Discover
Musicalens forunderlige verden
Musicalens forunderlige verden
Author: Radio Glad
Subscribed: 5Played: 5Subscribe
Share
© Copyright Radio Glad
Description
Anton elsker svulstige følelser og store armbevægelser!
Det finder han i sine elskede operaer - men også på musicalscenen, hvor skønsang, koreografi og skuespil går op i en højere enhed.
I denne podcast kaster han sig over musicalen og dens funklene stjerner 🌟🌟🌟
Det finder han i sine elskede operaer - men også på musicalscenen, hvor skønsang, koreografi og skuespil går op i en højere enhed.
I denne podcast kaster han sig over musicalen og dens funklene stjerner 🌟🌟🌟
21 Episodes
Reverse
West Side Story havde første gang premiere på Broadway i 1957 og er siden da blevet sat op et utal af gange over hele verden.Lyt med, når Lars Halby fra Det Kgl.Teater fortæller om musicalen.
Kunstnere, letlevende damer og parnasset hang alle ud på natklubben Moulin Rouge i 1800-tallets Paris. Det er nu blevet til en musical, hvori vi møder den amerikanske kunstner Christian og den parisiske glædespige Satine, der forelsker sig hovedkuds mod alle odds.
Vi synger med på 70'er musicalen Hair og snakker om inspirationer og drømme når musicalsangerinde Matilde Zeuner er gæst i denne episode af Musicalens Forunderlige Verden.
Teatertruppen Mastodonterne har musicalen Familien Addams på plakaten og Anton Løwe Nyborg er selvfølgelig på pletten.Hør instruktøren og tre af hovedrolleindehaverne fortælle om deres arbejde med musicalen.
Martin Lyngbo er sceneinstruktør og arbejder med teater, musikteater, musicals og opera. Han er med på produktionen fra ide til den færdige opsætning. Her fortæller han om processerne, om fantastiske teaterfolk og hvad det hele betyder for ham.
Mira Andrea Balloli er i starten af sin flyvende karriere som musicalsangerinde, hvor hun både spiller roller i Anastasia, Encanto og mange flere. Trods sin unge alder drømmer hun om at spille de mere dystre roller i stykker som Adams Family og Beetle Juice før hun bliver for "gammel", siger hun.
Skurkerollerne med et komisk twist, er nogle af Kim Hammelsvangs yndlings - og heldigvis også dem, han ofte bliver tilbudt. Hør blandt andet hvordan han griber dem an i musicals som Miss saigon og Anastasia.
Musicalen WICKED har været en af Broadways største nogensinde. Nu bliver den fortolket til dansk og har Nanna Rossen og Johanne Milland i hovedrollerne som heksene Elphaba og Glinda. Anton Løwe har set stykket i Tivoli og taler med de to hovedrolleindehavere. Christian Lund, der spiller geden Dr. Dillamond tropper også op og giver sit besyv med. Hør om det manipulerende troldmænd, et usædvaneligt venskab og om det magiske rige Oz.
Nanna Rossen er musicalperformer og startede sin karriere som 8-årig, hvor hun var med i Børne MGP. Kort efter startede hun på Eventyrteateret og så rullede det derfra...Lige nu er hun aktuel i musicalen Matador og snart skal hun spille sin ønskerolle i WICKED.
Trods sin unge alder har Søren Torpegaard Lund allerede haft en del store roller i musicals som Oliver Twist, Matador og Sound of Music, og har ovenikøbet udgivet sin første single som solist. Men da han skal synge noget fra sin rolle som Oliver Twist sker der noget helt særligt..
Dagens gæst elsker at spille heks og gakkede typer, og er ikke så meget til prinsesserollerne. Selv er hun nemlig lidt skør, siger hun, og elsker at tage det med i sine roller.
Musicalperformer Linda Arunee Olofsson spillede i foråret 2023 hovedrollen Kim i musicalen Miss Saigon på Det Ny Teater.Anton Løwe Nyborg så forestillingen og inviterede derefter Linda ind til en snak om musicalen, hendes karriere, teknik og hvordan man viser følelser med stemmen.
Følelserne er vigtig i musicals. Der er følelser i sangene, i skuespillet og i dansene. For Monica Isa Andersen, som er musicalperformer, er det vigtigt med følelserne. 'Jeg trækker på det følelsessprog, jeg kender, men ikke på mit eget følelsesliv'.
Susanne Vibæk Svanekier er dirigent, og hun har dirigeret flere af de musicals Anton har været inde at se. Blandt andet har hun dirigeret Evita og Cabaret, da de blev spillet på Nyborg Voldspil. Hvordan dirigerer man? Hvordan bestemmer man takten? Alt det og meget mere får du svar på i programmet.
"Jeg er en følelsesmæssig motor" sådan beskriver Mille Lambert sin tilgang til musicals. Musikken og replikkerne sætter helt automatisk gang i Milles følelsesliv, og hun er faktisk nødt til at holde igen, for at følelserne ikke løber afsted med hende. Hør hele Anton og Milles snak, hvor de udover følelser også går i dybden med 'Carrie', 'Atlantis' og Milles fremtidsdrømme.
Jesper Nielsen har en stor kærlighed til musicals. Så stor at der nærmest ikke er noget indenfor musical verden, som han ikke har beskæftiget sig med. Han har i mange år spillet med i Nyborg Voldspil, hvor han både har været ensemble og skuespiller. Han har brugt mere end 10 år på at skrive sin egen musical baseret på Herman Bangs roman 'Ved vejen'. Derudover udgiver han også en muscialpodcast sammen med Louise Dencker som hedder 'Apropos Musical'.
Johanne Milland er stadig i begyndelsen af hendes musicalkarriere, men hun har allerede flere store forestillinger i kikkerten. Hun har tidligere spillet med i Atlantis som amatør, og til efteråret skal hun igen spille med, men denne gang som professionel. Derudover skal hun også medvirke i 'American Idiot' på Østre gasværk teater. Anton og Johanne får en god snak om følelser, dramatik og musik. Programmet kulminerer med, at Johanne synger 'Still Hurting' fra musicalen 'The last five years'.
"At kunne synge er en gave. Jeg lyser helt op indeni.." lyder det fra musicalsanger Christian Lund der er gæst hos Anton i denne omgang. De taler om en lang karriere og store roller i bl.a. West Side Story, men Christian drømmer faktisk også om at overlade rampelyset til andre dygtige sangere, mens han selv vil instruere og skabe lige så store forestillinger som han selv har været stjerne i.
Louise Dencker Rasmussen er sanger og har været med i flere musicals på Nyborg Voldspil - Danmarks ældste friluftteater, der åbnede tilbage i 1939.Hun fortæller om de opsætninger, hun har været med i - især Vinden I Piletræerne, som har en særlig plads i hendes hjerte - og hvad arbejdet på Nyborg Voldspil har betydet for hende.
Antons kærlighed til musicals er så stor, at han har set sig nødsaget til at lave en ny podcastserie. Første gæst er sanger, musiker og skuespiller Diluckshan Jeyaratnam, der er uddannet fra Musicalakademiet i Fredericia. Han fortæller blandt andet om sin tur til Califonien, hvor han skulle forberede sig til verdenspremieren på Prinsen af Egypten. Og så giver han nogle smagsprøver på sin anden store passion; tamilsk musik og fortæller, hvorfor det er så vigtigt for ham, at dyrke sine musikalske rødder.




