ADFÆRDSLEDELSE

Hvem holder internettet rent for uanstændigt materiale og træner de store AI-drevne platforme som ChatGPT? Hvem forbinder mennesker og teknologier? Hvad er forskellen på usynligt arbejde og pseudoarbejde? Hvad har en fejekost at gøre med den digitaliserede organisation? I en tid, hvor teknologiske fremskridt synes at dominere vores diskussioner om organisationer, forandring og arbejde, er det nemt at overse det arbejde, der ikke er synligt for det blotte øje. Men bag den glitrende facade af digitalisering ligger der et komplekst netværk af forberedelse, vedligeholdelse og reparation, der er afgørende for organisationers funktioner og for om hvorvidt vi lykkedes med at implementere nye tiltag. I denne episode udforsker vi et banebrydende studie, der har til formål at bringe dette usynlige arbejde i fokus. Vi undersøger: hvordan feministiske videnskabs- og teknologistudier udfordrer vores traditionelle opfattelser af digitalt arbejde og organisationer og introducerer begrebet 'usynligt digiarbejde’, som er en følge til det allerede etablerede begreb digitalt arbejde og uddyber tre former for arbejde: forbindende, kompenserende og rengøringsarbejde. Det lyder meget bedre på engelsk, som de 3 C’er: Connecting, Compensating, Cleaning. hvordan dette usynlige arbejde binder sammen, kompenserer og renser de digitale organisationer, og hvorfor det er så afgørende for vores forståelse af den moderne arbejdsverden. hvordan en forståelse af usynligt arbejde kan ændre opfattelsen af digitale rum og teknologiers rolle i organisationer og arbejde og dermed understøtte bedre implementeringsprocesserhvordan implikationer for både forskning og praksis inden for organisationer og digitalisering, herunder behovet for at inkludere det usynlige arbejde i analyser og tilgange til at få det til at ske i det store som (organisationen) i det små (enkeltpersoners interaktioner med digitale platforme).Hvordan usynligt arbejde rummer et etisk spørgsmål hvem der skal rydde op efter konsekvenserne af verdens digitale affald Henrik Dresbøll taler med Ursula Plesner. Ursula er lektor ved Institut for Organisation på CBS og forsker i, hvordan digitale teknologier bliver flettet ind i organisatoriske fænomener og transformerer forskellige aspekter af vores arbejde. Hun har bl.a. undersøgt, hvordan automatisering, nye fælles digitale platforme og forskellige kommunikationsteknologier giver nye professionelle relationer, nyt ledelsesarbejde og nye magtrelationer.

NYT TEMA-PODCASTHvordan kan vi forkorte vejen fra gode intentioner til faktisk handling i hverdagen, så vi opnår mere værdi og bedre resultater med vores forandringsprojekter og implementeringstiltag på måder, der kommer organisationen og dens brugere til glæde og gavn? Lyder det som noget, I kan bruge? Så lyt gerne med her.Hvis I står over for at skulle implementere strategiske forandringer, der involverer, at nogle mennesker skal ændre adfærd, for at I kan opnå resultater og høste vedvarende gevinster af jeres tiltag, så er Få-det-til-at-ske-metoden måske noget for jer.Metoden er udviklet til at hjælpe organisationer, teams og individer med at omsætte gode intentioner til konkrete mikrohandlinger, der kan lede til mening og resultater. I denne temaeisode af Få-det-til-at-ske-podcast-serien skal vi tale om, hvordan man kan bruge Få-det-til-at-ske-metoden til at opnå bedre resultater med strategiske forandringsprojekter og implementering ved systematisk at oversætte intentioner til faktiske handlinger.Med afsæt i bestsellerbogen "Få-det-til-at-ske: Fra intention til handling" har jeg udviklet med afsæt i adfærdsforskningen og praksiserfarringer med såvel offentlige som private virksomhed, Værktøjerne er lette og lige til at bruge. Værktøjerne kan anskaffes hos Dafolo Forlag. I dag taler vi om, hvordan man gør det helt konkret og i praksis. Jeres vært på denne podcast er normalt mig, Henrik Dresbøll. Men i dag vil jeg trygt overlade værtskabet for dagens episode til Christian Søndermand Bro. Christian er konsulent hos Dafolo og har indgående erfaring med at bruge Få-det-til-at-ske-metoden. Velkommen til dig, kære lytter. Læs mere om kittet her: https://www.dafoloforlag.dk/dk/content-sider/faadettilatskekit/

