Discover
Noget Ved Musikken
256 Episodes
Reverse
Så står efteråret for døren og vi er tilbage med et ”normalt” afsnit. I denne uges udsendelse sætter vi endnu en gang fokus på en musikalsk legende som vi har mistet, countrymusikkens helt egen dronning Dolly Parton, som døde i slutningen af august 80 år gammel. Vi anbefaler musikalske lækkerbiskner fra amerikanske The Neighbourhood, danske Carlina de Place og britiske The Other Two, og så gør vi endnu engang klar til at kæmpe mod resten af verden, om at få billetter til næste års Oasis tourné.
Derudover tager vi fat i en dansk airplayliste fra det vidunderlige musikår 2002, vi skal se om en sang fra et band fra Esbjerg kan sætte skik på ulvedebatten, vi begejstres nok engang over vores fantastiske og meget søde lyttere, vi får bekræftet at vi elsker Avril Lavigne, Andy snakker utroligt meget om sand, og så bliver det desuden til et par knap så musikalske sidespring der involverer Jesper Langberg, nyheder om diverse grever og royale, madvogne og Superchancen med Susanne Bjerrehus.
Playliste:
Whitney Houston - I have nothing
The Neighbourhood - Lovebomb
Carlina de Place - The space between
The Other Two - Selfish (The 7 Inch Version)
Dolly Parton - Jolene
Dolly Parton & Kenny Rogers - Islands in the stream
Dolly Parton - 9 to 5
Oasis - Live '27 (Official trailer)
Solplet - Vi hyler for livet
Vanessa Carlton - A thousand miles
Outlandish - Guantanamo
Celine Dion - I'm alive
Avril Lavigne - Complicated
Avril Lavigne - I'm with you
Zididada - Walking on water
Pet Shop Boys - The man who has everything
I dette afsnit som egentlig er lavet tilbage i august sidste år specielt til vores fantastiske støtter på 10’er, skal vi have fat i et væddemål som vi lavede med vores lytter Michael (som vi fornyeligt var i Hamborg med), og som vi fik afgjort i sidste års Sommer Special. Vi delte i porten, og det betyder, at vi har lavet et afsnit på opfordring fra Michael, en såkaldt 15 Degrees Of Guldimund Special.
Hvad vil det så sige? Jo, vi har endnu engang fat i vores gamle studieleg, hvor vi skal linke to kunstnere (tyske AnnenMayKantereit og danske Guldimund) gennem 15 sange. Alle sangene skal have noget tilfælles med den foregående, og det betyder en masse musikalske krumspring, som leder os til fantastiske numre fra bl.a. Susanne Vega, Spice Girls, Whitney Houston, Depeche Mode, Pet Shop Boys, Bros, Seal, The Police og Peter Garbriel.
Derudover kan I møde en pedal steel guitar, en sangtekst af Salman Rushdie, masser af australske CD-singler, et remix af Shep Pettibone, smukke strygerarrangementer af Craig Armstrong og så bliver det desuden til meget forskellige snakke om alt fra Copland til Copeland og Lykkehjulet til Casinoer. Andy jubler igen over Nice Little Penguins, og så tager vi et decideret sværdslag om hvilken film er bedst; Sleepless In Seattle eller You Got Mail.
Playlist:
AnnenMayKantereit & Giant Rooks - Tom's Diner
Susanne Vega - Luka
Shawn Colvin - Sunny came home
The Police - Every little thing she does is magic
Peter Gabriel - Big time
U2 with Daniel Lanois - The ground beneath her feet
Spice Girls - 2 become 1
Savage Garden - Affirmation (Stop Beats Mix)
Whitney Houston - So emotional
Bros - I owe you nothing (The Shep Pettibone Remix)
Pet Shop Boys - Left to my own devices (7-inch)
Seal - Krazy
Depeche Mode - Home
Moi Caprice - My girl you blush
Guldimund feat. Knægt - Du er min bror!
Den 26. august 1956 kunne man for første gang gå ned i sin lokale bladkiosk i Vesttyskland og købe det nye blad BRAVO for bare 50 pfennig. Et film- og TV-blad med tidens største stjerner. Med tiden udviklede bladet sig til et legendarisk ungdoms- og musikblad og disse dage kan BRAVO så ellers fejre 70 år, og i denne uges udsendelse siger vi tillykke til dette vidunderlige tyske blad. Et blad som vi især husker fra slut 80’erne og start 90’erne, og som var en fast del af vores ungdom.
Vi har igennem de sidste 5 år lavet flere BRAVO specials, hvor vi har kigget et klassisk blad igennem, men i dette afsnit prøver vi i stedet at tegne et billede af, hvordan bladet udvikler sig fra det det stilistisk enkle i 50’erne, over det mere åbne og frække i 70’erne, til de mere farverige 80’ere og 90’ere. Vi tager fat i 7 forskellige blade, som bl.a. inkluderer The Beatles, E.T., Mabel, Nena, Sandra og Spice Girls som en del af de ikoniske forsider.
