Det Blinde Punkt

I denne episode skal vi tale om at være pårørende til et menneske med psykisk eller fysisk sygdom.3 ud af 4 angiver ifølge en undersøgelse fra 2025 for Danske Patienter, at de enten er eller har været pårørende. Men andre ord er der en stor sandsynlighed for, at du og jeg på et tidspunkt i vores liv vil opleve at være pårørende. Jeg tror de fleste vil svare, at det er en selvfølge at træde til for sine nærmeste, hvis de bliver syge. Men der er også en slagside. For hver fjerde oplever, at pårørenderollen går ud over deres psykiske helbred og deres relationer til andre. Derfor er det vigtigt, at vi også som samfund har fokus på, hvordan de pårørende støttes bedst muligt, for at de kan være den støtte, der er nødvendig, og som de gerne vil være for dem, de elsker. Min gæst i dag er Dorthe Stieper. Mor og pårørende til en datter, der har autisme og ADHD, og som barn kæmpede sig ud af en alvorlig spiseforstyrrelse, angst, depression og længerevarende traume- og belastningsreaktioner.I dag arbejder Dorthe som pårørendementor og har bl.a. været ansat som forældermentor i både børne- og ungdomspsykiatrien og pårørendementor i voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden. I episoden kommer vi ind på:-Hvornår opdagede Dorthe, at hun gik fra en forælderrolle til en pårørende rolle?-Hvad gjorde pårørenderollen ved Dorthe, familien og parforholdet?-Hvad vil Dorthe gerne have vidst om at være pårørende, da hendes datter var allermest syg?-Hvad indebærer Dorthes job som pårørendementor?-Dorthes bedste råd til, hvordan man som pårørende kan passe på sig selv samtidig med, at man passer godt på sin kære, sin familie og sit parforhold?-Hvad er en recoveryrejse, og hvad er en dicoveryrejse hos en pårørende?-Hvad var Dorthes blinde punkt, og hvad kan vi andre lære af det? Om Dorthe StieperDorthe arbejder som pårørendementor og har bl.a. været ansat som forældrementor i både børne- og ungdomspsykiatrien og pårørendementor i voksenpsykiatrien i Region Hovedstaden. Dorthe har en uddannelse i ’peer-støtte’ og som mentor i tilværelsespsykologi.Ved siden af sit job som pårørendementor holder Dorthe også foredrag og er forfatter til flere bøger, bl.a. “Historien om en mor – 11 mødre fortæller om at have børn med autisme” og bogen “Er det mors skyld? Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel”.Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Dorthe Stieper her: https://www.dorthestieper.dk/

Nærdødsoplevelser er sådan noget, som videnskaben har rynket på næsen af og afskrevet som pseudovidenskab eller ren og skær pure opspind. Men faktisk ses der mønstre i oplevelserne på tværs af lande, religion og tro, som vi kan indsamle data på - og måske udlede noget ud fra, for at forstå, hvad nærdødsoplevelser er, og hvad det gør ved de mennesker, der oplever dem.I denne episode af Det blinde punkt har jeg inviteret læge og forsker Tobias Anker Stripp som gæst for at gøre mig meget klogere på nærdødsoplevelser. Tobias er udover læge og forsker også uddannet reikimester. Hvorfor, kan du høre meget mere om i podcasten. I episoden kommer vi ind på: -Hvad førte Tobias i retning af at forske i nærdødsoplevelser?-Hvad var det blinde punkt?-Hvad er tro, og hvad er videnskab?-Hvornår er man død? I klinisk forstand?-Hvad er nærdødsoplevelser, og hvem oplever det?-Kan man sige noget generelt om oplevelserne?-Er der en sjæl?-Hvad gør nærdødsoplevelser ved mennesket, når det vender tilbage til livet?-Kan en nærdødsoplevelse være direkte sundhedsfremmende?-Hvad kan vi alle lære af beretningerne?Om Tobias Anker StrippTobias er uddannet cand.med. fra Københavns Universitet. Tobias har en Phd i sundhedsvidenskab og forsker ved Københavns universitet på Center for videnskab og tro. Udover læge er Tobias uddannet Reikimester med over 1000 timers uddannelse og træning.  Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Tobias Anker Stripp her: https://tobiasankerstripp.dk/

