DiscoverLivstykker
Livstykker
Claim Ownership

Livstykker

Author: Livstykker

Subscribed: 9Played: 115
Share

Description

Vi sidder alle med hver vores stykker af livet. Livstykker er en podcast om det aldrig enkle liv. Hvordan kan vi mennesker give ilt til håb, udholdenhed og venlighed over for hinanden midt i den tummel, som livet altid bringer? Ved at vi kigger på stykkerne og undres sammen. Det gør journalisten og terapeuten Kirsten Elley og teologen og religionshistorikeren Liselotte Horneman Kragh
101 Episodes
Reverse
I denne episode af Livstykker taler Liselotte Hornemann Kragh og Kirsten Elley om de farvel, der opstår i tilværelsen. Det er de farvel, der vælter os omkuld, og dem, der sker i stilhed eller af simpel nødvendighed. Om tab, forandring og den erkendelse, der ofte først kommer senere i livet: at ikke alt, der forsvinder, kalder på en erstatning.Nogle gange er et tab ikke begyndelsen på noget nyt, men et tegn på, at en fase er afsluttet – og at vi selv er rykket til et andet sted. Liselottes kat Rumle er død. Der kommer ikke en ny - ud fra erkendelsen af, noget gerne må være nok, og fordi afslutning også kan være en form for klarhed.En samtalepodcast om at give slip, om at leve videre uden at skulle fylde hullerne ud – og om de farvel, der i stilhed former resten af livet. Forslag til yderligere refleksion:Atul Gawande: At være dødelig - om livsforlængelse og livskvalitet (udkommet på dansk i 2025)Joan Didion: The Year of Magical Thinking (2007)
Allerede i slut-40’erne satte George Orwell ord på et fænomen, vi igen lever midt i: Newspeak.Krig er fred. Slaveri er frihed. Uvidenhed er magt.Forskønnet, forskudt og fordrejet sprog fra magthavere bombarderes vi dagligt med. Men korruptionen sker ikke kun i systemer som USA. Den sker også i det enkelte menneske, der følger med, trækker på skuldrene – og lader stå til.I denne episode taler Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley om sproget som magtens vigtigste redskab. Om filosoffen Hannah Arendt, Orwell – og om din egen shifting baseline: Det, vi langsomt vænner os til, uden at opdage, at grænserne flytter sig.Episode 99 er en invitation til at blive mere sprogligt vågen.For sproget er ikke bare ord. Det er virkelighed i forklædning.Links:Om Hannah Arendt Bogen Totalitarismens oprindelse  af Hannah ArendtBogen Eichmann i Jerusalem- En rapport om ondskabens banalitet af Hannah ArendtOm Albert CamusOm George OrwellOm begrebet Newspeak/Nysprog Podcast om den langsomme forvandling i USA i den befolkningsgruppe - de hvide højrenationalistiske evangeliske kristne- der danner størstedelen af Trumps støtterDigtet "Først kom de for at hente..":Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.Martin Niemöller (1892-1984)
Det måtte næsten komme - overvejelsen om ikke også jeg - og du - har adhd. Fra at adhd engang var en lidelsesfuld og invaliderende sygdom, ser vi udviklingsforstyrrelsen alle steder og som en særlig måde at være i verden på. Kirstens døtre mener at se den i deres mor. Det handler denne episode om. Psykiatere er ved at blive lagt ned af mennesker, der beder om en udredning i disse år, fordi livet er svært - for det er det - og sværheden skal have et navn. Halvdelen af dem, der får udskrevet medicin for adhd, stopper dog med den inden for det første år. Hvad sker der? Er uro, angst og manglende evne til at koncentrere sig neurodivergens, eller også en reaktion på det digitale bombardement og den kultur, vi skal passe ind i?I episoden nævnes:Psykiater Peter Hove Thomsen, hørt i "24 spørgsmål til professoren" fra 24.5.2021.Artikel i Politiken 29.12.2025: Måneders arbejde med voksne med adhd har åbnet for en verden af nye erkendelser. Her er seksBogen Stolen Focus af Johann HariArtikel om, hvor meget hjernen har brug for pauser og roArtikel om kunsten at hvile og holde pauserDet nye danske initiativ til at komme af de digitale medier: Danmark skifter