I denne episode af 'Få det til at ske - en podcast om adfærdsledelse med resultat,' byder jeg velkommen til Andreas Lindemann, partner i konsulentbureauet Promentum. Vi vil udforske, hvordan hverdagsimplementering kan føre til reelle forandringer i organisationer. Andreas Lindemann, forfatter til den bogen "Hverdagsimplementering - levedygtige og mærkbare organisationsforandringer," påstår at hvis organisationerne lærer at hylde hverdagen og træne den muskel, der omsætter strategier til handling, vil der opstå et enormt potentiale for bæredygtige og betydningsfulde forandringerder kan komme mennesker og organisationer til glæde og gavn. Men hvordan gør man det? Hvordan får man det til at ske? Lyt med og lære mere om:- Indsigt i betydningen af hverdagsimplementering: Forståelse for at omsætte strategier til konkret, mærkbar og levedygtig adfærd i dagligdagen.- Identifikation af udfordringer: Opdagelse af hvorfor organisationer ofte fejler i deres implementeringsstrategier og hvordan dette kan overkommes.- Forståelse for helhedsorienteret ledelse: Læring om at anskue organisationer og forandringer helhedsorienteret og holistisk, med fokus på både strategi og daglig praksis.- Anvendelse af adfærdsdesign: Mulighed for at lære om adfærdsdesign og dets seks faktorer, der påvirker adfærdsændring, samt hvordan disse kan implementeres i praksis.- Konkrete løsninger til hverdagsimplementering: Viden om konkrete løsninger gennem mobilisering, rammesætning og respons, samt forståelse for vigtigheden af opfølgning og vedholdenhed i   implementeringsprocessen.Husk at melde dig til podcastet, så du bliver først med nyt om hvordan du kan få noget til at ske med nogen. Danmarks eneste podcast om adfærdsledelse og implementering med mening, handling og resultat. 

"Mad regnes ikke som en del af behandlingen, men som en service”. Ifølge en af dagens to gæster er det problemet. Det har man gjort noget ved i køkkenerne bag Herlev og Gentofte Hospital. Her står man 365 dage om året bag tilberedningen af et stort antal måltider. De får det til at ske, og gennem en massiv omlægning af og forandringer i adfærden både foran patienten og optimering af processerne bag scenen har man opnået markante resultater: Resultater, der både gælder sundhed, æstetik, klima og forretning:87-89% af maden bliver spistMadspildet er mindsketEmballageforbruget er næsten halveretCO2-udledningen er reduceret med 63%Maden får en bedømmelse på 3.4 ud af 4Men hvordan får man forandringer med så imponerende resultater til at ske? Vi taler om forandringer i valgmulighederne for patienterne. Vi taler om forandringer i inddragelse og samarbejde med henblik på at lave et storkøkken med god smag. Vi taler om forandringer i processer, der sikrer gevinstrealisering i stor skala. Vi taler om forandringer i adfærd både i køkkenet og hos patienterne. Vi er på besøg i køkkenet bag Herlev og Gentofte Hospital.I denne episode taler Henrik Dresbølk med Marianne Lange og Jesper Vangdrup. Marianne har til daglig ansvar for det det økonomiske, mens Jesper har ansvar for den kulinariske del.  Velkommen til 'Få det til at ske - en podcast om adfærdsledelse med resultater

"Jeg forsøger at vække fascinationen ved ting, som vi i voksenlivets lag på lag af vaner og hverdagens rutiner ikke længere ser."I denne episode skal vi tale om, hvorvidt det er muligt at genfortrylle verden ved at kigge ned under hverdagens selvindlysende forhold og vanens tunge lænker. Den tyske filosof Martin Heidegger mente, at vi først lærer en genstands funktion at kende, når tingen går i stykker, fx en hammer, der knækker. Men dagens gæst mener, at vi gennem beskrivelse af tingene og små detaljer kan genopdage verden og fortrylle den med et enkelt blik, samtidig med at vi erfarer, at vi er ét med tingene, og tingene er ét med os. Verden behøver ikke at gå i stykker, før vi kan se den. Vi skal blot lære at se det store i det små. Her ligger undringskraften, taknemmeligheden og kærligheden til verden. Det handler om dyb forandring og transformation, der sker gennem små tekster. I denne episode taler jeg med Jeppe Krogsgaard Christensen. Jeppe har udgivet en række roste romaner og kortprosasamlinger. Han har også ved flere lejligheder modtaget legater fra Statens Kunstfond og blev i 2023 tildelt det prestigiøse Albert Dams mindelegat. I motiveringen lød det: ‘Krogsgaard Christensen har skrevet en række underfundigt tænksomme bøger, som hver især insisterer på at gå sine egne veje, aldeles upåvirkede af trends og tidsånd. Udover egenartetheden har bøgerne et meget højt litterært niveau tilfælles.’Velkommen til 'Få det til at ske - en podcast om adfærdsledelse med resultater.' Jeg er jeres vært, Henrik Dresbøll.

