Discover
Dorthe Chakravarty

Dorthe Chakravarty
Author: Dorthe Chakravarty
Subscribed: 61Played: 1,609Subscribe
Share
© All rights reserved
Description
Podcast om historie, kultur, litteratur, forskning - og iværksætteri.
Du kan også lytte med alle de steder, du normalt henter dine podcasts. Søg efter Dorthe Chakravarty.
Reklamefrit - gratis. Så del gerne, hvis du kan lide det, du har hørt.
Se mere på www.dorthechakravarty.dk
Du kan også lytte med alle de steder, du normalt henter dine podcasts. Søg efter Dorthe Chakravarty.
Reklamefrit - gratis. Så del gerne, hvis du kan lide det, du har hørt.
Se mere på www.dorthechakravarty.dk
107 Episodes
Reverse
Johanne udvandrer til Amerika i slutningen af 1800-tallet, og lander i et drama af udfordringer, uopdyrket land, besynderligt sprog og nye mennesker, blandt andet Buffalo Bill.
Forfatter Jesper Bugge Kold fortæller om sine to seneste romaner, Hvor vinden vender og Hvor ilden brænder, der handler om en kvinde og hendes familie, der med stort mod forsøger at skabe et bedre liv i Amerika.
Forfatteren fortæller om sine romaner, research og fascination af historie.
Olga Eggers gik fra at være feminist til at være nazist i mellemkrigstidens Danmark. Historiker Sofie Lene Bak har skrevet en biografi om forfatteren og kvindesagskæmperen Olga Eggers og hendes dramatiske liv, som kulminerer med rolle som en af besættelsestidens mest ekstreme nazister.
Vidunderlige farver og fabulerende mønstre hænger i løbende metermål på Designmuseum Danmark, der med udstillingen Trykkraft sætter fokus på dansk stoftryk i 100 år. Museumsinspektør Kirsten Toftegaard fortæller om pionererne og alle de andre, som har været med til at sætte farver og mønstre på dansk boligkultur i årtier.
Det er en fascinerende fortælling om håndværk, kunst, design og tekstiler, som bærer på beretninger om traditioner, kvindearbejde og stoftrykkets frihed og poesi.
Læs mere om udstillingen: https://designmuseum.dk/udstilling/trykkraft/
Salomon Sumbel er begravet på Den Jødiske Begravelsesplads på Nørrebro. Historiker og forfatter Bent Blüdnikow fortæller om de danske-marrokanske forbindelser, der i 1700-tallet involverede jødiske personligheder, blandt andet familien Sumbel.
Det er en kulørt historie om pirater, en brændende fregat, kærlighed i gældsfængslet og alt muligt andet, som ikke bare er en god historie men også er et forrygende indblik i fortidens skæbneberetninger trukket ud af alverdens arkiver og endt i Blüdnikows anmelderroste bog "Grænseløse jøder - Spillet om Danmark og Marokko i 1700-tallet."
Få ingredienser og gode råvarer er nøgleordene for gastronomisk iværksætter Povl Lønberg Rasmussen. Han fortæller om sin kulinariske arv og køkkenkompetencer, som han har arvet fra sin mor, husholdningslærerinden. Hør ham fortælle, hvorfor og hvordan vi skal og kan lære en hel masse fra fortidens køkkenliv.
Povls IG-profil hedder Den Tabte Smag: https://www.instagram.com/dentabtesmag/
Jesper Zeihlund ejer det kulinariske rådgivningsfirma Local Foodmind, hvor han arbejder for at få Danmarks mange lokale fødevarer solidt placeret i et større samfundssystem, så alle – ikke kun en lille lukket kreds af madglade storbyborgere - kan få glæde af alt det grønne og spiselige, der bliver dyrket i hele landet.
Hør ham fortælle om dansk madkultur, madborgerhuse og hvorfor madlavning bør være et talentspor på linje med naturfag og sport for børn og unge.
Læs mere om Zeilunds arbejde, Fortiden i fremtidens mad og Lammefjordens Spisekammer:
https://localfoodmind.dk/
https://fvm.dk/arbejdsomraader/foedevarer/fortiden-i-fremtidens-mad
https://www.madensfolkemode.dk/events-2024/ministeriet-for-foedevarer-landbrug-og-fiskeri/lancering-af-projekt-fortiden-i-fremtidens-mad/
https://lammefjordens-spisekammer.dk/ (ikke reklame, bare info)
Københavns Universitet og Medicinsk Museion rejser snart en statue af Nielsine Nielsen – Danmarks første kvindelige akademiker og læge.
Sarah von Essen og jeg taler om Nielsine Nielsen og det stykke danmarkshistorie, vi har rullet ud i vores bog om skipperdatteren fra Svendborg, der brød det patriarkalske murværk på Københavns Universitet og banede vejen for kvindelige studerende.
