Discover
Guld og grønne skove
Guld og grønne skove
Author: DR
Subscribed: 274Played: 10,822Subscribe
Share
© DR
Description
Kan man redde klimaet og samtidig tjene kassen? Værten Lars Trier Mogensen jagter svar i grænselandet mellem global opvarmning og økonomiske interesser. Klima er blevet Big Business. Kan virksomheder levere de grønne løsninger, som politikerne nøler med i en usikker verden? Kan ny teknologi fikse problemerne? Kan naturen reddes af markedet?
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
186 Episodes
Reverse
Hvad er prisen på grisen? For hvad er rent drikkevand egentlig værd? Valgkampen er i gang: Sprøjteforbud, grundvand og 30 millioner svin er braget ind på dagsordenen. Tre markante politikere krydser klinger om balancen mellem miljø og penge. Hør også om forsinkelserne i elnettet. Er problemerne hos Energinet reelt kun forspillet til noget værre? Afgående bestyrelsesformand Mogens Lykketoft giver sit besyv med.
Gæster: Magnus Heunicke, miljøminister (S) + Zenia Stampe, landbrugsordfører (R) + Hans Kristian Skibby, landbrugsordfører (DD) + Mogens Lykketoft, bestyrelsesformand for Energinet.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Danmark har mindst beskyttet natur i hele Europa - og står samtidig midt i en klimakrise, der kræver masser af plads til nye energiprojekter. Skal vi vælge mellem CO2-reduktioner og biodiversitet? Kilowatt og sandklitter? Solceller og sommerfugle? Eller er det en falsk modsætning? Jeppe Aagaard Kristensen er medforfatter til en ny bog, der peger på, at mere vild natur kan give en tredobbelt gevinst. Hør også om CO2-fangst på Aalborg Portland og et nyt olieventyr i Nordsøen.
Gæster: Jeppe Aagaard Kristensen, adjunkt i økoinformatik på Aarhus Universitet + Michael Lundgaard Thomsen, direktør for Aalborg Portland + Helene Hagel, klimapolitisk analytiker.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Gylle som grøn energi kan mindske afhængigheden af gas fra fjendtlige stormagter og samtidig indfange metan, før den når atmosfæren. Er det en vej ud af klimakrisen - eller en ny livline til husdyrproduktionen? Hør også om flaskehalse i elnettet og om naturens betydning for mennesker.
Gæster: Søren Pind, bestyrelsesformand for Biogas Danmark, tidl. minister + Jakob Martini, klimaredaktør på Finans + Simon Høegmark, ph.d., direktør for ViNatur.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Stabil strøm, ustyrlig risiko - eller simpelthen urealistisk? Atomkraft er tilbage i den danske energidebat. Men holder teknologien, økonomien og tidsplanerne, når man regner efter? Energistyrelsen har fået lavet en ny analyse af perspektiverne. Hør også om frøsamling i biodiversitetens navn - og om Peter Mogensens nye grønne tænketank.
Gæster: Hans Henrik Lindboe, partner i Ea Energianalyse + Astrid Steffensen, leder af gartnerafdelingen i Den Gamle By + Peter Mogensen, direktør for tænkeranken CERI.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Kan naturen sættes fri - ligesom markedskræfterne? I Danmark findes der i dag ingen arealer, der lever fuldt op til EU's definition på strengt beskyttet natur. Men nu har politikerne besluttet, at vild natur skal have langt mere plads. Hvordan? Hvem skal betale prisen? Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, som interessant nok er både finans- og naturordfører, fortæller om sit liberale syn på vild natur. Hør også om EU's toldkrig mod Kina - i klimaets navn.
Gæster: Ole Birk Olesen, finans- og naturordfører for Liberal Alliance + Morten DD, biolog og tidl. museumsinspektør på Molslaboratoriet + Ditte Brasso Sørensen, vicedirektør for tænketanken Europa.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Riget i Midten er verdens grønne stormagt: Med ny 5-årsplan satser Kina massivt på grøn teknologi - mens Europa fortsat taler og USA bakker. Er Kina i virkeligheden fremtiden? Skal Danmark og Europa til at kigge mod øst - væk fra USA og Trump - og over mod kineserne? Hør også biotekselskab-milliardæren, der investerer sine egne penge i at redde dansk natur.
Gæster: Casper Wichmann, partner i Sinolytica + Kaare Sandholt, konsulent + Mogens Juhl Føns, medstifter af Føns Transformers + Flemming Buus Bendixen, medstifter af Føns Transformers + Jacob Jelsing, stifter af Earthbreak.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Gemmer Grønlands undergrund virkelig på de skatte, som Donald Trump drømmer om - enorme forekomster af både olie og sjældne jordarter? Kongerigets to ypperste eksperter, minegeolog Per Kalvig og geokonsulent Flemming Getreuer Christiansen, skærer igennem myterne og vurderer, hvad der faktisk findes under isen. Hør også, om man kan spise drivhusgasser, og hvad en kommende biodiversitetslov egentlig kan redde, før det er for sent.