"Plottet i showet er, at hovedpersonen (sammen med en anden fyr ved navn Christoffer) gerne vil undgå at få opgaven med at gennemføre et nyt "pilotprojekt". Derfor foreslår de med vilje noget, de synes er "dumt", nemlig henholdsvis "Undringsdrevet innovation" og "Mikrohandlinger”. Sådan skrev dagens gæst, Per Helge, det for mig, da vi begyndte at forberede dagens podcast. Da jeg er den skyldige i at have spredt og udbredt ordet mikrohandling, så straks greb jeg bolden for at høre, hvordan dette ord var havnet i Per Helge Sørensens show "Djøf med Løg(n)".Emnet for dagens podcast er, hvordan humor kan bidrage til at få noget til at ske, og om den ligefrem kan bidrage til ny adfærd. . Per har arbejdet som embedsmand og strategikonsulent i mange år. I 2013 sprang han ud som komiker med showet "Djøf med Løg(n)". Han er forfatter og har optrådt med shows om det meningsløse bureaukrati på konferencer og medarbejderseminarer i hele landet.Lyt med og lær mere om- Humor som forandringsagent: Vi udforsker, hvordan humor kan være en effektiv metode til at fremme forandringer og påvirke adfærd i organisationer.- Identifikation af problemstillinger: Vi ser nærmere på de udfordringer, organisationer står overfor, når det kommer til forandringer og innovation, herunder bureaukrati og manglende forandringsevne.- Løsninger og perspektiver: Gennem humor opdager vi potentielle løsninger på organisatoriske udfordringer og perspektiver, der kan åbne op for nye tilgange til problemløsning.- Effekter af humor i organisationer: Vi udforsker de positive effekter af humor, herunder frigørelse, opbygning af fællesskab og identitet, samt skabelse af nye perspektiver.- Vi får Per-Helges-Få-det-til at ske liste: måske er kan det, der umiddelbart virker dumt, banalt eller latterligt ved første øjekast, faktisk have værdi og bidrage konstruktivt til organisationen.Ja, faktisk er mikrohandlinger måske ikke så dum en ide eller greb endda 

Hvis vi skal have noget til at ske, nytter det ikke, at alle taler. Der skal også være nogen, der lytter. I denne episode taler vi om, hvordan vi bliver bedre til at lytte opmærksomt og derigennem blive mere effektive til at implementere nye tiltag og forandre og forbedre noget til det bedre. At lytte er også en handling. At tale er en handling. Men på hvilken måde kan vi tale om det som handlinger, at både tale og lytte? Og hvordan kan det at lytte være en af de stærkeste forandrende kræfter i organisationer og menneskers liv? Og har vi glemt, hvad det vil sige at lytte for alvor, ikke blot som påskud for selv at snakke og gøre sig interessant? I denne episode lytter jeg til og taler med journalist, forfatter og foredragsholder Anders Stahlschmidt.Med afsæt i Anders' seneste bog "Den opmærksomme lytter" undersøger vi, hvad der skal til for at blive bedre til at høre, hvad andre siger. Her finder vi måske en af de vigtigste nøgler til at ændre adfærd og få noget til at ske med nogen, der ikke sker af sig selv.Betydningen af at lytte opmærksomt: Episoden fokuserer på vigtigheden af ikke kun at tale, men også at lytte opmærksomt for at opnå handling og forandringer.Undersøgelse af lytteadfærd: Gennem samtalen med Anders Stahlschmidt og hans bog "Den opmærksomme lytter" undersøges, hvorfor opmærksom lytning er afgørende, og hvordan det kan påvirke adfærd og resultater.Identifikation af barrierer: Der diskuteres også barrierer for opmærksomt lytning og konsekvenserne af at mangle denne færdighed, herunder mindre produktivitet, flere fejl og svagere relationer.Løsninger og værktøjer: Lytteren præsenteres for praktiske løsninger og værktøjer til at forbedre lytteadfærd, herunder et lytte-kompas og seks greb til at skabe en mere opmærksom lyttekultur.Effekter og muligheder: Endelig udforskes de positive effekter af en forbedret lyttekultur, herunder bedre håndtering af fejl, forandringer og implementering, samt en invitation til at udføre en lyttetest for selvrefleksion.Denne episode tilbyder dermed ikke kun en forståelse af, hvorfor opmærksom lytning er vigtig, men også konkrete værktøjer og refleksioner til at implementere denne færdighed både personligt og i organisationer

