Carendi er i studiet. Og hun har taget sin mand, Sune Sloth med. Sammen har de Magdalene Effekten, som er en platform, hvor parforholdet er i fokus. Lyt med, hvis du vil høre en masse gode bud på, hvorfor parforhold ofte ender med at være lunkne. Hvorfor mænd og kvinder ofte slår sig på hinanden, når hverdagen sætter ind, og hvedebrødsdagene er ovre. Lyt med, hvis du vil vide, hvorfor parforholdet er den vigtigste relation i familien, men ofte ender med at være den mindst prioriterede. Og lyt med, hvis du vil vide, hvorfor det er så vigtigt at stoppe op og gøre noget - hvis din partner mest er kilde til irritation og frustration. Hvis I er kommet langt væk fra hinanden, selvom I ligger i hver sin ende af sofaen. Og længes efter alt det dejlige, I havde sammen engang. Lyt med, hvis du vil forstå, hvorfor det er så vigtigt, at du selv tager ansvar for dit parforhold. Præcist ligesom du tager ansvar for dit forældreskab.See omnystudio.com/listener for privacy information.
“Frihed under ansvar” hedder det fokeskoleudspil, regeringen kom med i forrige uge. Det indeholder en masse økonomi, en række konkrete forslag til ændringer og nogle interessante formuleringer omkring folkeskolens udfordringer - blandt andet at få ro i klasserne, så der kan undervises. I denne episode kigger vi nærmere på udspillet sammen med fast medlem af panelet, børne og ungepsykolog, John Aasted Halse og skoleforsker, Helle Rabøl Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Børn, unge og klima

Børn, unge og klima

2023-10-1554:42

Hør, håb og handling. Et motto, som introduceres i denne uges episode, som handler om, hvordan taler vi med vores børn om klimaet. For uanset om vores børn eller unge mennesker befinder sig på den ene, den anden – eller lige i midten af den store bekymringsskala, så er det godt at være bevidst om, hvordan vi håndterer et stort emne, som vedrører alle - og som ikke er til at komme udenom. Hverken for landets politikere, for folkeskolen eller for os som forældre. Lyt med og hør de to faste medlemmer af panelet, lektor i pædagogik, Jesper Koerstz Jensen og Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl give deres bud på, hvordan vi rammer balancen mellem at engagere og skræmme vores børn og unge mennesker. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fast medlem af panelet, speciallæge i almen medicin, forfatter og ekspert i digital sundhed, Imran Rashid mener, at det bør være obligatorisk for danske børn at gå til spejder. Men hvorfor egentlig det? I selskab med Generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Morten Gade, dykker vi i denne episode ned i de mange dannelsesmæssige aspekter, man får med sig, når man klatrer højt op i et træ, snitter med en kniv eller leder andre børn. Og selvom det kan virke både fjollet, formålsløst og koldt at gå med korte bukser i et helt år for at få et særligt mærke, så gemmer der sig også en masse gode ting der. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Julius Winther Mygind er foredragsholder, coach, forfatter og far. Han lever af at tale med og for unge mennesker og deres forældre. Sammen med fast medlem af panelet, skolelærer, Kim Scherers Larsen giver han sine bedste bud på, hvordan vi bedst håndterer vores rolle som forældre til en teenager. Det handler om at insistere på kontakt. Om at turde være en autoritet. Om at holde sine egne følelser ude af den sårbare samtale. Og om at tælle til ti, når man er lige ved at eksplodere. Det handler om at lytte uden at dømme. Om at ringe til de andres forældre - også selvom det er pinligt. Og om aldrig at give op, når man kan mærke, at der er noget galt. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Far på barsel

Far på barsel

2023-09-2455:31

Hvorfor egentlig lave et særskilt program om fædre på barsel? Er barsel ikke barsel, lige meget hvilken af forældrene, som tager den? Åbenbart ikke helt. For godt nok er vi nået langt med ligestilling mellem forældre, men ikke længere end at flere lyttere efterspørger et fokus på mændene, så det får du i denne episode. Tobias Siiger Prentow er sociolog, projektleder hos Far for Livet og far til to, og Janus Sandsgaard, Cand. Scient. Adm er indehaver af hjemmesiden og youtube-kanalen Farbar og far til tre. Lyt med og bliv klogere på, hvorfor det overhovedet er vigtigt, at far holder orlov med sit nyfødte barn, hvordan det er at gå derhjemme, og hvorfor det stadig er aktuelt at tale om fars rolle i familiens liv. See omnystudio.com/listener for privacy information.
De gode fællesskaber

De gode fællesskaber

2023-09-1754:08

Imran Rashids far meldte alle sine tre sønner til Taekwondo, da han var barn. Og det fik afgørende betydning for Imrans liv. Kim Scherers Larsen voksede op med de andre unger i landsbyen på Fyn, og husker en barndom med fodbold på græs og rundbold på vejen. En barndom, hvor fællesskabet var lige uden for døren. I denne episode stiller vi skarpt på de gode fællesskaber, som er afgørende for trivsel og formende for os som mennesker. For hvor er de henne, de gode fællesskaber? Hvor meget skal vi som forældre insistere på, at vores børn er en del af dem? Hvornår skal vi fastholde - og hvornår skal vi give op på et fællesskab? Og hvordan tager vi selv ansvar for de fællesskaber, vores børn er en del af? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mit barn skal udredes

Mit barn skal udredes

2023-09-1055:42

Ca 15 % af alle danske børn får stillet en psykiatrisk diagnose, før de fylder atten år. Men inden diagnosen kan stilles, skal barnet eller den unge igennem en udredning. Og hvad pokker er dét for en størrelse? Spørgsmålene er mange, når vi taler børn og diagnoser, og som forældre er det ofte forbundet med mange og måske også blandede følelser. For hvad finder de ud af? Kan mit barn overhovedet hjælpes? Og hvad med selve det at have en diagnose..? Er det et prædikat for livet? Et slags stempel? Eller er det i virkeligheden dét, der skal til for endelig at få hjælp? I denne episode er fast medlem af mit panel, børne og ungepsykiater, Lasse Langhoff i studiet, sammen med sin kollega børne og ungepsykiater, Kasper Jessen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Skyggebørn

Skyggebørn

2023-09-0355:13

Fast medlem af panelet, pædagog og familierådgiver, Tina Brandt har taget sin kollega, pædagog og familierådgiver, Stine Jusjong Bøgsted med i studiet. Hun er selv mor til et skyggebarn, og har specialiseret sig i at hjælpe familier, hvor der er søskende til en bror eller søster, som fylder meget pga. en diagnose, en sygdom eller et handicap. Lyt med, hvis du vil blive klogere på selve begrebet, og hvis du vil med ind i familierådgivernes maskinrum, hvor der er masser af gode råd til, hvordan du bedst forholder dig - som forælder eller hvis du ved, at der er et skyggebarn i dit eller dit barns omgangskreds. See omnystudio.com/listener for privacy information.
loading
Comments