DiscoverNÆSTE SKRIDT - En vandrende podcast om ledelse
NÆSTE SKRIDT - En vandrende podcast om ledelse
Claim Ownership

NÆSTE SKRIDT - En vandrende podcast om ledelse

Author: Karlshøj & Co

Subscribed: 1Played: 6
Share

Description

Velkommen til en vandrende podcast fra Karlshøj & Co.

Som leder støder du gang på gang på udfordringer i forhold til medarbejdere, udvikling af virksomheden og ikke mindst udvikling af dig selv. Men hvordan løser du de udfordringer?

I denne podcast finder vi ud af, hvad der ligger bag ledelsesudfordringer, og ind til kernen af de gode løsninger. Kristine Karlshøj stiller de coachende spørgsmål til en leder, mens de vandrer. Vi kalder det VandreCoaching.

Kristine Karlshøj har gennem mange års erfaring og tusindvis af samtaler med mennesker, skabt en filosofi og en metode til udvikling og forandring. Filosofien går ud på, “at se mennesker som mennesker”. Det vil sige, at se mennesker som unikke, særlige individer og være anerkendende, lyttende og åben.

I podcasten ”Næste skridt” med Karlshøj & Co, bliver du som lytter inviteret med ind i lederens hemmelige rum - den coachende samtale. Vi tager i hvert afsnit et nyt ledelsesdilemma op, hvor Kristine Karlshøj coacher en modig leder i forhold til en udfordring - eller samtaler om et ledelsesdilemma.

Vi kommer altid frem til en fremadskuende løsning, og kobler relevant teori til praksis, som også DU vil kunne bruge i din ledelse.

Det sidste spørgsmål er altid - Hvad er DIT næste skridt?

Podcasten er produceret af Karlshøj & Co.


Lyddesign Kim Kierkegaard.