Disclaimer: I denne episode bliver der b.la. talt om BMI. Hvis du ved, at det trigger dig, eller du kommer til at sammenligne dig selv på en negativ måde, så tal med nogle eller ræk ud efter hjælp. Nederst i denne episode kan du læse, hvor du kan få hjælp. Hun var 35 år, 150 cm høj, vejede kun 18 kilo - og havde en BMI på 7,7.Hun havde været syg med anoreksi, siden hun var 10 år - alligevel havde hjernen ikke taget skade, da Simone Hemmingsen lavede kognitive tests på hende. Hvordan kan det passe?I denne episode af Det blinde punkt undersøger jeg, hvordan svær anoreksi påvirker hjernen -  og i særdeleshed intelligensen, når kroppen er så underernæret og undervægtig, at det bliver livstruende. Når vi ikke spiser mad, begynder kroppen at spise af sig selv. Det betyder i praksis, at vigtige og vitale organer skrumper, som f.eks. hjernen og leveren. Tænder og knogler afkalkes og risikoen for knoglebrud er markant større, når kroppen ikke får nok mad.Det siger måske sig selv, at en vægtøgning er vigtig. Men hvordan hjælper vi bedst og mest effektivt folk op i vægt? Er den eksisterende behandling i psykiatrien tilstrækkelig, eller er der blinde punkter, vi ikke har opdaget?Er mad den eneste "medicin"? Eller kan det understøttes af terapi? Kan man overhovedet lave terapi på en sulten hjerne? Det skal vi tale om i dag.I episoden kommer vi ind på:- Hvad fik Simone til at beskæftige sig med anoreksi og kognitiv præstation?- Hvad var det blinde punkt, der kan være afgørende for vores måde at anskue spiseforstyrrelser på?- Hvordan påvirker anoreksi hjernen og intelligensen?- Hvad betyder vægtindhentning for intelligensen?- Kan man lave terapi på en sulten hjerne?- Hvad håber Simone på, at hendes resultater kan bidrage med ind i børne- og ungdomspsykiatrien?Om Simone HemmingsenSimone er uddannet psykolog og forsker og arbejder i Odense kommune i børne og ungdomspsykiatrien i region Syddanmark. Simone arbejder halv tid med forskning om spiseforstyrrelser og halv tid klinisk med udredning og behandling af neuroudviklingsforstyrrelser ADHD og autisme. I 2023 forsvarede Simone Hemmingsen sin afhandling under professor René Klinkby Støving, hvor hun blandt andet undersøgte, om svær undervægt og underernæring fører til dårligere kognitive evner hos patienter med svær anoreksi. Sulter du dig selv, og styrer maden dit liv. Er du pårørende til en, der kæmper med en spiseforstyrrelse, og har du brug for at tale med nogen?Så kan du kontakte rådgivningen hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her: https://spiseforstyrrelse.dk/Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Simone Hemmingsen på linkedin her

Hver femte ung i 9. klasse har skadet sig selv med vilje, uden hensigt om at tage sit eget liv. Tallet er nogenlunde det samme hos danske gymnasieelever.Selvskade er mere udbredt blandt piger end drenge. Selvom selvskade er mest udbredt blandt unge, forekommer det også hos den voksne del af befolkningen. Men hvorfor selvskader man? Og hvordan hjælper man bedst mennesker, der selvskader? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, jeg prøver at få besvaret i denne meget spændende podcast om emnet. Jeg har inviteret specialist i voksen-psykoterapi og autoriseret psykolog Casper Aaen i Det blinde punkt til at tale med mig om lige netop dette spændende emne. Casper har meget erfaring med netop selvskade - og spiseforstyrrelser. I episoden kommer vi ind på: Hvad er det ved selvskade, der motiverer Casper i sit arbejde?Hvad var det blinde punkt, der førte Casper i retning af psykiatrien og arbejdet med selvskade?Er der forskellige grader af selvskade?Er selvmordstanker og selvmordsforsøg også selvskade - eller er det tre forskellige ting?Hvad er grunden til, at selvskade er mest udbredt blandt unge og i særdeleshed blandt piger? Selvskader drenge på en anden måde?Hvordan hænger selvskade og spiseforstyrrelser sammen?Hvordan kan man som ven/veninde/forældre opdage selvskade?Hvad skal man gøre, hvis man har en fornemmelse af, at én man elsker selvskader?Hvor starter man? - Hvad siger man? Hvad gør man?Hvad skal man vide, hvis man selvskader og kan genkende sig selv i vores samtale?Om Casper AaenCasper er specialist i voksen-psykoterapi og autoriseret psykolog og arbejder i dag i Region Hovedstaden i et tværdiagnostisk behandlingstilbud til patienter med forskellige diagnoser med selvdestruktiv adfærd, selvmordstanker og selvmordsforsøg.Casper har arbejdet med alvorlig anoreksi og bulimi på både Rigshospitalet og Gentofte hospital og på Psykoterapeutisk ambulatorium for personlighedsforstyrrelser med patienter med emotionel ustabil personlighedsstruktur med selvdestruktiv adfærd, angst, depression og ustabile relationer. Han er forfatter til bøgerne: ‘Lev med dine følelser’ og ‘Kom over dit livs traume’ og medvirket med sin store viden om bl.a. PTSD og dialektisk adfærdsterapi til andre fagbøger. Casper står bag DAT uddannelsen, en uddannelse i Dialektisk adfærds terapi hos Center for dialektisk adfærdsterapi og PTSD.Har du tanker om selvskade, eller er du pårørende til en, der selvskader og har brug for at tale med nogen, så kan du kontakte rådgivningen hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her: https://spiseforstyrrelse.dk/Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Casper Aaen her: https://casper-aaen.com/ 