Og så taler vi også om hvorfor – eller hvorfor ikke – vi skal have statuer af historiens kvinder i det offentlige rum.
Lis Ahrenkiel er håndarbejdslærer og har det meste af sit liv været optaget af og arbejdet med håndarbejde, som for hende er langt mere end æstetik. Det er håndværk, teknik og ikke mindst kulturbærende. Hun fortæller om hedebobsyning, schweizerklude, og hvordan broderiet har ændret sig gennem tider og generationer.
Elev Carmen Brockstedt Burer viser broderier, hun har lavet, mens hun er på Skals. Det er ikke hedebo, men perlebroderi og mønstre efter inspiration fra både en tatovering og hendes mors kolonihave.
Medvirkende:
Lis Ahrenkiel
Carmen Brockstedt Burer
Links:
https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:106
Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden
Strikdesigner Hanne Rimmen ved alt om strik og strikhistorie. Hun deler ud af sin viden; at lade mønstre og farver løbe over pindene har nemlig en lang kulturhistorie, som handler om geografi, stjernehimmel og søfolks kendetegn.
Få også gode råd til at komme i gang med mønsterstrik og mød elev Rose Rasch Bøtcher, der lapper og passer godt på sine striktrøjer, som er fulde af fortællinger og minder.
Medvirkende:
Hanne Rimmen
Rose Rasch Bøtcher
Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden
Læs mere:
https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:105
Habitten er en flydende ide, der lever omkring kroppen, fortæller modehistoriker Kjerstin Vedel, når hun sætter fokus på habittens lange liv. For det perfekte snit – og den helt rigtige vinterfrakke, som en af skolens kursister er ved at sy – skriver sig ind i en tradition af frakker, jakker og klædedragt, som handler om, hvordan vi vil vise os frem i verden.
Se de omtalte billeder her:
https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:104
Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden.
Medvirkende:
Kjerstin Vedel
Björk Ottósdóttir
Henriette Roed Nielsen
På Højskolen i Skals er tekstilhaven ikke kun til pryd og pragt, den er til nytte, for mange af planterne kan bruges til at farve garn. Louise Schelde Frederiksen fortæller om gode planter til farvning og om plantefarvningens historie, hvor sort og rød trækker kulørte spor over verdenskortet. Mød også elev Sara Husted Kristensen, der væver klude til sig selv og sin familie og efterstræber, at farverne passer til de personer, der skal bruge de håndvævede klude.
Medvirkende:
Louise Schelde Frederiksen
Sara Husted Kristensen
Se mere på
https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast
https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:103
Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden
E1: Tekstil omtanke - introduktion
Forstander Helle Mogensen fortæller om "Tekstil Omtanke", et ambitiøst og omfattende projekt fra Skals – Højskolen for håndarbejde og design, hvor der sættes fokus på håndværk, teknik og materialer.
I podcasten kan du møde elever og lærere, der deler ud af deres enorme viden om strik, broderi, farver, teknik, dragthistorie og tekstilernes anvendelighed i en moderne verden med stærke rødder til fortiden.
Medvirkende:
Frida Julia Loges
Helle Mogensen
Nordea-fonden støtter Tekstil Omtanke
Justine Mitchell er daglig leder på værestedet Hugs & Food, som alle hverdage året rundt bespiser godt og vel 50 af byens mest udsatte personer, nemlig hjemløse gadesovere med dobbeltdiagnoser.
For nogle af brugerne er det døgnets eneste måltid, og med servering af god og hjemmelavet mad som afsæt skaber medarbejderne hyggelige og trygge rammer, hvor vask af tøj, samtaler, kontakt til læger og myndigheder og et spil ludo er med til at skabe en fornemmelse af værdighed.
Hugs & Food blev ved indgangen til 2025 en selvejende forening, og jeg har talt med Justine om hendes arbejde, tro og arbejdsglæde og om hvordan man driver et sted, hvor det ikke handler om at tjene penge, men skabe små forandringer for hjemløse.
Jeg besøgte i sidste uge zoolog Sophie Lund Rasmussen, også kendt som Dr. Pindsvin, for at interviewe hende om forskning i pindsvin. Da jeg kom, var hun med egne ord ”skidesur”. Årsagen var en netop udgivet liste over de mest citerede forskere i Danmark, hvor hun ikke figurerer på trods af en lang oversigt over medier, hun har udtalt sig til i 2024.
Hør hende fortælle, hvorfor hun er vred og hvorfor hun elsker at formidle og fortælle om sin forskning i Danmark og på Oxford University, hvor hun er ansat. Og hør hende tale om pindsvinet og historiens første kys – et stykke forskning, der gik viralt.