www.karlshoej.co

61 Episodes
Reverse
Når hånd, materiale og menneske tænker sammen I denne episode af Næste Skridt folder din vandreværtinde Kristine Karlshøj Forbundet Fremtid ud som et praksisfelt. Forbundet Fremtid er et koncept der bliver til en bog, foredrag og masser af praksisnære workshops i fremtiden.   Episoden undersøger, hvad der sker, når vi tager hånd, materiale og sansning alvorligt som en del af ledelse og organisationsforståelse. Her opstår erkendelse ikke kun gennem ord og analyse, men i relationen mellem menneske, materiale og handling. Med afsæt i erfaringer fra konsulentbureauet Karlshøj & Co viser Kristine, hvordan skabende praksis kan åbne for forståelse, klarhed og bevægelse i organisationer. I episoden taler Kristine blandt andet om: – hvorfor erkendelse ikke kun opstår i samtalen – hvordan organisationer kan forstås som levende, skabende systemer – hvad der sker, når hånd og materiale bliver aktive medspillere – hvordan skabelse kan fungere som ledelses- og erkendelsespraksis   Du får et blik på Forbundet Fremtid som en anden måde at forstå ledelse, kultur og forandring – og inspiration til at se praksis som afsæt for viden.   Hvis du er nysgerrig på, hvordan hånd, materiale og sanselig praksis kan indgå i ledelse og facilitering af forandringsprocesser, er Forbundet Fremtid rammen for Kristine Karlshøj & Katrine Schumanns arbejde. Find os på LinkedIn.   HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj. Læs mere om Karlshøj & Co på www.karlshoej.co
Når HR mister mening – og et nyt menneskesyn kalder En samtale med Camilla Miehs   Hvad sker der, når mennesker, der arbejder med HR, selv begynder at opleve et dybt meningstab i det system, de er sat i verden for at vedligeholde? I denne episode af Næste skridt går jeg en lang tur i skoven med Camilla Miehs. Camilla har arbejdet mere end 20 år i HR – helt inde fra maskinrummet. Hun kender årshjulene, processerne, performance-modellerne og best practice-tilgangene indefra. Og hun har sagt farvel til dem. Samtalen kredser om det klassiske HR-paradigme, det menneskesyn det hviler på, og den voksende oplevelse af, at noget grundlæggende ikke længere hænger sammen – hverken for medarbejdere, ledere eller HR selv. Vi taler om, hvordan HR historisk er vokset ud af industrialiseringens logik. Om mennesket som ressource. Om kontrol, standardisering og one size fits all-løsninger. Og om hvorfor netop disse greb i dag skaber mere friktion end fremdrift. Camilla deler ærligt sin egen bevægelse væk fra traditionel HR og ind i et mere søgende felt mellem ledelse, organisation og kultur. Et sted, hvor spørgsmålene fylder mere end svarene. Og hvor det indre kompas ikke længere kan bringes til tavshed.   Undervejs taler vi blandt andet om: Hvorfor mange HR-professionelle oplever et voksende meningstab Hvordan klassisk HR bygger på et menneskesyn, der ikke længere matcher virkeligheden Hvad der sker, når systemer overlever deres formål Hvorfor nye titler som People & Culture ofte dækker over gamle motorer Modstridende logikker mellem kontrol og frisættelse Behovet for at lade noget dø, før noget nyt kan opstå HR’s rolle i et arbejdsliv præget af kompleksitet, fremmedgørelse og hastighed Samtalen bevæger sig også ind i det mere personlige rum. Om den stille erkendelse af at have “skoen på den forkerte fod”. Om at opdage, at det ikke er individet, der er forkert – men systemet. Og om den styrke, der ligger i at begynde at tage sit indre kompas alvorligt. Dette er en episode om HR. Men det er i lige så høj grad en episode om arbejdsliv, ledelse og modet til at stille de spørgsmål, der risikerer at ryste fundamentet. Lyt med, hvis du arbejder med HR, ledelse eller organisationsudvikling – og mærker, at noget kalder på gentænkning. Du kan læse mere om Camilla Miehs lige her: https://www.miehsconsulting.com/   🎧 Næste skridt er en vandrende podcast om ledelse, hvor jeg inviterer fagpersoner, tænkere og praktikere med ud i naturen for at undersøge, hvordan ledelse, organisation og arbejdsliv kan gentænkes med blik for menneskelige og samfundsmæssige vilkår. Jeg arbejder professionelt med facilitering af forandringsprocesser, ledelsesudvikling og organisatoriske overgange – ofte med naturen som medspiller. Podcasten er et refleksionsrum, hvor teori, praksis og erfaring får lov at mødes.   HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj. Læs mere om Karlshøj & Co: www.karlshoej.co  Læs mere om VandreCoaching www.vandrecoaching.dk   
