Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder

For tre år siden, nærmere betegnet april 2023 havde jeg en podcastsamtale med uddannelsesleder ved DanskJournalistforbunds uddannelsescenter i Århus, Henrik Berggren, om det dengang helt nye begreb ”Fremtidens Intelligens, ChatGPT – kort tid senere blot ”kunstig intelligens. Dengang fortalte lederen mig at det på ingen måde ville gå ud over arbejdspladser blandt journalister, men siden er omkring 300 journalistjobs i Danmark nedlagt. Flere og flere skriver nu om udnyttelsen af kunstig intelligens som et godt redskab der er effektivt med god økonomi – men ikke at det går ud over arbejdspladser. I den industrielle verden ser man det som en ”effektiv medarbejder” der sparer ressourcer og økonomi, og i den store verden er der et kapløb om at være først med det nyeste der kan være med i produktion, ældrepleje, musikudgivelse og mange andre områder som mennesker selv tidligere har varetaget. Kunstig intelligens er ikke kun en hjælp. Advarselslamperne lyser, og jeg har talt med filosof Thomas Telving der er optaget af de dilemmaer, som den seneste udvikling af AI, kunstig intelligens, har ført med sig. Frygten eren fremtid med tænkende maskiner og tankeløse mennesker. Thomas Telving har i mange år arbejdet med kommunikation og ikke mindst computerteknologi, så der ligger flere års erfaring i de ting han siger i denne podcast. Han understreger at han ikke er maskinstormer, måske tvært imod, men at vi som menneske skal tænke os godt om for at bevare de evner vi bl.a. har ved at tænke, tale og skrive. Thomas Telving arbejder i dag som selvstændig rådgiver og konsulent, er forfatter og foredragsholder. Thomas Telvings nye undervisningsbog ”10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens”, udgivet af forlaget Systime, er netop udkommet.Indrømmet: Thomas Telving bruger selvfølgelig også selv kunstig intelligens. Faktisk er det næsten umuligt ikke at være i kontakt med kunstig intelligens, forkortet AI, i dag. Noget af det, man i sin hverdag bruger den til, er man nok udmærket klarover. Som når man for eksempel bruger sin gps til at finde vej eller siger ”Hej Siri” til sin smartphone og beder ”hende” om at ringe til en af sine kontakter. Men AI er også på spil, hver gang man søger på internettet. For det er den, techgiganterne benytter, når de lader skjulte algoritmer styre, hvad man sombruger bliver præsenteret for på nettet og på sociale medier som Facebook eller Instagram. I de seneste år er der dog sket en udvikling med kunstig intelligens, man bør være ekstra opmærksom på, siger filosof og tech-analytiker Thomas Telving, og det er blandt andet den, vi ser eksempler på og diskuterer lige nu, hvor det af og til bliver afsløret, at det ikke er en menneskelig forfatter, der står bag en ny roman. Men AI. Præcis som man oplever det med musik, illustrationer og fotografier. Lyt med og tag stilling til din egen holdning for ”fremtidens værktøj”.

Denne udsendelse fokuserer igen på et handicap – denne gang om blindhed. Grunden er at rigtig mange handicappede ofte bliver mødt med enten tilbageholdenhed eller uforståenhedover hvordan man kan leve med et handicap. Jeg har mødt 41-årige radiovært på Roskilde Dampradio, Robin Cox, der er født blind. Så hvordan oplever han verden, for se den kan han jo ikke, men de mange reaktioner fra mennesker omkring sig,oplever han. Af og til opfatter Robin det som en skuffelse når han mærker hvordan andre reagerer på Robins måde at leve med sit handicap på. Lyt til hans oplevelser og reaktioner der er værd at tænke over. Men hør også Robins livsbekræftendemåde at leve med sin kæreste på, og ikke mindst deres tre-årige datter som han faktisk passer, køber ind og laver mad til, og også som noget helt naturlig, har skiftet ble på under datterens opvækst. Robin har levet et fantastisk liv, i ind- og udland, og hans humør og livsglæde er enestående og forhåbentlig med til at give lytterne et indblik i hans ”normaleverden”. At andre sætter sig ind i en handicappet verden, kan give rigtig meget styrke for mennesker der både har synlige og usynlige handicaps. Nyd Robin Cox og hans levende fortælling om sit liv som aktiv journalist og konstant på vej rundt i landet for at researche og opleve nye emner til radioprogrammer – hvor al transport naturligvis er bus og tog – på egen hånd. Robin fortæller levende om hans helt ”normale” interesse i uddannelser og erhvervspraktik på en række radiostationer, herunder en hel del gange på Danmark Radio. Hør om hansskoletid og hvordan han også var aktivt med på skoleidrætshold. Hans livsmod kan faktisk give ”os andre” inspiration til at ”se” verden på en helt ny måde. RobinCox kan høres på radio over hele landet, da Roskilde Dampradio også leverer programmer til de mange lokalradioer der stort set dækker hele Danmark. En livsbekræftende oplevelse for os alle – hvis vi vil sætte os lidt ind i Robins optimisme – som hanogså gerne fortæller om, hvis han bliver kontaktet af lytterne, som han direkte inviterer til. God fornøjelse!

