Discover
True Cybercrime
True Cybercrime
Author: Heartbeats.dk
Subscribed: 369Played: 3,574Subscribe
Share
© Copyright Heartbeats.dk
Description
En podcastserie der dykker ned i nogle af de mest spektakulære hackerangreb i nyere tid, der har fatale konsekvenser for privatpersoner, virksomheder og samfund. Nogle kalder det for fremtidens krigsførelse, og i True Cybercrime undersøger vi, hvad hackere er i stand til, og hvordan det påvirker ofrene.
Podcasten er sponsoreret af TDC Erhverv
Podcasten er sponsoreret af TDC Erhverv
28 Episodes
Reverse
Hvornår har du sidst læst Terms and Conditions, før du underskrev dem? Eller overvejet, hvem du udleverer dine personfølsomme data til? Det kan få store konsekvenser for selv helt almindelige mennesker, hvis hackergrupper får fingre i vigtige oplysninger. På scenen gennemgår eksperter i denne liveudgave af ’True Cybercrime’ derfor, hvordan man skal forholde sig, hvis uheldet er ude og hackerne rammer dig.
Da Rusland den 24. februar 2022 invaderer Ukraine, udbryder der en voldsom krig mellem de to nationer. Kort efter følger også en onlinekrig, som strækker sig langt bredere end slagmarkerne i det østlige Europa. Russiske hackergrupper går til angreb, og det mærker man blandt andet også i Danmark, hvor virksomheder og myndighedernes cyberforsvar bliver testet. Men hvor godt rustet er Danmark overhovedet til at tackle den moderne cyberkrigsførelse?Lyddesign: Kasper MøllerIde og manus: Thomas Stokholm
Vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi passer på hinanden, sørger for, at alle får den hjælp og støtte de har brug for. Men for at kunne sikre, at alle vi danskere får den optimale behandling af det offentlige, så har staten og specielt kommunerne en meget stor mængde information og data om hver eneste af os. Og det er ikke altid godt.Lyddesign og klip: Kasper Møller og Martha WintherIde og manus: Thomas Stokholm
Nutidens overvågningskameraer er så avancerede, at de kan lagre information om dit ansigt og din kropsbygning. Og næste gang du passerer et nyt kamera, er du allerede lagret i systemet og genkendt.Lyddesign og klip: Kasper Møller og Martha WintherIde og manus: Thomas Stokholm
Virksomheden Verkada sælger avancerede overvågningskameraer, som blandt andet bruger krops- og ansigtsgenkendelse. Virksomheden fortæller selv i deres YouTube videoer, at de bygger ”verdens bedste video sikkerhedssystemer”. Når kameraerne er installeret, kan virksomheden tilgå og styre dem via en web løsning. Og Verkada har ramt en efterspørgsel i markedet. I 2020 bliver virksomheden sat til en værdi af 1,6 milliarder dollars.Det er sådan set en succeshistorie. Men succesen har et kæmpe hul. Det afsløres den 6. marts 2021, da hackere uden det store besvær trænger ind i ikke mindre end 150.000 Verkada-kameraer. Her får de adgang til samtlige live optagelser samt arkiverede optagelser fra de 150.000 overvågningskameraer.Lyddesign og klip: Kasper Møller og Martha WintherIde og manus: Thomas Stokholm
IT-hackere findes i mange former, nationaliteter og farvekoder. Hackere har mange hatte. Der findes først og fremmest de to kendte typer. Den ene type er black hat hackere. Det er dem, som er ude på at stjæle vores værdier, vores identitet, spionere for egen vinding og smadre virksomheder og landes it-infrastruktur, med det ene formål at tjene penge og ødelægge. Den anden type er white hat hackere. De er hackere på lovens side, og bekæmper black hat hackere. Derudover er der green hat, blue hat, red hat og grey hat hackere. Bliv klogere på dem, i denne podcast. Lyddesign og klip: Kasper Møller og Martha WintherIde og manus: Thomas Stokholm
