DiscoverJazzKonversationer
JazzKonversationer
Claim Ownership

JazzKonversationer

Author: JazzKonversationer

Subscribed: 16Played: 156
Share

Description

En podcastserie, hvor skribent og foredragsholder Jens Rasmussen og musiker, komponist og orkesterleder Fredrik Lundin præsenterer væsentlige jazzalbums. I samtale og klingende musik deler de deres kærlighed til og indsigt i jazzen og dens historie.
81 Episodes
Reverse
Atter fokuserer vi på et par store guitarister, denne gang Grant Greeen og Wes Montgomery og deres albums fra henholdsvis 1963 0g '65.
I dette afsnit gælder det musik som den kunne lyde i 60'erne, Nancy Wilsons og Cannonball Adderleys fælles og nu klassiske album fra 1962 og et tidligt kapelmester-udspil (1966) fra Cannonballs pianist Joe Zawinul, hans "Money in the Pocket", med groovy, bluesy jazz.
Vi lytter til og taler om Art Blakey's Jazz Messengers (da de stadig bare hed The Jazz Messengers) live album fra Cafe Bohemia fra 1955, og Jackie McLean's '59-udgivelse New Soil. Solid, tidlig hard bop.
Vi starter sæsonen med at lytte til og snakke om to pionerer indenfor jazz såvel som jazzguitar-spil, nemlig Charlie Christian og Django Reinhardt. Christian havde, trods sin meget korte levetid, indflydelse på udviklingen af be bop, og Reinhardt stod fadder til sin egen stil inden for jazz'en, inspireret af roma-musikken, dengang kaldet gypsy jazz.
To albums med en pianist som leder, begge i varierende grad inspireret af amerikansk minimalisme, nemlig Nik Bärtch's "Stoa" (2005), med hans formation Ronin og Craig Taborns "Daylight Ghosts" (2016) med bandet Heroic Frenzies. Sprællevende musik. Shownotes på vores Facebookside nogle dage efter udgivelse.
Vi slutter sæsonen af i godt selskab med Paul Motian trios "I Have the Room Above Her" fra 2004 og Jakob Bros og Joe Lovanos hyldest til Motian, "Once Around the Room" fra 2021. Shownotes på vores Facebookside nogle dage efter udgivelse.
VI.14. Jon Balke Special

VI.14. Jon Balke Special

2024-11-1301:07:37

Hele dette afsnit er dedikeret en præsentation af den store norske pianist, komponist og orkesterleder Jon Balke. Vi lytter til musik fra først i 90'erne til sidst i 00'erne. Shownotes på vores Facebookside nogle dage efter udgivelse.
VI.13. Fleuve

VI.13. Fleuve

2024-11-1347:29

Dette afsnit handler alene om slagtøjsspiller Pierre Favre's "Fleuve" fra 2005. Virkeligt fin musik for en ret speciel instrumentkombination: harpe, guitar, tuba og serpent, sopransax og basclarinet, basguitar og kontrabas. Shownotes på vores Facebookside nogle dage efter udgivelse.
VI.12. Powerspot & Khmer

VI.12. Powerspot & Khmer

2024-11-0801:08:34

2 elektroniske albums, hvem havde ventet at finde dem på ECM ? Jon Hassells "Powerspot" fra 1986 og Nils Petter Molværs 10 år yngre "Khmer". Ikke mindst Khmer skubbede på jazzudviklingen ud af 90'erne. Shownotes på vores facebookside nogle dage efter udgivelse.
Hele dette afsnit skal handle om Marilyn Crispell trios indspilning af Annette Peacocks sange, "Nothing Ever Was Anyway". Bas og trommer: Gary Peacock og Paul Motian. Shownotes på vores facebookside nogle dage efter udgivelse.
VI.6. Belonging & My Song

VI.6. Belonging & My Song

2024-11-0401:08:29

6. afsnit handler om to epokegørende albums med Keith Jarrett's "Belonging-kvartet", også kendt som den europæiske eller skandinaviske kvartet, med bl.a. Jan Garbarek. Det drejer sig om "Belonging" fra 1974 og "My Song" fra 1977. Shownotes på vores facebookside et par dage efter udgivelse.
VI.11. Litania

