DiscoverGenindspillet
Genindspillet
Claim Ownership

Genindspillet

Author: Genindspillet

Subscribed: 13Played: 185
Share

Description

I denne podcast vil dine værter, Jakob Overgaard og Mads Bloch, tage dig med på en rejse igennem filmindustriens kreative bankerot, og se om film bliver bedre af at blive indspillet igen og igen. Velkommen til Genindspillet.
99 Episodes
Reverse
Foråret kommer og med den vågner passionen fra sin vinterhi. Vi higer efter nye oplevelser, og ekstatiske hvisker dæmoniske stemmer fra det hinsides, at gode gys er på vej. Denne gang har vi kigger på en af de mest ikoniske horror serier, nemlig Clive Barkers Hellraiser. Cenobitter ville, at vi skulle se Kevin Yaghers "Hellraiser 4: Bloodline" fra 1996 og David Bruckners reboot "Hellraiser" fra 2022. Vi kommer naturligvis også omkring forfatteren, body modification og historien der startede det hele. Alt det og meget mere, i dette begærlige afsnit af Genindspillet! 
Med bidende kulde i hjertet, genopstår vi fra graven for at hævne os. Denne gang har vi gravet en ægte antihelt frem fra 1990'erne, for vi har nemlig kigget på Alex Proyas' "The Crow" fra 1994, og Rupert Sanders nyfortolkningen "The Crow" fra 2024. Vi snakker også om tegneserie skaberen James O'Barr, hans sorgfulde historie og Brandon Lee's tragiske død. Alt det og meget mere i dette sorgfulde afsnit af Genindspillet!  
Når vinteren raser udenfor, så er det godt at vi kan lune os på sofaen, med familie. Så længe vi ikke stiller for indgående spørgsmål er hyggen sikret, og alle er skånet. Denne gang har vi taget et indgående kig på Susanne Bier og Anders Thomas Jensens "Efter Brylluppet" fra 2006, foruden Bart Freundlichs amerikanisering "After the Wedding" fra 2019. Vi vender også vore egne familie-hemmeligheder, samt hvorfor Susanne Bier er den mest genindspillede danske instruktør. Alt det og meget mere, i dette hjerteskærende afsnit af Genindspillet!
Et nyt år truer, og omkring i verden spreder vreden sig som en steppebrand. I lille Danmark, indhyllet i sne og varme tæpper, har vi åbnet en dåse med nostalgi og zombier. Vi har nemlig kigget tilbage på Alex Garland og Danny Boyles skelsættende "28 Days Later" fra 2002, og deres nylige tilbagevenden til serien med "28 Years Later" fra 2025. Vi snakker også om filmens litterære inspiration og zombiens langsomme forandring igennem tiden. Alt det og meget mere, i dette smitsomme afsnit af Genindspillet!   Hvis du i øvrigt har ris, ros eller forslag til film, kan du skrive til os på Facebook eller på genindspillet@protonmail.com 
Julen og nytåret står for døren, men inden vi løber hovedkulds ind i 2026, slutter vi af med et sidste stykke Stephen King og Arnold Schwarzenegger. Vi har nemlig sat tænderne i Paul Michael Glaser's "The Running Man" fra 1987 og Edgar Wrights biografaktuelle "The Running Man" fra 2025. Vi kan heller ikke undgå at snakke om game shows og hvad vi er villige til at gøre for den store præmie. Alt det og meget mere i dette galoperende afsnit af Genindspillet!   Hvis du i øvrigt har ris, ros eller forslag til film, kan du skrive til os på Facebook eller på genindspillet@protonmail.com 
Sneen falder og december er lige om hjørnet, så derfor er vi taget nordpå endnu en gang, på et hæsblæsende hævntogt. Denne gang har vi taget et kig på Kim Fupz og Hans Petter Molands "Kraftidioten" fra 2014, og den amerikanske remake, også af Hans Petter Moland, "Cold Pursuit" fra 2019. Vi vender også lige en perlerække af hævnfilm og reflekterer over spørgsmålet om hvilken hævn vi selv ville tage. Alt det og meget mere, i dette hævntørstige afsnit af Genindspillet!
