DiscoverUdblik - en podcast fra Menighedsfakultetet
Udblik - en podcast fra Menighedsfakultetet
Claim Ownership

Udblik - en podcast fra Menighedsfakultetet

Author: Menighedsfakultetet

Subscribed: 14Played: 49
Share

Description

Udblik er en personlig samtale med et menneske, der har indblik i teologiens verden og som har gjort sig tanker om tro og eksistens. Vi vil fokusere på, hvilken kobling, der er mellem teologien på den ene side og det levede liv i kirke og hverdag på den anden side. Vi vil med andre ord forsøge at forvandle indblik til udblik!
26 Episodes
Reverse
Kan man finde spor af koleraepidemien i 1853, den spanske syge 1918-19, slaget ved Dybbøl i 1864 og verdenskrigene i danske prædikener? Og kan disse spor sige noget om vores tid? Det spørgsmål undersøger teolog Michael M. Thunbo - ph.d. studerende og akademisk medarbejder ved Center for Praktisk Teologi og Religionspædagogik under Menighedsfakultetet. I denne podcastepisode tager han os med på en tidsrejse til 100 dramatiske år, som på forskellig vis kaster lys over de sundhedskriser og militære kriser, vi oplever i vores tid. Og han fortæller om en meget atypisk forskningsassistent, der hjælper ham med arbejdet.   Medvirkende: ph.d. studerende Michael M. Thunbo Vært: Stefan Vase, kommunikationsleder og landssekretær ved Menighedsfakultetet   VIDSTE DU, at du kan blive medlem af Menighedsfakultetet? Læs hvordan du bliver det - og får indflydelse på MF - her: http://teologi.dk/medlem   VÆR MED til at støtte Menighedsfakultetets arbejde med at uddanne fremtidens ledere, forkyndere og præster, der brænder for evangeliet - her: https://teologi.dk/stoet-mf/
Pietismen er en af de bevægelser, der har påvirket dansk kirkeliv allermest. Men hvad er pietisme egentlig, hvad er dens historie, og hvordan kan vi se dens indflydelse i dag? Det fortæller dr.theol. og professor i kirkehistorie Kurt. E. Larsen om i dette afsnit af Udblik. Hør bl.a. om Christian 6, kyssesekten på Mors, hvorfor den tyske by Halle er så vigtig, og hvordan pietismen har været afgørende for, hvordan kirken i Danmark ser ud i dag. Læs mere om Kurts bog ’Kirkeretninger i Danmark’, der bl.a. fortæller om pietismen, på https://forlag.kristeligt-dagblad.dk/boger/kirkeretninger-i-danmark-kristendommens-veje-fra-oplysningstid-til-nutid
Er det, vi kan læse i Ny Testamente om Jesus virkeligt sket, eller er det bare fiktivt? Er det troværdigt, at Jesus opstod fra de døde, eller har kirken bare fundet på det?  I dette afsnit af Udblik har stud.theol. Jonathan Oehlenschläger en snak med Andreas Østergaard Jacobsen, der er studentermedarbejder i Center for Kristen Apologetik. Apologetik er et andet ord for trosforsvar, og første del af samtalen går på, hvad apologetik er for en størrelse, og hvorfor det er vigtigt. Derefter zoomer samtalen ind på, om det, vi læser i evangelierne er troværdigt, og i så fald hvorfor. Lyt med og hør om bl.a. antikke biografier, øjenvidneberetninger, manuskripter, og forskellige tilgange til, hvordan man kan gribe spørgsmålet om evangeliernes troværdighed an - du bliver helt sikkert klogere! Link til Andreas' artikel om Markusevangeliet: https://apologetik.dk/resource/er-markusevangeliet-anonymt/ Bøger, Andreas anbefaler om evangeliernes og opstandelsens troværdighed:  - N. T. Wright: The Resurrection of the Son of God - Richard Bauckham: Jesus and the Eyewitnesses
26. januar kl. 13.00 forsvarer professor Morten Hørning Jensen sin doktordisputats om evangeliet i Markusevangeliet på Aarhus Universitet. Men hvad er en doktordisputats i det hele taget, hvad er forskellen på en professor og en doktor, hvorfor er det overhovedet vigtigt, og hvad har det med kirken at gøre? Det snakker Morten med stud.theol. Jonathan Oehlenschläger om i dette afsnit af 'Udblik', der er en optakt til Mortens forsvar. Det er gratis at deltage i doktorforsvaret, og du kan tilmelde dig på https://events.au.dk/defenseofhigherdoctoraldegreemortenhoerningjensen/registration  og læse mere om doktorforsvaret på https://teologi.dk/morten-hoerning-jensens-doktorforsvar-paa-aarhus-universitet/ Vil du lære mere om, hvad Morten er kommet frem til i sit arbejde med Markusevangeliet, kan du høre podcasten 'Evangeliet er', hvis 13 afsnit også findes her på Udblik.   
