Discover
stilladsarbejderhistorier
stilladsarbejderhistorier
Author: Karsten Mathiasen
Subscribed: 1Played: 29Subscribe
Share
© Copyright; Karsten Mathiasen
Description
Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 har 100 års jubilæum 4. december! Som en del af fejringen udgiver en gruppe stilladsarbejdere en podcast, STILLADSARBEJDERHISTORIER, med træk fra klubbens historie og stilladsarbejdernes kultur, liv og levned gennem tiden.
Redaktør: Karsten Mathiasen
Redaktør: Karsten Mathiasen
40 Episodes
Reverse
Til 70 års klub-jubilæet i 1990 fik stilladsklubben en rigtig rød fane. Denne ceremoni vil vi gerne dele med Jer! Først synger vi stilladsarbejdernes kampsang, Dernæst slår klubbens æresmedlem John Thomsen det første søm i fanen og taler om stilladsarbejdernes frihed, Tidligere klubformand Bjarne Høpner taler om ligheden mellem stilladsarbejderne og klubformand Jackie Ørum taler om broderskabet. Musikken spilles af Three Danes med Ulrich Klostergaard som kapelmester. Siden faneindvielsen har fanen været båret frem til mange festlige lejligheder, til demonstrationer og til begravelser.
En meget fin optagelse med Anker Jørgensen i anledning af Stilladsklubens 65 års jubilæum i 1985. Anker var tidligere formand for Lager og Handel (Nu 3F København), som er stilladsarbejdernes fagforening Optaget i et sidelokalet til folketingssalen, hvor Anker gik fra en debat der var i gang for at give dette interview. Det var i Edwards tid som formand "Det store brød havde en meget stout ogfølelsesmæssig måde at fremføre stilladsarbejdernes krav. Direktør Alban på arbejdsgiversiden var hans diamentrale modsætning." Anker fortæller om, at man måtte hæge om faget og fastslå faggrænser i forhold til håndværkerne. - Hvordan ser du på stilladsarbejdernes kontante aktionsformer som nedrivning af stilladser og blokader som under HT-konflikten, spørger jeg: "Det er en drastisk fremgangsmåde, men kampen for at bevare arbejdet på organiserede hænder kan tage en hård facon, men når man blive presset ud i en sådan situation, så ved jeg at stilladsarbejderne kan det. Men selvfølgelig kan jeg ikke som folketingsmand opfordre til ulovlige aktioner. Men med HT-konflikten så gav jeg også udtryk for sympati."
John Thomsen var stilladsarbejder fra klubbens start. Han fortæller om dengang de lavede pumpestillads, som stilladsarbejderne vaskede facader fra. John fortæller også om en forrygende skovtur og slutter af med at fremhæve det kammeratskab, der altid har været mellem stilladsarbejderne www.gavtyvehistorier.dk
Læreren, Slangen og Klovnen fortæller om noget af det, som har været fedest at opleve i deres stilladsarbejder liv. Det er bl.a. Fagenes Fest og jobbet som underviser. Og så er der lidt frakllip... www.gavtyvehistorier.dk
Her fortæller vi historien om dengang "nissebanden" rev et skruebrækkerstillads ned, mens en kollega udgav sig for at være journalist fra Regionalradioen, og holdt vagtmanden og hans hund hen med snak. Optagelsen er helt uredigeret. www.gavtyvehistorier.dk
Her fortæller vi historien om en faglig kamp, som kulminerede med at stilladsmester Torben fra Viby Stilladser fik smæk i den bare mås af to raske stilladsarbejdere midt på Stændertorvet i Roskilde, og hvad dermed fulgte.' www,gavtyvehistorier.dk
Karate Mogens (Andersen) er en levende legende indenfor stilladsbranchen. Kendt som en festlig og god kammerat og en dygtig stilladsarbejder. Han var i mange år tillidsmand for sine kolleger, og han var i 12 år med i forhandlingsudvalget når overenskomsten med Entreprenørforeningen skulle fornyes. Mogens Andersen er født 10. juli 1949 og arbejdede i stilladsbranchen fra 1975 til 2013.
