DiscoverBabelsbiblioteket
Babelsbiblioteket
Claim Ownership

Babelsbiblioteket

Author: Erik Seidenfaden-Breinholt, Jonas Caspersen, Seier Peitersen og Gustav Egede

Subscribed: 3Played: 18
Share

Description

Babelsbiblioteket er en podcast om psykologi, filosofi og kritisk teori skabt af nogle kammerater, der engang mødtes på psykologistudiet. Vi har til fælles, at vi elsker teori og i podcasten tænker vi sammen - gennem tekster, snakke og interviews. Vi har fokus på idéer og er gavmilde læsere, som forsøger at forstå før vi kritiserer. Emner inkluderer fænomenologi, marxisme, poststrukturalisme, psykoanalyse, eksistentialisme, kritisk psykologi, dynamisk systemteori, politik samt litteratur, film og tv. Redaktion: Erik Seidenfaden-Breinholt, Gustav Egede, Jonas Caspersen og Seier Peitersen.
92 Episodes
Reverse
I Babelsbiblioteket fortsætter vi med Freuds kulturanalyser i tredje og næstsidste del af vores serie om Kulturens Byrde. Kapitel 6 og 7 drejer sig mere indgående om dødsdriften og dannelsen af overjeget - kulturens måde at begrænse den enkelte persons trang til egennydelse og destruktion. Det tillader nemlig ifølge Freud, bl.a. at vi mennesker kan leve sammen i samfund. Dog medfører overjeget også en uundgåelig skyldfølelse og dårlig samvittighed for den enkelte. Livet er bare svært. Og vi håber, at du ikke er helt træt af Freud endnu.  Man kan følge podcasten på Facebook, Spotify osv., give den en rating på Apple Podcasts og kontakte os på [email protected]. Links: Civilization and Its Discontents (engelsk udgave af Kulturens Byrde)  Kulturens Byrde på Biblioteket Musik: Det Blå Rum
Hvordan kan man forsøge at nå til forståelse, når man er uenig om en abstrakt og uhåndgribelig idé? Hvordan kan man prøve at forsone hårde, jordnære fakta med åndelige aspekter af menneskers oplevelser? Og hvad betyder det, at noget er sandt? En filosof og psykolog, der forsøger at give svar på disse og lignende spørgsmål, er William James. Udover at bringe eksperimentel psykologi til USA tilbage i slut 1800-tallet er James inden for filosofien en del af skolen kaldet amerikansk pragmatisme (sammen med tænkere som Peirce og Dewey).  I dette afsnit diskuterer Erik og Gustav James' pragmatisme ud fra den oplagte tekst 'What Pragmatism Means' af James fra 1906 (hvis man vil læse den, er der et link nedenfor. Lad dig ikke skræmme af anekdoten om egernet).  Som James ser det, samler han en masse gamle idéer til en ny måde at filosofere på: nemlig pragmatismen. Helt kort sagt er der i pragmatismen fokus på menneskets oplevelse, handlinger og praktiske forhold til verden. James er åben overfor næsten alt så længe, det betyder noget konkret for menneskers tilværelse.  Kontakt: [email protected] eller på Facebook på Studerende i Babelsbiblioteket.  Links til episoden: William James: What Pragmatism Means Stanfords encyklopædi om amerikansk pragmatisme
Vi har nået 50 afsnit! Faktisk ikke, kun 49, men det passer bedre til anledningen. Gustav og Erik har lært en masse siden den spæde start i 2021, og nu har vi fået Jonas med på vognen. Vi genbesøger derfor vores grundlæggende myte, novellen Biblioteket i Babel af Jorge Luis Borges. Kontakt: [email protected] Musik: Alfred Egede Kristensen
Åhhh nej, nu bliver det lige lovligt teoretisk igen. Men vent! Find ud af, hvorfor der er ingen praksisnærhed uden teori, ingen materialisme uden teori, ingen videnskab og ingen (for os) spændende uddannelse uden teori. Og hvordan kan vi overhovedet diskutere, om teori er vigtigt uden at bruge teori eller endda støvet, kedelig metateori? Det kommer vi nok ikke uden om. Hvorfor synes mange, at teori er så kedeligt? Hvorfor kan vi ikke bare lære om praksis og samle empiri? Fra individ til samfund er der opstået en modstand overfor teori. Hør med om, hvorfor vi elsker teori, støvet som brugbar. Angsten for at glorificere vores egner personlige præferencer ligger dog hele tiden under overfladen. Kontakt: [email protected]. Musik: multiinstrumentalist Alfred Egede Kristensen
Det er juletid, og det betyder, at det snart er bachelortid. Som bro mellem vores tredelte miniserie om kropsfænomenologi og bachelorsæsonen, diskuterer vi i dette afsnit den overordnede teoretiske ramme for en af vores bacheloropgaver, nemlig Maurice Merleau-Pontys kropsfænomenologi, som vi mange gange har omtalt, men sjældent har behandlet direkte. Vi snakker om, hvordan vi forstår Merleau-Pontys tilgang til perception, motorik og adfærd mm., hvordan dette perspektiv kan bidrage til problematikken om mennekets agens og kommer løbende også ind på, hvordan man kan gå til at skrive større projekter fx på psykologistudiet. Glædelig jul og godt nytår. Ps der er uhenviste reference til Donna Haraways parellelle begreber, tjek Situeret viden ud <33333 Relevante links: - Perceptionens fænomenologi - Subjektivitet er temporalitet (artikel i Indput om bachelorprojektet, s. 56 - s. 58) - Kontakt os på [email protected]
loading
Comments