Når hånden tænker – hvordan æstetiske processer åbner for ny ledelsesforståelse Når hånden arbejder, begynder tanken at tage form. I denne episode inviteres du ind i et sanseligt rum, hvor hænder, materialer og ledelse flettes sammen. Vi undersøger, hvordan æstetiske processer kan skabe ny forståelse i ledelse – med udgangspunkt i Malcolm Ross’ model, hvor impulsen står i centrum og legen danner den yderste ring, samt Austring & Sørensens teori om æstetisk produktion som skabende erkendelse. Jeg deler erfaringer fra konceptet Forbundet Fremtid, hvor hånd og materiale bliver en vej til forbundethed og ny indsigt. Et samarbejde jeg har med Katrine Schumann, og som lige nu er vej til at blive en bog og en foredragssturne.   Du får konkrete måder at bruge æstetiske processer i dit eget arbejde: som refleksion, samskabelse og som en måde at skabe mening gennem form.   Episoden giver dig redskaber til at: – bruge æstetiske processer som ledelsesmetode – skabe innovation gennem skabende handling – opdage, hvordan hånden kan tænke med i ledelse   Vil du udforske æstetiske processer i praksis? Jeg tilbyder VandreCoaching, hvor sans og refleksion arbejder sammen, og facilitering af forandringsprocesser, hvor æstetik og menneskelig resonans skaber fælles retning.   Jeg glæder mig til at dele denne episode med dig! Vi lyttes ved KH Kristine Karlshøj, Vandrecoach & facilitator   .......................................................................................... HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj. Læs mere om Karlshøj & Co www.karlshoej.co 
🎧 HR Gentænkt – når HR selv kalder på forandring En vandrende samtale med Majken Heskjær og din podcastværtinde Kristine Karlshøj I denne episode går jeg i skoven med Majken Heskjær. Hun har arbejdet med HR i mange år – og hun har en agenda, der rammer direkte ind i noget, mange mærker, men få får sagt højt: Hvordan har man det egentlig i HR? Hvem går HR til, når det gør ondt? Og hvad sker der i en organisation, når den funktion, der skal støtte ledelse og kultur, selv bliver fanget som “HR-politiet”? Samtalen rammer direkte ind i mit eget arbejde med regenerativ ledelse og med at skabe organisationer, hvor mennesker kan holde til at være. Vi taler om HR som en funktion, der alt for ofte bliver sat til at vedligeholde det gamle paradigme gennem regler, kontrol og compliance – og om hvad der skal til for at gentænke HR, så det igen bliver livgivende for mennesker og organisationer. Det regenerative blik på organisationen Majken introducerer et enkelt, men stærkt pejlemærke: Når vi designer processer, politikker og rammer, kan vi spørge: Giver det liv og energi – eller dræner det? Et spørgsmål, der ligger tæt på det regenerative ledelsesperspektiv, jeg selv arbejder med i mit konsulentarbejde. Naturens metaforer som sprog for ledelse Skoven bliver et fælles resonansrum for samtalen. Træer, rodnet og årstidsrytmer bliver billeder på det, mange organisationer har glemt: at udvikling kræver timing, plads og sammenhængskraft – ikke kun styring. Ansvar som livgivende designprincip Et centralt tema i episoden er forskellen på at uddelegere opgaver – og at uddelegere mandat. Når mandatet er uklart, padler medarbejdere tilbage efter godkendelser. Når mandatet er tydeligt, flytter energi, ansvar og handlekraft sig ud i organisationen. 🎧 Indhold i denne podcast episode: “HR-politiet” – og hvorfor den fortælling opstår Majken deler den konkrete oplevelse af at blive mødt som kontrolfunktion – og hvad det gør ved både HR og organisationen, når rollen reduceres til regler og sanktioner. HR Gentænkt – en bevægelse født af et opslag Vi taler om, hvordan HR Gentænkt opstod, og hvorfor det voksede så hurtigt. HR Gentænkt er et åbent fællesskab, hvor HR-faglige samles i cirkler for at gentænke konkrete praksisser og roller – uden færdige svar, men med fælles ansvar. Fra kontrol til ansvar: det praktiske skifte Majken folder sit vigtigste greb ud: Uddelegering med reelt mandat – og hvordan det kan ændre både trivsel, tempo og kvalitet i opgaveløsningen. Efter episoden står du med: – et klarere blik på, hvorfor HR ofte ender som kontrolfunktion – indsigt i HR Gentænkt og cirkler som konkret metode – et anvendeligt greb til at arbejde med ansvar og mandat i praksis   Episoden er til dig, der arbejder med HR, ledelse eller organisationsudvikling – og som mærker, at noget kalder på at blive gentænkt. Hvis du selv står midt i spørgsmål om trivsel, ansvar og retning i din organisation, hjælper jeg gennem facilitering af forandrings- og udviklingsprocesser i Karlshøj & Co. HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj. Læs mere om Karlshøj & Co www.karlshoej.co   