Efter en god samtale med to repræsentanter for generationen over Morten, er turen nu kommet til den yngre generation. Hvad er evangeliet for dem, og oplever de, at evangeliet ændrer sig? Gæsterne er Jacob Munk og Kasper A. Bergholt. Podcasten udgives af ⁠⁠Menighedsfakultetet⁠⁠ og tager udgangspunkt i Mortens arbejde med bogen "'The Gospel' between Emperor and Temple in the Gospel of Mark" (⁠⁠Mohr Siebeck 2023⁠⁠). Meget af Mortens øvrige forskning kan findes på ⁠⁠academia.edu⁠⁠.
Slægt skal følge slægters gang, jovist, men ændrer evangeliet sig også i den forbindelse? Morten har inviteret to gæster i studiet, som begge tilhører generationen over ham, for at spørge dem, hvad evangeliet er ifølge dem, og om de har oplevet, at evangeliet har ændret sig. Gæsterne er Bodil Skjøtt og Henrik Højlund. Podcasten udgives af ⁠⁠Menighedsfakultetet⁠⁠ og tager udgangspunkt i Mortens arbejde med bogen "'The Gospel' between Emperor and Temple in the Gospel of Mark" (⁠⁠Mohr Siebeck 2023⁠⁠). Meget af Mortens øvrige forskning kan findes på ⁠⁠academia.edu⁠⁠.
Carsten Vang, lektor emeritus og cand.theol, gik på pension i sommeren 2023 efter næsten 40 år som underviser i Gamle Testamente på Menighedsfakultetet. Sammen med stud.theol. Jonathan Oehlenschläger ser han i dette afsnit af Udblik tilbage på et langt arbejdsliv med Bibelen. Samtalen berører bl.a. bibeloversættelse, Carstens troshistorie, Bibelens troværdighed og arkæologi. Lyt med og bliv klogere. 
Vi begyndte med at spørge, om man overhovedet kan skrive en tyk bog om, hvad evangeliet er. Det kan man åbenbart godt. Og man kan åbenbart også lave 10 podcasts om det. Men nu er vi nået dertil, hvor Morten forsøger at formulere evangeliet i en enkelt sætning. Det kan man åbenbart også. Podcasten udgives af ⁠⁠Menighedsfakultetet⁠⁠ og tager udgangspunkt i Mortens arbejde med bogen "'The Gospel' between Emperor and Temple in the Gospel of Mark" (⁠⁠Mohr Siebeck 2023⁠⁠). Meget af Mortens øvrige forskning kan findes på ⁠⁠academia.edu⁠⁠.
Vi er næsten nået til vejs ende. Først skal vi dog have svar på et afgørende spørgsmål: Dør Jesus som et offer for synd ifølge Markus? Undervejs finder vi også ud af, om man kan være ven med Zeus, og om den kristne Gud er blodtørstig. Og vi – det er Morten Hørning Jensen og Kasper A. Bergholt. Podcasten udgives af ⁠⁠Menighedsfakultetet⁠⁠ og tager udgangspunkt i Mortens arbejde med bogen "'The Gospel' between Emperor and Temple in the Gospel of Mark" (⁠⁠Mohr Siebeck 2023⁠⁠). Meget af Mortens øvrige forskning kan findes på ⁠⁠academia.edu⁠⁠.