Et gevinstkort er et værktøj, der bruges i projektledelse og til implementering af strategier og initiativer. Det primære formål med gevinstkortet er at identificere, organisere, planlægge og spore de fordele, et projekt eller initiativ forventes at levere. Men når det kommer til handling, følger vi så kortet eller landskabet? Dette spørgsmål opstår ofte, når vi implementerer nye tiltag, der kræver handling fra dem, der ikke sker af sig selv. Følger vi de stier, veje og punkter, vi forestiller os at møde i landskabet på vores vej mod vores gevinster og mål, og som vi har på vores indre mentale kort, når vi planlægger vores projekter, eller tilpasser vi os til terrænet og de faktiske vilkår for at nå vores mål? Adfærdspsykologen Karl Weick betragtede fx kortet kun som et redskab til at træffe strategiske handlinger. Hvem er den realistiske - er det personen, der følger den udlagte plan, eller er det personen, der følger landskabet? Hvad nu hvis vi tilføjer 'gevinst' til kortet? Hvad betyder det så? Og kan et værktøj som et gevinstkort bruges til at løse et dybt problem som klimakrisen? Kan vi omdanne en uoverskuelig kompleks virkelighed af krav og forventninger kombineret med stor usikkerhed om fremtiden til tre strategiske programmer, der kan tjene som kort for implementeringen?Ja, hvis man spørger de to gæster i denne episode. Velkommen til jer. Morten Westergaard, der er klimachef i Middelfart Kommune, og Henrik Dan Hildebrandt, der er direktør for Reno Syd med administration i SkanderborgLyt med og lær:- Oplev gevinstkortets nøglerolle i kampen mod klimaforandringer: Morten Westergaard og Henrik Dan Hildebrandt udforsker hvordan gevinstkort er afgørende for at implementere klimatiltag- Dyk ned i kompleksiteten af klimakrisen og menneskelig adfærd: Henrik Dresbøll og gæsterne udforsker den menneskelige psykologi bag vores reaktioner på klimaændringer.- Få praktiske eksempler på gevinstkortets effekt: Hør hvordan gevinstkort kan hjælpe organisationer med at navigere og skabe forandringer i klimakrisen.- Kritisk refleksion over begrænsninger og udfordringer: Lyt til en diskussion om udfordringerne ved stringent brug af gevinstkort og hvordan man tilpasser dem.- Fremtidens perspektiver og innovationer: Bliv præsenteret for nye tilgange til at integrere gevinstkort i klimaindsatsen og gøre dem mere effektive.

Når vi taler om mental træning af atleter, handler det om at hjælpe topatleter med at holde fokus på opgaven, målet eller deres gameplan på et ekstremt højt plan. Men man behøver ikke at være topatlet for at kunne lære noget om ens hverdagsadfærd og hvordan man kan drage fordel af at kunne holde fokus på opgaven, selv på en almindelig grå mandag i november. At håndtere det mentale pres fra en hektisk hverdag eller presset under et langt løb, er en af de mest kritiske succesfaktorer, når vi taler om at stå i såvel forandringens behag som ubehag på vej til at opnå vores mål. Dette gælder både når vi skal forandre adfærd og gøre mere af noget for at nå vores mål, f.eks. at øge den distance vi vil løbe, eller gøre mindre af noget for at nå vores mål, f.eks. ikke at løbe 80 km hver dag, men kun løbe det hver anden dag.I dag skal vi altså tale om, hvordan man bruger mental træning til adfærdsforandringer, både når vi vil gøre noget mere eller mindre af noget. Spørgsmålet er: Hvordan får du noget til at ske, der ikke sker af sig selv, men som er afgørende for at du kan opnå dit mål? Til at hjælpe os med at udfolde dette emne og svare på dette spørgsmål, taler jeg i dag med søstrene Camilla og Johanne Prisak. Til daglig driver I firmaet Mental Atlet og har begge en kandidatgrad i Idræt og Sundhed med specialisering i sportspsykologi fra SDU. Og så er de begge ultraløbere.Lyt med og få:- Forståelse af adfærdsændringer: Få en klar forståelse af, hvordan mental træning kan hjælpe med at tackle adfærdsændringer, både når man ønsker at øge eller mindske en bestemt aktivitet eller vane- Anvendelighed i hverdagen: Opdag hvordan teknikkerne inden for mental træning ikke kun er forbeholdt eliteatleter, men kan anvendes af alle for at forbedre hverdagsadfærden og håndtere presset fra en travl hverdag.-3 R'er modellen: Lær om den effektive 3 R'er-model (Registrér, Release, Refokusér) og hvordan den kan hjælpe med at opretholde fokus på opgaven og målet, selv når distraktioner opstår.- Konkrete løsninger: Opnå konkrete løsninger til hver af de tre faser i 3 R'er-modellen gennem forskellige mentale træningsøvelser, herunder mindfulness, distancering og visuel koncentration.- Fremtidig praksis og refleksion med søstrene Prisaks få-det-til-at-ske-liste: Reflekter over den erhvervede viden og tænk over, hvordan man kan integrere disse teknikker i ens egen praksis for at opnå ønskede adfærdsændringer og mål.