Græskarene ligger rådne på gaderne, og Halloween er så små forbi, men her på podcasten kan vi ikke lukke gysermåneden uden noget klassisk gotisk horror. Denne gang har vi nemlig været tilbage ved endnu et ikonisk monster, i Kenneth Branaghs "Mary Shelley's Frankenstein" fra 1994 og Max Landis makværket "Victor Frankenstein" fra 2015. Vi genfortæller også historien om bogens tilblivelse og dens tragiske forfatter. Alt det og meget mere, i dette galvaniske afsnit af Genindspillet!    Hvis du i øvrigt har ris, ros eller forslag til film, kan du skrive til os på Facebook eller på genindspillet@protonmail.com  
I det mørke kolde nord, lever paranoide væsner i konstant konflikt med både de indre og ydre monstre. Frygten, særligt for de ukendte er en konstant følgesvend. Denne gang har vi taget et kig på Christian Nybys "The Thing from Another World" fra 1951 og John Carpenters absolutte mesterværk "The Thing" fra 1982. Vi snakker også og John W. Campell Jr., H. P. Lovecraft og isolerede forskningsstationer. Alt det og meget mere, i dette arktiske afsnit af Genindspillet.   Hvis du i øvrigt har ris, ros eller forslag til film, kan du skrive til os på Facebook eller på genindspillet@protonmail.com  
En fæl genganger har sneget sig ind i studiet, og for en gangs skyld taler vi ikke om øjenbetændelse eller andre forfærdeligheder. Vi er tilbage i topform, med et helt afsnit dedikeret til Christian Tafdrups psykologiske gyser fra 2022 "Speak No Evil" og Blumhouses remake af James Watkins fra 2024. Vi snakker også om suspense, Hitchcock og Watkins' debutfilm "Eden Lake" fra 2008. Alt det og meget mere i dette høflige afsnit af Genindspillet!   Hvis du i øvrigt har ris, ros eller forslag til film, kan du skrive til os på Facebook eller på genindspillet@protonmail.com  
Fanden er løs i Laksegade, og vi har brug for en ægte pulp-helt til at redde os. Derfor har vi taget et kig på den fantastiske action-adventure filmserie, Indiana Jones, og nærmere bestemt "Temple of Doom" fra 1984 og det seneste skud på stammen, James Mangolds "Dial of Destiny" fra 2023. Vi dykker også ned i pulp-genrens historie, og hvad den er blevet til i dag. Alt det og meget mere, i dette ressourcestærke afsnit af Genindspillet!
Efteråret kommer snigende, og vi har fået taget forskud på gyset, med en lytterhenvendelse og en vaske ægte klassiker. Vi er nemlig taget et smut forbi det ondskabsfulde Overlook Hotel, i selskab med Torrence familien, i Stanley Kubricks "The Shining" fra 1980 og Mick Garris' miniserie "Stephen King's The Shining" fra 1997. Vi dykker også ned i Kings anger over Kubrick, samt hans opgør med sin egen afhængighed. Alt det og meget mere, i dette anadrome afsnit af Genindspillet!   
Et halvt hundrede afsnit er i kassen, og det fejrer vi med en stor omgang nordisk noir, og Jussi Adler-Olsen. Vi har nemlig gravet dybt i journalerne og taget et kærligt kig på "Kvinden i Buret" fra 2013 af Mikkel Nørgaard og den spritnye Netflix serie "Dept. Q" fra 2025 af Scott Frank. Vi taler også om filmseriens måske største kontravers og hvad det betyder for en franchise når skuespillere udskiftes midtvejs. Alt det og meget mere, i dette forknytte afsnit af Genindspillet!
Ferien er forbi, men det betyder også, at vi har fået endnu en røvfuld Summer Blockbusters, og intet kunne være bedre, end at undslippe regnen og rejse til en tropeø fyldt med forhistoriske monstre. Denne gang har vi nemlig taget et kig på intet andet end Jurassic Park serien, nærmere bestemt Colin Trevorrow's "Jurassic World" fra 2015 og den biografaktuelle "Jurassic World Rebirth" af Gareth Edwards. Vi snakker naturligvis også om originalen og bogen der startede det hele. Alt det og meget mere, i dette palæontologiske afsnit af Genindspillet!