Derudover kommer vi også lige forbi slappe slips, blondekanter, en jitterbug på afveje, Menstruprevyen, Paul McCartneys ur, Sophia Loren, Jürgen Klinsmanns mulige storebror, en svingende striksweater, en mand i et bi-kostume, og så får vi desuden bekræftet at ingen af os kan imitere Elvis og vi overvejer om Erich Honecker mon læste det forbudte BRAVO ovre i Østtyskland.
Playliste:
The Beatles - Can't buy me love
Dusty Springfield - I just don't know what to do with myself
Mabel - Close your eyes
Nena - Nur geträumt
Depeche Mode - Never let me down again
Sandra - Hiroshima
Spice Girls - Say you'll be there
DJ Bobo - Pray
Cliff Richard - Das ist die Frage aller Fragen
For omkring et år siden tilbage i 2025 var der en af vores gode lyttere, Michael fra Skanderborg, som fuldstændig umotiveret sendte os 2 billetter til en koncert i Hamborg i august 2026. En koncert med den tyske gruppe AnnenMayKantereit. Det kunne vi selvfølgelig ikke sige nej til, og i denne uges udsendelse kommer så beviset. Vi har nemlig taget turen til den nordtyske storby, for at høre et af Tysklands mest kendte og populære kunstnere, og det er der selvfølgelig kommet et afsnit ud af.
Sammen med Michael og hans musikglade svoger Claus, kørte vi sammen fra Middelfart til en travbane i Hamborg, og i løbet af afsnittet snakker vi om, hvad det er der er så fedt ved AnnenMayKantereit og tysk musik i al almindelighed. Vi tager på bar i St. Pauli og snakker pladekøb, og så kommer vi med vores anmeldelse af koncerten, som vi godt kan afsløre, virkelig levede op til forventningerne.
Derudover spiller vi selvfølgelig en masse musik med AnnenMayKantereit, men vi kommer desuden også lige forbi et Bill Clay museum, videofilmene grise, vilde vejrforhold, geniale køer, hesten fra 2. Verdenskrig (eller var det 1. Verdenskrig?), politisirener, Croissanter med Magnum-is, store kanelsnegle fra Liseleje og usandsynligt mange referencer til 90’er filmen Krummerne 2.
Playliste:
AnnenMayKantereit - In meinem Bett
AnnenMayKantereit - Barfuß am Klavier
AnnenMayKantereit - 21, 22, 23
AnnenMayKantereit - Ich geh heut nicht mehr tanzen
AnnenMayKantereit - 3 Tage am Meer
AnnenMayKantereit - Ozean
AnnenMayKantereit - Aufgeregt
Prefab Sprout - Bonny
Genesis - Abacab
Joe Cocker - With a little help from my friends
Billie Eilish - Everything I wanted (Tiny Desk Home Concert 2020)
Kraftwerk - Autobahn (Live in Tokyo 1981)
Dilla - Kamera Blitzlicht
AnnenMayKantereit & Natalie Findlay - Valerie
AnnenMayKantereit - Vielleicht vielleicht
I denne uges udsendelse har vi haft travlt med at skulle en tur til Hamborg, og derfor har vi naturligvis valgt at kaste os lidenskabeligt over den tyske musik. I 1980’erne (især i den første halvdel) ramte en regulær bølge af vidunderlig tysksproget musik Europa og i flere tilfælde også i det amerikanske. Die Neue Deutcshe Welle skyllede ind over musikfans, og det betød, at det pludselig blev in at synge på tysk og lytte til musik fra især Vesttyskland. Vi har derfor lavet et afsnit, hvor vi ser nærmere på en del af 80’ernes mange tyskklingende numre, som hittede på den engelske og amerikanske singlehitliste.
Vi skal bl.a. lytte til sange om balloner, fred, vandringsmænd og orkaner og I kan også møde en række kendte karakterer som f.eks. Major Tom, Maria Magdalene, Axel Foley og selveste Mozart, når vi spiller perler fra så fantastiske kunstnere som Boney M, Nena, Propaganda, Scorpions, Kraftwerk, Sandra, Falco, Nicole og Münchener Freiheit.
Derudover skal vi da også lige forbi en kæderygende superproducer, Amishkirkens stifter Jacob Ammann, en farlig læge der isser fodvorter, en mand der laver pølser, vilde akademiske anekdoter om Mozartkugler, musikkens svar på Siegfried & Roy, glimrende tyske TV-serier og så nævner Andy endnu engang en film, som han mener er en af verdens bedste.
Playliste:
The Oberkirchen Children's Choir - Der fröhliche Wanderer / Mein Vater War ein Wandersmann
Boney M - The rivers of Babylon
Goombay Dance Band - Seven tears
Kraftwerk - Das model
Nicole - Ein bißchen frieden
Nicole - En smule fred
Trio - Da da da ich lieb dich nicht du liebst mich nicht aha aha aha
Peter Schilling - Major Tom (Völlig losgelöst)
Peter Schilling - Major Tom (Coming home)
Nena - 99 luftballons
Alphaville - Big in Japan
Scorpions - Rock you like a hurricane
Propaganda - The nine lives of Dr. Mabuse
Harold Faltermeyer - Axel F.
Falco - Rock me Amadeus
Sandra - (I'll never be) Maria Magdalena
Modern Talking - Brother Louie
Münchener Freiheit - So lang' man Träume noch leben kann
Snap! - The power