Da Katrine Gisiger lavede træningsfællesskabet VOM - Virkelig Overskuelig Motion, ønskede hun at lave en vægttabsfri zone - hvor træning giver belønning med det samme - og ikke først, når pilen går ned på badevægten. Katrine deler sin egen historie om dengang, hun hadede planken, hadede sin egen krop og i det hele taget havde et had/kærlighedsforhold til træning. Jeg taler med Katrine om, hvordan hun brugte alt den viden til at hjælpe andre igang med at træne og holde fast i træningen og træningsglæden. I denne episode kommer vi ind på:-Hvad er Sundhedsstyrelsens anbefalinger til motion? Tjek dig selv - lever du op til dem?-Hvordan kan vi gå fra at vide, at motion er sundt til rent faktisk at få det ind i hverdagen, som en naturlig del af livet?-Hvilket forhold havde Katrine til mad, krop og træning, dengang træning var en sur pligt?-Hvordan er hendes forhold til motion i dag i 2025?-Hvad er VOM, Virkelig Overskuelig Motion, og hvorfor skabte Katrine et træningsfællesskab, baseret på sin egen erfaring og viden om motivation, træning og mentale udfordringer?-Hvad er de mentale udfordringer, vi har overset i træningsmiljøet?-Hvad er bevægelsesfrygt, og hvordan stopper det folk i at komme ned i træningscentret?- 3 effektive VOM-råd til at komme igang med træningenOm Katrine GisigerKatrine Gisiger uddannet prof. bach. i ernæring og sundhed. Derudover er hun kognitiv kostvejleder og forfatter til bogen: 'Det er BARE at tage sig sammen'. Katrine er værtinde på podcasten perfekt/uperfekt. Og så er hun grundlægger af træningsfællesskabet VOM - der er en forkortelse for Virkelig Overskuelig Motion.  GRATIS FOREDRAG KUN FOR DET BLINDE PUNKTS LYTTEREFå gang i den SUNDE motivationhttps://katrinegisiger.dk/vare/online-foredrag-faa-gang-i-den-sunde-motion/Find mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Katrine Gisiger her: https://katrinegisiger.dk/

'Følelsesregulering', 'følelseshåndtering' og 'følelsesmæssig spisning' kan være bøvlede ord og svære at oversætte til helt konkret adfærdsændringer i hverdagen. Ikke desto mindre er ordene meget beskrivende og vigtige at kende til, hvis man vil stoppe overspisninger - eller hjælpe andre til at blive rask af en overspisningsforstyrrelse.  Måske har du spurgt dig selv flere gange: "Hvorfor overspiser jeg, jeg ved jo godt, at jeg bliver syg af det?" Og kæmpet med sort samvittighed og selvlede efter den tredje bøtte Ben & Jerry´s. Har du det sådan, så fortvivl ikke. Det blinde punkt kommer dig til undsætning i denne spændende episode, hvor jeg har inviteret psykolog og afdelingsleder på Askovhus Thea Balling i Det blinde punkt.  I episoden kommer vi ind på:  -Hvad er forskellen på BED (tvangsoverspisning) og bulimi - og hvad er lighedspunkterne?-Hvad er DAT (dialektisk adfærdsterapi) og hvordan kan DAT minimere overspisninger?-Hvorfor virker en terapiretning, der er udviklet til bordeline patienter, også på spiseforstyrrelserne BED og Bulimi, selvom det er tre forskellige diagnoser?-Hvad er dysregulering af følelser og følelsesmæssig spisning?-Hvilken funktion har maden i et kaotisk følelsesliv?-Hvad var Theas eget blinde punkt, dengang hun startede med at lave DAT på mennesker med BED og bulimi?-Hvilke ressourcer og muligheder ligger gemt bag evnen til at mærke følelser og håndtere dem, i stedet for at spise på dem? Om Thea Balling Thea er autoriseret psykolog og uddannet specialist i psykoterapi. Hun arbejder til dagligt som afdelingsleder og klinisk psykolog i Askovhus, der tilbyder både rehabilitering og behandling til mennesker med spiseforstyrrelser. En stor del af fundamentet for dette arbejde ligger i netop den evidensbaserede terapeutiske metode Dialektisk adfærdsterapi, der forkortes DAT i daglig tale. Thea Balling er forfatter til bogen Vejen ud af overspisning, der handler om Dialektisk adfærdsterapi, og hvordan det kan bruges til mennesker, der kæmper med overspisningsforstyrrelser, BED og spiseforstyrrelsen Bulimi. Bogen har hun skrevet sammen med medforfatter psykolog Anne Wennecke.  Søg hjælp, hvis du kæmper med en spiseforstyrrelse, selvskade eller selvmordstanker hos f.eks. hos Askovhus, Livslinjen, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade eller headspaceTilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv: https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/ Besøg min hjemmeside: https://mariesteenberger.dk/ Find Askovhus her: https://askovhus.dk/Køb bogen Vejen ud af overspisning her: Køb bogen