Liselotte bruger iPad, apps og alskens digitale værktøjer i hverdagen – men har meldt sig helt ud af de sociale medier.Hvordan lever du med det? spørger Kirsten.Lige så godt som du gjorde, før de fandtes, svarer Liselotte.Ud af det enkle svar vokser en samtale om teknologiens rolle i vores liv – og om de valg, vi hver især træffer i en verden, hvor opmærksomhed er en handelsvare.I denne episode taler vi om tech-giganternes indflydelse på samfundet og på vores måde at være mennesker på.Om frygten for at blive hægtet af, hvis man vender ryggen til udviklingen.Og om bestræbelsen på at beskytte sin opmærksomhed mod at blive solgt, målt og udnyttet.Kirsten insisterer på, at vi ikke må melde os ud af samtalen om AI og sociale medier og derfor skal forblive "på".Liselotte insisterer på det modsatte: at det er et aktivt og bevidst valg at træde ud – og at livet, relationerne og tankekraften trives og gror alle andre steder end netop dér.En episode om at stå forskellige steder i den samme virkelighed – og om at tage ansvar for sine valg, uanset om man bliver eller går.Omtalt i denne episode: Mo Gawdat  Bog: Technofeudalism- What Killed Capitalism af Yanis VaroufakisArtikel: Sociale medier og apps er designet til at skabe afhængighedArtikel om den danske forfatter Solvej Balle i The New York Times Artikel i Weekendavisen om Europæiske tiltag til at skabe europæiske sociale medie-platforme.
Magt er lækkert. Den forfører os.Den hvisker, at vi er uundværlige, klogere end de andre og lige på tærsklen til noget stort. Og før vi ved af det, står vi der – midt i et menneskeligt drama, hvor magt ikke bare er kommmunalpolitik eller positioner, men noget dybt indeni: behovet for at blive set, frygten for at miste, længslen efter at høre til. I denne episode af Livstykker tager vi fat i magtens væsen:Hvorfor den smager så sødt.Hvorfor den får ellers fornuftige mennesker til at miste fodfæstet.Og hvorfor selv de bedste af os kan blive forført af en lille bitte rest af indflydelse.Magt er ikke bare noget, de andre har.Den bor i os alle. Privat, på arbejde i samfundslivet.LinksK.E. Løgstrup, dansk teolog og religionsfilosofFristelsen i ørkenenChristopher Marlow’s Doctor Faustus (1594)Goethes Faust (1808)Begge er nævnt i den tematisk spændende bog fra 2024 Devil’s Contract: A History of the Faustian Bargain af Ed SimonCarl Jung om skyggenSagnet om kong MidasOm Michel FoucaultYuval Harari skriver om biologiske fortællinger i sin bog Nexus - En kort historie om informationsnetværk fra stenalderen til kunstig intelligens, kap. 3, s. 56ff.Hajfostre spiser hinanden i hajmors livmoder (ja, de fleste hajarter føder levende unger og formerer sig således ikke ved at lægge æg)Morten Boje Hviid overlevede Estonias forlis i 1994 og skrev om i bogen Jeg ville overleve – fire år efter Estonia-tragedienScenen i Ringenes Herre hvor elverdronningen Galadriel fristes
Kirsten og Liselotte har lige været i Felsted i Sønderjylland og holde foredrag om lytning for en skare gode mennesker, som kastede sig ud i lytteøvelser med herlig energi. I den anledning genudsender vi episode 20 fra 2021, hvori Kirsten og Liselotte taler om, hvor vigtigt det er at sætte sig ned og lytte til mennesker. Ikke bare sidde og vente på, at personen tier stille, så man kan sige noget selv, men at forsøge at lytte sig ind på det univers, som ethvert menneske er. Kirsten omtaler bogen 'You're Not Listening- What You're Missing and Why It Matters af Kate Murphy .Liselotte nævner den amerikanske forfatter og aktivist Parker Palmer, hvis billeder på at lytte med tålmodighed og venlighed til andre og til sig selv taler stærkt. Livsliniens arbejde nævnes også.
