Discover
Gå Med Det

Gå Med Det
Author: Fenci Le Axelsen & Kathrine Ærthøj Kanne
Subscribed: 2Played: 77Subscribe
Share
© Copyright Fenci Le Axelsen & Kathrine Ærthøj Kanne
Description
Gå Med Det - Historier, vi går med.
Podcasten, hvor vi lærer vores gæst bedre at kende, mens vi går.
Kathrine Ærthøj Kanne og Fenci Le Axelsen tager dig med på en tur, hvor personlige historier bliver fortalt.
Sådan oplever vi nemlig, at sindet og dialogen åbner op for de dybe og autentiske historier.
Kom med os, når vi inviterer forskellige danskere på en gåtur, og hører om deres personlige rejse.
Podcasten, hvor vi lærer vores gæst bedre at kende, mens vi går.
Kathrine Ærthøj Kanne og Fenci Le Axelsen tager dig med på en tur, hvor personlige historier bliver fortalt.
Sådan oplever vi nemlig, at sindet og dialogen åbner op for de dybe og autentiske historier.
Kom med os, når vi inviterer forskellige danskere på en gåtur, og hører om deres personlige rejse.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
47 Episodes
Reverse
Nogle gange mødes vores veje tilfældigt. Vejen til Emilie Sneftrup starter i Aalborgs ældste boghandel. Her hører Emilies kæreste om Gå Med Det og tænker, at Emilie skal være med. Mødet bliver til en gåtur, hvor Emilie fortæller om sit liv. En barndom, der er anderledes, men uden at Emilie bliver behandlet anderledes. Hun er synshandicappet, men skal følge andres spor. Uden særlige hensyn. Selvom synet er svagt, sætter det ikke en stopper for at drømme stort og blive forfatter. Det er Emilie i dag, og i afsnittet kan du høre, hvordan hun ikke lade sig gå på og fortsætter sin rute i livet med en umiddelbar taknemmelighed over at være til og gøre det, man sætter sig for. Kom med os på tur. Eller læn dig tilbage og lyt til Emilies personlige fortælling. God fornøjelse med afsnittet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tobias Bøgeskov er indbegrebet af en være en politiker, der tør sige sin mening og føler, at han bør tage ansvar og gå i front, fordi han er priviligeret. Og priviligeret på den måde, at han har haft en god opvækst, og at han nu har en god uddannelse, job og familie omkring sig, at det ikke burde være nødvendigt med flere goder. Derimod er det nødvendigt at arbejde for, at alle har ret til at blive behandlet med respekt og ordentlighed. Særligt skal vi tale ordentlig til hinanden, og det gælder også, når det kommer til de sociale medier, hvor der kan være en tendens til, at tonen kan være hård, når vi er i den digitale verden.Men hvordan ændrer vi på det? Og hvordan sørger vi for, at alle har en ven, så ingen skal opleve ensomhed? Hør mere i afsnittet, hvor vi går en tur i Aalborgs gader og blandt andet kommer forbi Nordens Paris FC, hvor Tobias har gode historier og minder. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Når en pludselig alvorlig sygdom i Tanzania ændrer livet for altid.Efter gymnasiet drømmer Jane om at opleve verden. Det er i august måned 2014, hvor hun vælger at drage alene til Tanzania. Hun vil være frivillig, og hun vil hjælpe andre, der ikke er vokset op med samme vilkår som i Danmark. Det er bare første skridt på rejsen. For hele livet er planlagt. Og når hun kommer hjem, vil hun i militæret.På en bustur fra Kenya får Jane det pludseligt dårligt. Hun bliver ved med at kaste op og bliver indlagt. Det er så alvorligt, at Janes forældre kommer til Tanzania og kort tid efter, er hun tilbage i Danmark. Drømmen om Afrika-eventyret ender brat, og Jane forstår ikke, hvorfor hun er syg, og hun gør alt for, at hun ikke skal se syg ud. Så meget, at hun nægter at blive transporteret med kørestol i lufthavnen – for hvad hvis andre tror, at hun er syg?Men Jane er syg, og i afsnittet kan du høre fortællingen om et langt forløb for at finde ud af, hvad hun fejler. Og hvordan det er at stå med mod på livet og en udførlig plan for, hvad der skal ske, til at måtte ændre planer, da hun må erkende at leve med sin sygdom resten af livet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvornår lærer man at hvile i, at man er god til det, man laver? Er det en indfødt evne, som alle besidder? Eller er det en egenskab, man lærer med tiden og sine erfaringer? I afsnittet taler Fenci og Kathrine om at være tilfreds med det gode og om at undgå at stræbe efter det perfekte. Alt for høje forventninger kan være en stopklods for udvikling og kreativ tænkning, og