Mange mennesker lever med usynlige handicaps – det kan f.eks. være ordblindhed, som jeg i tidligere podcasts har sat fokus på, og på samme måde er hjerneskade for mange mennesker også et dagligt handicap – men ikke kan ses af andre. Det kan derfor hurtigt virke overraskende og nogle gange voldsomt når man kommer i kontakt med personer der har en hjerneskade. En af de personer har valgt at stå frem medhistorien om sin totalt uventede sygdom der blev konstateret for snart 20 år siden, efterfølgende operation, behandling af kommunen og læger, og ikke mindst hans egen vilje til at ville træne sig op til at leve et normalt og positivt liv, som han nu anbefaler andre i lignende situation. Det, på trods af denoprindelig besked om at overlevelsen efter operationen var tvivlsom, fortæller Jens Christian Kofoed fra Bornholm. En særdeles aktiv mand der i mange år, foruden sit arbejde, også var tillidsmand, og med i flere bestyrelser og frivilligorganisationer. Hør hans livgivende historie, hans tro på at Jesus ville holde ham i hånden under operationen, og anbefaling til at træne positivitet, som middel til et bedre liv – på trods af hjerneskade.

Denne podcast er historiefortælling fra en af pionererne inden for dansk elektronisk databehandling, kaldet EDB, tilbage i 1960. Ole Stangegaard, fortæller om oprettelsen af Statens Datacentral, hvor han var en af de ti først ansatte, om de rent praktiske værktøjer som hulkort, der er opfundet på baggrund af – den amerikanske dollars størrelse, og de store datamaskiner med kæmpe spolebånd, samt harddiske påstørrelse med, og samme funktion som en jukeboksmaskine, og til sidst i programmet historien om hvordan personnummeret blev til – rent faktisk, praktisk og kunstnerisk opfundet af Holberg - og Stangegaard. Tja, det var lang tid før nogen havde tænkt på KI – kunstig intelligens. At man stadig i dag ikkeved, at der rent faktisk ikke er noget der hedder et CPR-nummer, får vi også historien om. Ole Stangegaard har en hukommelse på størrelse med – (nå ja, i dag hedder det vil uanede ”terabytes” – 1 terabyte (TB) er lig med 1.000 gigabyte (GB) eller 1.000.000 megabyte (MB) En TB kan rumme: Omkring 200.000 sange, 250 film, eller op til 310.000 billeder) – God fornøjelse med Ole Stangegaards over 60 års erfaring og hukommelse i den danske elektroniske databehandlings historie.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OM VOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om, også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire følgende podcasts har jeg talt med tre ofre i parforhold. Tomænd og en kvinde. De har hver deres historie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer ogøver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OMVOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om,også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024 blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire podcastshar jeg talt med tre ofre i parforhold. To mænd og en kvinde. De har hver deres historie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer og øver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OMVOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om,også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024 blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire podcasts har jeg talt med tre ofre i parforhold. To mænd og en kvinde. De har hver dereshistorie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer og øver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OMVOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om,også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024 blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire podcasts har jeg talt med tre ofre i parforhold. To mænd og en kvinde. De har hver dereshistorie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer og øver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

”Hvornår har du sidst haft en rigtig god og sund latter?” – Det er et godt spørgsmål som vi måske burde tænke over, og da Georg Julin fik det af latterinstruktør Søren Dinitzen, blev det til en interessant podcast om hvad der bl.a. ligger bagbegrebet ”Latteryoga”. Lyt med og blev inspireret både som familiemedlem, medarbejder, leder eller bare som interesseret i hvordan latter påvirker vores sind, krop, humør og levevis. Med mange års erfaring som foredragsholder og latterinstruktør, har Søren Dinitzen meget på sit glade hjerte at fortælle omat være samlet i en lattergruppe, og hvad reaktionerne er, og gør ved et fællesskab, og ikke mindst ved personen selv. Lyt med og bliv klar til en god latter!!!

