Lyd fra NorS: Nordiske studier og sprogvidenskab

13. november 2025 markerede litteratursalonen NordOrd på Nordatlantens Brygge den færøske forfatter og billedkunstner William Heinesens 125 års fødselsdag.  I aftenens første del deltog lektor Bergur Rønne Moberg og Erik Skyum-Nielsen fra NorS sammen med forfatterne Siri Ranva Hjelm Jacobsen og Rúni Weihe i en samtale om Heinesen med NordOrds Birgir Thor Møller.I anden del trodsede skuespiller og sangerinde Annika Hoydal en forkølelse for at kunne give prøver på historier af og om Heinesen — og ikke mindst nogle af de digte som hun selv har sat musik til. 

24. november 2025 holdt Thomas Olander tiltrædelsesforelæsning som professor i Indoeuropæisk. Dekan Kirsten Busch Nielsen indleder, og hvis man vil se Thomas' slides, kan de findes her.I forelæsningen fortæller Thomas Olander om hvordan han blev sproghistoriker, og om hvordan man ved at sammenligne beslægtede sprog med hinanden kan arbejde sig tilbage i tiden og rekonstruere lydsystemer, grammatik og ordforråd for sprogtrin der er tusindvis af år ældre end de ældste tekster.

2. oktober medvirkede lektor Michael Nebeling Petersen fra NorS i KU-podcasten "Verden forsøgt forklaret", en samtalerække om det, der former vores fælles verden.  Gæsterne bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale, og Michael Nebeling taler om hvordan AIDS-krisen fra 1980'erne førte til styrkede rettigheder for danske homoseksuelle, mens den havde den modsatte effekt for andre berørte grupper.Vi bringer et kort uddrag fra samtalen, og et link til hele samtalen er her:https://podcasts.apple.com/dk/podcast/hvordan-aids-gjorde-homorettigheder-til-en-dansk-v%C3%A6rdi/id1774692002?i=1000729725450&l=da

Professor Tanya Karoli Christensen fra NorS medvirkede for nyligt i KU-podcasten "Verden forsøgt forklaret", en samtalerække om det, der former vores fælles verden.Gæsterne bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale, og Tanya Karoli taler om sin forskning inden for retslingvistik og det kriminelle sprog – fra trusler til terrormanifester – og om sin rådgivning af politi og advokater om sprogligt bevismateriale.Vi bringer et kort uddrag fra samtalen, og et link til hele samtalen findes her:https://podcasts.apple.com/dk/podcast/trusselsbreve-og-terrormanifester-hvad-ordvalget-afsl%C3%B8rer/id1774692002?i=1000726103849&l=da

Bogen Aids-krisens Danmarkshistorie udkom i oktober 2024 på Gads Forlag. Michael Nebeling Petersen, Tobias de Fønss Wung-Sung, Bolette Frydendahl Larsen, Camilla Bruun Eriksen og Mons Bissenbakker fortæller i bogen den mangefacetterede historie om hvordan aids ramte Danmark. Og ved en præsentation af udgivelsen, arrangeret af Center for køn, seksualitet og forskellighed i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Kønsforskningsteam, fortæller forfatterne her om arbejdet med bogen og ikke mindst historien om aids i Danmark.

Den 31. oktober 2024 holdt Kasper Boye tiltrædelsesforelæsning som professor i lingvistik på NorS. Forelæsningen, som fulgte umiddelbart efter Marie Maegaards tiltrædelsesforelæsning som professor i sociolingvistik samme sted, fokuserede på uomgængeligheden af humanistisk grundforskning eksemplificeret ved almenlingvistisk forskning. Blandt argumenterne er, at sproget er af afgørende betydning for menneskelivet, og at lingvistiske indsigter kan bidrage til vigtige erkendelser også uden for det sprogvidenskabelige genstandsfelt. Institutleder Anne Jensen indledte.

Den 31. oktober 2024 holdt Marie Maegaard tiltrædelsesforelæsning som professor på NorS. I forelæsningen præsenterede og diskuterede hun, med udgangspunkt i sit eget forløb fra studerende til professor, sociolingvistikken som tilgang til at beskrive og forstå forholdet mellem sprog og samfund - og sociolingvistikkens teoretiske og metodiske bredde. Dekan Kirsten Busch Nielsen og institutleder Anne Jensen indledte.