De fleste møder handler om at tale. Men de bedste samtaler skaber bevægelse i mødet.   I denne episode undersøger jeg, din podcastværtinde Kristine Karlshøj, hvordan du som leder eller procesfacilitator kan bruge facilitering som en livgivende praksis – en måde at skabe energi, mening og fællesskab i stedet for bare struktur.   Med afsæt i selvbestemmelsesteorien (Deci & Ryan) og Otto Scharmer’s Theory U taler jeg om, hvordan du kan lede gennem opmærksomhed frem for kontrol, og hvordan samtaler blomstrer, når mennesker får frihed, anerkendelse og retning. Du får enkle principper til at designe møder og processer, hvor folk mærker sig selv som medskabere – og hvor samtalen bliver kilden til indsigt.   Episoden giver dig redskaber til at: – skabe motivation og ansvar gennem ægte deltagelse – bruge facilitering som drivkraft for læring og forandring – forvandle møder til rum for mening og bevægelse   Vil du opleve, hvordan livgivende facilitering kan ændre tonen i jeres organisation? Karlshøj & Co tilbyder: – Facilitering af forandringsprocesser, hvor struktur og nærvær går hånd i hånd. Læs mere på www.karlshoej.co  – VandreCoaching, hvor du mærker, hvordan samtaler bevæger sig, når du slipper styringen og følger rytmen. Læs mere på www.vandrecoaching.dk   HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj.  
Kender du det der med at møde en af de idoler man har fulgt i lang tid? Sådan havde jeg det med Pia Stigaard Skammelsen fra Oh So Quiet. Pia har skabt et genialt virksomhedskoncept, hvor man køber en nøje planlagt vandretur, fuld forplejning, overnatning i sommerhus - og ro. Ro til at holde vandreferie sammen med dem man holder af. Det er så simpelt, at det er genialt.   Da jeg selv startede med vandring i min virksomhed Karlshøj & Co, da var Pia Skammelsen en af pionererne indenfor vandreturisme. Hun var én af dem vi kiggede langt efter - allerede det år hun startede op. Jeg har aldrig solgt vandreture til vandreturister, der i mod blev mit unikke koncept, at tilbyde vandrecoaching i naturen for ledere og ejerledere. www.vandrecoaching.dk    I samtalen med Pia Stigaard Skammelsen får du mulighed for at lytte med bag facaden og høre hvorfor og hvordan hun startede sin virksomhed, hvad der driver hende og hvilke holdninger hun har til vækst og udvikling. Pia starter denne podcast episode med at fortælle om sine egne oplevelser på en solovandring i Spanien. De erfaringer er vigtige for Oh So Quiet i fremtiden - og det finder du ud af i løbet af samtalen.   Du kan som altid høre episoder fra NÆSTE SKRIDT, på alle gængse podcast kanaler, samt på www.karlshoej.co/podcast  Podcasten NÆSTE SKRIDT udkommer hver tirsdag. Så har du altid en vandretur at glæde dig til.   HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj. Læs mere om Karlshøj & Co og VandreCoaching  
De fleste ledere bruger mere energi, end de skaber. Men hvad hvis ledelse i virkeligheden handler om at give liv videre? I denne episode af podcasten NÆSTE SKRIDT udforsker jeg, Kristine Karlshøj, hvordan du kan lede på en måde, der nærer i stedet for at tære. Vi bevæger os i denne podcast episode ind i den regenerative ledelsesfilosofi, hvor organisationen ses som et levende system, og energi bliver den vigtigste valuta. Med inspiration fra Carol Sanford, Giles Hutchins og Peter Senge taler jeg om, hvordan rytme, formål og relationer kan forvandle ledelse fra at være en kamp mod tiden til at blive en praksis, der ånder. Du får konkrete greb til at skabe energi i dit ledelsesarbejde – både i dig selv, i dine relationer og i kulturen omkring dig. Episoden giver dig redskaber til at: – skabe rytme og næring i stedet for tempo og pres – bruge energi som pejlemærke for sund ledelse – lede på en måde, der fornyer både mennesker og organisation   Vil du arbejde videre med energi og regenerativ ledelse? Karlshøj & Co tilbyder: – Facilitering af regenerative forandringsprocesser, hvor struktur og livskraft følges ad. Læs mere på www.karlshoej.co  – VandreCoaching, hvor du genfinder den rytme, der får din ledelse til at ånde igen. Læs mere på www.vandrecoaching.dk   HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj.  
Kunst, Kultur & Strategisk Dømmekraft i ledelse Kunst og kultur er ikke pynt i organisationer. De er måder at sanse, forstå og skabe fælles retning på. I denne episode udfolder vi, hvordan kunstens langsomhed, rytme og opmærksomhed kan styrke lederens dømmekraft i komplekse situationer.   I denne episode inviterer podcastværtinde, facilitator og vandrecoach Kristine Karlshøj, dig ind i en verden af kunst, kultur og strategisk dømmekraft i ledelse.   Vi begynder med at mindes den nyligt afdøde kunsthåndværker og væver Inge Bjørn, hvor hånd, materiale og erfaring gik op i en højere enhed. Herfra bevæger vi os ind i ledelsesfeltet: Mintzbergs praktiske visdom, Arendts perspektivskifte og Deweys idé om kunst som intensiveret erfaring. Alle tre understøtter den form for nærvær og vurdering, som ledere har brug for, når verden ikke giver klare svar. Vi dykker også ned i, hvordan kunst kan åbne organisationskulturen indefra. Med afsæt i Patricia Shaws forståelse af organisationer som levende samtaler ser vi på, hvordan små æstetiske greb kan skabe nye forbindelser, ny mening og nye stemninger i fællesskabet.   Til sidst arbejder vi med modellen FOR–MED–AF — et enkelt, praktisk greb til at forstå, hvordan kultur formes: gennem det vi møder, det vi gør sammen, og det vi skaber som fællesskab. Modellen er udviklet af Kristine Karlshøj til brug for analyse af organisationens kultur. Episoden inviterer til at tænke ledelse som en sanselig praksis, hvor dømmekraften vokser gennem opmærksomhed, erfaring og den måde vi er sammen på.   HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj. Læs mere om Karlshøj & Co og VandreCoaching  
Sådan bruger du fortælling til at skabe mening og bevægelse i din organisation Når forandringerne ruller, kan formål let blive ord på et "powerpointslide". Men mening skabes ikke af planer og powerpoints – den skabes af fortællinger, der rører os og berør os.   I denne episode udforsker facilitator og vandrecoach Kristine Karlshøj, hvordan du som leder kan bruge fortælling som et levende ledelsesredskab. Med afsæt i Hartmut Rosas resonansteori ser vi på, hvordan historier kan vække genklang, skabe fælles retning og give energi til det, der skal vokse. Du får tre konkrete fortælleøvelser, der hjælper dit team med at finde mening i det, I allerede gør – og se jeres fremtid som en levende fortælling i bevægelse.   Episoden giver dig redskaber til at: – skabe fællesskab og mening gennem fortælling – bruge resonans som pejlemærke for, hvad der virker – lade formålet leve i samtaler, ikke i PowerPoints   Vil du arbejde videre med fortælling i ledelse? Karlshøj & Co tilbyder: – VandreCoaching: hvor du genfinder din egen fortælling i naturens rytme – Facilitering af forandringsprocesser: hvor fortælling, resonans og mening bliver drivkraften for jeres næste skridt. HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj. Læs mere om Karlshøj & Co og VandreCoaching  
Sådan kan du bruge design-tænkning til at skabe levende forandringer og fælles retning Forandring sker sjældent, fordi vi beslutter den – den sker, når vi designer rammer, der giver liv til nye måder at tænke og handle på.   I denne episode udfolder facilitator og vandrecoach Kristine Karlshøj, hvordan design-tænkning kan blive et livgivende greb i ledelse: en struktureret og lyttende måde at skabe forandring på, hvor mennesker inddrages i processen fra starten.   Du får indblik i de fem faser i IDEO’s design thinking-model og lærer, hvordan du kan bruge den til at designe processer, der både har retning og bevægelse. Kristine deler gavmildt erfaringer fra sit arbejde med procesdesign i organisationer og viser, hvordan du kan kortlægge din næste forandring som et levende landskab — hvor energi, formål og menneskelig mening mødes.   Episoden giver dig redskaber til at: – omsætte idéer til handling gennem samskabelse – skabe rammer, hvor mennesker føler sig inviteret snarere end styret – designe forandringer, der vokser indefra   Vil du designe jeres næste forandringsproces? Kristine Karlshøj kan hjælpe jer gennem facilitering af forandringsforløb, hvor struktur og liv følges ad. Eller du kan udforske det personligt gennem VandreCoaching, hvor refleksionen får plads i bevægelsen.   HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj. Læs mere om Karlshøj & Co og VandreCoaching
I denne episode af Næste Skridt inviterer jeg storyteller og strategisk vejviser Ellen Elsnab med på en regnvåd vandretur  – et landskab af gamle træer, spindelvæv og efterårslys, hvor samtalen langsomt folder sig ud. Her undersøger vi, hvad der sker, når vi tager det regenerative felt alvorligt nok til også at tale om dets egentlige fundament: de kerne-shamanistiske principper, den animistiske forståelse af, at alt er besjælet, og den visdom, der opstår, når vi igen ser os selv som en del af web of life – ikke adskilt fra det. Undervejs bevæger vi os fra reklamebranchen og strategisk direktørrolle til livet på Eagle Road kursuscenter, trommerejser, medicinhjulet og efterårets energi som billede på det at give slip, kompostere og afslutte “full circle”. Vi taler om, hvorfor så mange i erhvervslivet længes efter mening og dybere forbundethed – og samtidig holder igen af frygt for at blive stemplet som “for spirituelle” eller “for anderledes”. Ellen deler åbent, hvordan hun selv har stået midt i den spænding, og hvorfor hun i dag insisterer på at bygge bro mellem forretningsforståelse, shamanistisk praksis og et ægte regenerativt perspektiv på ledelse. Episoden er til dig, der arbejder med mennesker, strategi og udvikling – og som kan mærke, at viden, KPI’er og rapporter ikke længere er nok til at træffe de beslutninger, der skal bære ind i en ny tid. Samtalen kredser om hjertemod, visdom som praksis, aflæring som ledelseskompetence og det ansvar, vi hver især har for at bruge vores indflydelse klogere. Det er en invitation til at se det regenerative felt med nye øjne – og måske genkende den stille, men vedholdende længsel i dig selv efter at lede mere sandt, mere helt og mere forbundet. De Kerne Shamanistiske principper er basen for regenerativ ledelse I hele 2025 har jeg nysgerrigt gået på opdagelse i det regenerative felt. Jeg har talt med ledere, forskere, naturnørder. Jeg har nørdet, undersøgt, spurgt ind, lyttet og på alle mulige måder prøvet at blive klogere på det regenerative felt, med det formål at DU som lytter kunne blive klogere sammen med mig. I denne episode, hvor jeg vandrer med Ellen Elsnab, og vi får talt os "om bagved" det regenerative felt... og nu begynder brikkerne at falde på plads for mig. Der var den sten der manglede i byggeriet.    Er du nysgerrig på indholdet i podcasten - her er de vigtigste links: Ellen Elsnab - Brand new day Kristine Karlshøj - Karlshøj & Co Kerneshamanisme Eagle Road kursuscenter     HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj. Læs mere om Karlshøj & Co og VandreCoaching  
Facilitering af regenerative processer Hvordan kan vi som facilitatorer skabe processer, der giver mere liv, end de tager? I denne episode af NÆSTE SKRIDT inviterer Kristine Karlshøj dig til at se facilitering i et regenerativt lys. Det handler ikke kun om at lede møder, workshops eller forandringer, men om at skabe rammer, hvor mennesker, relationer og systemer kan ånde, vokse og trives. Vi udforsker, hvad facilitering af regenerative processer betyder, og hvordan det kan omsættes i praksis gennem fire greb: 1. at sanse og opdage 2. at invitere til co-skabelse 3. at eksperimentere og lære 4. og at høste og skabe mening.   Undervejs får du eksempler, cases og små øvelser, du kan tage med ind i din egen praksis.   Facilitering virker altid på tre niveauer: Individet – dit eget nærvær og indre tilstand. Gruppen – dynamikker, forskellighed og fællesskab. Systemet – hvordan jeres valg og processer hænger sammen med den større kontekst. Episoden rundes af med en guidet refleksion, der hjælper dig til at forberede din næste proces og mærke, hvor du kan åbne for mere livgivende energi.   Litteratur og inspiration: Anna Birney: Facilitation as a systemic practice  Laura Storm & Giles Hutchins: Regenerativ ledelse  Regenerative perspektiver på ledelse (red. Søren Voxted)  Regenerativ business af Louise Sparf Lederskabet i balance af Louise Sparf Regenerativ transformation af Signe Skall Toke & Louise Møller Lesley Roberts: Coaching Outdoors    NYT valgfag på diplom i ledelse: Ledelse og facilitering af regenerative processer I denne episode fortæller jeg om det nye valgfag på diplom i ledelse som du kan tilmelde dig på UCL: Du får det direkte link lige HER     HOLDET BAG PODCASTEN NÆSTE SKRIDT Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj. Læs mere om Karlshøj & Co og VandreCoaching  
Kan man uddanne sig i regenerativ ledelse? - Det spørgsmål stiller jeg Tina Gliese. Det korte svar er JA. Det lange og grundige svar finder du i denne episode af NÆSTE SKRIDT - En vandrende podcast om ledelse. Jeg får nemlig besøg af Tina Gliese, som er stifter og partner i Center for Regenerativ ledelse.  På en vindfuld dag langs kysten ved Nyborg strand, taler vi os ind begrebet regenerativ, og hvordan dette begreb kan foldes ud i uddannelse. Tina fortæller om de 3 niveauer i Regenerativ ledelse og om mindfulness som basispraksis for al videre udvikling. Undervejs i podcasten henviser Tina Gliese til litteratur, som hun bruger på uddannelsen i Center for Regenerativ ledelse. Et par af artiklerne er her: Sammenhæng mellem stress og empati og "smitning" af stress: Nitschke, J. P. og Bartz, J. A. (2022). The association between acute stress & empathy: A systematic literature review. Neuroscience & Biobehavioral Reviews vil. 144. Elsevier. Læs artiklen HER   Kompetencegivende uddannelse i Regenerativ ledelse I denne episode løfter jeg også sløret for det valgfag i "Ledelse og facilitering af regenerative processer", som jeg i foråret 2026 skal undervise på. Det er det allerførste valgfag på Diplom i ledelse, som hedder noget med "regenerativ". Hvis du vil læse mere om denne uddannelse på tjek UCL´s side HER Der er åben for tilmelding til uddannelsen allerede nu.       HOLDET BAG PODCASTEN: Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj. Læs mere om Karlshøj & Co og VandreCoaching  
NÆSTE SKRIDT – Naturbaseret arbejdsdesign og årstidernes energier Forestil dig, at dit arbejdsliv fulgte naturens cyklusser: forår med spirende idéer, sommerens energi og samarbejde, efterårets høst og refleksion, vinterens ro og fordybelse.   I denne episode inviterer VandreCoach Kristine Karlshøj dig til at gå ind i en mere regenerativ bevægelse, som tager årstidernes energier som sit kompas.   Vi undersøger, hvordan naturens rytme kan inspirere både individ, fællesskab og system. Vi dykker ned i det regenerative mindset, som handler om mere end bæredygtighed – det handler om at skabe organisationer og arbejdsliv, der genererer energi, mening og liv, på samme måde som naturen selv.   Du vil høre refleksioner, cases og små øvelser, så du kan mærke årstiderne i dit eget arbejdsliv: Hvad spirer netop nu? Hvad trænger til at blive høstet? Og hvor kalder vinterens ro dig til at stoppe op?   