Eftersommeren 2025 er over os, og der bliver gjort klart til fælles sociale aktiviteter inden for utallige aktiviteter – i alle aldre – og for nogle af aktiviteterne gælder det faktisk at både unge og ældre er sammen om aktiviteten. Det gælder bl.a.korsang, der jo som bekendt er sundt for både det legemlige og for psyken, da vores humør beviseligt bliver en hel del bedre af at synge i kor. Internationale universitetsundersøgelser har bevist det, og pudsigt nok også kommet frem til at glæden og humøret faktisk bliver endnu bedre når man synger – gospel. Ordet gospel betyder jo ”det gode budskab” – men hov – tænker vi egentlig så meget over det når vi synger gospel, altså indholdet om det godebudskab – om troen på Gud, eller er det blot blevet en ny genre man dyrker, uden måske at tro på de tekster man synger. Med andre ord, er det blevet endnu en genre af underholdning? – I sommer mødte jeg dirigent Lars Bak og Vesterbro Gospelkor der totalt bjergtog forsamlingen i Nexø Kirke. Fantastiske sange, et engageret kor der i virkeligheden alle var solister, men en enhed. Når enkelte kormedlemmerpå skift skulle foran og synge solo, var de engagerede i sangen og teksten – og ”gled” efterfølgende igen naturligt tilbage i koret. Med andre ord, publikum fik en oplevelse af sangen som det centrale, og ikke nødvendigvis solisten. Det var nyt for mig at se og høre i gospelkorgenren i Danmark, og gjorde oplevelsen for os alle til en øjenåbner. For det var i virkeligheden hvad man som udgangspunkt gjorde i de amerikanske kirker, hvor genren kommer fra, hvor både sorte og hvide var med i korene for at opmuntre og ikke for at underholde. Det fik mig til at lave to podcast med dirigenten og organisten Lars Bak. Den første omkring Vesterbro Gospelkor og dets mål og virke. Den anden i højere grad omLars Baks eget liv og familie, og baggrund for at vælge det arbejde han og hans familie har i dag. En dirigent og et kor der måske viser en ny vej i dansk gospelmusik. Hvem ved, måske kan det ende med at man kan samle flere kor til workshops og træning om en ny måde at servere gospelsangene på i en verden der både har brug for sociale aktiviteter som kor – men måske ikke mindst et budskab om at tro.

Eftersommeren 2025 er over os, og der bliver gjort klart til fælles sociale aktiviteter inden for utallige aktiviteter – i alle aldre – og for nogle af aktiviteterne gælder det faktisk at både unge og ældre er sammen om aktiviteten. Det gælder bl.a.korsang, der jo som bekendt er sundt for både det legemlige og for psyken, da vores humør beviseligt bliver en hel del bedre af at synge i kor. Internationale universitetsundersøgelser har bevist det, og pudsigt nok også kommet frem til at glæden og humøret faktisk bliver endnu bedre når man synger – gospel. Ordet gospel betyder jo ”det gode budskab” – men hov – tænker vi egentlig så meget over det når vi synger gospel, altså indholdet om det godebudskab – om troen på Gud, eller er det blot blevet en ny genre man dyrker, uden måske at tro på de tekster man synger. Med andre ord, er det blevet endnu en genre af underholdning? – I sommer mødte jeg dirigent Lars Bak og Vesterbro Gospelkor der totalt bjergtog forsamlingen i Nexø Kirke. Fantastiske sange, et engageret kor der i virkeligheden alle var solister, men en enhed. Når enkelte kormedlemmerpå skift skulle foran og synge solo, var de engagerede i sangen og teksten – og ”gled” efterfølgende igen naturligt tilbage i koret. Med andre ord, publikum fik en oplevelse af sangen som det centrale, og ikke nødvendigvis solisten. Det var nyt for mig at se og høre i gospelkorgenren i Danmark, og gjorde oplevelsen for os alle til en øjenåbner. For det var i virkeligheden hvad man som udgangspunkt gjorde i de amerikanske kirker, hvor genren kommer fra, hvor både sorte og hvide var med i korene for at opmuntre og ikke for at underholde. Det fik mig til at lave to podcast med dirigenten og organisten Lars Bak. Den første omkring Vesterbro Gospelkor og dets mål og virke. Den anden i højere grad omLars Baks eget liv og familie, og baggrund for at vælge det arbejde han og hans familie har i dag. En dirigent og et kor der måske viser en ny vej i dansk gospelmusik. Hvem ved, måske kan det ende med at man kan samle flere kor til workshops og træning om en ny måde at servere gospelsangene på i en verden der både har brug for sociale aktiviteter som kor – men måske ikke mindst et budskab om at tro.