Liselotte flyver ikke. Af princip. Hun har haft sin andel af co2-bevidstløse charterrejser tilbage i tiden, hvor ingen, heller ikke hun, tænkte nærmere over den sag. Nu er det svært at være bevidstløs længere. Derfor tog vi et tog hjem fra Rom – 30 timer, fire skift og en billet, der kostede 43 pct. mere end et fly. Episoden er optaget undervejs, og vi taler vi om dilemmaet - eller glæden - ved at betale prisen. Den reelle pris. For når vi flyver, ved vi godt, at klima-regningen sendes videre til næste generation.Men hvad sker der, når vi vælger det besværlige – og mærker tilfredsheden ved at tage ansvar her og nu? Et Livstykke om pris, principper og den langsomme rejse som samvittighedens transportmiddel.
De døde mødre har greb i Liselotte og Kirsten i denne episode af Livstykker.Den er optaget i Cori i Italien – på en travl piazza og over et par svingende Camparier på 1-års dagen for Liselottes mors død. I sidste episode betragtede vi, hvordan Cori-indbyggerne i bogstavelig forstand gjorde et stort nummer ud af at slæbe rundt på en af deres døde: (helgenen Tommaso). Vi erkender i denne episode, at det gør vi også - bærer rundt på vores døde, om ikke i glaskister på byens torve, så i krop, sind og hjerte.Samtalen kredser om sorgens væsen over tid, om fortrydelserne, der ændrer form, og om den loyalitet mod de døde, som ikke altid er så stor, at det gør noget.En samtale om at leve videre sammen med dem, der ikke længere er her.
Liselotte og Kirsten sidder stadig i Italien – omgivet af kirker, espresso og helgener, der bæres til skue gennem byen i klare glaskister. I denne anden servering af Livstykker fra Cori vender de blikket mod helgener, håb og hotline til det højere: fra Sankt Kristoffer, de vejfarendes helgen og beskytter, til Google Maps, og fra pilgrimsrejser til Taylor Swift-ture. Der er samme længsel, men nye ritualer.Om St. Tommaso på WikiDesmond Tutus begravelse
Livstykker er tilbage - og Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley er rejst med tog til Cori i Italien for at se verden udefra. Og hvad ser de? Fra et summende italiensk torv reflekterer de over forskelle og ligheder, ringriderlanser i syd og nord - og over allestedsnærværende magthierarkier.
