Discover
Supertanker
Supertanker
Author: DR
Subscribed: 2,057Played: 42,839Subscribe
Share
© DR
Description
Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv.
Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion.
Vært: Carsten Ortmann.
Hør alle afsnit i DR Lyd.
Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion.
Vært: Carsten Ortmann.
Hør alle afsnit i DR Lyd.
217 Episodes
Reverse
Et spøgelse kradser på ruden. En skabning bliver syet sammen af døde kroppe. Og en gammel greve nægter at blive i sin grav og lever af unge menneskers blod. Det gotiske bliver ved med at vende tilbage - men hvorfor opsøger vi det, der skræmmer os? Fra hjemsøgte borge og Verdi-operaer til biografens monstre undersøger Supertanker den fryd, vi finder i rædslen. Er gotikken fornuftens mørke tvilling - alt det, vi troede, vi havde ryddet af vejen, som banker på igen? Og hvorfor får vi i dag lyst til at tage monsterets parti?
Medvirkende: Cæcilie Iburg Printzlau, DR P2 vært og filosof ogTue Andersen Nexø, lektor i litteraturvidenskab på Københavns Universitet.
Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
[email protected]
Psykologisk tryghed på arbejdspladsen lyder som noget blødt og rart. Som noget med rundkreds, følelser og god stemning. Men måske er det netop misforståelsen. For tryghed handler ikke om, at alle skal tale hele tiden - men om, at vi tør sige det nødvendige, opdage det, vi mangler, og gøre noget ved det. Hvad sker der med arbejdet, når tvivl, fejl og uenighed ikke bliver tegn på svaghed, men en vej til at blive dygtigere sammen?
Medvirkende:
Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter.
Lill Palmblad, erhvervspsykolog og autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.
Skriv til: [email protected].
Ingen ved præcis, hvordan oldgræsk lød, men vi taler det alligevel lidt hver dag. Fx når noget er alfa og omega, når vi længes hjem og kalder det nostalgi, eller når lægen foretager en autopsi. Måske er oldgræsk mere end en fjern rest fra nogens skoletid. Måske er det et genialt sprog; et spejl, der viser os, hvad vores eget sprog har glemt at kunne - og hvad vi mister, når vi holder op med at lære sprog?
Medvirkende:
Ditlev Tamm, professor emeritus i retshistorie, forfatter, oversætter, debattør.
Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.
Skriv til: [email protected].
På landets uddannelsesinstitutioner måler, tester og styrer vi som aldrig før. Men er det overhovedet en god idé jævnfør de seneste PISA-resultater? Ugens gæst i Supertanker har med voksende bekymring fulgt og beskrevet universiteternes udvikling indefra de seneste ti år. Han frygter, at vores uddannelsesinstitutioner er ved at miste deres funktion som offentlige rum for dannelse. I stedet for at "effektivisere" institutionerne yderligere, opfordrer han til at befri dem fra den markedslogik, der har overtaget dem.
Medvirkende:
Henrik Jøker Bjerre, lektor i anvendt filosofi på Aalborg Universitet og forfatter til Det postakademiske universitet.
Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.
I redaktionen: Nellie Hauge.
Masser af unge danskere rejser hvert år ud i verden på udvekslingsophold. Ikke som turister, men som fremmede i nye familier, skoler, sprog og hverdage. Hvad gør fremmedhed og kulturchok - dannelsesrejsen - ved dem? Hvordan er det at komme hjem igen? Og hvad sker der med et menneske, når verden bliver større - mens man selv bliver mindre sikker på, hvem man er?
Medvirkende:
Lisbeth Westergaard Hansen, dokumentarinstruktør, DR's tv-serie "Ud i verden" om danske udvekslingsstudenter.
Finn Thorbjørn Hansen, professor i anvendt filosofi ved Aalborg Universitet.
Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.
Skriv til: [email protected].