Luften dirrede i rummet, da Jonathan Rafael Zimakoff sad i mit køkken og fortalte sin meget personlige historie om den dag, han forlod hele den verden, han kendte - nemlig den menighed han er født og vokset op i - og hvordan det valg skubbede ham ud i en stor identitetskrise og spiseforstyrrelsen BED. Men også, hvordan han fandt sig selv igen.Det er der kommet en personlig og stærk episode, som jeg har GLÆDET mig helt utrolig meget til at udkomme med. I episoden vil du høre om:-Hvad fik Jonathan til at forlade sit kristne fællesskab?-Hvad var det blinde punkt, der fik ham til at tage det valg?-Hvilke store konsekvenser havde det for ham? -Hvordan igangsatte det hans spiseforstyrrelse - og hvad vedligeholdt overspisningerne?-Hvilken vigtig funktion havde maden i den krise, Jonathan gik igennem?-Hvordan blev Jonathan fri fra sin BED? -Hvad kan vi andre lære af Jonathans historie?Jonathan Rafael ZimakoffJonathan Zimakoff er sundhedsvejleder og uddannet Professionsbachelor i ernæring og sundhed fra Københavns Professionshøjskole. Han arbejder som patientunderviser hos CAMES, hvor han fortæller fremtidens professionsbachelorer, hvordan det er at overvinde en spiseforstyrrelse.Søg hjælp, hvis du kæmper med en spiseforstyrrelse, selvskade eller selvmordstanker hos f.eks. Livslinjen, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade eller headspaceTilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Jonathan Rafael Zimakoff her:https://www.linkedin.com/in/jonathan-rafael-zimakoff/

I dag skal vi tale om vægttabsmedicinen Wegovy, der har taget Danmark (og resten af verden) med storm, og gjort den globale lægevirksomhed Novo Nordisk styrtende rige. Med andre ord er Wegovy en salgssucces. Men er det også en vægttabssucces? Det taler jeg med professor i ernæring, speciallæge og forsker Jens Meldgaard Bruun om i dagens episode af det blinde punkt. I episoden kommer vi ind på:-Hvad er Wegovy (Virkninger og bivirkninger)-Hvad var det forskningsmæssige blinde punkt, der førte til produktet Wegovy?-Hvor meget taber folk sig i gennemsnit?-Hvem er det for – og hvem er det ikke for?-Bliver man sund af at tage Wegovy - eller bare "slank"?-Hvornår begynder effekten af Wegovy af aftage? Og hvad gør man så?-Hvordan adskiller Wegovy sig fra en almindelig slankekur - eller gør det?-Kan man tage Wegovy og have et forstyrret spisemønster samtidig?-Vil Jens selv anbefale sine tætteste at tage Wegovy, hvis de kæmper med svær overvægt?Og så løfter Jens sløret for, et helt nyt medicinsk vægttabsprodukt, der kommer på markedet i november 2024.Om Jens Meldgaard BruunJens arbejder til dagligt som overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus. Jens arbejder desuden som lægefaglig leder i Nationalt Center for Overvægt. Jens er også vores nye gæsteunderviser på min uddannelse i sundhedspsykologi Madmentoruddannelsen. Her skal vi sammen med vores underviser Diætist og Madmentor Nadja Vienberg undervise i kompleksiteten i overvægt og medicinsk vægttab. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Jens Meldgaard Bruun her:www.stenoaarhus.dk/kontakt/Jens-Meldgaard-Bruun/

Det er ikke en konstant høj motivation, der gør, at folk ændrer nogle grundlæggende mønstre i deres liv. Det er derimod vedholdenhed. At du holder ved, dag ud og dag ind. Også når det bliver svært. Og kedeligt. Og uinspirerende.Men hvordan holder vi fast i den vedholdenhed, når motivationen falder? Hvordan holder vi fast i træningen, når det bliver surt eller lader slikket være, når det ligger og lokker i skuffen? Og hvad med de længerevarende forandringer i livet: Skilsmisse, jobskifte, sygdomme, overgangsalder, teenagere - hvordan støtter vi os selv bedst gennem dem?Det undersøger jeg i denne episode, hvor jeg har inviteret Helle Laursen, ekspert i Mindful Self-Compassion, i Det blinde punkt. I episoden kommer vi ind på: - Hvad er self-compassion?- Hvad kendetegner længerevarende forandringer i livet, og hvorfor er det, at self-compassion er et   vigtigt redskab, som støtte i disse lange processer?-Kan vi blive FOR medfølende, så vi bare ligger os på sofaen og spiser slik?-De største misforståelser indenfor self-compassion-Hvordan træner vi evnen til self-compassion? -Hvad gør det svært at praktisere self-compassion? -Hvordan tacklede Helle store forandringer i sit liv, før hun lærte self-compassion at kende?-Hvad var Helles blinde punkt?-Hvad kan vi lære af det, Helle opdagede om sig selv i adfærdsændringer?Om Helle LaursenHelle er Cand.mag. fra Aarhus Universitet. Certificeret underviser  i MSC-programmet i USA, hvor hun også underviser for Center for MSC som teachers trainer.  Helle og Marie har sammen udviklet workshoppen: Self-compassion som støtte i livsforandringer samt specialiseringskurset på Madmentoruddannelsen: Self-compasssion som redskab til øget mental og fysisk sundhed. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Helle Laursen her:https://nordic-compassion.dk/