Markus insisterer på, at det er et godt og epokegørende budskab, at Jesus dør. Men hvordan kan det være det? Er Markus nødt til at omtolke det romerske kors, eller går han bare planken ud? Og kan det virkelig passe, at vores ældste evangelium er uklart, når det kommer til at forklare, hvorfor Jesus dør? Det er nogle af spørgsmålene i denne episode, hvor Kasper A. Bergholt og Morten Hørning Jensen dykker ned i betydningen af Jesu død. Podcasten udgives af ⁠⁠Menighedsfakultetet⁠⁠ og tager udgangspunkt i Mortens arbejde med bogen "'The Gospel' between Emperor and Temple in the Gospel of Mark" (⁠⁠Mohr Siebeck 2023⁠⁠). Meget af Mortens øvrige forskning kan findes på ⁠⁠academia.edu⁠⁠.
Vi er kommet til Jerusalem med fornemmelse af, at der skal ske noget forfærdeligt med Jesus. Og alligevel insisterer Markus på, at Jesus er den konge, der vil bringe Guds sejr til verden. Hvordan får han det til at hænge sammen? Kan man overhovedet fortælle en god historie, hvor hovedpersonen dør? Og har vi i vores kirkelige tradition overset noget vigtigt om Jesu død? Det spørger vi, Kasper A. Bergholt og Morten Hørning Jensen, om i denne episode, som er den første af tre, der handler om Jesus i Jerusalem. Podcasten udgives af ⁠⁠Menighedsfakultetet⁠⁠ og tager udgangspunkt i Mortens arbejde med bogen "'The Gospel' between Emperor and Temple in the Gospel of Mark" (⁠⁠Mohr Siebeck 2023⁠⁠). Meget af Mortens øvrige forskning kan findes på ⁠⁠academia.edu⁠⁠.
Markus begynder sin fortælling om Jesus ret bemærkelsesværdigt. Det første, Jesus gør, er at udfordre sin samtids stærke familiestruktur, og tilmed udfordrer han ondskaben i verden. Men hvorfor? Har det noget med evangeliet at gøre? Og hvor smukt er evangeliet? Det prøver vi, Kasper A. Bergholt og Morten Hørning Jensen, at finde ud af i denne episode, hvor vi dykker ned i Markus' første halvdel. Podcasten udgives af ⁠⁠Menighedsfakultetet⁠⁠ og tager udgangspunkt i Mortens arbejde med bogen "'The Gospel' between Emperor and Temple in the Gospel of Mark" (⁠⁠Mohr Siebeck 2023⁠⁠). Meget af Mortens øvrige forskning kan findes på ⁠⁠academia.edu⁠⁠.
Endelig er vi kommet til Markusevangeliet, og det er lige på og hårdt for Markus. Men hvor ivrig har man næsten lov at være? Markus falder næsten over sig selv og kortslutter sine sætninger. Er det klumset eller klogt? Og hvor mange pistoler kan Markus introducere for os på bare 15 vers? Det forsøger vi, Kasper A. Bergholt og Morten Hørning Jensen, at finde ud af i denne episode, hvor vi gennemgår Markus' prolog. Podcasten udgives af ⁠⁠Menighedsfakultetet⁠⁠ og tager udgangspunkt i Mortens arbejde med bogen "'The Gospel' between Emperor and Temple in the Gospel of Mark" (⁠⁠Mohr Siebeck 2023⁠⁠). Meget af Mortens øvrige forskning kan findes på ⁠⁠academia.edu⁠⁠.
Vi har set, hvordan evangeliet bliver brugt i græsk-romerske tekster før Markusevangeliet og i Det Gamle Testamente. Men hvordan egentlig med jødiske tekster fra Jesu og Markus' samtid? Fandtes der evangeliske oprørskrigere på Jesu tid? Og kan det virkelig passe, at evangeliet har gjort Paulus vanvittig? Det finder vi, Kasper A. Bergholt og Morten Hørning Jensen, ud af i denne episode, hvor vi forsøger at beskrive den voldsomme debat, der var om det rette evangelium i Markus' omverden. Podcasten udgives af ⁠⁠Menighedsfakultetet⁠⁠ og tager udgangspunkt i Mortens arbejde med bogen "'The Gospel' between Emperor and Temple in the Gospel of Mark" (⁠⁠Mohr Siebeck 2023⁠⁠). Meget af Mortens øvrige forskning kan findes på ⁠⁠academia.edu⁠⁠.
