DiscoverFodboldlisten
Fodboldlisten
Claim Ownership

Fodboldlisten

Author: DR

Subscribed: 1,111Played: 59,629
Share

Description

Vær med i Danmarks største fodboldfællesskab, når vi sammen tæller ned på de bedste, største og mest fantastiske ting fra fodboldens verden. Hver uge giver vi dig en ny liste, som du kan være med til at påvirke via #fodboldlisten.
Hør alle afsnit i DR Lyd.
233 Episodes
Reverse
Verdens største klubkamp. Ja, den vandt Real Madrid sent søndag aften med 2-1 på udebane over FC Barcelona. Ja, eller gjorde de nu også det? El Clasico bliver traditionelt betegnet som netop 'verdens største klubkamp', men nu tryktester Fodboldlisten den påstand med en helt klassisk top 11. For kan det spansk-catalanske traditionsopgør måske udfordres? Fra England eller Italien? Måske helt fra Sydamerika? Mads Junker fra Disney+ ankommer til studiet direkte fra sidelinjen på Camp Nou, så det bliver svært at finde en mere opdateret opponent til Andreas Kraul, og bølgerne går da også til tider højt i studiet. For vil man virkelig hellere sætte sig til rette på Anfield til en Liverpool - United kamp end høre skotterne gå amok til Old Firm? Derudover: Indisk derby, farven cyklame og ikke mindst: quizzens anatomi. Vært: Thomas Loft
Det er den tid på året. Fodboldstjernerne trækker i de blankeste af jakkesæt og måske endda en butterfly, når den prestigefulde Ballon D'Or bliver uddelt - denne gang på mandag i London. Men hvem vinder, og måske mere essentielt: Hvem bør vinde? Det giver Fodboldlisten et bud på i denne uge, hvor værterne for det spritnye tv-program Super-showet, Anders Hagen og Mikkel Nygaard, er med i studiet. De er vant til kåringer om alt mellem himmel og selvmål og udfordrer i den grad Krauls top 5. For eksempel er der stor uenighed om førstepladsen, for hvad tæller egentlig mest: Mbappés individuelle klasse, eller Yamals trofæer i skabet? Og fordi Super-showet nu triller over skærmen på DR hver eneste uge, får du ikke bare den traditionelle liste i denne uge, men også en helt eksklusiv bonusliste! Vi indfører Superligaens Ballon D'Or og kårer også her en vinder samt sætter en top 5. Så spænd slipset og tag med til galla-podcast. Vært: Thomas Loft
All time 90'er hold

All time 90'er hold

2026-10-1301:02:52

Sejre og nederlag. Millioner og milliarder. Snyd og bedrag. Den moderne fodboldverden syder og koger, men Fodboldlisten tager lige endnu en tur i tidsmaskinen i denne uge. Sammen med huspianist og radio/TV-vært Mathias Hammer sætter Andreas Kraul det ultimative 90'er allstar-hold med frit valg på alle hylder. Det er andet afsnit i det store årsprojekt og dermed en ny tur tilbage til en tid med mere uskyld, kortere shorts og ikke mindst grunge. Vi taler Maldini, Beckham, Zidane. Men vi taler også om, hvordan Michael Laudrup og Luis Figo begge kan risikere at blive tabt mellem to årtier. Derudover overraskende afsløringer omkring Hammers ungdomsliv, Giro 413-nyt og den helt store snak: For og imod Roy Keane. Vært: Thomas Loft
Det er blevet efterår, og dermed er fyringssæsonen også begyndt. Både når det gælder husopvarmning og i fodboldens verden. Hvad enten man kan lide det eller ej, så er trænerfyringer en fast del af det smukke spil, og i nogle lande er fyringsknappen endda ekstra rødglødende end andre. I denne uge er Fodboldlisten derfor en top 11 over de klubber eller landshold, hvor varmen under trænersædet er skruet allermest op. Det sender også på rundtur fra Aarhus til Istanbul og fra Sporting til Spurs, mens vi også kommer omkring fyringens anatomi, og de forskellige aspekter, der kan spille ind, når 'der bliver trykket på knappen'. Så er Brian Riemer fredet nu? Og bliver Vincenzo Montella mon fyret under optagelsen af ugens episode? Derudover: Bejdsning! Vært: Thomas Loft
Det gik som præsten (og Andreas Kraul) prædikede med et nederlag mod Norge og en sejr mod Wales. Der er blevet talt meget om landshold i den forgangne uge, og nu opsummerer Fodboldlisten efter de to gange, hvor der er positive og negative tendenser hos det danske landshold. Andreas Kraul tegner og fortæller. Michael Sten Jensen er med og skal nå en bus. Vært: Thomas Loft
loading
Comments