I dag skal vi tale om et emne, der har dybe rødder tilbage til 1960´erne. Nemlig brugen af psykedelika i behandling af psykiske lidelser, som f.eks. angst, depression, OCD og spiseforstyrrelser.I 1960'erne og 70'erne brugte læger og psykoterapeuter psykedelika til at helbrede PTSD, depression og andre alvorlige psykiske lidelser. Men, som følge af krigen imod stoffer, blev den gren af lægevidenskaben lukket ned.Meget tyder på, at vi er ved starten af en ny psykedelisk renæssance, og forskere, verden over, forsker igen i disse stoffers terapeutiske potentiale.Kan psykedelika og særligt psilocybin (svampestoffer), hjælpe de mange, der ikke bliver hjulpet i psykiatrien eller i terapien?Det har jeg sat mig for at undersøge i dag. Jeg har inviteret læge, forsker og psykoterapeut Oliver Rumle Hovmand i Det blinde punkt for at gøre mig meget klogere på dette spændende emne. I episoden kommer vi ind på: - Hvad er psykedelika og i særdeleshed psilocybin?- Hvad er psilocybin assisteret terapi og hvorfor tilbyde det til folk, der kæmper med angst, depression og anoreksi?- Hvordan ser psylosybin assisteret terapi ud i praksis? Før, under og efter en session?- Hvorfor kan psykoterapi ikke stå alene hos de behandlingsresistente patienter?- Hvori består svampenes terapeutiske virkning?- Hvilke anorektiske symptomer håber man på, at kunne afhjælpe med psykedelika og terapi?- Har Oliver selv prøvet psilocybin?- Hvad er det blinde punkt indenfor psykedeliske stoffer og behandling af psykiske lidelser?Om Oliver Rumle HovmandOliver arbejder til dagligt som forsker i psykiatrien i Region Sjælland, hvor han forsker i psykoterapi og psykopatologi. Oliver interesserer sig særligt for klinisk brug af psykedelika og er forfatter til bogen “Psykedelisk medicin”. Oliver er desuden vært på podcasten Dansk Psykedelika.Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Oliver Rumle Hovmand her:http://oliverhovmand.dk/

Da jeg gik i 7. klasse, strikkede jeg mit første tørklæde. Og det blev så helt utrolig skævt. Den dag skabte jeg den overbevisning, at jeg var dårlig til at strikke, hvilket har fulgt mig lige siden.Men hvordan kan jeg komme igang, hvis jeg gerne vil have gavn af alle de sundhedsfremmende effekter, der er ved strikning. Og er det kun strik, eller er der også andet håndværk, der har den samme positive effekt på helbredet?I denne episode i Det blinde punkt skal vi tale om noget, der de sidste år har fået en sand renæssance. Nemlig glæden ved håndværk. Under corona excellerede folk ud i surdej og kanelsnurrer. I dag er det ikke sjældent, at jeg oplever, at folk hiver et strikketøj frem til møder og kaffeaftaler. Men, hvad er det ved f.eks. strik, vi har så meget brug for som mennesker? Det har jeg sat mig for at finde ud af i denne helt fantastiske episode om CRAFT PSYCOLOGY med dygtige psykolog, forsker og håndarbejdslærer Anne Kirketerp.  I episoden kommer vi ind på: - Hvad er Craft psycology- Hvilken sundhedsfremmende egenskaber har håndarbejde- Hvad sker der i hjernen, når vi udfører en aktivitet uden for os selv, som f.eks. at hækle- Hvordan kan håndarbejde styrke behandlingen af spiseforstyrrelser, stress og mistrivsel- Skal man være den kreative type, for at få adgang til de gavnlige effekter- Hvorfor blev Anne psykolog og forsker, selvom hun allerede var uddannet håndarbejdslærer- Hvad var Annes blinde punkt- Hvad er Annes bedste råd til mig og dig, der gerne vil i gang, men ikke selv tror på, at det er muligt.Om Anne KirketerpAnne er kunsthåndværker, håndarbejdslærer, forfatter, psykolog og Ph.d. Hun har de sidste 20 år forsket og undervist i Craft psycology. Hun er medstifter af Center for Craft og Sundhedsfremme, der er et center til b.la. forskning og uddannelse i Craft psycology. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Anne her:https://annekirketerp.dk/

Hvad er sunde og usunde digitale vaner? Instagram-, facebook-, linkedin- og wordfeudvaner - eller snapchat-, brawl stars- eller fortnite vaner. Både privat og professionelt interesserer emnet mig. Mine egne klienter i min klinik er blevet yngre og yngre og kæmper i højere grad med forstyrret spisning, spiseforstyrrelser og negativ kropsopfattelse. Det er tydeligt, at de sociale medier har en stor del af ansvaret her.Uopnåelige kropsidealer, “What I eat in a day”- influencers, -selvudnævnte “clean living” sundhedseksperter og lukkede spiseforstyrrelses-grupper er med til at sætte fut i denne skræmmende udvikling.Måske tænker du de samme tanker som mig?Hurra! For i dag har jeg inviteret den mand i Danmark, der ved mest om vores digitale vaner til at gøre mig MEGET klogere på dette emne - Nemlig læge Imran Rashid. I episoden kommer vi bl.a. ind på: - Imrans fortid som IT iværksætter, og hvordan han bruger sin fortid til at påvirke vores alle sammens fremtid- Hvad lærte Imran som praktiserende læge, som også var hans blinde punkt?- Hvad har skærmafhængighed og flødeskumskager tilfælles?- Hvornår bliver en digital vane usund?- Hvordan bliver man digitalt sund igen, hvis først balancen er blevet helt skæv?Om Imran RashidImran er uddannet special læge i almen medicin. Han er foredragsholder og forfatter til bl.a. bøgerne SLUK, MÆRKBAR og SKÆRMSUND, som han har skrevet sammen med Katja Bamberger Bro og Marie Brixtofte.Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Imran her:https://drimranrashid.com/

I dag skal vi tale om overgangsalderen. Den tabuiserede og mystiske fase, som halvdelen af jordens befolkning gennemgår, men som alt, alt for få kvinder (og mænd) ved nok om eller deler med hinanden, og i stedet går alene med og lider.Det gode budskab er, at du ikke behøver at bide tænderne sammen og "stå igennem det".For med den rette viden, er der meget du selv kan gøre for at få det godt.Derfor ønsker jeg med denne episode at være lige netop den stemme, som du (og din mand) kan bruge, når du begynder at mærke, at din krop, sind og søvn opfører sig anderledes, end det gjorde f.eks. i dine 30'ere. Og hæng på lidt endnu, hvis du endnu ikke er fyldt fyrre. Dine hormonelle forandringer kan nemlig godt starte allerede nu. Hvis du altså kender symptomerne. Jeg har inviteret fysioterapeut og hormonekspert Sally Walker i Det blinde punkt. Sally er 68 år og derfor i postmenofasen. I dag deler hun ud af sin store viden om overgangsalderen. Og det MÅ du ikke gå glip af. For din sundheds skyld.  I episoden kommer vi bl.a. ind på:- Forskellen på de 3 faser i overgangsalderen: Perimenofasen, overgangsalderen og postmenofasen- Hvad er hormoner, og hvad sker der i kvindekroppen, når hun nærmer sig overgangsalderen?- Hvilke symptomer skal man være opmærksom på? (Der er mange flere, end du tror)- Hvorfor lagrer kvinder mere fedt på kroppen i overgangsalderen? - Hvordan taler man med lægen, så man kan få den hjælp, der er nødvendig for at sikre et   godt helbred resten af livet?- Hvad er hesteøstrogen, kunstige hormoner og bioidentiske hormoner? Og er de farlige?- Hvad siger studierne?- Kan man livsstile sig til en god overgangsalder?- Hvad har leverens sundhed og overgangsalder med hinanden at gøre?- Hvorfor er vi mennesker det eneste pattedyr, udover hvalen, der går i overgangsalder?- Er der en mening med galskaben?Om Sally Walker Sally har en Master of science i ernæringsmedicin og biokemi, og er certificeret funktionel hormonterapeut. Sally er oprindelig uddannet fysioterapeut, og har uddannet sig indefor traditionel kinesisk medicin og akupunktur.Sally hjælper til dagligt kvinder og mænd over 50 år med hormon-ubalancer, gennem personlige konsultationer, kurser, uddannelser, bøger og kostvejledning. Sally er englænder og bosat på Lanzarote, men har boet det meste af sit voksne liv i Danmark.Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Sally her:https://sally-walker.com/en/home/

Denne episode handler om spiritual bypassing. Hvad er det? Tænker du nok.Det er kort og godt, når man bruger spirituelle idéer eller praksisser til at undgå ubehagelige følelser eller ubearbejdede sår fra barndommen. Således er spiritual bypassing, som at smøre vaseline på linsen: Virkeligheden tilsløres i blind tolerance eller passiv agressivitet, som en bekvem måde at undgå at forholde sig til det svære og det, der skal tages ansvar for.I værste fald, får vi ikke passet godt nok på os selv, sat de grænser, der skal sættes eller ændret de vaner, der er skadende for os, når vi fortaber os i spiritual bypassing. Spiritual bypassing kan lyde:“Alt er lys og kærlighed” “Alt er godt” "Det er op til Gud, Universet eller karma” “Der er en mening med alt” "Der er en gave i alt" “Vrede er en lav frekvens” “Du tiltrækker det, du tænker” Jeg har inviteret skyggeekspert Pernille Melsted i Det blinde punkt, for at tale med mig om lige netop dette spændende emne. I episoden kommer vi ind på: - Hvad er spiritual bypassing?- Hvad er forskellen på spiritual bypassing og spiritualitet?- Hvorfor er det en fordel at kende forskel?- Hvad er det store kollektive blinde punkt i spiritual bypassing? - Pleaseradfærd, blind medfølelse og passiv agression: Hvor skal man selv starte, hvis man gerne vil ændre sit bypass mønster? - Hvad kan du gøre eller sige, hvis du er tæt på én, der bypassser virkeligheden?- Har Pernille Melsted selv kæmpet med spiritual bypassing? Om Pernille MelstedPernille Melsted er forfatter og aktuel med bogen: Den vigtige vrede. Hun er skyggeekspert og uddannet hos Debbie Ford. Til dagligt hjælper hun mennesker med at træne sund vredeshåndtering med skyggearbejde og gennem uddannelsen: Anger Facilitator uddannelsen.Pernille er også med i Det blinde punkt i episode 11: Hvis du ikke håndterer din vrede, vil den håndtere dig.Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Pernille her:https://pernillemelsted.com/