Ingen undgår sorg – desværre heller ikke børn. Tina Hofman Wolff er en vidunderlig lærer (det ved jeg, fordi hun har været lærer for mine børn) og har skrevet bogen ”Børn i skyggen af sorg”, som netop er udkommet. Det er en bog fuld af viden, konkrete råd og fortællinger, blandt andet om hendes egne oplevelser med sygdom i den nærmeste familie.
Hun fortæller om sorgen i sin barndom og om hvordan hun i dag privat og professionelt arbejder med børn og deres vej gennem sygdom, tab og livets smertefulde forandringer.
Følg Tina Hofman Wolff på hendes LinkedIn-profil og læs mere om bogen her:
https://muusmann-forlag.dk/boern-i-skyggen-af-sorg/
Bushra Hanif er ved at skrive de sidste sider i sin ph.d., der handler om vold mod kvinder. Et pionerarbejde hvor hun viser, at kvinder i voldsramte forhold gør modstand. Ikke med mere vold, men i deres respons på volden og i mange af dagligdagens små handlinger.
Hendes arbejde viser også, at systemet ofte knytter voldudsatte minoritetsetniske kvinder og den vold, de oplever, med religiøse og kulturelle årsager. Nogle gange er der tale om social kontrol og ære, men ofte er vold simpelthen bare vold. Og nogle gange er tro og religion vejen væk fra volden.
Vigtige pointer, som viser nye veje i arbejdet med vold mod kvinder, men som også provokerer og vækker vrede. Ikke mindst når de bliver fremsat af en, som Bushra Hanif omtaler sig selv, brun forsker og feminist.
Læs mere om Bushra og hendes arbejde på Instagram og LinkedIn:
https://www.instagram.com/bushrahanifphd/
Nan Rostock læste en bog og blev inspireret til at lave et firma, hvor hun producerer og sælger den sidste skjorte – også kaldet en ligskjorte.
Hør hende fortælle, hvorfor hun besluttede at lave virksomheden Within Life, som er et fint og poetisk univers, hvor hun ønsker at skabe nye samtaler om begravelsesritualer.
Nan Rostock har skabt en kollektion af smukke skjorter, og i etableringen af virksomheden stiftede hun bekendtskab med bedemandsbranchen, fik bistand fra et erhvervshus og har gjort sig mange erfaringer og overvejelser om det at sælge en skjorte, der kræver en snak om døden.
Se mere på https://www.withinlife.dk/ og følg også Nan på LinkedIn, hvor jeg lærte hende og hendes forretning af kende.
Kom med journalist Karen Dich ind i Det Feministiske Bibliotek, hvor hun sætter fokus på litteratur og feminisme. Efter år som fastansat journalist med fokus på ligestilling, er Karen Dich nu blevet selvstændig og arbejder blandt andet med litteraturformidling på Instagram-profilen Den Feministiske Bibliotek, hvor hun generøst deler ud af viden og analyser af spændende litteratur.
Hør hende fortælle om vejen ind til ligestillingsfeltet, som ofte er en kampplads – hun er drevet af mod og indignation. Karen Dich fortæller også, hvordan hun har bygget sin virksomhed op og kommer med gode læsetips om skøn- og faglitteratur.
Læs mere om Det Feministiske Bibliotek:
https://www.instagram.com/feministisk_bibliotek/
Følg også Karen Dich på LinkedIn hvor hun skriver om op- og nedture som selvstændig.
I en tid hvor trykte aviser og blade langsomt men sikkert forsvinder fra mediebilledet, har Rigetta Klint lanceret et bookazine om håndværk. En smuk og stilsikker udgivelse, der to gange om året sætter fokus på godt håndværk og ressourcernes værdi. For Rigetta Klint, der har en fortid som designer, er det vigtigt, at bladets indhold påvirker læserne, så ord, billeder og de mange reportager sætter spor i de samtaler, vi har med hinanden. Bladet skal gøre en forskel. Hør Rigetta Klint fortælle om sin tid som designer, om håndværkets værdi og om at leve højt på bladets gode modtagelse i hele verdenen.
Læs mere om Rigetta Klint og Håndværk på: https://www.haandvaerkbookazine.com/
William Rentzmann er tidligere direktør i Kriminalforsorgen og tidligere formand for Fængselshistoriske Selskab. Han fortæller om dengang, fanger kunne opnå privilegier, der gjorde livet nemmere under afsoningen. Det ændrede sig i 1970’erne under Lars Norskov Nielsen, der var direktør i Fængselsvæsnet. Her blev William Rentzmann ansat som ung jurist, og han oplevede, hvordan rettighedsbegrebet blev afgørende. Siden blev han vicedirektør og direktør i Kriminalforsorgen, hvor normalisering og humanisme var blandt de vigtige ledetråde i hans arbejde.
Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk/