Discover
Københavns Fanradio
Københavns Fanradio
Author: Københavns Fanradio
Subscribed: 298Played: 24,629Subscribe
Share
© All rights reserved
Description
Fanradio for alle tilhængere af F.C. København! Vi sender mandag og fredag, og har altid spændende gæster og fans i studiet. Vi vender alt hvad der sker i det FC Københavnske univers, og debatterer aktuelle emner fra både ind- og udland.
663 Episodes
Reverse
Et svækket FC Midtjylland hold viste endnu engang at være for stor en mundfuld for FC København. På forunderligste vis. Hvordan lod det sig endnu engang gøre, hvor har vi de største mangler med og uden spillet med bolden og hvad har trænerteamet tænkt sig at gøre, frem mod kampen på torsdag mod Braga og den næste måneds tid hvor kampen kommer som perler på en snor? Det og meget mere i denne udgave af fanradioen.
Gæster: Benjamin Dane og Nikolaj Ingemann. Vært: Jonatan Folkver.
Tidskoder:
Nedtakt fra kampen i herning (00:02:02)
Optakt til Conference League mod Braga (00:48:04)
Et dybfølt tillykke til alle fodboldfans. For i morgen er den 17 år lange landsholdspause slut - og den rigtige fodbold vender tilbage til fordel for den fesne substitut af en glorificeret træningsturnering i form a Nations League.
I dagens afsnit vender vi samtlige FC København-relaterede nyheder de seneste tre uger - og så kigger vi selvfølgelig også frem mod søndagens topbrag i Herning.
Vært: Michael Winther
Gæster: Christian Kraglund og Martin Torp Willemoes
Ahhh ja, mandagen efter en Derby-sejr er bare noget specielt. Andreas Cornelius sikrede os med sit hovedstød i 2. halvleg en sejr mod Brøndby på Brøndby Stadion, og man bliver aldrig for gammel til at nyde en Derby-sejr. Det betyder også, at vi finder en velkendt skiller frem, som det er længe siden, vi har brugt. Der er så også kommet en ny til samlingen.
Vi vender kampen, og hvorfor vi endte med at vinde.
Samtidigt satte kampen også punktum for den første "blok" i denne sæson. Vi vender de samlede resultater og giver karakterer.
Vært: Mikael Milhøj
Gæster: Alexander Elverlund og Christian von Horsten
På en stille transportetape i Skovshoved cruisede byens hold sig til fjerde clean sheet i træk og sæsonens 15. sejr ud af 18 mulige. Dermed nærmer vi os også afslutningen på sæsonens første World Tour. Dog skal vi lige forbi en stigning på den mest trøstesløse del af Vestegnen, før den jammerlige virkelighed af en tre uger lang landskampspause rammer alle fodboldfans. Vi taler Skovshoved, Aarhus Fremad og derby i afsnit 611 af Københavns Fanradio.
Vært: Michael Winther
Gæster: Christoffer Green og Thomas Klinkby
En 2-0 sejr i Parken, og vi ligger stadig nummer 1 i Superligaen. Det er skønt at være FCK fan. Men er alt fryd eller gammen, eller var det bare en nem dag på kontoret? Vi vender Horsens-kampen.
Vi ser også frem mod morgendagens pokalopgør mod Skovshoved…. i Vanløse! Hvem er Skovshoved, og hvordan spiller de fodbold? Vi har inviteret Christian Vincens i studiet for at give sit besyv med. Vi revser også Divisionsforeningen og dens manglende respekt for pokalturneringens mangeårige historie.
Vært: Mikael Milhøj
Gæster: Nikolaj Steen Møller og Christian Vincens-Heller