Litteratur og inspiration: Regenerative perspektiver på ledelse (red. Søren Voxted)  Lederskabet i balance – om regenerativ ledelse og vejen mod den femte industrielle (r)evolution af Louise Sparf Regenerativ business: små skridt mod sund vækst og virksomheder i trivsel af Louise Sparf Regenerativ transformation af Signe Skall Toke & Louise Møller Coaching Outdoors: The Essential Guide to Partnering with Nature in Your Coaching Conversations af Lesley Roberts Naturens rytme er ikke lineær – og det behøver dit arbejdsliv heller ikke være. Tag næste skridt ind i et mere sanseligt, cyklisk og livgivende ledelsesrum.   HOLDET BAG Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj. Læs mere om Karlshøj & Co og VandreCoaching  
Christel Trøstrup er en stjerne ind i naturens indvirkning og påvirkning i sundhedsvæsenet. Hun er også en stjerne i forhold til narrative samtaler med ledere. Og de emner folder vi ud i perspektiv til det regenerative felt.   Vi taler om Weick, Scharmer, Bateson narrative samtaler, VisionWalks, patienters gavn af naturen, naturen som terapeut og meget mere.   Og så har Christel en ret vild øvelse, hvor der indgår et træ. Det er en øvelse som er lidt anderledes end man lige regner med. Den finder du i slutningen af podcasten.   Det du får med fra denne podcast er: En forståelse for narrative samtaler Et eksempel på hvordan et træ kan fortælle historier En guide til at finde ro i naturen Hvad vil det sige at besinde sig Hvad Bateson egentlig mener  Det hemmelig sted hvor du kan finde østershatte   I denne episode refererer vi til Gregory Batesons arbejde, især hans begreber om tid, sted, relation og indhold, som findes i hans værk "Steps to an Ecology of Mind" (1972). Bateson undersøger, hvordan vi forstår og organiserer information gennem relationelle systemer, og hvordan disse begreber er centrale for menneskelig kommunikation og betydning.   Og så kommer vi omkring, om det at arbejde naturbaseret, er “flippet” eller “hokus pokus”. Det er det IKKE! Det er kun os - Kristine Karlshøj og Christel Trøstrup, der vandrer rundt i skoven med blå kjoler på - som er flippede. Ikke teorierne og ikke metoderne.   Glæd dig til en sjov og fin samtal med Christel Trøstrup, og læs gerne noget af det materiale som hun har skrevet.  Der er henvisninger til værker med Christel Trøstrup lige her:   Trøstrup, C. & Stelter, R. (2022). Naturen som terapi. I: Winther, H. m.fl. Kunst, krop og terapi. Munksgaard.   Trøstrup, C. (2018) Recap – rehabilitering for cancerramte patienter og deres partner. Ph.d.-afhandling. KU Science.   Jeg fortæller på et tidspunkt i podcasten om VisionWalk, hvor jeg arbejder med at gøre indtryk til udtryk. Det kan du læse mere om i dette blogindlæg: https://www.karlshoej.co/naar-haanden-taenker-og-legen-leder-os-videre/   Er du klar til at tage din egen VandreCoaching? VandreCoaching er for dig der gerne vil vandre samtidig med at du bliver coachet på udfordringer eller udvikling i dit lederskab og dit arbejdsliv. Book din VandreCoaching på www.vandrecoaching.dk      Du finder Christel Trøstrup på www.friborgen.dk  Du finder Kristine Karlshøj på www.karlshoej.co og www.vandrecoaching.dk     HOLDET BAG Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj. Læs mere om Karlshøj & Co og VandreCoaching    
Ser du mennesket? - Hemmeligheden bag et godt procesdesign Kristine Karlshøj udgav i 2020 bogen "Ser du mennesket?". Bogen indeholder blandt andet hemmeligheden bag et godt procesdesign, som du får opskriften på i denne episode af podcasten NÆSTE SKRIDT.   I løbet af 2021, får du hele bogen gennemgået fra A- Z. Du får en introduktion til alle ledelsesteorierne. Du får eksempler på 10 cases fra bogen. Du får et blik bag facaden på forfatteren   Du finder link til alle episoder af podcasten på www.karlshoej.co 
Naturen er ét stort mønster - derfor har stedet en betydning for dit design   Opsummeringen af denne podcastepisode er: Du kan designe om, hvis du ønsker noget andet. Når du ser din omverden som økosystemmønstre, så overvej om du ønsker et andet design. Et andet mønster - og design om....   Vi troede vi havde talt om alt i første podcast - Oleg Koefoed og jeg. Det havde vi ikke!   Derfor tager vi her en ekstra tur med optageudstyret. Der var nemlig meget mere på spil i forhold til stedets betydning, end vi havde talt om I første episode (episode #43)   I denne episode bliver du klogere på: - naturens design og genstandes betydning - hvordan østers kan skabe flashback - hvordan relationer former os - hvorfor Fanø er er vigtig for bogen om vandring - hvad Oleg bruger spiralformen til og hvad Kristine bruger uendelighedstegnet til   Undervejs henviser vi til en podcast episode med Kate Raworth, Nora Bateson, Joe Brewer, Daniel Wahl, and Jason Snyder - den finder du her: https://youtu.be/g5wyy97hvN8?si=WVbKaBL53-wXCiXq   Tak fordi du lyttede med.   Du finder os på LinkedIn: Oleg Koefoed Kristine Karlshøj   HOLDET BAG Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj.   Læs mere om Karlshøj & Co og VandreCoaching        
