Juristeriet

Der var lagt op til fest hos Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening, da der i starten af marts faldt dom i Danmarks første klimaretssag. Danish Crown blev nemlig kendt skyldige i vildledende markedsføring, og Landsrettens afgørelse blev efterfølgende udlagt som en klar sejr for klimaet. Men hvis man ser lidt nærmere på sagen, bliver det hurtigt tvivlsomt, hvor stor en sejr for klimakampen der egentlig er tale om. I det her afsnit af Juristeriet ser vi nærmere på dommen – herunder også de tre punkter, som Danish Crown ikke blev dømt for. Bemærk: Afsnittet blev udgivet, inden dommen blev anket til Højesteret.Gæster: Professor i konkurrence- og markedsføringsret Caroline Heide-Jørgensen og lektor i konkurrence- og erstatningsret Anders SchäferVært: Emil Tarp VangMusik og lyd: Emil Tarp VangRedaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp VangOptaget d. 8. marts 2024

I Norge virker det som om, politikernes aktieskandaler står i kø. I den danske dækning af sagerne er det imidlertid kommet frem, at nordmændene faktisk har væsentligt strengere regler på området, end vi har herhjemme. Hvilket jo unægteligt rejser spørgsmålet om, om vi i Danmark kun er skånet for de her sager, fordi vores regler ikke er strenge nok til at opdage dem? Det undersøger vi nærmere sammen med professor i børsret Jesper Lau Hansen i dette afsnit - lyt med!Gæst: Jesper Lau Hansen, professor i selskabsret og børsretVært: Emil Tarp VangMusik og lyd: Emil Tarp VangRedaktion: Emil Tarp Vang og Lene Juhl FriedrichsenOptaget d. 21. november 2023

Danmark er et af verdens ældste monarkier. Det kan med sikkerhed føre sin historie tilbage til Gorm den Gamle, men siden 1849 har kongehusets magt være begrænset. Det skete, da vi fik vores første frie forfatning. Kongen var stadig regent, men væk var regentens magt til egenrådigt at regere. Nu skulle beslutningskompetencen være placeret hos ministrene.  Alligevel spiller regenten stadig en forfatningsmæssig rolle i vores statsstyre i dag. I hvert fald kan vi i vores grundlov stadig læse, at det er regenten – sammen med Folketinget – der har magten til at lovgive, og at det også er regenten, der har magten til at afskedige og udnævne regeringen.  Grundloven er ikke ændret de seneste 70 år. Det er Kongehuset til gengæld. De justerer jævnligt deres opgaver og roller for at være i pagt med tiden.  Hvad betyder det for det moderne danske demokrati i dag? Er regenten reelt en apolitisk kransekagefigur eller magtens centrum?I dette afsnit af Juristeriet taget vi en snak med Helle Krunke. Hun er professor i forfatningsret, og så har hun forsket i, hvordan monarkiet spiller sammen med det moderne demokrati.  Gæst: Professor i forfatningsret Helle KrunkeVært: Lene Juhl FriedrichsenMusik & lyd: Emil Tarp Vang  Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang  Optaget den 6. oktober 2023

Fængslerne er fyldte til bristepunktet. Medarbejderne flygter og de indsatte kommer tilbage til fængslerne igen og igen. Krisen i Kriminalforsorgen giver anledning til at overveje, om vi stadig skal sætte gerningspersoner bag tremmer, eller om vi i stedet skal kigge efter mere dialogbaserede straffemetoder, der både kan gavne gerningsperson og forurettede.I dette afsnit tager vi en snak med lektor i konfliktmægling Ida Helene Asmussen om genoprettende ret. Vi spørger bl.a, om straf skal gøre ondt, eller om det også skal være med til at gøre os klogere, og hvordan en mere aktiv rolle i konfliktløsningen faktisk kan være med til at empower forurettede? Lyt med!Gæst: Lektor i konfliktmægling Ida Helene AsmussenVært: Lene Juhl FriedrichsenMusik & lyd: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp Vang Optaget den 25. august 2023

Fra livebloggende journalister i retslokalet til dybdegående ekspertinterviews, når retsmødet er slut. Mediedækningen af retssager er efterhånden blevet en omfattende affære. Samtidig lader interessen for dækningen ikke til at fejle det mindste. Men forstyrrer alle de nysgerrige blikke ikke processen og det juridiske rum? Og hvad er det egentlig, der fascinerer os så dybt ved retssagen? Det har jeg taget en snak med lektor i retsfilosofi Jakob v. H Holtermann om i dette afsnit af Juristeriet. Lyt med!Gæst: Lektor i retsfilosofi Jakob v. H. HoltermannVært: Emil Tarp VangMusik & lyd: Emil Tarp VangRedaktion: Lene Juhl Friedrichsen og Emil Tarp VangOptaget d. 23. juni 2023

