DiscoverMESTER - magasinet om godt håndværk i hovedstaden
MESTER - magasinet om godt håndværk i hovedstaden
Claim Ownership

MESTER - magasinet om godt håndværk i hovedstaden

Author: Håndværkerforeningen København

Subscribed: 1Played: 14
Share

Description

Vi har valgt at kalde Håndværkerforeningens magasin MESTER – fordi vi har høje ambitioner og gerne vil levere et magasin, der oser af kvalitet. Men som du nok også har gættet, er MESTER naturligvis også en reference til håndværksmesteren. Håndværksmesteren er nemlig grundstammen i Håndværkerforeningen, selvom vi i vore dage også kalder ham eller hende en masse andre ting; ejerleder, selvstændig, iværksætter. Alle historierne er en del af magasinet MESTER, som du kan finde på www.hfk.dk/mester
19 Episodes
Reverse
Det at samle sig i et laug går mange år tilbage. Faktisk helt tilbage til 1275, hvor Skrædderlauget blev godkendt af biskoppen over København. Senere er det kongen, der giver laugene privilegier og godkender deres skrå, det vil sige de bestemmelser, der er rammerne for et laug.Vi har besøgt Københavns Museum, hvor museumsinspektør Jakob Ingemann Parby viser rundt.
Den teknologiske udvikling har indflydelse på alle dele af samfundet. Og ikke mindst håndværksfagene, hvor teknologien er uundværlig, uanset om man arbejder med biler, metal eller mursten, og derfor stiller nye krav til nutidens og fremtidens håndværkere.
Håndværkerforeningen havde i mere end 65 år domicil i Kronprinsensgade 7. Nu skal ejendommen restaureres og transformeres til kontorlejemål. Derfor har MESTER fundet foreningens historiebøger frem og besøgt ejendommen for at kigge efter spor af Håndværkerforeningen.
Har du nogensinde tænkt på, hvordan en bronzeskulptur eller for den sags skyld et værk som Dronningens gravmæle er blevet til? Bag hvert kunstværk ligger der ikke bare den enkelte kunstners ideer, men en lang proces, hvor kunstneren arbejder tæt sammen med håndværkere.
Læser man i den store danske ordbog, er en opfindelse defineret som ’det at nogen finder på noget nyt’. Og det er noget, som håndværkere altid har været gode til.
Langt oppe over kirkens hvælvinger er det ikke ualmindeligt at finde hilsner og graffiti fra de håndværkere, som gennem tiden har arbejdet i kirken. Men til forskel fra nutidens graffiti, er det ikke meningen at håndværkernes hilsen skal kunne ses af alle og enhver.
Gennem de sidste 12 år har Johnnie Bergmann bygget flere end 400 pladespillere i hånden. Tegningerne til pladespillerens helt særlige luftsystem lå ellers gemt væk i en skrivebordsskuffe i mere end ti år, inden Johnnie, for sjov, lige skulle se om konstruktionen overhovedet virkede.
Efter mere end ét år på værksted er Jens Olsens Verdensur nu blevet samlet og sat op på sin vante plads på Københavns Rådhus.
I Ravnsborggade på Nørrebro åbnede Værksted & Co i juni. Bag Værksted & Co står X-Fond og fire unge håndværkere, som er flyttet ind i en stor gammel tøjbutik med deres værksteder. Målet med Værksted & Co er at skabe et rum for iværksættere inden for små, nyttige nichehåndværksfag.
Håndværk har sat sit præg på byen på andre måder end med smukke bygninger og pladser, samt værksteds og specialbutikker. I det københavnske nordvestkvarter har intet mindre end 43 veje fået navne, som er hentet hos håndværket og andre embeder. MESTER har stukket snuden i de lokalhistoriske arkiver, og her kan du læse om områdets historie.
I løbet af 1920’ern opstod der behov for, at rydde op i kommunernes vejnavne, fordi der i mange tilfælde var veje med enslydende navne i flere kommuner.
Det er en tradition, at Håndværkerforeningen og de københavnske laug lykønsker Kongehuset på helt særlige mærkedage - blandt andet som en venlig tak for den opmærksomhed, som Kongehuset har tradition for at vise det danske håndværk. Gaven blev givet på vegne af Håndværkerforeningen København og ikke mindre end 26 københavnske laug og brancheforeninger.
Folketinget 100 år gamle talerstol er blevet renoveret og ombygget. Talerstolen, der blev bygget af en af Danmarks første kvindelige snedkermestre, er samlet uden brug af søm og skruer af et 1.000 år gammelt egetræ fra Møn.
For de tre lærlinge Johanne, Lena og Jonas bød efteråret 2019 på en helt særlig oplevelse. Med et rejselegat fra Melting Pot Fonden og Håndværkerforeningen København, støttet af Stillinges Fond, var de i 20 ugers praktik i Bolivia. Det blev til et møde med en helt ny og anderledes kultur og en oplevelse for livet – og så en lille borgerkrig.
Skilteteknikerens arbejde er noget af det mest visuelle du kan forestille dig. Alligevel ser vi det ikke. Kunsten - eller rettere håndværket - er nemlig, at få det færdige produkt til at indgå som en helt naturlig del af fx en bygnings indretning og interiør.
Siden 2013 har danske mænd kunne få syet deres helt egen unikke kasket hos Silas Gärtner, som er den eneste danske kasketmager. De første par år kun efter aftale, men siden 2017 har Wilgart, som virksomheden hedder, haft butik og værksted i den hippe Jægersborggade på Nørrebro.
Jens Olsens Verdensur

Jens Olsens Verdensur

2021-01-0807:50

Jens Olsens Verdensur skal repareres. Uret, som ellers er et af verdens mest præcise mekaniske ure, har nemlig stået stille i to år. Og med mere end 15.000 dele er der ikke plads til at ryste på hånden.
Jeppe Dencker har en drøm. Han vil gøre en mere end 210 år gammel sadelmagervirksomhed til et internationalt brand inden for lædervarer. Og han er godt i gang fra virksomheden i Fortunstræde i København.
Henrik Svensson har altid villet være stukkatør. Ligesom sine forfædre. Oldefar grundlagde virksomheden for 90 år siden, og siden 2009 er det Henrik, der har ejet virksomheden Ove H. Svensson & Søn. Men hvordan kan man blive ved at udvikle en virksomhed i et lille håndværksfag gennem generationer?
Comments