For bare få år siden kunne nogen stjæle dit pas og sælge det videre på det sorte marked, hvor kriminelle med lidt teknisk snilde kunne sætte deres eget billede i og på den måde rejse rundt i dit eller mit navn. Sådan er det ikke længere. I dag er passet stadig vores mest personlige dokument, men i en digital tidsalder kan det bruges til at oprette lån eller kreditkort og dermed begå økonomisk kriminalitet.Lyddesign og klip: Martha WintherIde og manus: Thomas Stokholm
Dagens fortælling starter med noget så velkendt som hævn. Altid et varmt motiv for en kriminel handling. Og den her hævn kommer til at ramme en masse uskyldige mennesker. Men det er forbryderen tydeligvis fuldstændig ligeglad med. Vært: Martin HylanderLyddesign: Martha WintherManus: Thomas Stokholm
Den russiske hackergruppe Wizard Spider angriber den irske sundhedsstyrelse Health Service Executive (HSE). Det får alvorlige konsekvenser for alle patienter tilknyttet.Vært: Martin HylanderLyddesign: Martha WintherManus: Thomas Stokholm
Forestil dig hvor meget kaos der kan skabes, hvis du betaler 10.000 kroner for et angreb på en virksomhed eller et ministerium. Det lyder for nemt og ondsindet. Men det er den virkelighed, som vi alle er nødt til at forholde os til, for alle kan bestille et cyberangreb online. Podcasten er sponsoreret af Atea – specialister i it-infrastruktur.Lyddesign og klip: Martha Winther
Torsdag den 15. Maj 2020 kaster russiske hackere 2,4 gigabyte fortrolige dokumenter ud på det åbne net. De tusindevis af sider handler om en af klodens største popstjerner, amerikanske Lady Gaga. Pludselig kan alle læse Lady Gagas kontrakter, koncertaftaler, betaling til kunsterne for pladeomslag, backstage krav og meget, meget mere.Podcasten er sponsoreret af Atea – specialister i it-infrastruktur.
'Zupp' er en dansk ung mand som på trods af en strålende karriere i militærpolitiet, ender med at snyde sine venner og kolleger for millioner af kroner i online poker. Podcasten er sponsoreret af Atea – leverandør af it-infrastruktur.
De danske unges hverdag er både online og ofte uden forældrenes opsyn. Det resulterer i, at nogle bliver svindlere og andre bliver ofre.Vært: Martin HylanderTilrettelægger og manus: Josefine Høgsberg
Du har hørt om malware, phishing og darknet. Men hvad er fysisk hacking, og hvorfor er den form for hacking så afsindig effektiv? Vært: Martin HylanderTilrettelægger og manus: Josefine Høgsberg
Der er sikkerhedskontroller, som virksomheder skal leve op til for at varetage dine data. Men de færreste virksomheder er beskyttet mod hackeres indtrængen.Vært: Martin HylanderTilrettelægger og manus: Josefine Høgsberg
FBI sporer at servere fra Den Demokratiske Nationale Komite (DNC) er blevet kompromitteret af russiske hackere. Det får betydning for præsidentvalget i 2016.Vært: Martin HylanderTilrettelægger og manus: Josefine Høgsberg
Ung dansker hacker det amerikanske militær, og en udenlandsk hacker sender oplysninger på USA’s soldater til Islamisk Stat.Vært: Martin HylanderTilrettelægger og manus: Josefine Høgsberg
En række danske ministre bruger deres arbejdsmail til private sociale medier. Det lyder nok harmløst, men det kan resultere i hackerangreb og derved have fatale konsekvenser for dansk demokrati.Vært: Martin HylanderTilrettelægger og manus: Josefine Høgsberg
Ransomware navngivet NotPetya bliver spredt via en opdatering af et regnskabsprogram i virksomheder i Ukraine. NotPetya spreder sig som ringe i vandet. Men hvad har det med Mærsk at gøre?Vært: Martin HylanderTilrettelægger og manus: Josefine Høgsberg
Hvad sker der hvis de mest samfundskritiske institutioner bliver hacket? Denne episode omhandler en hackersag fra 2017 hvor det engelske hospitalssystem NHS står for skud. Vært: Martin HylanderTilrettelægger og manus: Josefine Høgsberg