BONUS: Episoden indeholder 7 min guidet meditationsøvelse, som lytteren kan sidde med på, og dermed få sat handling bag ordene:I Vesten er vi underlagt den forestilling, at noget sker, fordi nogen gør noget. Der er agens bag verdens forandringer. Der er årsag og virkning. Men hvad nu, hvis noget sker, fordi det sker for én, uden at man aktivt skal gøre noget? Hvad nu, hvis de største resultater kommer, når du ingenting gør? Når du er stille. Når du sidder. Når du ikke tænker på noget. Når du ikke gør noget. Er i verden med et fokus: dit åndedræt.Normalt kommer den grundide med en religiøs overbygning, forstået på den måde, at man i det totale nærvær har kontakt med en højere eller større magt. Du får adgang til nærværet på grund af en gud. Men hvad nu, hvis man kan frakoble det religiøse og blot arbejde ud fra ideen om, at man kan få alt til at ske, ved ikke at gøre noget, og at det samtidig kan komme alle andre følende væsner til glæde og gavn? At man kan opnå de største forandringer og resultater uden ydre handling, ideer og guder? At man ikke behøver en stor gud for at gøre jeg'et lille, men at man omvendt ikke må gøre JEG'et så stort, at man selv tror, man er gud.Ifølge dagens gæst er alt dette muligt; han kalder det for pragmatisk buddhisme.:Lyt med og og lær om:Pragamatisk tilgang til buddhismen: Opdag hvordan pragmatisk buddhisme skiller sig ud ved at fokusere på praktiske anvendelser af Buddha's lære i det hektiske og omskiftelige hverdags liv.Meditationspraksis for hverdagen: Lær hvordan opmærksomhedstræning og meditation kan integreres i din daglige rutine for at skabe ro, balance og stabilitet i sindet.Løsning på livsudfordringer: Forstå hvordan pragmatisk buddhisme kan være en effektiv tilgang til at tackle problemer og udfordringer i livet ved at skabe klarhed, ro og en dybere forståelse.Den Trefoldige Træning: Få indblik i de tre centrale elementer af buddhistisk praksis - moral, ro og balance, samt visdom - og hvordan de kan anvendes for at skabe positive forandringer i ens liv.Serenity Prayer i buddhistisk kontekst: Oplev en tilpasning af den velkendte Serenity Prayer til en pragmatisk buddhistisk tilgang, der fokuserer på at opnå sindsro, mod og visdom i mødet med livets udfordringer.Episoden vil guide dig gennem disse koncepter og give dig konkrete redskaber til at integrere pragmatisk buddhisme i din daglige tilværelse for at skabe positive forandringer.

Today, we're delighted to host an exceptional guest, Amy Edmondson, a distinguished professor of Leadership at Harvard Business School. Amy's credentials are impressive: she's penned seven books and over 75 articles, gaining recognition for her trailblazing work on psychological safety. In her latest work, "The Right Kind of Wrong: The Science of Failing Well," now available in Danish, Amy delves into the intricate relationship between psychological safety and intelligent failure.Our focus today is on understanding and embracing failure. Success isn't just about taking risks; it's also about being prepared to face and learn from failure. But how do we constructively discuss failure? What kind of environments foster a mindset where learning through failure is not just accepted, but encouraged? How can we transform our relationship with failure, mistakes, and setbacks, turning them into stepping stones for success?In this episode, we'll explore these questions and more. We'll examine how to place failure at the heart of our endeavors and discuss strategies for 'failing well' – making mistakes that lead us in the right direction. Join us as we unpack how to harness the power of failure to fuel creativity, resilience, and adaptability. Let's dive into the art of making it happen by failing well, thriving, and responding positively to change. Listen and learn:Explore the science of failing Well: Amy Edmondson's book, "The Right Kind of Wrong," delves into the science of failing well, offering insights on differentiating between basic, complex, and intelligent failure.Foster creativity and resilience: Learn how 'failing well' can foster creativity, resilience, and adaptability, and discover the importance of psychological safety as an environment that facilitates such behaviors.Understand the key to handling failure: Gain practical strategies on understanding oneself, the situation, and the system to effectively handle and learn from failures, drawing inspiration from leading failure practitioners.Unlock personal and professional growth: Embrace the far-reaching impact of failing well, discovering how it contributes to personal and professional growth, and understand how teams can turn intelligent errors into valuable learning opportunities.Transform education and cultivate a growth mindset: Explore the essential role of failure in restructuring education systems and creating a culture that encourages failing well. Amy's top three points, including taking more risks and having deep conversations, providing actionable insights for embracing failure and fueling creativity.