VI.11. Litania

2024-10-2901:08:06

Den polske mestertrompetist Tomasz Stanko's smukke hyldest til den store filmkomponist og jazzmusiker Krzysztof Komeda. I selskab med et stærkt, skandinavisk line up, fortolker han en række af Komedas kompositioner. Bernt Rosengren (der, i lighed med Stanko, spillede med Komeda i 60'erne) og Joakim Milder - saxofoner, Bobo Stenson - p, Palle Danielsson - b og Jon Christensen - trm. indspillet 1997. Shownotes på vores facebookside nogle dage efter udgivelse.
VI.9. The Great Pretender

VI.9. The Great Pretender

2024-10-2401:04:10

Den store Lester Bowies eklektiske "The Great Pretender" fra 1981 handler det om denne gang. Shownotes på vores Facebookside nogle dage efter udgivelse.
VI.8. 80/81

VI.8. 80/81

2024-10-2001:09:13

Efter at han havde udgivet 3 yderst populære albums med Pat Metheny Group, indspillede han dette modige album med en stjernebesætning med Charlie Haden og Jack DeJohnette, sammen med de to meget forskellige saxofonister Dewey Redmand og Michael Brecker. Shownotes på vores facebookside nogle dage efter udgivelse.
Vi taler om og lytter til to ECM-albums med Art Ensemble of Chicago. Shownotes på vores Facebookside nogle dage efter udgivelse.
I dette afsnit beskæftiger vi os med endnu et album af den canadiske trompetist Kenny Wheeler, måske mindre kendt end "Gnu High", nemlig "Around 6" fra 1979 og det, efter Fredriks mening, underkendte Barre Phillips-album "Mountain Scapes" fra 1976. Shownotes på vores Facebookside et par dage efter udgivelse.
To absolutte klassikere i ECM-kataloget: trompetisten Kenny Wheelers "Gnu High" ('75) og bassisten Gary Peacocks "Tales of Another" ('77), der begge har pianisten Keith Jarrett i en for ham usædvanlig rolle, nemlig den som menig musiker og ikke leder. Shownotes på vores facebookside nogle dage efter udgivelse.
Vi lytter til og taler om to album, der til forskel fra sidste afsnits to album, indeholder musik, der er tydeligt genkendelig som "ECM-musik", meget af tiden åben og rolig, og svøbt i godt med rumklang. Eberhard Webers "Silent Feet" ('77) og Ralph Towners "Solstice" ('74). Shownotes på vores facebookside nogle dage efter udgivelse.
I dette 2. afsnit af vores ECM-dedikerede sæson lytter vi til saxofonisten Jan Garbareks første indspilning for ECM (1971), "Afric Pepperbird", og bassisten Dave Hollands klassiker fra 1972, "Conference of the Birds". Det er både rå og raffineret musik, og muligvis ikke noget man forbinder med den velkendte æstetik, ECM snart udviklede.Shownotes på vores facebookside nogle dage efter udgivelse.
VI.1. Introduktion til ECM

VI.1. Introduktion til ECM

2024-08-3101:53:37

Vi indleder vores 6. sæson, der som overordnet emne har album udgivet på det tyske selskab ECM (Edition of Contemporary Music), med en introduktion til det stilskabende selskab og dets grundlægger Manfred Eicher.Vi lytter til musik fra 7 albums indspillet fra 1967 til 2005: Paul Bley's "Ballads", Marion Browns "Afternoon of a Georgia Faun", Jan Garbareks og Bobo Stensons "Dansere", Keith Jarretts "Köln Concert", "Pat Metheny Group", Oregon's "Crossing" og Christian Wallumrøds "A Year from Easter".
loading
Comments (1)

Lis Lak Risager

Dejligt afsnit. Uden jer havde jeg aldrig fattet The Shape of Jazz to Come. Men jeg synes Lundin er lidt hård ved Brubeck. Mon han kender Jazz Impressions of Japan?

Nov 27th
Reply