Her hører vi om Hardy og Orla Colabund. Og vi hører om Hvidovres Ældste Teenager, som satte fastgørelser i et fornemt maleri, dels i øjet på Chr 4. og dels i røven på den ged, kongen står og klapper. Også her kom Karate Mogens på arbejde som tillidsmand. Og vi hører om et uheld, hvor en 4 m træstige faldt ned i en gård, hvor børnene legede.
Her hører vi om hvordan Peter Ascherl kom ind i branchen, og Karate Mogens fortæller om hvad det vil sige "at ha´ gnisten". Vi hører også om den første rigtig store stilladsnedtagnings-aktion i mod social dumping mod falske selvstændige, og til sidst hører vi om, hvordan Frank Nervig og Gorillaen gennembankede en flok alfonser på Hula Bar. De havde drillet Gorillaen og det kom de bittert til at fortryde. Man skal ikke genere det arbejdende folk.
Engang til en overenskomst forhandling havde arbejdersiden og arbejdsgiverne drukket hinanden på pelsen for at få modparten til at indrømme noget. "Men vi ville ikke indrømme noget", fortæller Mogens. Så tog hele forhandlingsudvalget på natværtshuset Lauritz Betjent, og her opstod der tumulter, da Stesoliden væltede klaveret og arbejdersiden kom i kamp side om side med arbejdsgiverne for at komme helskindet ud af værtshuset.
Karate Mogens fortæller om hvordan han overlevede et fald fra 12-14 meter . Og han fortæller om starten i Entreprenør-Service, et helt nyt firma, med nyt grej og en seriøs leder Henning Vester. Så er der igen lidt fra Brøndby Strand, om et helt ånds-svagt balance-nummer, man egentlig ikke burde lave. Mogens fortæller osse om dengang vi gik over til elhejs. Og Om sikkerhed og balance, Mogens gir gode råd til de unge om, hvordan man holder balancen. Til skræk og advarsel fortæller Mogens også om dengang Glyffen omkom, da han mistede balancen og røg ud fra Codanhus.
Her får vi lov til at høre om en legendarisk firmafest på Svend Gønges Kro som udviklede sig til en pudekamp. Værten havde travlt hele natten med at notere ødelæggelserne. Senere sagde han: " I er altid velkommen igen, parvis!" Og så var der et slipesdyr, der forvilder sig ind i skurvognen. Det kom han til at fortryde. Der er noget, der hedder skur-regler. Der er også noget, der hedder en kitdag. Der vanker en alvorlig skideballe af direktør Henning Vester til en sjuft og et sjak, der lod sig rive med og en der hele tiden havde haft lyst til at gå på druk. "Men det var noget helt andet"
Her kommer vi med til Swinger-club på Brøndby Strand. De er nået til en altan på 13. sal på Brøndby Strand. En sød pige sidder på altanen og drikker bajere og gammel dansk sammen med sin veninde. Hun havde ikke trusser på. "Jeg kunne se direkte ind i f.....". "Er I til noget" siger hun. Det skal man kun sige én gang til et par raske stilladsmænd. De to piger ringer efter en veninde og så holder de fest med fire stilladsarbejdere. Men så kommer mesters søn… Der er også en alvorlig snak om sikkerhed og en fed anekdote om et hestetyveri
Der er blevet ringet til Henning Vester, at produktionen er stoppet… Han kommer og skal lige låne en tommestok, lukker en bildør op og øl-dåserne vælter ud… "Det er helt i orden med en apperitif i arbejdstiden, men spiritus i så voldsomme mængder, det vil jeg ikke se!" Den kan være svær at redde ud som tillidsmand. Efter mange år får Karate Mogens lyst til at prøve at være i et mindre firma. Det bliver hos Svenssons Stilladser. Her kommer Mogens til at arbejde sammen en af de gamle kæmpere, Wilhelm Svenson, en hyggelig retræte. Efter at have været tillidsmand i 18 år, medlem af bestyrelsen og medlem af forhandlingsudvalget i 12 år. Nu føler han sig rigtig fri. I 2021 har Mogens 46 års jubilæum som medlem af Stilladsarbejdernes Brancheklub- Til sidst en lille telefonsnak med Mogens ved nytår 2021. Han har det rigtig fint.