Du kender det godt. Det, du har været med til at bygge, får du et større ejerskab og engagement i. Det kan være maden, du laver selv, eller skabet, du selv samler fra IKEA. Effekten kan vi kalde for samle-selv-skab-sammen. Den effekt har kommunerne også lært at bruge. Her taler man om borgerinddragelse og samskabelse. Men hvor mange kommuner taler om borgerinddragelse, er der færre, der formår at omsætte det til praksis, og endnu færre får det til at ske i stor skala. Sådan er det dog ikke i Odense. Her har man nemlig som erklæret mål at gøre det til byens særkende, at byens borgere inddrages i samtalen om den by, man ønsker at bo i. Men hvordan faciliterer man en samtale inden for rammerne af fremtidens kommune og den ønskede velfærd i landets tredjestørste by? Hvordan kan man inddrage borgerne i at bygge velfærdens fundament? Hvordan skaber man nye rammer om den demokratiske samtale i eventyrets by?Hvordan man kan bruge principper fra adfærdsdesign til facilitere samtaler i stor skala med mening og effektNogle af svarene på disse spørgsmål kender man i Odense Kommune. Her har man nemlig inddraget mere end 28.000 borgere og mere end 230 foreninger i en samtale om, hvordan man skal bruge 625 millioner på fremtidens skoler frem mod 2030. Det svarer til, at 13% af byens borgere har givet udtryk for deres ideer, bekymringer, drømme og prioriteter. Måske er det faktisk Danmarks største borgerinddragelsesprojekt. I dag skal vi tale med Kåre Nygaard Pedersen. Kåre er i dag leder af Borgmestersekretariatet & Borgerinddragelse i Odense og har en baggrund i statskundskab fra SDU. Tak, fordi du vil være med i denne podcast, hvor vi fokuserer på, hvordan du får noget til at ske, der ikke sker af sig selv, med fokus på samle-selv-skab-sammen-effekten."

For at være realistisk i dagens samfund må man være troende, mener jeg, for ellers  tillægger man sig selv for meget magt....som troende inddrager jeg det ufattelige og slipper livet løs i et samspil med både magtesløshed, medlidenhed, menneskelighed og mirakler", siger dagens gæst Preben KokMidt i alle forandringerne er der noget, der ikke forandrer sig. Noget ved sindet er uforanderligt. Nogle grundlæggende og fundamentale dynamikker i og mellem mennesker, samt historier og fortællinger, der kan ledsage mennesker gennem livet, hvis man vel at mærke åbner sig for dem, stiller sig lyttende, spørgende og modtagende over for dem. Gør man det, hænder det, at noget kan ske med én, som man ikke selv er herre over. Det kan ske i kærligheden, det kan ske i troen, det kan ske i krisen. Hvad det er, viser sig ofte i det uperfekte, i sprækkerne mellem vores intentioner og handlinger. I de situationer, hvor vi kommer til kort. Hvor vi må opgive. Her sker der noget. Hvordan man kan få noget til at ske med det uperfekte, og hvordan vi mennesker bliver mødt af fortællinger og dynamikker, der kan hjælpe os, taler vi i dag med tidligere sygehuspræst og forfatter Preben Kok, om. Lyt med og lær mere om:Hvad forskellen er på at fatte, føle og forstå - og hvorfor det er vigtigt at kende forskelOm hvorfor kroppen ofte er klogere end bevidstheden, når vi rammes af krisen fx en alvorlig diagnoseOm hvordan vi alle har ledsagerhistorier til vores liv, som vi trygt kan læne os ind iHvordan helheder kun kan opstå ud af at modsatrettede kræfter mødes og skaber livHvorfor psykologien stopper på 3.revle og teologien tager over hvor du ikke længere kan bunde i livetHvorfor sygehuset er det mest kristne hus i Danmark Hvorfor tomhedsfølelsen er et afgørende symptom på forandringHvorfor det uperfekte, fejl og støj er gaverHvorfor det er vigtigt at vi mennesker lærer at visneHvis du kan lide hvad du hører, så husk at følg vores podcast og del det med venner, familier og kollegere. 

Din rejse fra intention til handling Velkommen til det tredje special-afsnit af vores podcast, hvor vi dykker ned i Adfærdsrejsen. Fra personlige fortællinger til konkrete cases fra organisationer, giver vi indblik i de forskelligartede endemål, som adfærdsrejser kan have. Og ikke nok med det, vi runder af med at dele Henriks tre vigtigste principper for at lykkes på adfærdsrejsen. Efter at have udforsket hvad og hvem der driver forandringer, retter vi nu fokus på, hvordan disse forandringer sker.Centralt står spørgsmålet: Hvordan får vi noget til at ske, der ikke sker af sig selv gennem ændringer i adfærd?Med ekspert i adfærdsledelse Henrik Dresbøll, kan du blive klogere på, hvordan man kortlægger en kæde af handlinger - fra intention til handling og til mål ved at kortlægge adfærdsrejsen.Rasmus Amtoft er som altid vært for vores tema-episoder, og jeg glæder mig til at tage dig med på denne adfærdsrejse. Lyt med for at opdage, hvordan du kan omsætte intentioner til konkrete resultater.