Hvad har stedet betydning med det "regenerative" felt at gøre? Det får du svaret på i denne episode af NÆSTE SKRIDT, hvor din vandrecoach Kristine Karlshøj har inviteret Oleg Koefoed ind til en samtale.   Jeg er taget til Refshaleøen for at møde Oleg Koefoed. Oleg er Ph.d i kulturvidenskab, historiker, aktionsfilosof og leder af virksomheden Regenerationskraft. Oleg er er en aktiv debattør, skribent og aktivist om forholdet mellem mennesker og verden, systemer, liv og natur.   Og så ved Oleg en masse praksisnært om stedets betydning i et regenerativt perspektiv - fordi han har udforsket det i praksis. Det er dét denne podcast-episode nørder ned i.   Hvordan arbejder man med stedets betydning set med regenerative briller? Hvordan ser man naturen i byen, og byen i naturen? Hvordan bevæges mennesker af naturen og hvordan bevæger de sig med naturen?   Oleg er et festfyrværkeri af ord og holdninger. Mens flytrafikken i dagens anledning har valgt at flyve lavt over Refshaleøen, så finder vi det "mindst larmende" sted i en lille oase for os selv. Velkommen til - og god lyttelyst   Du finder os på LinkedIn: Oleg Koefoed Kristine Karlshøj   ..........................   HOLDET BAG Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj.   Lyt til alle podcast episoder på: www.karlshoej.co/podcast    
Det er de første skridt - til fremtiden. Det de allerførste skridt ind i en ny bevægelse for fremtidens ledelse. Vi kalder den "Forbundet Fremtid"   Du er så heldig at være en af de allerførste der får lov til at komme med om bord, mens Katrine Schumann og Kristine Karlshøj udvikler rammer og indhold til konceptet "Forbundet Fremtid".   Rejsen starter med 21 problemer...  Derefter tager det fart. Æstetikken bidrager. Vi undres.   Podcast episoden er optaget på taget af operaen i Oslo, og netop den æstetisk rummelige oplevelse får betydning for den videre proces for konceptet "Forbundet Fremtid".   Der er ingen hjemmeside Ingen Facebookside man kan følge Bare os og vores stemmer i Norge   Hvis du er nysgerrig på mere Forbundet Fremtid - og vil være en del af bevægelsen mens i bygger vejen, så følg os på LinkedIn.   Katrine på LinkedIn Kristine på LinkedIn   I vores nyhedsbreve får du invitationer til webinar hver måned i hele 2025. De gratis webinar er udviklingsrummet - og du inviteres til at udvikle med os. Tilmeld dig nyhedsbreve her: www.katrineschumann.dk  www.karlshoej.co     PS.  PakkHuset i Oslo er for øvrigt bygget i 1883 - og ombygget i 2023 Den viden er lidt vigtig... men det finder du af i podcastepisoden.  
Denne episode har jeg glædet mig til at dele med dig. Samtalen med Anna Taws er nænsom, ærlig og lander lige der hvor man føler sig allermest hjemme. Efter denne samtale er du blevet meget klogere på både naturens design og hvordan du designer møder og fortællinger med afsæt i det regenerative felt.   Anna og jeg taler i podcasten NÆSTE SKRIDT om vores veje ind i det regenerative mindset, og Anna giver nogle rigtig fine eksempler på hvordan du fx kan tænke nye mødedesign, nye mødeformer, lytte aktivt, se hinanden og skabe dialog på nye måder. Det regenerative sprog er et nyt sprog, der blandt andet indeholder metaforer der hænger sammen med naturen. Det kan være sang, lyd, tegninger, sten på gulvet. I vores samtale kredser vi om vigtigheden af, at vi skal være opmærksomme på vores retorik. Der ligger meget kultur og forandring i vores sprog. Måske skal vi neutralisere sproget for at få alle med ind i det regenerative sprogsæt.   Vi taler også om bål. Det er ikke nemt at lave et bål, og holde liv i et bål. Må jeg anbefale dig der lytter med, at tjekke BÅL ALMANAK skrevet af Karlshøj & Kierkegaard - den kan købes  i alle online boghandlere.   Vi taler også om design og hvordan design kan være den komplekse metode der får tingene til at se let ud. Godt design opdager du ikke, fordi det virker. Naturen er godt design.  Og så talte vi om jord… igen. Jord er åbenbart et tema der går igen og igen i mine podcast. Fra jord bevægede vi os over i en samtale om biomimicry. Biomimicry betyder at efterligne naturens egne løsninger. Du kender det fx fra velcro, som er samme teknik som burre virker (du ved de der små kugler der hænger fast i tøjet når du går gennem et krat)   Læn dig tilbage og nyd samtalen! ......................... Du finder Anna Taws lige her: Anna Taws  på LinkedIn  Anna Taws website  Annas spil med “Inner development goals”  ..........................   HOLDET BAG Podcasten NÆSTE SKRIDT er redigeret af Kim Kierkegaard, og musikken er komponeret af musiker Frederik Vedersø. Din vandreværtinde er Kristine Karlshøj.   Lyt til alle podcast episoder på: www.karlshoej.co/podcast
loading
Comments 
loading