I min forelæsning vil jeg argumentere for, at vi med fordel kan betragte Norden som en blå, oceanisk region. Jeg vil diskutere, hvilke implikationer denne perspektiviske ændring fra grønt land til blåt hav potentielt har for vores forståelse af forholdet mellem mennesker, natur og samfund og af begreber som økologi, bæredygtighed, geografi og historie. Mere specifikt og med tanke på, at vi befinder os i en irreversibel overgang mellem den holocæne og den antropocæne epoke, vil jeg undersøge de mulige fordele ved, at vi litterater retter vores opmærksomhed mod vores blå litteraturhistorie.I tidsmæssig forstand er menneskets evolutionære oprindelse – som alt liv i øvrigt – tæt forbundet med havet, men planeten som sådan kan også meget vel "ende med det," altså ende med havet, som kaptajn Nemo forestiller sig det i Jules Vernes undervandsklassiker. En tilsvarende idé finder vi hos Elizabeth DeLoughrey, når hun taler om havet som "vores forventelige skæbne." Ontologisk set indebærer overgangen til antropocæn, at planetens inderste mekanismer begynder at opføre sig mere ustabilt og kaotisk, og at vejrbegivenheder kan karakteriseres ved en øget uforudsigelighed og intensitet. Vi genkender her de kvaliteter, som vi også forbinder med havets måde at opføre sig på. Ocean literacy, havdannelse eller evnen til at læse og leve med havet, tilbyder os en genfortolkning af vores historiske eksistens og ruster os samtidig til en fremtid, der bliver mere våd og voldsom.At læse blå litteratur, historisk såvel som nutidig, og at opnå indsigt i, hvordan forfattere fra Homer og Jens Munk til Kim Stanley Robinson og Siri Jacobsen har portrætteret og forestillet sig menneskelige "eksperimenter med at leve vådt", kan give os uvurderlig ÜberLebenswissen, Ottmar Ettes semantisk flertydige begreb, der betegner "viden om livet" og "viden om at leve", men som også kan betyde "viden om overlevelse".Fra islændingesagaerne og de tidligt moderne navigatørers logbøger, fra nautiske romaner om sømænd om bord på sejlskibe og dampskibe og frem til nutidig klimafiktion, petrofiktion og spekulativ fiktion afslører de nordiske landes litteraturhistorie en farve, der er mere blå end de fleste andre regioners litteraturhistorier. Forelæsningens bærende idé er, at vi bør omfavne denne kendsgerning, for den muliggør en nødvendig og presserende gentænkning af menneskets plads i verden.BioSøren Frank arbejder i skæringspunktet mellem litteraturanalyse, litteraturhistorie og litteraturteori med et primært fokus på romanens historie og romanteori. Han er ekspert i blå humaniora og forsker i forholdet mellem antropocæn og en blå litteraturhistorie.Han er uddannet ph.d. i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet, har haft forskningsophold på Stanford University og været Senior Fellow ved Internationales Kolleg für Kulturtechnikforschung und Medienphilosophie (IKKM) på Bauhaus-Universität Weimar.Søren Frank er tidligere professor i litteraturvidenskab på Syddansk Universitet og var formand for H.C. Andersen Litteraturprisens Advisory Board i 12 år. Han har modtaget Carlsbergfondets Semper Ardens-monografibevilling og er medlem af Academia Europaea.Samtidig er Søren PI i ”The Coastal Anthropocene”, et forskningsprojekt finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, og projektleder i ”CUHRE”, et elitecenter finansieret af SDU Climate Cluster.

Signe Gjessing har været tilknyttet NorS i to år som led i Velux Fondens pilotprojekt Writers-in-residence der skal fremme dialogen mellem humanvidenskab og kunstnerisk praksis og styrke dansk litteratur.

Til mediedag på Dansk i november 2023 holdt lektor Palle Schantz Lauridsen et oplæg om hvorfor mediehistorien fylder så lidt i aktuel medieforskning. Han betegner sig med stolthed som mediearkæolog – endda en sur mediearkæolog! – og giver i oplægget eksempler på hvordan det historiske perspektiv kan afsløre forskningens blinde vinkler.

Modersmål-Prisen uddeles hvert år af Modersmål-SelskabetSe også Bornholmsk Ordbogs hjemmeside

Signe Gjessing er tilknyttet NorS i to år som led i Velux Fondens pilotprojekt Writers-in-residence der skal fremme dialogen mellem humanvidenskab og kunstnerisk praksis og styrke dansk litteratur.

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer professor Tanya Karoli Christensen og ph.d. Marie Bojsen-Møller projektet Truslers sprog og genre.

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer lektor Andreas Candefors Stæhr, lektor Astrid Ag og professor Lian Malai Madsen projektet SoMeFamily – Sprog og Sociale Medier i Familien.

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer lektor Marie Maegaard og lektor Naja Trondhjem projektet Dialekter i Grønland.

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer lektor Janus Spindler Møller projektet Hverdagssprogning.

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer professor emeritus Tore Kristiansen, lektor Nicolai Pharao, lektor Jacob Thøgersen og professor Janus Mortensen projektet SLICE (Standard Language Ideology in Contemporary Europe).

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer professor Pia Quist, lektor Astrid Ag, ph.d.-studerende Anna K. Jørgensen og lektor Nicolai Pharao projektet Speaking Up – Language as a Factor for Social Mobility in Denmark.

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer professor Pia Quist og lektor Malene Monka projektet Language and place. Linguistic Variation in Urban and Rural Denmark (LaPUR).

Sprogforandringscentret afholdt den 1. februar 2023 et 15-års jubilæumsseminar som markerede de ti år som grundforskningscenter og de seneste fem år som indlejret center på NorS. Til seminaret blev der fortalt om projekter og resultater fra de seneste fem år, og linjerne blev tegnet op for fremtidige projekter. I denne optagelse præsenterer lektor Malene Monka og lektor Kristine Køhler Mortensen projektet Dialekt i periferien: Bornholm, Vendsyssel og Sønderjylland.