Discover
Design kan… En branding og design podcast
Design kan… En branding og design podcast
Author: AM Copenhagen
Subscribed: 53Played: 416Subscribe
Share
© Copyright 2018 All rights reserved.
Description
Vi tror på at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet. Podcast host: Kristina May / CEO AM Copenhagen
181 Episodes
Reverse
Hvad sker der, når man får lov til at komme helt tæt på uden at forstyrre?
I denne episode af Design Kan møder du fotograf Søren Solkær, der gennem 27 år har fotograferet kunstnere backstage på Roskilde Festival. Hans nye bog Stages åbner døren til øjeblikkene før og efter koncerten, hvor nervøsitet, sårbarhed og forventning fylder mindst lige så meget som selve scenen.
Vi taler om fotografi, tillid og kunsten at være til stede uden at fylde. Om at kuratere tusindvis af billeder til én samlet fortælling og om at se mennesket bag den kunstner, publikum møder på scenen.
Gæst: Søren Solkær, fotograf
Vært: Kristina May / AM Copenhagen
Produceret af Yours Only Media i samarbejde med AM Copenhagen.
Hvad kan vi lære om design af to kvinder, der bygger skoler til børn på flugt?
I denne episode af Design Kan møder vi Maren Elise Skjerlie og Zarah Kirketerp Møller, der står bag 5 Skoler. Det, der begyndte med et møde med børn på flugt fra Syrien, er vokset til en organisation, der i dag driver 16 skoler.
Vi taler om organisationsdesign, kultur og ledelse. Om at holde fast i passionen, når arbejdet bliver til drift, og om at vælge kvalitet frem for vækst for enhver pris. Og om, hvordan et stærkt brand kan opstå uden en stor strategi, men med udgangspunkt i noget, man virkelig tror på.
For hvordan bygger man en organisation, der vokser uden at miste det, der satte det hele i gang?
Vært: Kristina May / AM Copenhagen
Gæster: Mare Elise Skjerlie & Zarah Kirketerp Møller begge Co-CEO og founder af 5 skoler
Design Kan er produceret af Kim Scherers for Yours Only Media i samarbejde med AM Copenhagen.
Hvad sker der egentlig, når et menneske træder op foran andre og skal have dem til at lytte?
I denne episode af Design Kan møder vi scenecoach Kristian Koch, som gennem 25 år har arbejdet med nogle af Danmarks største artister, og i dag også coacher ledere og erhvervsfolk. Vi taler om performance, præsentationer og den ofte oversete designopgave, der ligger i mødet mellem den, der står på scenen, og dem, der ser på.
For hvad betyder det egentlig at være god til at præsentere? Skal man starte med et brag? Skal man være sjov? Skal man bare være sig selv? Og hvorfor bliver vi stadig ved med at lave præsentationer efter en opskrift fra 90’erne?
Kristian Koch vender nogle af vores mest indgroede forestillinger om at stå på en scene på hovedet og viser, hvorfor god performance i virkeligheden handler langt mindre om personen på scenen og meget mere om det, man gerne vil have til at ske hos dem, der lytter.
Vært: Kristina May / AM Copenhagen
Gæst: Kristian Koch / performancecoach og forfatter
Produceret af Yours Only Media i samarbejde med AM Copenhagen.
Lars Holme Larsen er designer, men han er også noget andet. Blandt andet hedder han Lars Larsen uden Holme.
Han er en, der bygger, undersøger og finder nye veje, når de gamle ikke længere fungerer.
Vi taler om design, ambitioner, sammenbrud, kreativitet og om at skabe et arbejdsliv, der giver plads til både mennesker og idéer. Og om Remarkable Outdoor, hvor Lars lige nu undersøger, hvad der sker, når man designer langsommere, mere analogt og med hænderne.
En samtale om at finde ud af, hvad man egentlig vil og turde bygge det.
Design Kan…gøre ondt med Lars Larsen.
Vært: Kristina May / AM Copenhagen
Produceret af Kim Larsen / Yours Only Media
Danish below
What happens to design when everyone can suddenly code?
Tina Tarighian is a senior creative technologist at Google Creative Lab in New York. She works at the intersection of technology, design, code and art, right in the middle of the changes AI is already bringing to the creative industries.
As AI makes it easier to code, design and create, does that mean we’ll need fewer creative people? Or will the ability to think independently, have taste and ask the right questions become more important?
Tina is already seeing the boundaries between designer, developer and creative technologist blur. She doesn’t necessarily see that as a threat, but as an opportunity for creative people to have more control over their own ideas.
At the same time, she is concerned about the other side of the equation: a job market where it’s harder for juniors to get started, a growing distrust of designers, and technology that can affect people in ways we don’t fully understand yet.
Tina also works as an artist, using technology to explore AI, identity, surveillance and our increasingly intimate relationship with technology.
Because when technology becomes easier to use, it may become even more important to know why you’re using it.
We talk about AI, design, art, vibe coding, design education, and why Tina believes you should “take the unlikely path.”
With: Tina Tarighian
Host: Kristina May
Hvad sker der med design, når alle pludselig kan kode?
Tina Tarighian er senior creative technologist hos Google Creative Lab i New York. Hun arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, design, kode og kunst og står midt i den forandring, AI allerede skaber i de kreative fag.
For når AI gør det lettere at kode, designe og skabe, betyder det så, at vi får brug for færre kreative mennesker? Eller bliver evnen til at tænke selvstændigt, have smag og stille de rigtige spørgsmål vigtigere?
Tina oplever allerede, hvordan grænserne mellem designer, udvikler og creative technologist flyder sammen. Hun ser det ikke nødvendigvis som en trussel, men som en mulighed for, at kreative mennesker får mere kontrol over deres egne idéer.
Samtidig er hun optaget af bagsiden: et arbejdsmarked, hvor juniorer har sværere ved at komme ind, en voksende mistillid til designere og en teknologi, der kan påvirke mennesker på måder, vi endnu ikke forstår.
Tina arbejder også som kunstner og bruger teknologi til at undersøge bl.a. AI, identitet, overvågning og vores stadig mere intime forhold til teknologien.
For når teknologien bliver lettere at bruge, bliver det måske endnu vigtigere at vide, hvorfor man bruger den.
Vi taler om AI, design, kunst, vibe coding, designuddannelser og om, hvorfor Tina mener, at man skal “take the unlikely path.”