Gæster: Per Kalvig, minegeolog + Flemming Getreuer Christiansen, tidl. vicedirektør ved GEUS + Kaspar Kristiansen, direktør for Aerbio + Carsten Rahbek, professor i biodiversitet.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Danmark vinder over Trump. I hvert fald midlertidigt - og nok så livgivende for Ørsted, for den grønne omstilling og for den danske stat. USA's præsident Trump forsøger på én og samme tid at overtage Grønland og at standse bl.a. danske vindmølleeventyr. Er der en lyssky sammenhæng? Milliarder og benhård geopolitik er på spil. I første omgang har den føderale domstol i Washington D.C. givet Ørsted medhold, og det er afgørende for det danske selskab, som staten ejer lidt over halvdelen af. Men er presset dermed mindsket? Og hvad sker der med Trumps parallelle kamp imod klimapolitik og for kontrol med grønne råstoffer? Hør også den nordjyske iværksætter, der nu har succes med at sælge en revolutionerende, energibesparende teknologi - og om floppet med regeringens udbud af milliarder til CO2-fangst.
Gæster: Rikke Nørgaard, kommerciel direktør og medstifter af Aegir Insights + Jakob Dreyer, postdoc på Københavns Universitet + Rasmus Mortensen, stifter af Lyras + Finn Lauritzen, cheføkonom i Erhvervslivets Tænktank
Vært: Lars Trier Mogensen
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Det er dyrt at være fattig. Men endnu dyrere at købe noget bras: produkter, der svigter efter kort tid. Prøv derfor med et enkelt nytårsforsæt: Prøv at få repareret mindst én ting, som ellers ville være blevet kasseret. Måske bliver 2026 også året, hvor ny regler gør det lettere at få repareret maskiner, elektronik og tingeltangel - i stedet for bare at købe nyt?
Gæster: Michael Søgaard Jørgensen, lektor på Aalborg Universitet + Mette Thiesen, miljøordfører for Dansk Folkeparti + Asger Ebdrup, kampagneleder for Danmarks Naturfredningsforening + Mette Hoffgaard Ranfelt, rådgiver i cirkulær økonomi.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Producer: Frederik Holst.
Lokation: DR Byen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
En ny bevægelse spirer frem - folk, der ikke bare venter bedre klimamål: De kalder sig fixere. Og de har gennemskuet, at reparation er guld værd. At reparere brugte ting og sager behøver nemlig hverken at handle om askese eller aktivisme. Det er bare almindelig, jordnær fornuft: Få mere ud af det, du allerede har - og lad klimaeffekten komme som en bonus.
Gæster: Arne Skov, generalsekretær for Repair Café + Christen Monberg, fixer og pensioneret ingeniør + Julie Hjort, vicedirektør i Dansk Design Center + Anne Ginderskov Hansen, direktør for APPLiA Danmark og Elektronikbranchen.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
I løbet af 2025 er kernekraft rykket fra at være politisk højeksplosiv til pludselig at ligne en populær energiløsning. Fra paria til frelser. Hvad har egentlig ændret sig? Og hvorfor hævdes det nu, at dansk atomkraft kan blive billig? Historien viser det modsatte: næsten alle atomkraftværker er blevet bygget med massiv statsstøtte. Findes der overhovedet en troværdig forretningsmodel bag de strålende tanker? Hør også om det seneste flop med statslige klima-udbud: CO2-fangst risikerer at ende som en milliarddyr fiasko.
Gæster: Klaus Nyengaard, direktør for Saltfoss Energy + Emil Drevsfeldt Nielsen, erhverspolitisk chef i Dansk Metal + Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning, Aalborg Universitet + Tomas Breddam, S-borgmester i Roskilde, bestyrelsesformand for Argo.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Billig, sikker og hjemmeproduceret strøm. Lyder det lokkende? Det bliver faktisk endnu bedre, for Danmark har potentialet til at kunne blive verdens første elektrostat. Lige nu går omstillingen dog for langsomt: Investeringerne tøver, og elmarkedets svingende kaospriser gør både producenter og forbrugere nervøse. Hør direktøren for den nye tænketank Center for Makrofinans, ph.d. Asker Voldsgaard, fortælle om sine storslåede plan. Det kræver et voldsomt gearskifte.
Gæster: Asker Voldsgaard, direktør for Center for Makrofinans + Louise Witt Sengeløv, direktør for Gridturn + Laila Kildesgaard, rådgiver og medforfatter til 'Guld i muld'.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Kapløbet om råstoffer og grøn teknologi er ved at blive vundet af Kina. I stor stil. Med mindre Europa snart melder sig ind i fejden om fremtiden. En dansk virksomhed er i fuld gang med at gøre forsøget inden for udvinding af kritiske mineraler: Direktøren Stefan Vilner fra Nordic Salt Cycle fortæller om den banebrydende teknologi, hvor affaldsskrot kan omdannes til de værdifulde materialer, som den grønne omstilling er dybt afhængig af. Hør også om det aktuelle opgør om Danmarks næste klimamål - kampen om 2035-målet.