En af tidens store diskussioner i ledelse og organisation er, hvordan vi skal indrette os på arbejdspladsen. Vi taler om den hybride organisation som en organiseringsform, der kan danne de rette fleksible rammer om morgendagens adfærd. En organisation, der kombinerer elementer fra forskellige organisatoriske strukturer eller kulturer for at opnå optimale resultater. Men hvordan ser den hybride organisation ud?Til at hjælpe os med at svare på det taler jeg i dag med Ph.D. i ledelse og organisation Lise Dahl Arvedsen.Lyt og lær mere om:- Hvilken organisering understøtter bedst, mest effektivt og meningsfyldt, at mennesker kan ændre, tilpasse sig, respondere og håndtere en hurtigt forandrende virkelighed? - Hvilke strømninger og paradigmeskifte er vi vidner til i disse år? - Hvilke greb, tankesæt og tilgange kan vi have til at forme og skabe de mest optimale rammer for fremtidens arbejde og med muligheden for at leve med mening og magelighed i mere hjemlige omgivelser - også på arbejdspladsen? - Kan den hybride organisation skabe mere trivsel, mindre stress, bedre performance og en solid bundlinje, een gang for alle?- Hvordan kan mikroforandringer, refleksive praktikere og rollemodeller bruges i hverdagseksperimenter til praksisnær undersøgelse af, hvordan den hybride organisation ser ud i jeres kontekst?

Et professionelt læringsfællesskab er en metode til at fremme kollaborativ læring blandt kolleger inden for et bestemt arbejdsmiljø eller fagområde. Det bruges ofte i skolerne som en måde at organisere lærere i arbejdsgrupper for praksisbaseret professionel læring. Trods de mange gode intentioner bag arbejdet med udvikling og implementering af de professionelle læringsfællesskaber viser det sig i praksis ofte svært at oversætte intentionerne til faktiske handlinger med mening og resultat, der kan komme såvel voksne som børn til glæde og gavn. Samme udfordring stødte man på i Mariager Fjord Kommune. Her valgte man derfor at gå konkret, systematisk og professionelt til værks ved at bruge få-det-til-at-ske-metoden som et praksisnært og handlingsorienteret værktøj. Arbejdet bar frugt, og skolerne kan derfor høste konkrete og målbare gevinster på alle kommunens 10 skoler. Til at forklare hvordan man gjorde det i praksis, taler jeg i denne episode med Christian Søndermand Bro. Christian er konsulent hos forlaget og konsulenthuset Dafolo. Lyt med og lær mere om:Hvordan du i praksis kan arbejde med at få det til at ske i og gennem et professionelt læringsfællesskab.Hvordan man i Mariager Kommune opnåede målbare og meningsfulde resultater ved at arbejde praksisnært med at gå småt, gå bredt, gå hurtigt og gøre det givende at gentage ny praksis. Hvad du kan gøre for at opnå resultater for såvel elever som voksne ved at anvende få-det-til-at-ske-metoden.

Min viise og nu desværre afdøde professor Hans Jørgen Schanz siger et sted: “Alle ved, at verden forandrer sig ustandseligt, og mange mener derfor - helt fejlagtigt - at det samme gælder menneskene”. Der er noget uforanderligt i alt det foranderlige. Derfor kan vi med fordel skelne mellem evolutionær og kulturel udvikling. Hvor den evolutionære udvikling og forandring foregår langsomt, løber den kulturelle forandring af mennesker noget hurtigere. Men hvad er det, der ikke ændrer sig? Hvad sker der i krydset mellem det biologiske og det kulturelle? Mellem det biologiske substratum, fx gener, hjerne og kroppens kemi, og så det oplevelsesmæssige plan, hvor vi taler, oplever hinanden i grupper og skal arbejde sammen om at få noget til at ske. Hvad betyder det for vores tilgang til forandringer, ledelse og implementering, at vi har 99% til fælles med aben? Hvad betyder det, at aben flytter med i forhold til magt, begær og det sociale hierarki? Hvad er det, vi skal være særligt opmærksomme på i forhold til det, der ikke forandrer sig, når vi skal have noget til at ske med nogen, der ikke forandrer sig af sig selv? Til at hjælpe os med at svare på det har vi i dag besøg af erhvervspsykolog og forfatter Troels Gottlieb. Troels er forfatter til bogen Aben følger med – magt og begær i menneskets psykologi.  Lyt med og lær om:Hvad der sker, når vi glemmer at tage højde for aben og menneskedyret inde i os hver især og i organisationen.Hvad det betyder for forandringer, at aben følger med.I det store hele lykkes vi med at anvende vores begær civiliseret, men hvad når vi ikke gør?Hvordan kan du sætte et godt team drevet af getting along- og getting ahead-adfærd?Giver ideen om det ledelses-løse organisation overhovedet mening, når aben alttid allerede følger med ind i organisationens magthierarki og begærslogik?