Sommerferien er lige på trapperne, men inden vi pakker sydfrugterne og stævner ud, har en bestialsk morder banket på døren. Vi har nemlig fået besøg af inden anden end Hannibal "The Cannibal" Lecter, og taget et kig på to forskellige udgaver af "Red Dragon". Vi har set Michael Manns "Manhunter" fra 1986, og Brett Ratners "Red Dragon" fra 2002. Vi taler også om bogen af Thomas Harris, og historien om FBI's profilering af seriemordere. Alt det og meget mere, i dette smagfulde afsnit af Genindspillet!
Solen skinner og den danske sommer står for døren. Vi kan stadig mærke amorinerne fra vores sidste tango med en dansk romcom, og har derfor valgt at kaste os over endnu en klassiker. Denne gang har vi nemlig set landeplagen "Den Eneste Ene" af Sussanne Bier, og dens mystiske fætter fra Newcastle, "The One and Only" fra 2002. Vi snakker også om gode minder fra filmoplevelser med vores mødre. Alt det og meget mere, i dette længselsfulde afsnit af Genindspillet!
Sommeren står for døren, men vi er ikke helt færdige med at gyse foran pejsen. Studiet er blevet hjemsøgt, og vi har brug for et par rigtige spøgelsesjægere, som kan redde os. Vi har denne gang taget et kig på instruktøren James Wans anden store franchise, nemlig "The Conjuring". Vi har set oprindelsesværket fra 2013 og den anden af to spin-off film "The Nun", fra 2018, af Michael Chaves. Vi dykker også dybt ned i virkelighedens Ed og Lorraine Warren, og deres knap så fantastiske historie. Alt det og meget mere, i dette forbandede afsnit af Genindspillet!
Det store flyttekaos raser stadig på podcasten, men vi er stærk tilbage med endnu et 90'er klenodie. Vi dribler nemlig vejen forbi Los Angeles endnu engang, til en omgang basketball i "White Men Can't Jump" fra 1992, og den moderne genfortolkning til Hulu og Disney+, "White Men Can't Jump" fra 2023. Mads leverer også en grundig indføring i sporten og dens brogede historie i start 90'erne. Alt det og meget mere, i dette hårdt dunkende afsnit af Genindspillet!
Foråret er kommet, og der er amoriner i luften. Vi er derfor taget et smut tilbage til en mere uskyldig tid, hvor kærlighed og kampdruk mødtes i det danske sommerland. Denne gang har vi set Thomas Villum Jensens "Kærlighed Ved Første Hik" fra 1999, og Regner Grastens forsøg på at genskabe magien på amerikansk, "Love At First Hiccup/The First Time" fra 2009. Vi benytter også muligheden for at snakke om 90'ernes seksualmoral og Dennis Jürgensen. Alt det og meget mere, i dette generte afsnit af Genindspillet!
De dødes bog åbnes på ny, og den har sendt os tilbage i tiden, til dengang hvor der ikke var noget studie og alt virkede så skræmmende. Denne gang har vi sat tænderne i Sam Raimis kulthit "Evil Dead 2" og det nyeste skud på franchisen, "Evil Dead Rise" fra 2023. Vi taler også om vores tekniske vanskeligheder, samt den vanvittige historie om Sam Raimis bofællesskab. Alt det og meget mere, i dette genoplivede afsnit af Genindspillet!
Efter flere år er Oh Dae-Su fri, og nu skal han have hævn over manden der indespærrede ham. Denne gang har vi set Park Chan-wooks "Oldboy" fra 2003, og Spike Lees amerikanske fortolkning "Oldboy" fra 2013. Vi har også taget et kig på tegneserien, og tager os en indgående snak om filmens kontroversielle tematikker. Alt det og meget mere, i dette hævntørstige afsnit af Genindspillet!
loading
Comments