Gæster: Stefan Vilner, direktør for Nordic Salt Cycle + Signe Munk, politisk ordfører for SF + Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv + Torsten Hasforth, cheføkonom i Concito.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Skuffelse. Fuser. Der lyder ikke mange venlige ord om resultatet på klimatopmødet COP30 i Brasilien. Men hvorfor valgte Danmark så alligevel at nikke ja til det tynde kompromis? Er en dårlig aftale bedre end ingen aftale? Hør den netop hjemvendte klima- og energiminister Lars Aagaard (M) fortælle om dramaet i Brasilien. her åbner han også de hjemlige forhandlinger om et nyt dansk klimamål for 2035.
Gæster: Lars Aagaard, klima- og energiminister (M) + Søren Dupont, driftsdirektør i Energinet + Rasmus Bessing, chef for bæredygtighed og investering hos PFA Pension + Sofie Winge-Petersen, direktør for Paint'R + Wilhelm Ditlev Christian Thomsen, klimaordfører for Konservativ Ungdom.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Flyt solcellerne ind i byerne. Op på tagene. Kommunalvalgkampen har sat en ny dagsorden over hele Danmark: Måske kan byens tage blive Danmarks største, glemte solmark. Men kan det virkelig lade sig gøre? Kan det betale sig? Og kan tagene i byerne aflaste den konflikt, der raser ude i landskabet?
Gæster: Jacob Ladenburg, professor ved DTU Management + Nicolai Siegumfeldt, underdirektør Tekniq + Hans Henrik Lindboe, partner i EA Energianalyse + Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd + Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Grøn omstilling ommøblerer det danske landskab. Først kom modstanden mod vindmøller og solceller, og nu følger protesterne mod de nye højspændingsmaster, der skal føre strøm fra udkantskommunerne ind til de største byer. Hør formanden for foreningen 'Luftledninger Nej Tak' fortælle om den folkelige modvilje mod kæmpekablerne oppe i luften. Kom også med på kommunalpolitisk danmarksturne - fra Ringkøbing over Middelfart til Lyngby.
Gæster: Henrik Backteman Larsen, formand for Luftledninger Nej Tak + Mads Fuglede, borgmesterkandidat for Danmarksdemokraterne i Ringkøbing-Skjern + Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester for Socialdemokratiet i Middelfart + Sofia Osmani, borgmester for De Konservative i Lyngby-Taarbæk + Helena Hedegaard Udsen, kandidat for Enhedslisten i Region Østdanmark
Vært: Lars Trier Mogensen
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Han var én af klodens største fortalere for grøn omstilling. Og i hvert fald den rigeste. Men pludselig har Microsoft-grundlæggeren Bill Gates skiftet kurs. Han mener ikke længere, at det er realistisk at stoppe de globale temperaturstigninger. Hvorfor? Og så lige op til FN-klimatopmødet COP30, der snart begynder i Brasilien. Hør også om hvad der er på spil for danske virksomheder.
Gæster: Anne Højer Simonsen, vicedirektør i DI + Julie Kjestrup, chef for politisk strategi hos Velux + Jakob Dreyer, postdoc, Københavns Universitet.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Politikerne lover billigere elbiler - men regningen kan gemme sig rundt om hjørnet. Den udskudte afgiftsstigning lyder som en gave, men kan ende i en ny bilskat og måske et nyt system med roadpricing: betaling for at køre, ikke for at eje. Er vi på vej mod grønnere transport - eller bare nye skatter på hjul? Hør også om Europas energipolitiske naivitet over for Rusland og Kina.
Gæster: Jeppe Rich, professor ved DTU Transport + Mads Rørvig, direktør for Mobility Denmark + Henrik Dahl (LA), medlem af Europa-parlamentet.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Er større altid bedre? Nej, ikke når det gælder grøn omstilling. Den globale købmandslogik lyder ellers, at alt skal op i skala: Større fabrikker, større markeder. Men i virkelighedens verden kan smådriftsfordelene ofte trumfe, og mindre kan tilsyneladende godt blive mere: landbrug i småskala, ulemperne ved gigantkoncerner og lokale energinetværk. Hør om begrænsningens kunst
Gæster: Johanne Schimming, forperson, Udvalget for småskalaproduktioner + Marcus Feldthus, konsulent og forfatter + Oscar Haumann, konsulent og forfatter + Thomas Hagelund Helsgaun, direktør for GreenLab i Skive.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.
Benzilbilerne er ved at blive parkeret, og dieselbilerne er reelt allerede væk. Danmark er blevet oversvømmet af både nye og brugte elbiler, og det har fået priserne til at styrtdykke. Elektriske bilmærker som engang var for de få, er pludselig kommet inden for rækkevidde for mange flere. Samtidig er der opstået debat om helt at afskaffe registreringsafgiften på elbiler, også for de allerdyreste modeller. En elbil-revolution ruller på de danske landeveje.
Gæster: Jan Lang, markedsanalytiker på Bilbasen + Jens Meilvang, transportordfører for Liberal Alliance.
Vært: Lars Trier Mogensen.
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.