Ret sjældent bliver der i kirkens prædikener fokuseret på ”Verdens fyrste”, der i Bibelen er navngivet som Satan, men i virkeligheden er han nøjagtig lige så vigtig at italesætte som Gud, Jesus og Helligånden. En søndag mødte jeg i ØsterlarsKirke den pensionerede, men ret så aktive præst, Jesper Stange, der i sin prædiken i den grad fik sat fokus på Satan og hans aktiviteter – i dagens samfund – verden over. Sjældent har jeg hørt så klar en tale om den hverdag vi lever i, hvor Satan spiller en større og større rolle – også i beslutningerne ide politiske lag. Med udgangspunkt i bibelteksten om Jesu fristelse i ørkenen, tog Jesper Stange fat i den verden vi lever i. I denne samtale uddyber han sine synspunkter. Her tilføjer jeg så ydermere Paulus’ ord til Efeserne om den måde vi skal kæmpe på i hverdagen – mod Satan: ”Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.” Det er det Påskens budskab også skal minde os om. Resultatet er – en sejr!

Rigtig mange mennesker – i alle aldre – er i disse år blevet opmærksomme på en omvæltning af deres dagligdag når de skal smide affald ud. Det er ikke mere i en enkelt sæk eller skraldespand, men nu skal affaldet sorteres i op til 10forskellige kategorier. Et arbejde der i sig selv kan volde problemer, for hvordan overskuer man lige hvad der hører til hvilken kategori. Jeg tog på opdagelse for at få mere viden om enkelthederne - og hvad fremtiden vil bringe. I flerelande bruger man robotter på et samleanlæg til sortering af det hele, og de skulle efter sigende være meget mere præcise til sortering end et menneske. Men – i Danmark har man lavet en lovgivning der ikke giver tilladelse til robotsorteringi samme grad som f.eks. i nabolandet Finland. Hvorfor kunne man ikke gøre det samme i Danmark, hvilket rent faktisk en tidligere minister, Søren Pind, der sidder i bestyrelsen for en forening der vil arbejde for den løsning, foreslår. Lyt med om de muligheder, og mangel på samme, der gør livet vanskeligt for bl.a. mange pensionister. I hundredetusindevis af plasticspande står rundt omkring ved alle parceller og minder os om Danmarks affaldslovgivning, og problemerne bl.a. medat de vælter i stormvejr og lågerne blæser op og rotterne holder indtog ved madresterne. Jeg stillede et enkelt simpelt spørgsmål til Afdelingsleder Anne Rørsgaard, Nomi4s i Holstebro, der står for indsamling af affald i kommunen, omi hvilken spand jeg f.eks. skulle smide en gammel brugt tastaturtelefon? Det kom der en længere forklaring ud af, og mange andre oplysninger om hvad lovgivningen siger – og om værdien af naturbeskyttelsen, når man f.eks. nu kører i diesellastvogne fire gange så tit som tidligere for at grovsortere. Lyt med og døm selv hvad fremtiden burde indeholde af lovgivning.