Farvel til morLiselottes lille mor er død, siden den seneste episode af Livstykker blev sendt. Hun holdt op med at spise, og marcherede derfor taktfast mod målstregen med stor beslutsomhed. Hun blev bisat med sin egen broderede fødselsdagsløber og hjemmets fineste lysestager som kistepynt, og hun blev fulgt helt frem til krematoriets flammer af sin eneste datter, Liselotte. Denne episode er af den årsag en rund og detaljeret fortælling om afskedens sidste bevægende dage. Den handler om omsorg, kærlighed, irritation og om også at skulle leve med den grimme side af sig selv efter et dødsfald. Episoden handler dog lige så meget om på egne vegne at få tænkt igennem, hvilke budskaber man selv gerne vil efterlade sine kære med. Kirsten indtaler i den anledning en efterdødsbesked til sine kære og nære.For hvad er der i grunden at sige, når det meste måske er sagt? Hvad sker der, når kroppen øver sig i at dø ved at udsætte åndedraget i det, der føles som lange perioder hen over flere dage?   I denne episode henvises indirekte til bøgerne:  Døden nær af Liselotte Horneman KraghDen fortrolige død af Liselotte Horneman Kragh
Menneskets frygt og reaktion på forandringer er både filosofisk og ledelsesmæssigt interessant. Den græske filosof Heraclitus mente, at forandring er det eneste konstante i universet. Hans udsagn "Panta Rhei" (alt flyder) understreger, at forandring er en uundgåelig del af livet. Den præmis køber Livstykker ind på i denne episode.Den største forandring af dem alle er døden, der rammer ned i vores normalitet. Vi foretager livet igennem alskens krumspring for at undvige og udsætte den.  Døden er Liselotte Horneman Kraghs spidskompetence med to udgivne bøger om emnet og en viden fra sin præstegerning om, at vi vesterlændinge slet ikke har den kontrol over tilværelsen, som vi går rundt og tror.Er der forskel på de forandringer, der pludselig rammer os som et rædselsvækkende lynnedslag, og de forandringer, der langsomt sniger sig ind på livet af os såsom rynker i huden og børn, der flytter hjemmefra? Lyt med.  Livstykkers ide til forandrings-emnet har fået næring af denne TedTalk ved dødsdoula Alua Arthur og hendes bog: Briefly Perfectly Human - Envisioning a New Way of Living by Getting Real About the End  Artikel i The Guardian: What does a death doula do? Alua Arthur on her ancient professionYderligere nævnes Liselottes to efterhånden gamle bøger (men døden bliver nok ikke foreløbigt uaktuel): Døden nær – en brugsbog i nærvær omkring døendeOg: Den fortrolige død: At besinde sig på sin dødelighed
Vrede handler altid om umødte behov. Når først man erkender, at der er sådan fat, så kan opklaringsarbejdet gå i gang hos den enkelte, i ægteskabet, i verden, i politik.  Det er det, Livstykker handler om denne gang. I en samtale mellem religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist Kirsten Elley kommer både den gode og nødvendige vrede på bordet og den vrede, der breder sig som skovbrande.Verden er vred, og man ser det på sociale medier, i politik, ude på gaderne og på universiteterne, hvor folk samles om at være vrede sammen. Hellere vred end ensom, synes at være motivationen, for “verden er vred. Det vil forandre næste alt,” forudsiger den indiske antropolog Atreyee Sen, der er associeret professor på Københavns Universitet. 22 pct. af verdens befolkning er vrede dagligt ifølge en Gallup undersøgelse, og vreden er en unik følelse. Den føles sjældent ens fra gang til gang.    Nævnt i episoden: ·         “Verden er vred”. Jyllands-Posten, 5.8 2024 Ikkevoldelig kommunikation – girafsprog - brug din indfølingsevne og få både dine egne og andres behov tilgodeset af Marshall B. Rosenberg.    Salme 137 i Det Gamle Testamente     Romanen Raseri fra 2019 af den norske forfatter Monica IsakstuenLoretta J. Ross: Don't call people out -- call them in | TEDCalling in- How to Start Making Change with Those You'd Rather Cancel af Loretta J. Ross