i 2020 gik 77.000 danskere til psykolog med tilskud fra det offentlige. Det totale antal af danskere, der går i terapi (med og uden tilskud) må altså være langt højere end 77.000.Mange kæmper med skam over at have brug for terapi. Særligt, hvis de har utrygge tilknytningsmønstre med sig i rygsækken.De kan komme til at tænke:Burde jeg ikke kunne klare det selv?Jeg er da ikke så dårlig, at jeg skal til psykolog, Madmentor, coach etc.Hvad tænker min terapeut ikke, når jeg fortæller om mine inderste følelser og tanker?Jeg er også håbløs - måske jeg alligevel bare skal aflyse den tid…Men skal du skamme dig over at søge hjælp? I værste fald kan skam forhindre dig i at række ud efter hjælp. Og det kan have nogle helt andre alvorlige konsekvenser, som f.eks. ensomhed, misbrug og spiseforstyrrelser.Dette er én at de vigtigste samtaler om terapi, jeg har lavet længe. Og med psykolog Mia Lichtenstein i Det blinde punkt, er det blevet en super vigtig, og ekstrem relevant, samtale vi har om dette ubelyste emne. I episoden kommer vi ind på:Hvad er skam i terapilokalet?Hvorfor kan man skamme sig over at gå i terapi?Hvad er det vi skammer os over?Hvad har utryg tilknytning og skam i terapilokalet med hinanden at gøre?Hvordan opdager terapeuter, coaches, Madmentorer skammen hos klienten?Hvad kan vi professionelle gøre for at støtte klienten bedst, når vi opdager skammen?Gode spørgsmål, du kan stille din klient, når klienten skammer sigHar Mia selv skammet sig over at søge hjælp?Hvad skammede hun sig over?Hvad er det blinde punkt, vi skal turde se, for at kunne søge den hjælp, vi fortjener?Om Mia LichtensteinMia Lichtenstein er autoriseret psykolog og er specialist i psykoterapi. Hun er ph.d. og professor og har især specialiseret sig i forskning og behandling af træningsafhængighed, anoreksi, bulimi og tvangsoverspisninger. Derudover er Mia forfatter til tre bøger: ´Med kroppen som gidsel´, ´Besat af træning - når sund motion bliver til skadelig afhængighed´ og ´Find Træningsbalancen´.Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Mia her:https://mialic.dk/

I dag skal vi tale om vaner. Men først kan du tænke over dette spørgsmål næste gang, du har svært at lade chokoladen ligge i skuffen eller hellere vil spise take away end hjemmelavet mad (og får dårlig samvittighed):Er du i virkeligheden bare et uskyldigt offer i en stor kapitalistisk maskine? Svaret får du måske i dagens episode. Jeg har nemlig inviteret forfatter og forsker Nicklas Brendborg ind i De blinde punkt i dag.Nicklas er forfatteren bag bestselleren "Gopler ældes baglæns" der i dag er oversat til 29 sprog. Han er aktuel med opfølgeren "Vanedyr", som vi skal tale om i dag. I episoden kommer vi ind på:Hvad er et Vanedyr?Hvorfor har Nicklas skrevet en opfølger på hans bestseller "Gopler ældes baglæns"?Hvad har de store industrier som fødevare-, porno- og techindustrien tilfælles?Hvad er superstimuli, og hvorfor er de svære at modstå?Hvad er det for en psykologisk svaghed, som vi mennesker har, som industrien udnytter?Hvad er det blinde punkt, som Nicklas brænder for, at vi alle opdager?Hvad er den sværeste vane for Nicklas at give slip på?Hvad gør Nicklas for at holde sig selv i ørerne hver dag?Om Nicklas Brendborg:Nicklas er uddannet indenfor molekylær biologi og laver nu phd på Rigshospitalet hos Trygfondens Center for Aktiv Sundhed. Han er anerkendt som et af de mest lovende forskningstalenter inden for biomedicin. Bl.a. af Novo Nordisk International Talent Program og Novo Scholarship Program.Nicklas er forfatter til bl.a. "Vanedyr" og “Gopler ældes baglæns”, der i dag er udgivet på 29 sprog.Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Nicklas Brendborg her: https://www.nicklasbrendborg.dk/