En ny, og helt speciel opskriftsbog er kommet på markedet. For at give forbrugerne egne positive og anderledes oplevelser. Det drejer sig om selv at lave - is, baseret på lokale planter og frugter. Et klart oplæg til at familien sammen går ud og plukker naturens egne bær og frugter, og eventuelt går i supermarkedet for at finde yderligere plantebaserede ingredienser, og herefter i samarbejde, i familiens køkken, laver den udvalgte smagfulde is. Med andre ord – en fælles oplevelse for flere generationer. En bog der er designet, rigt og flot illustreret, og overskueligt beskrevet med ikke mindre end 47 opskrifter. I bogen er der også beskrivelser, beretninger og dokumentation fra fødevarerelaterede personer, bl.a. med forklaring på hvordan indholdet positivt kan påvirke kroppen, f.eks. når man tager hele kerner, blade og stilke med i forberedelserne til den søde is – der vil smelte hjerterne. I udsendelsen fortæller Vibeke Bengtson og Jonas Bohn om deres vej til konkretiseringen af deres isprojekt, der er baseret på 17 års erfaring med Bornholms Ismejeri i Svaneke, hvor de også producerer is til kiosker, restauranter og butikker på Bornholm. Her er deres seneste is-tiltag i øvrigt baseret på den kendte bornholmske sagnfigur Krølle-Bølle. Selv om Vibeke Bengtson er uddannet grafisk designer og Jonas Bohn i økonomi fra Københavns Universitet, har de begge efterfølgende taget en fælles uddannelse på et isuniversitet i Italien. Lyt med og bliv inspireret i dialogen om at kombinere lokale planter, familieliv og søde oplevelser – der smelter hjerterne. Eksempler hvor man spidser ører: Bananis med brombær og sømandsrom – saltkaramelis – is med figenblade – blå lakridsis – blot få af de mange opskrifter der er lige til at gå til. Som ”isoman” - blev jeg selv dybt overrasket over den fremtrædende og unikke smag der er i opskrifterne. Lyt til de iskolde fakta fra de to ”is-magere”.

I de senere år har rigtig mange danskere i alle aldre valgt Sydspanien, enten som deres alternative opholdssted, eller rent faktisk for at tilflytte landet og blive det der hedder ”resident”. Georg Julin har sammen med dk4 produceret fem dokumentarudsendelser om fordele og ulemper der sendes fra slut december 2024 og ind i 2025 og også kan streames. Stedet er området Costa Blanca og byen Torrevieja. I udsendelserne fortæller en række danskere der har valgt alternativet, om deres motiv, oplevelser, erfaringer og deres tanker om fremtiden. I denne podcastudsendelse begrunder ejendomsmægler Kaj Verner Bach Knudsen, som oplæg til TV-udsendelserne, de mange årsager til at få en bedre livskvalitet, både sundhedsmæssigt, socialt og økonomisk. De mange fordele forklares, samtidig med at der også bliver fortalt om mulige ulemper, og sidst, men ikke mindst de mange muligheder der er for at få vejledning og råd om fordele og ulemper – både set i forhold til økonomi og fortsat dansk statsborgerskab – hvilket gælder ung som ældre. Lyt med og hør hvorfor valget er faldet på sydens sol i Spanien.

Georg Julin har tidligere fokuseret på emnet ordblindhed, og i den anledning var han inviteret til Hvidovre Bibliotek i forbindelse med Ordblindeugen i oktober 2024, hvor både lærere, elever og pårørende var indbudt til foredrag og efterfølgende samtaler. Første foredrag – om hjælpen fra kunstig Intelligens til undervisningen i brugen for ordblinde – blev holdt af lektor Trine Gandil fra Københavns Professionshøjskole, og findes på podcastlisten. Denne podcast er med Kirsten Sivertsen – psykiatrisk sygeplejerske, Kamilla Hansen, Børnehaveleder og ordblindelærer Søren Grau Hansen. Optagelserne fandt sted foran interesserede der var mødt op i bibliotekets foredragssal.

Georg Julin har tidligere fokuseret på emnet ordblindhed, og i den anledning var han inviteret til Hvidovre Bibliotek i forbindelse med Ordblindeugen i oktober 2024, hvor både lærere, elever og pårørende var indbudt til foredrag og efterfølgende samtaler. Første foredrag – om hjælpen fra kunstig Intelligens til undervisningen i brugen for ordblinde – blev holdt af lektor Trine Gandil fra Københavns Professionshøjskole. Efterfølgende podcasts er med Kirsten Sivertsen – psykiatrisk sygeplejerske, Kamilla Hansen, Børnehaveleder og ordblindelærer Søren Grau Hansen.