Din adfærd leder til forandring. De fleste forandringer, som du er ansvarlig for, starter med at du leder din egen adfærd. Derfor taler jeg om adfærdsledelse.Det er hovedpointen i dette temaafsnit af podcastserien Få det til at ske. Her vender vi mikrofonerne om, og i denne episode er jeg heldig at blive interviewet af journalist Rasmus Amtoft.Lyt med og lær mere om, hvordan du praktiserer adfærdsledelse:* Start med slutningen og spørg, hvordan den ønskede adfærd ser ud.* Hop tilbage til startlinjen, og spørg hvilke mirkohandlinger, der bringer os i retning af mål og ønsket adfærd.* Hvilke anledninger kan du skabe til at få det til at ske.* Hvordan kan du koble de små skridts succes sammen med det store strategiske billede gennem praksisfortællinger fra organisationens hverdag?* Fortæl om de fejl, du selv har lavet. Gå foran med din egen adfærd.* Gør det let for dem, der skal ændre sig og tage et skridt ud i det ukendte.* Gør adfærdsforandringen attraktiv ved at forankre den i et fagligt udbytte.* Adfærdslederen bryder KPI’erne ned til mindre dele for at sikre, at vi får alle med løbende.* Vi får kun 80% med og resten med, når de ser, det virker.* Gør det indlysende, attraktivt, let og givende.* Konkret case, hvor vi anvender adfærdsledelse og opnår markante resultater med ODENSE KOMMUNE, der opnår at få 1587 timer mere om ugen til plejecentrene i kommunen.* Du kan godt være medarbejder eller leder - og adfærdsleder på samme tid. Adfærdsleder er nemlig en rolle, du kan tage på dig på samme måde som rollen som forandringsleder eller projektleder.

“Hvis medarbejdere ikke kan finde sig selv i strategien, så finder de sig IKKE i strategien ..."Hånden på hjertet, hvis jeg vækker dig klokken 3.00 om natten og beder dig om at definere, hvad forskellen er på mission, vision, værdier og strategier, vil du så bestå testen? Jeg ville ikke. Med sin nye bog har Christian Nyvang Qvick sat sig for at bedrive en solid gang ‘begrebshygiejne’ for netop at gøre det klart og brugbart for os, hvad de termer betyder, som alle taler om, men færre kan definere, og ikke mindst vise hvad deres funktion er. Mission, vision og værdier kan være byggeklodserne i en ny strategi. I denne episode undersøger vi, hvad strategiens rolle er i forhold til at få det til at ske, der ikke sker af sig selv, og hvordan det hænger sammen med succesfuld implementering. Sætter strategi rammer og retning? Sætter strategien spilleregler for, hvor vi skal spille, og hvordan vi skal vinde? Eller skal strategien fungere som anledning for handling? Hvordan kommer vi fra ‘papir til praksis’? Lyt med og lær om:Hvorfor det er nødvendigt at rydde op i sproget om strategi - er det ikke noget, vi alle sammen godt ved, hvad er og handler om?Hvad et strategihus er - og er der nogen hjemme i det?Hvordan er det nu lige det hænger sammen med mission og vision?Hvilken rolle spiller organisationens værdier for implementering?Hvad er strategiens funktion i forhold til implementering?Hvordan kan vi i praksis arbejde med at få noget til at ske og lade noget ske, når vi taler implementering af forandringer i hverdagen (make it happen vs let it happen)?

“Vi skaber i dag nøjagtig de samme resultater på det sociale område, som vi gjorde for 40 år siden.” Med den påstand åbner Bo Jensen sin nye bog om implementering på socialområdet. Skal vi have noget til at ske, der kan komme mennesker af kød og blod til glæde og gavn, skal vi ifølge forfatteren have et nyt tankesæt og en ny tilgang til implementering på socialområdet. En tilgang, der tager afsæt i, hvordan mennesker reelt er indrettet og handler, og ikke hvordan de opfører sig i en teoretisk model. Vi skal bruge en viden, vi allerede har, men som vi i jagten på produktivitet og effektivitet har glemt. Til at introducere, hvordan vi gør det, taler Henrik Dresbøll i dag med Bo Jensen. Bo er til daglig chefkonsulent for kontoret Psykisk Sårbarhed. Og så er han formand for bestyrelsen i Dansk ImplementeringsNetværk. Lyt med og lær mere om:Hvorfor hovedproblemet i dag ikke er viden, men at få viden omsat til adfærd.Hvorfor vi ikke er blevet mere effektive på socialområdet, selvom vi nok er blevet mere produktive.Hvordan en løsning kan være at sætte borgerens ønsker, drømme og behov i centrum for designet af fremtidens velfærdstiltag.Hvad det kræver af systemerne, at vi bliver bedre til at lave disse tiltag og omsætte viden til adfærd.Hvad det kræver af vores menneskesyn at få forbedringerne til at ske for borgerne.Hvorfor det er relationer og ikke teknologier, der former og flytter adfærd på socialområdet.Hvordan du kan arbejde helt konkret med at implementere ved at tænke i helheder, relationer og acceptere kompleksiteten. Vanen tro får du tre konkrete principper til at få noget til at ske med nogen, der ikke sker af sig selv.