Allerede i begyndelsen af Markusevangeliet peges vi i retning af Det Gamle Testamente. Men hvorfor? Hvad er det i Israels gamle skrifter, som kan være med til at forme vores forståelse af evangeliet? Og har Esajas' Bog virkelig noget med cykelsport at gøre? Det spørger Kasper A. Bergholt om i denne episode, hvor Morten Hørning Jensen forsøger at etablere et gammeltestamentligt baggrundstæppe for evangeliet. Podcasten udgives af ⁠⁠Menighedsfakultetet⁠⁠ og tager udgangspunkt i Mortens arbejde med bogen "'The Gospel' between Emperor and Temple in the Gospel of Mark" (⁠⁠Mohr Siebeck 2023⁠⁠). Meget af Mortens øvrige forskning kan findes på ⁠⁠academia.edu⁠⁠.
"Evangelium" er ikke et ord, Markus har opfundet, men et ord, der fandtes i den græsk-romerske verden. Men hvad var gode nyheder for antikke grækere og romere? Kan man få løn for et evangelium? Og hvad har det med kejseren at gøre? Det spørger Kasper A. Bergholt om i denne episode, hvor Morten Hørning Jensen forsøger at etablere et græsk-romersk baggrundstæppe for Markusevangeliet. Podcasten udgives af ⁠⁠Menighedsfakultetet⁠⁠ og tager udgangspunkt i Mortens arbejde med bogen "'The Gospel' between Emperor and Temple in the Gospel of Mark" (⁠⁠Mohr Siebeck 2023⁠⁠). Meget af Mortens øvrige forskning kan findes på ⁠⁠academia.edu⁠⁠.
Et arkæologisk meteornedslag, kalder Morten Hørning Jensen det, der skete i Tyrkiet i 1899. Men kan én enkelt sten fra antikken virkelig have afgørende betydning for vores forståelse af, hvad evangeliet er? Er det Jesus, der bringer evangeliet? Og kan det overhovedet være gode nyheder, at Jesus bliver korsfæstet? Det spørger Kasper A. Bergholt om i denne episode, hvor vi forsøger at etablere podcastens brændende platform. Podcasten udgives af ⁠⁠Menighedsfakultetet⁠⁠ og tager udgangspunkt i Mortens arbejde med bogen "'The Gospel' between Emperor and Temple in the Gospel of Mark" (⁠⁠Mohr Siebeck 2023⁠⁠). Meget af Mortens øvrige forskning kan findes på ⁠⁠academia.edu⁠⁠.
Velkommen til en spændende rejse! Morten Hørning Jensen, professor i Nye Testamente ved Menighedsfakultetet i Aarhus, har skrevet en bog om, hvad evangeliet er i Markusevangeliet. Men hvordan finder man på at gøre det? Ved vi ikke allerede, hvad evangeliet er? Og hvorfor er det overhovedet vigtigt? Det spørger Kasper A. Bergholt om i denne episode, hvor scenen sættes for resten af podcasten. Podcasten udgives af ⁠⁠Menighedsfakultetet⁠⁠ og tager udgangspunkt i Mortens arbejde med bogen "'The Gospel' between Emperor and Temple in the Gospel of Mark" (⁠⁠Mohr Siebeck 2023⁠⁠). Meget af Mortens øvrige forskning kan findes på ⁠⁠academia.edu⁠⁠.
Lektor cand.theol. Leif Andersen går på pension i sommeren 2023. I dette afsnit af Udblik ser han sammen med stud.theol. Simon Mejdahl tilbage på og reflekterer over et arbejdsliv som underviser, præst og lektor. Lyt med, når Leif deler ud af den store livsvisdom, som livet har givet ham.
Hvad er evangeliet? Det kan næsten virke absurd at spørge. Kernen i den kristne tro, det glædelige budskab, evangeliet - det kender vi da! Eller gør vi? Nyudnævnt professor i Ny Testamente Morten Hørning har arbejdet med netop dette spørgsmål, og hans påstand er, at vi måske har gjort evangeliet mindre, end det faktisk er. Lyt med her, hvor han snakker med stud.theol. Simon Mejdahl om, hvad han er kommet frem til. Se Mortens forskningsmonografi om "evangeliet" i Markusevangeliet her.
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store