Bjarne Holm, Holmes, er én af de rigtige veteraner i stilladsbranchen. Han er fra 1954 og startede i Domino Stilladser i 1980. Der kommer i alt 5 episoder med Bjarne. Vi skal følge hans stilladsarbejderliv fra da han blev kaldt "Drengen" til han i dag bliver kaldt "Den Gamle". Han har udviklet sig meget menneskeligt gennem at være stilladsmand. Fra en livlig ung mand, der drak sig fuld og deltog i værtshusslagsmål - til tillidsmand, og til at han som lidt ældre og fysisk udslidt, er blevet sikkerhedschef i et af byens største stilladsfirmaer. Vi starter med at høre, hvordan han startede i branchen. Vi var tre mand hjemme og snakke med Bjarne i januar 2020, det var Peter Roholm, Steen Larsen og Karsten Mathiasen. En måned senere var Karsten selv hjemme og tale med Bjarne igen. Det blev i alt næsten 5 timers optagelser.
Denne episode er tilegnet alle de stilladsarbejdere, der har sat livet til, under arbejdet med at skabe sikkerhed for andre. Her kommer vi til de tragedier, vi nævner i introen. Enhver stilladsarbejder har oplevet "her var det fandme tæt på". Sikkerhed er ikke noget man spøger med. Heldigvis er Stilladsarbejdernes Brancheklub og Landsklub gennem kontant kamp lykkedes med at få gennemført store sikkerhedsmæssige forbedringer. Så heldigvis er ulykkerne blevet forholdsvis sjældnere.
Her fortæller Holmes om et stilladsartistnummer, der blev stoppet af politiet. Engang var der noget der hed stilladsbold. Og vi får historien om en gigantisk 50 års fødselsdag , der blev noget større end beregnet. Som ekstra bonus hører vi om et helt specielt eksempel på solidaritet og hjælpsomhed. Vores tidligere stillads klub formand John Jacobsen lærte os, at alt kan lade sig gøre, bare du tror på det.
En stor del af Bjarnes karriere har været at undervise. Først var han sammen med Peter Roholm med i fagbevægelsens projekt med gæstelærere i folkeskolen. Senere blev han opfordret til at være lærer på AMU-skolen i Herlev. Starten var ikke helt uproblematisk… Men det blev rigtig godt. Rigtig mange rødder er kommet i gode hænder hos Bjarne og gelejdet ind i et godt job. Senere kommer Bjarne til at stå for undervisning i Herlev Stilladser. Det kommer i et senere afsnit.
Bjarne Holm´s karriere har indtil toppet med at han er blevet sikkerhedschef i et af Københavns største stilladsfirmaer, Herlev Stilladser. Her blev han ansat specifikt til at varetage certificering af stilladserne. Det indebærer løbende kontrol og godkendelse af alle stilladser. Sørge for at alle overholder gældende sikkerhedsregler. Hjælpe og instruere nye folk og være uddannelsesansvarlig for 35-40 lærlinge. Den måde Bjarne fungerer på i Herlev Stilladser er helt klart en god rollemodel for, hvordan ældre medarbejdere kan blive brugt til glæde for alle.
Peter Roholm, bedre kendt som Slangen, er også en af de virkelige veteraner i stilladsbranchen. Han startede i 1976 og er stadig i 2021 i fuld sving. Han er fra 1954, men trods sin fremskredne alder er han stadig en af de dygtigste og hurtigste stilladsarbejdere. I denne her første episode fortæller Slangen om hvordan det var at starte i branchen dengang. Det var ikke for tøsedrenge. Han fik en virkelig hård læremester i Karate Mogens. De blev rigtig gode venner. Og I får lov til at høre om en helt forrygende skitur de havde sammen til Østrig.