I den her særudsendelse fra Juristeriet har vi inviteret lektor i kriminologi Lars Holmberg i studiet til en snak om vinkriminalitet. For selvom vinkriminalitet er et fænomen, der trækker tråde helt tilbage til antikken, så ser vi stadig meget omfattende eksempler på svindel med vin den dag i dag. Men hvad er det ved vinmarkedet, der tiltrækker svindlere? Og hvorfor er det så vanskeligt at forebygge og efterforske den her type kriminalitet? Lyt med!Gæst: Lektor i kriminologi Lars HolmbergVært: Emil Tarp VangMusik og lyd: Emil Tarp VangOptaget d. 19. juli 2023

Vært: Lene Juhl Friedrichsen Gæst: Ph.d.-studerende Hjalte Osborn FrandsenMusik og lyd: Emil Tarp VangRedaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang Optaget d. 1. juni 2023

Vært: Lene Juhl FriedrichsenGæst: Professor i socialret Stine JørgensenMusik og lyd: Emil Tarp VangRedaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang Optaget d. 25. maj 2023

Vært: Lene Juhl FriedrichsenGæst: Professor i udbudsret Carina Risvig HamerMusik og lyd: Emil Tarp VangRedaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang Optaget d. 16. maj 2023

I det her afsnit af Juristeriet får vi besøg af Lektor Alexandra Andhov, som kan gøre os lidt klogere på den omfattende nye EU-lovpakke (MiCA), der netop er blev stemt igennem på krypto-området. Lovpakken introducerer på én gang krypto-markedet for regler, der har taget årtier at udvikle for resten af den finansielle sektor. Håbet er, at lovpakken kan give større klarhed og stabilitet på området. Men på rejsen mod mere stabilitet risikerer krypto-markedet muligvis at miste de decentraliserede, demokratiske fortrin, der udgør en af grundstenene i selve krypto-bevægelsen. Lyt med her. Afsnittet er på engelsk.Gæst: Lektor Alexandra AndhovVært: Emil Tarp VangMusik & Lyd: Emil Tarp VangOptaget d. 28. marts 

I det her afsnit af Juristeriet får vi besøg af professor i folkeret Astrid Kjeldgaard-Pedersen til en snak om den Internationale Straffedomstols aktuelle arrestordre mod Præsident Putin. For hvilken juridisk tyngde har den her arrestordre egentlig? Betyder den f.eks., at dansk politi er klar til at arrestere Putin i lufthavnen, hvis han rejser til Danmark – eller er det hele måske en anelse mere kompliceret end det? Lyt med.Gæst: Professor Astrid Kjeldgaard-PedersenVært: Emil Tarp VangMusik og lyd: Emil Tarp VangOptaget d. 21. marts 2023

I dette afsnit af Juristeriet ser vi nærmere på et af de steder i verden, hvor klimaforandringerne i stigende grad præger hverdagen. Grønland. For som en del af forskningsprojektet Of Islands and Ice er lektor Miriam Cullen flyttet til Grønland for at undersøge mulige juridiske implikationer af Grønlands kolonielle fortid – og om denne kolonielle fortid påvirker landets resiliens overfor klimaforandringerne. Afsnittet er på engelsk og er optaget i efteråret forud for Miriams undersøgelser i Grønland. Lyt med!Gæst: Lektor Miriam CullenVært: Emil Tarp Vang Lyd & musik: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang Optaget d. 12. oktober 2022

I det her afsnit af Juristeriet har vi inviteret professor Vibe Garf Ulfbeck i studiet til en snak om den vilde udvikling, der er sket på klimaretssagsområdet de seneste år. Antallet klimaretssager er nemlig fordoblet siden 2015, og så er det også værd at bemærke, at disse sager i stigende grad begynder at lykkes for sagsøgerne. Men hvordan lykkes man egentlig med at dømme en virksomhed for en i øvrigt fuldt ud lovlig virksomhedspraksis? Og er den markante stigning i antallet af klimaretssager udtryk for et retssystem, der er blevet for aktivistisk? Lyt med her.Gæst: Professor i erstatningsret Vibe Garf Ulfbeck Vært: Emil Tarp Vang Lyd & musik: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang Optaget d. 30. november 2022