Samtidig med at mange taler om ikke at skulle flyve så meget som tidligere, og måske derfor miste en del turister til Danmark, mødte Georg Julin en tidligere kaptajn fra SAS, Carl Aage Reuss. Da han var aktiv, underviste han rigtig mange passagerer der havde flyskræk - og overvandt den - og den viden vil han gerne give videre til de der stadig lider af problemet. - På jorden at blive, kunne man måske sige, for siden han for mange år siden blev pensioneret, har han ikke savnet at være pilot igen, men gerne passager, og i 2024 i en alder af 88 år, kører han nu hver sommer rundt i en Morris varevogn fra 1956 for at nyde de danske kyster. Han ikke kun kører, men rent faktisk overnatter og bor han også i den, og når man ser den gamle aktive Morris der er let genkendelig - ja, så ved man at Carl Aage Reuss stadig er nysgerrig på livet og gerne deler ud af sit livs erfaringer.

Det er sjældent at der tales om selve branchen ”bedemænd” i medierne. Hvor kommer navnet egentligt fra, hvorfor hedder det rustvogne, hvorfor er begravelsespriserne så høje, hvordan er det i virkeligheden at arbejde som stilig ”jakkesæt-mand” blandt de pårørende, kirkens personale og kollegaer/konkurrenter – og ikke mindst – hvad kan der gå galt, selv ude på kirkegårdene, når det f.eks. viser sig at der ikke var gravet et hul hvor bedemanden og de pårørende var anvist til? Mange af de emner taler Georg Julin med tidligere bedemand Jimmy Rasmussen om i denne relativt lange podcast. Til gengæld er der også mange følelser på spil når der tales om arbejdet ”bag facaden”, for hvordan er samarbejdet blandt bedemænd, hvis det overhovedet er der, bortset måske i selve bedemandsforeningen, og hvorfor er det egentligt så dyrt at blive begravet, købe kister og få et gravsted? Hvordan hænger det sammen? – det og mange andre interne emner bliver der talt ærligt om fra Jimmy Rasmussen efter mere end 20 år i branchen, men i dag i andet arbejde, da arbejdet med at hjælpe pårørende er en ret så krævende følelsesmæssig – og økonomisk – udfordring.

Både befolkning, medier og politikere har fokus på hvor lang tid vi kan leve. Befolkningen ser døden som noget frygteligt, selvom vi ved at det er det eneste sikre vi kan sige om livet. Medierne fokuserer på omtalen og dramaet der skal fange læsernes, seernes og lytternes opmærksomhed, og politikerne debatterer indførelse af aktiv dødshjælp, måske fordi de også tror at udgifterne til de ældste i samfundet blive større. Det sidste er nu ikke tilfældet, lyt bl.a. til podcasten ”Fokus på – seniorer – med aldringsforsker Henning Kirk og Georg Julin” (https://podcasters.spotify.com/pod/show/georg-julin/episodes/12---Fokus-p--seniorer--med-aldringsforsker-Henning-Kirk-og-Georg-Julin-e1sa09d og https://podcasters.spotify.com/pod/show/georg-julin/episodes/22---Fokus-p--seniorer--med-aldringsforsker-Henning-Kirk-og-Georg-Julin-e1s9vuv) - Men, spørger Georg Julin i denne podcast, hvorfor taler vi ikke om begrebet Evigheden? Hvordan skal vi dog forholde os til det, når vi ikke har konkret viden om det? – Det tog organist og kommende præst Kevin Edelvang fat på i sin radioprædiken på P1 fra Sankt Stefans Kirke på Nørrebro i København den 2. juni 2024. Læs den her: https://landing.churchdesk.com/da/b/154061?utm_source=Widget+on+www.stefanskirken.dk%2Flaes-en-praediken&utm_medium=Widgets&utm_campaign=laes-en-praediken I samtalen redegør Kevin Edelvang om hvorfor han netop sætter fokus på Evigheden, og fortæller om både Bibelens og hans egen oplevelse af hvad begrebet er. Det hedder jo i den faste kirkebøn i Folkekirken ”fra evighed til evighed.” Så – Folkekirken MÅ jo have en mening med den sætning. Lyt med og tag selv stilling til – livet efter døden.