Denne episode handler om skam med et særligt blik på de skamfulde af os. Vi er mange, og skam er en lumsk og klistret følelse. Den handler om vores væren og ikke om det, vi måtte gøre forkert. Man kan undskylde en handling, men man kan ikke undskamme sig.Gnisten til denne episode af Livstykker er tændt af teolog og højskolelærer Christian Hjortkjær, der i maj udgav bogen "Skamfuld".  Den har undertitlen: "Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for meget." Han ser skam som den mørke følelse, der går forud for de diagnoser og psykiske træk, mange slås med - især de unge. I takt med at normerne, moralen og subkulturerne er under forandring, er der en masse nyt at skamme sig over, og som individer har vi hele tiden andres vurderende blikke på os i de sociale medier.Tidligere var det seksuallivet at skamme sig over - i dag er det mavefedt, flyrejser, indkøb fra Kina og oksekød, som vi tænker, at vi burde kunne kontrollere - men ikke evner at styre.Lyt med og hør, hvad der kan lindre skammen.  I denne episode omtales: Skamfuld" af Christian Hjortkjær  Blogindlæg (16. maj) af Morten Münster. Vi er ligeglade med dig   Artikel i Jyllands-Posten om advarsels-popup på sociale medier i USA  Filmen Inderst inde fra 2015  Med hjertet i hånden, roman af Liv Hjelm fra 2024
Er det normalt at tage kvælertag på sin kæreste, når man dyrker sex?Ja, tilsyneladende. Fænomenet kaldes choking, og i voksende grad opsøger unge kvinder nu deres læge, fordi de er deprimerede og bl.a. lider af hukommelsessvigt. Det er nogle af følgevirkningerne af den kortvarige iltmangel, som i udgangspunktet skal forhøje nydelsen ved sex. Langtidsvirkningen er en øget forekomst af demens hos kvinder. Den omsiggribende kvæler-adfærd er emnet i denne episode af Livstykker.  Fænomenet er solidt undersøgt og forskningsmaterialet baserer sig på 5.000 unge amerikanske universitetsstuderende. Kvinder, vel at mærke. For det er mænd, der tager kvælertag på deres kvinde, ikke omvendt. Choking spreder sig via de unges sexualunderviser nummer ét, nemlig pornosiderne på nettet.Her bliver det unormale normalt. Her bliver det særegne hverdagskost, fordi vi mennesker adopterer adfærd, holdninger og tro, som vi ser hos andre. Det kaldes social smitte, og den kan let sende sund skepsis og kildekritik ud i kulden.  Choking er omtalt i New York Times i artiklen "Opinion: The Troubling Trend in Teenage Sex" fra 12. april 2024.  I podcasten omtales også bogen: What about men fra 2023 af Caitlin Morrran
Hvad redder man, når det brænder?  Det taler dine værter religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist Kirsten Elley om i denne episode. Emnet fører dem forbi den australske bush, hen til de bibelske ildtunger i håret, den brændende tornebusk og forbi branden i Børsen i København, som hele landet er gået i selvsving over.Ilden har både forbindelse til helvede og til det hellige, og når noget går op i røg - hvad enten det er relationer eller fysiske emner, gør det ondt.Vi vil gerne have orden i sagerne og bevare alt det, vi har bygget op. Men kan vi det? Vi stritter gevaldigt imod tanken om forgængelighed, også selvom den er forudsætning for alt nyt.Inspiration til emnet stammer bl.a fra ZetlandFilm nævnt: Don't Look Up
Tak til Kahneman  "Tilfældighed spiller en langt større rolle i vores liv, end vi er klar over. Modsat hvad vi ofte tror, har vi en tendens til at overvurdere vores egen kontrol og undervurdere tilfældighedens indflydelse."Ordene er Daniel Kahnemans. Han døde den 27. marts som 90-årig og var en hædret israelsk/amerikansk adfærdspsykolog.  I denne episode af Livstykker plukker vi i hans forskning og siger tak for hans opdagelse og hans vinkling på, hvordan vi træffer beslutninger. Hans kirurgiske afdækning af, hvor rodede vores hjerner fungerer, er så alment menneskelig og interessant.Bl.a.  har han påvist, hvor vildledende vores erindringer kan være. Vi skævvrider vores opfattelse af virkeligheden - og den (skævvredne) erfaring går vi så trygt rundt med og forsøger at forudsige fremtiden ud fra.  I dette afsnit nævnes: Podcast Hidden Brain Bøgerne:At tænke -  hurrtigt og langsomt af Daniel KahnemanStøj – sådan træffer du bedre beslutninger af Daniel Kahneman, Cass R. Sunstein & Olivier Sibony
Vi mennesker elsker et godt, nyt projekt. Nogle gange kan vi næsten ikke tøjle begejstringen og få armene ned over, at det nye, vi skal i gang med, er meget bedre, end det gamle. Det gælder revolutioner, det gælder ægteskaber, det gælder nye tiltag i en virksomhed og en ny kostretning.  Mentalt breder vi alle palmegrene og kapper ud og tager fat, men så går der fisk i den, for det sker, når mennesker er sammen. Hele den bevægelse er påsken et billede på.  Det skulle være så godt, og så kan det alligevel ende med bedrag, undsigelse, luskede tricks og skuffelse. Påsken er på den måde et spejl på de beskidte hjørner, som vi nødigt vil besøge, men som ofte hører med til det at være menneske.Det handler denne episode af Livstykker om.  Episoden rummer bud på: 1. Hvordan det kan være en berigelse at indse, at det ikke går os efter fortjeneste, fordi vi aldrig nogensinde får kontrollen.2. Hvordan det ikke handler om at lykkes som menneske.3. Hvordan den objektive forsoningslære adskiller sig fra den subjektive. Den første er teologisk købmands-tænkning: Gud er en feudal sadistisk herre, der vil have betaling for vores synder, og Jesus betaler med sit liv.  Den subjektive forsoningslære handler om, at Guds kærlighed er bundløs. Ingen betaler noget for nogen.   Tak fordi du lytter med. Kommentarer modtages gerne på livstykker@gmail.com
Det er, som om vi er blevet grebet af en renhedskultur. Vi boykotter familiemedlemmer, der skuffer. Vi udelukker dem, der politisk går os imod. Vi fordømmer mænd og kvinder, der klumrer og er anløbne, hvad enten det handler om skribenter, der skriver for lange passager af efter andre, eller mænd der slikker kvinder i øret. Er vi gået hen og blevet så krasse og hurtigt-reagerende i vores boykot-kultur, at alt håb om tilgivelse og forbedring er udelukket?  Det debatterer religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist, coach Kirsten Elley i denne episode af Livstykker.“Cancel culture er en moderne udgave af fundamentalisme, og den kan optræde i alle afskygninger,“ siger Liselotte, for som de pattedyr, vi er, er vi hunderædde for at blive udstødt af flokken ved at omgås dem, der træder ved siden af.Men er det ikke ok at sætte foden ned og lukke af? spørger Kirsten.Lyt med og lad os høre din mening på livstykker@gmail.comI episoden henvises tilbage til Livstykker, afsnit 29  Fucking Cancelled - socialistisk podcast-serie, www.fuckingcancelled.com v. Clementine MorriganBøger nævnt: Meter i sekundet af Stine Pilgaard og filmen af samme navnHumble Inquiry - The Gentle Art of Asking Instead of Telling af Edgar H. Schein & Peter A. Schein
Der findes 117 tåbelige og letkøbte måder at sige undskyld på. Resultatet bliver som regel derefter. Der findes også en god og langt mere reflekteret og ordentlig måde, men den består af hele 4-5 trin. Når denne episode handler om den gode undskyldning, er det fordi, undskyldninger er hulens svære at give.et er et sårbart felt, som aktiverer ens selvbeskyttelse. Og skal man overhovedet sige undskyld for noget, hvis slet ikke det var meningen at jokke den anden over tæerne? På den anden side kan tørsten efter at modtage en reel undskyldning være så stor, at den ødelægger forbindelsen mellem mennesker.I podcasten gennemgår vi de 4-5 trin, som en god undskyldning består af. De kan læres. I episoden næves:Brinkmanns briks Bog: On Repentance and Repair - Making Amends in an Unapologetic World af Danya Ruttenberg Podcast Hidden Brain: Healing 2.0: The Power of Apologies US 2.0: Living With Our Differences
loading
Comments 
loading