Hvis juraen er udviklet til at beskytte os mennesker, og de ting som vi ejer, kommer den så til kort, når det i stedet pludselig er naturen, den skal redde? Dét spørgsmål stiller vi i dette afsnit af Juristeriet professor i retslære Henrik Palmer Olsen. Vi har nemlig inviteret ham i studiet en snak om nogle af de helt grundlæggende teoretiske og filosofiske udfordringer, som juraen kan blive stillet overfor i kampen imod klimaforandringerne. Gæst: Professor i retslære Henrik Palmer Olsen Vært: Emil Tarp Vang Lyd & musik: Emil Tarp Vang Redaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang Optaget d. 13. september 2022

Vært: Emil Tarp VangGæst: Professor i menneskerettigheder Jens Elo RytterMusik og lyd: Emil Tarp VangRedaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang Optaget d. 25. november 2022

Vært: Lene Juhl Friedrichsen Gæster: Professor Janne Rothmar Herrmann og ekstern lektor Annika Frida PetersenMusik og lyd: Emil Tarp VangRedaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang Forskningsartikel om emnet: Barriers to Abortion in the Autonomy-Based Danish Legal Model in: European Journal of Health Law Volume 28 Issue 5 (2021) (brill.com)Optaget 3. oktober 2022

Vært: Lene Juhl Friedrichsen Gæst: Linda Nielsen, professor i globaliseringsretMusik og lyd: Emil Tarp VangRedaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang Optaget 12. juli 2022 

I et nyt, kort podcast-format fra Juristeriet har vi sat adjunkt i forfatningsret Sune Klinge i stævne til en snak om den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Bliv klogere på, hvad der juridisk set er hoved og hale i debatten forud for afstemningen d. 1. juni 2022. Vært: Lene Juhl Friedrichsen Gæst: Sune Klinge, Adjunkt i forfatningsretMusik og lyd: Emil Tarp VangRedaktion: Lene Juhl Friedrichsen & Emil Tarp Vang Optaget 3. maj 2022.

Love er neutrale og objektive. Sådan tænker mange af os formentlig, men sandheden er faktisk, at alle love er værdiladede. De sender signaler til os om, hvad der er ønsket og uønsket i samfundet. Et eksempel er SU-lovgivningen, der signalerer, at det er positivt at uddanne sig. Men lovgivningen kan også være med til at stigmatisere og udstøde en persongruppe eller en adfærd fra samfundet og bidrage til forringet livskvalitet, vedvarende stress, forkortet levetid, tab af rettigheder og forskelsbehandling. Et eksempel på denne form for lovgivning finder vi i loven om oprettelse af 150 særlige psykiatriske sengepladser, som politikerne vedtog i 2017. Ifølge postdoc Annika Frida Petersen udgør denne lov ”den perfekte storm af stigmatisering.” Det er en af pointerne i hendes ph.d.-afhandling, der for nylig udkom som bog med titlen: 'Stigmatisering af psykisk sygdom - sundhedsret, menneskeret og samfundsøkonomi'.  I denne udgave af Juristeriet taler vi med Annika om, hvad der kendetegner stigmatisering i lovgivningen. Hun forklarer, hvordan loven om de særlige psykiatriske sengepladser er med til at diskriminere personer med psykisk sygdom og derfor bevæger sig på kanten af menneskerettighederne. FN’s handicap konvention slår nemlig fast, at personer med handicap, herunder psykiatriske patienter, skal behandles på lige fod med alle andre. Men lever vi i Danmark op til denne forpligtelse?Læs mere om Annika Frida Petersen

Før den 11. september 2001 bestod den danske antiterrorlovgivning af et såkaldt korpsforbud indført i 1930´ene, der forbød forskellige politiske grupperinger at optræde i uniform. Derudover forholdt loven sig ikke særlig meget til terrorisme.Det blev der lavet om på efter angrebene i New York, og i dag tager den danske antiterrorlovgivning højde for stort set alt, man kan forestille sig med hensyn til terrorisme.Lovgivningen er blevet kritiseret fra mange sider for at være alt for vidtgående. Men er den det? Og hvordan er antiterrorlovgivningen faktisk blevet brugt i praksis – og evt misbrugt?Det ser vi nærmere på i denne særlige udgave af podcasten Juristeriet, hvor vi sammen med tre af Københavns Universitets fremmeste juridiske eksperter sætter den danske antiterrorlovgivning under lup og undersøger, hvor den står her 20 år efter 11. september 2001. Vi taler blandt andet om fremmedkrigere, masseovervågning og hvordan retsstaten bliver presset af vores utallige forsøg på at komme terrorismen til livs.0:00 Intro2:01 Masseovervågning – med Hanne Marie Motzfeldt16:20 Fremmedkrigere – med Jørn Vestergaard29:50 Terror presser retsstaten – med Jens Elo Rytter45:02 Outro