derfor er det en vigtig disciplin, som er god at tage ejerskab over. Men hvordan gør man det, og er det altid ligetil?Afsnittet er det sidste i sæson 2 af Gå Med Det, og i afsnittet kan du høre mere om, hvad der kommer til at ske med podcasten i 2022. Vi håber, at du har haft et rigtig godt nytår, og vi glæder os til at vende tilbage med nye historier, vi kan gå med sammen i det nye år.Tak til Charlie Schaltz Harder, der har hjulpet med at producere afsnittet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Lever du efter dine kerneværdier? Og hvordan holder man fast i troen på sig selv og den retning, man begiver sig ud på?Fotograf Jakob Gjerluff Ager er 30 år og lever af at tage billeder. Især billeder af naturen er hans store passion, og vi taler i afsnittet med Jakob om, hvad der inspirerer ham til at fange naturens storslåethed i små kvadrater, der får folk til at sætte pris på det, man har, og at det er muligt at have det godt med meget lidt.Især frihed er livets store pejlemærke for Jakob, og det er en evig navigation for det liv, han ønsker i den store verden, der har ført ham mange steder hen.Kom med på en gåtur og personlig fortælling i Klitmøller, der med inspiration i bølgerne, klitterne og menneskernes rolige tempo, minder os om, hvor små vi er, og hvordan vi kan nyde det, vi har lige foran os. Er du nysgerrig i at se Jakobs billeder? Så kan du finde ham her @jakobgjerluffager og Gjerluff.com.Tak fordi, du lytter med. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Harboøre er en stationsby i det vestlige Jylland. Her bor Helle Langer på 39 år med sin familie og med en nedlagt, forfalden brugs til nabo. I lang tid gik Helle og tænkte på, hvad man kunne bruge bygningen til. Det var synd, at den stod tom, og hun havde en drøm om at starte et spillested med nogle af de bedste musikere i Danmark. Men hun var bange for ikke at kunne lykkedes, og at andre ville grine, når hun sagde drømmen højt. Alligevel var der noget i hende, der gerne ville give det et forsøg, for det værste ville være at ende som et bittert menneske, der ikke havde givet drømmen en chance. Nu tiltrækker Helle kunstnere fra hele landet, når hun samler folk i spillestedet 18b. Hør i afsnittet, hvad Helle tænker om at være et modigt menneske og om at passe godt på sine medmennesker i det lokale nærmiljø og naturen i Harboøre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Livet kan nogle gange forme sig, som man ikke havde tænkt. Psykolog Martin Kastrup er sund og rask og kommer en dag til undersøgelse på sygehuset, fordi hans forældre tilfældigt opdager en bule på hans hals. Det er en dag i køkkenet, hvor solen tilfældigt strejfer halsen det rigtige sted. Martin bekymrer sig ikke. Hvad skulle der være galt? Men fra det ene øjeblik til det andet, går det stærkt. Lægerne finder ud af, at det er en tumor, og Martin kommer på operationsbordet. Operationen går ikke som ønsket. For Martins stemmebånd bliver beskadiget. Så slemt, at han måske aldrig kommer til at kunne bruge sin stemme. Og det er en besked, der gør ondt. Især når man som Martin er uddannet psykolog og lever af at tale med mennesker. Hør i afsnittet, hvordan Martin tackler sygdomsforløbet. Hvordan han tror, at han ikke bliver 30 år og i dag sætter pris på hver uge, han har levet med et stort kryds i kalenderen hver søndag. En evig påmindelse om, at man skal huske at leve, mens man gør og ikke vide, hvor man er om bare 5 år. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Må man gerne have ambitioner for sin karriere, når man går hjemme og passe sine børn? Der bliver lige nu skrevet meget i medierne om, hvordan barslen skal fordeles bedst mellem mor og far. Og meningerne er forskellige. Politiker og kommunikatør Heidi Holler er én af de kvinder, der ikke vil gå på kompromis med sine ambitioner, mens hun er på barsel. Det lærte hun fra sin første barsel, hvor hun følte sig kvalt i ikke at kunne gøre det, hun plejede. Den nye rolle i at være hjemmegående var ikke tilstrækkelig, og derfor besluttede hun sig for at lave om på det under anden barsel, hvor hun drømmer om at være den næste radikale kvinde i Aalborg Byråd siden 1954. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fotograf Nicolas Cho Meier har lavet fotobogen: Efterladt efter selvmord. Her har han interviewet forskellige mennesker, der har mistet kære til netop det. Selv har Nicolas haft selvmord tæt inde på livet. Da han var blot 10 år gammel overvejede han at tage sit eget liv en dag i skolen, hvor han fik nok. Han blev stoppet, men tankerne om ikke at ville være til er kommet tilbage i årene efter. Nicolas fortæller om at være anderledes og at finde sig til rette i sig selv, efter at han blev adopteret som ganske lille. Kom med på en livsbekræftende fortælling, der starter på en bænk ved Lindholm Søpark i Nordjylland. Her sidder Fenci, Kathrine og Nicolas og kigger mod vandet, hvor turen efter går mod “verdens ende”, som er et punkt i Nørresundby og Lindholm Strandpark, hvor man ikke kan komme længere. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Kom med på tur i Thy, hvor samtalen starter ved Lodbjerg Kirke. Her mødes Fenci og Kathrine med Linnea Fonfara, der er vokset op i området, men valgte at søge til København i sine teenageår. Men lejligheden hun boede i var fyldt med skimmelsvamp, som gjorde Linnea syg. Hun skulle skille sig af med alt fra hjemmet og valgte at tage tilbage til Thy, hvor naturen fik en særlig betydning for Linneas helbred. Hør også Linnea fortælle om sit projekt Thyst Retreat, hvor hun gerne vil give videre af sine oplevelser med naturen i Thy. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi er taget til Thy for at gå en tur med Stine Fohlmann. Her bor hun med sin mand og datter på en nedlagt gård, hvor de har valgt at prioritere tid til at være sammen som familie. Det betyder, at Stine har valgt at hjemmepasse og tage en pause fra sit job som gymnasielærer. Vi spørger til beslutningen, og hvad det har betydet for dem som familie, og hvordan det er at gåmed sin mavefornemmelse og ændre på noget, der ikke føles rigtigt.Stine er kunstner, og hun har eget galleri hjemme, hvor hun deler ud af små stregtegninger, der viser hverdagens øjeblikke. Hvis du er interesseret i at se Stines tegninger, kan du følge hende på Instagram ved at søge på @Stinestegning. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Velkommen til sæson 2 af Gå Med Det. Det her er det første introafsnit, hvor Fenci og Kathrine fortæller om, hvad sommeren er gået med, og hvilke historier denne sæson kommer til at omfavne. Hør om, hvad vi lægger i at være perfekt/uperfekt, og hvordan vi gerne vil holde fast i, at vi er nye og grønne podcastere, og det også kan noget. Det er netop, når man tillader sig selv at lære nyt og tør kaste sig ud i ukendt farvand, at man dygtiggør’ sig og bliver stærkere i den man er, og det man kan. Og det vil vi gøre til vores at dyrke de personlige, ærlige og autentiske fortællinger i Gå Med Det. Tak fordi, du lytter med. Skud ud til fotograf Nicolas Cho Meier for at hjælpe med at skyde billeder af os til denne sæson. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Ofte er der fokus på, at vi skal skabe de bedste rammer for de børn, der fødes i verden. Men hvem er der for moderen, der gennemgår smerte i skabelsen af nyt liv samtidig med, at tusinde følelser rammer som et lyn, når ens vigtigste opgave bliver at være der for et lille væsen, man først skal lære at kende. Anne-Kathrine er doula, da hun har oplevet på egen krop, hvor vigtigt det er at have støtte, når man byder børn velkommen i verden. Hør hende fortælle om, hvorfor hun ikke er tilfreds med sin første fødsel, hvad hun gerne vil gøre anderledes ved sin tredje fødsel, og hvorfor hun har valgt at gå med sin passion om at være doula, der går tilbage til barndommen og relationen til sin egen mor.I afsnittet går vi rundt om Lindholm Søpark i Nørresundby, hvor Anne-Kathrine bor tæt på med sin familie. Vi møder hende ved hoveddøren for første gang og går bagefter denne tur, som du nu er inviteret med på. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi skruer tiden tilbage, til da det hele startede. På en café i Aalborg, hvor det første frø til Gå Med Det blev sået. Vi reflekterer over, hvad vi har fået ud af at lave podcasten, og hvad vi drømmer om, da afsnittet her er det sidste i sæson 1. Du kan også lære os bedre at kende, da vi fortæller om, hvor vi står nu, siden de første afsnit blev optaget. Hør Fenci fortælle om sit farvel til ledighed og jobsøgning, og Kathrine fortælle om at flytte væk fra byen i et hus med mere plads og ro. Vi svarer i løbet af afsnittet på spørgsmål, som vi har fået af vores gode følgere på Instagram. Tak fordi, du lytter med - vi lyttes ved i sæson 2. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Landmand, direktør, investor, iværksætter og mor. Så mange titler har gæsten på denne tur, Christina Yding Hahn Elgaard. Hun driver og ejer Kallestrupgaard med sin bror og far. I en meget ung alder vidste Christina, at hun ville være selvstændig. Og da hun en dag læste biologi på universitetet, var der en indre drøm, der ville høres. Christina ville være landmand. Måske til skuffelse fra undervisere, der mente, at det var spild af talent. Men ikke for Christina. Hun havde en plan. I dag er hun succesfuld direktør af virksomheden Farmbrella, og hun har investeret i tre startups. Hun tør sige højt, at hun er dygtig til det, hun laver, og hun vil leve livet fuldt ud, da hun har døden med som følgesvend. Ikke som noget negativt, men som en indre motivation for at få det maksimale ud af den tid, vi er her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Nogle gange banker livet på. Spørgsmålet er, om man er klar på at lytte til den stemme, der er i baggrunden og vil prøve en anden tilværelse. Satie står lige nu på en skillevej. Hun har sagt sit fuldtidsjob op for at gå med sin indre stemme og passion for at være sig selv og leve af at producere podcast og nyde tid, som er en værdi, Satie vægter utrolig højt.Men hvordan fik Satie modet til at sige sit job op, og hvilke tanker har hun gjort sig om sit nye liv, hvor tid, frihed og familie skal harmonere med at være selvstændig? Det kan du høre mere om i det her afsnit. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi så første gang Brian på forsiden af den lokale ugeavis i Aalborg. Som fotograf ville han gerne gøre en god gerning og tilbød at tage gratis CV-portrætter af folk, der var blevet fyret grundet corona. Men hvad motiverede Brian til at gøre det? Og hvorfor skal vi mødes i en kolonihaveforening ved Østerådalen i Aalborg? Få svaret i det her afsnit, som handler om at finde sin indre passion efter to sygdomsforløb med stress. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvad vil det sige at miste uden at miste?Det her afsnit handler om tabet og sorgen over at have mistet en forældre, uden helt at have mistet dem. Klaudia og Cille har fra en meget ung alder haft depression og skilsmisse tæt, tæt inde på livet.Hvordan har det været, på godt og på ondt?Og der overhovedet noget at være taknemmelige for ved de hårde barndomsoplevelser, der har gjort dem til de selvstændige og handlekraftige kvinder som de er i dag?Det og meget mere taler vi om i den her episode. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvad sker der, når to fremmede mennesker mødes til en gåtur? Hvor kan snakken lede hen? Hvilke spørgsmål kan det bringe med sig? Og skal vi egentlig ikke bare dyrke det umiddelbare og nysgerrigheden?Det er dét som Mikael og Fenci sætter sig for at finde ud af i det her afsnit. Undervejs spørger Fenci blandt andet, hvad Mikael som barn drømte om at blive, når han bliver stor. Af det udvikler snakken sig. Episoden her går ud på at dyrke samtalens muligheder, de pludselige indskydelser, som opstår undervejs og charmen ved når to personer går en tur og er tilstede med hinanden.____________Musik i baggrunden: Con Te Partirò af Andrea Bocelli Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I det her afsnit glæder vi os særligt til at kunne byde dig velkommen til to gæster i Gå Med Det - Michaela og Nanna. Vi mødes i en lille by i nærheden af Vejle. Her bor Michaela med sin mand og tre børn, og vi går en tur sammen i en skov tæt på, hvor vi mødes med Nanna. Michaela og Nanna kender hinanden, da de har en fælles passion for kunst. I mødet fandt de også frem til, at de begge har angst, og i dag bruger de hinanden som støtte og heppekor, når angsten griber ind og gør, at man har svært ved at gøre det, man egentlig gerne vil.Vi taler om, hvordan Nanna og Michaela begge oplever at have angst, hvordan de oplevede det første gang, og hvordan de i dag har lavet justeringer i hverdagen for at kunne leve med, at angsten altid vil være der, og at den kan styres med små frirum, som kunsten skaber. Det er på sin vis sårbart at dele sine oplevelser med angst, og det kræver ekstra energi at deltage i en podcast som denne, men de gør det, fordi de tror på. at det er vigtigt at tale åbent om det, der er svært til inspiration for andre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.