Har vi blinde punkter der ligger foran os? Nogle vi ikke har set. Og som når vi ser dem, kan de måske være et vendepunkt for menneskeheden?Kan det blinde punkt være vand? Du og jeg ved godt, at vand er sundt og fundamentet for alt liv. Men er der mere til vand? Er vand nøglen til mange af de globale kriser, vi ser i dag f.eks. sundhedskrisen og miljøkrisen? Er der helt basale ting ved vand, som vi endnu ikke kender og forstår?Det skal vi tale om i dagens episode. Jeg har inviteret DNA forsker og vandforsker Nikolaj Blom i Det blinde punkt i dag.I denne afsindigt spændende episode, kommer vi ind på: Hvorfor er vand sundt?Hvad vendte op og ned på, hvad Nikolaj som forsker, vidste om vand?Hvad er det fremtidige blinde punkt, som Nikolaj er igang med at bevise?Hvorfor bruger store firmaer som Tivoli, Haldor Topsøe og Wagamama vand til at optimere deres produktionsapparat? Og hvorfor taler de ikke højt om det?Hvad har Nikolaj, HC Ørsted og HC Andersen tilfælles?Hvordan kan noget så simpelt som vand have potentialet til at kurere komplekse sygdomme og hjælpe på klimakrisen?Hvad kan du og jeg lære af Nikolajs opdagelser om vand?Om Nikolaj Sorgenfrei Blom Nikolaj forsker i vand, og vands elektriske egenskaber. Han er oprindelig biokemiker, DNA-forsker og phd i bioteknologi. Nikolaj har været seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet i mange år. Derudover var han med på Galathea 3- ekspeditionen i 2006 - 2007, der er en jordomsejlende forskningsekspedition med det formål, at styrke dansk forskning.Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Nikolaj Sorgenfrei Blom her: https://the-power-of-water.webflow.io/

I dag skal vi tale om selvværd og selvtillid. Du kender ordene. Men kender du også følelsen af selvværd og følelsen af selvtillid? Jeg tror mange forveksler de to begreber. Og derfor vil jeg gøre mig, og dig kære lytter, klogere på, hvad et stærkt selvværd er, hvad der skaber det, og hvad der skal til for at bevare det, når du først har fået styrket dit selvværd. I mit eget liv, har jeg selv været forvirret over, om det jeg troede var et højt selvværd egentlig var en høj selvtillid? Og jeg tror slet ikke, at jeg er alene her. Jeg har inviteret psykolog Marie Brixtofte i Det blinde punkt, for at gøre mig klogere på begreberne selvværd og selvtillid. Marie er vokset op i en dysfunktionel familie med en far, der var alkoholiker. Når hun ser tilbage, gav opvæksten hende en høj selvtillid, men et lavt selvværd. Hun blev dygtig til at præstere. Men kæmpede bl.a. med impostersyndrom: Angsten for at blive afsløret. Desuden har hun selv kæmpet misbrug af både stoffer og mad. Hvorfor har hun det, og hvori ligger linket til et lavt selvværd? Alt dette taler vi om i denne fremragende episode. I episoden kommer vi ind på: - Hvad er selvværd og selvtillid, og hvordan lærer du at kende forskel?- Hvordan hænger et lavt selvværd og imposter symdrom sammen?- Hvad skaber et lavt selvværd, og hvad styrker det?- Hvordan hænger selvværd, selvtillid, spiseforstyrrelser og misbrug sammen?- Hvordan var det for Marie, at vokse op i en dysfunktionel familie med alkohol?- Hvad gjorde det ved hendes selvværd?- Hvad var Maries blinde punkt?- Hvordan blev det et vendepunkt for hende at opdage det blinde punkt?- Hvad kan vi andre lære af Maries historie?- De 7 selvværdsmuskler du kan træne, for at træne dit selvværdOm Marie Brixtofte:Marie er autoriseret psykolog og har en Master of science i økonomi. Hun er medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune, og forkvinde for Exitcirklens bestyrelse.Marie er forfatter til flere bøger. Hendes seneste bog udkom i 2020 og hedder “Bolsjefilosofi og andre leveråd”. D. 9. januar udkommer hun med bogen “Skærmsund” - og har tidligere fået flotte anmeldelser af bogen “Kun når det regner”, der er en selvbiografisk roman, hvor hun blandt andet fortæller sin historie om, hvordan det er at være barn af en alkoholiker. Maries far er Peter Brixtofte, tidligere borgmester i Farum. Og han kæmpede med et massivt alkoholmisbrug i hele Maries opvækst. Marie er gift og mor til 3 børn. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Marie Brixtofte her: https://mariebrixtofte.dk/

Da René Støving var nyuddannet ung læge tilbage i 1993, døde en patient med svær anoreksi på den afdeling, han skulle til at starte på. Det påvirkede ham dybt, og vækkede hans store interesse for anoreksien, som en kompleks, meningsløs og uforståelig sygdom. Men også en sygdom, som man kan gøre noget ved. I dag står han bag et nyt studie fra et internationalt forskerhold med dansk ledelse. Et studie, der påviser, at der er en sammenhæng mellem tarmbakterier og anoreksi. - Men hvad viser studiet egentligt?- Hvori ligger sammenhængen mellem vores tarmmiljø og den svære sygdom anoreksi?- Hvorfor finder man først denne sammenhæng nu?- Hvad betyder det i forståelsen, men også i forebyggelsen og behandlingen af sygdommen?- Hvad var det blinde punkt? Hvad er Renés? - Hvad førte forskerne på sporet?- Hvad har forskerne lige pludselig opdaget?- Og sidst, men ikke mindst, hvad kan vi alle lære om måden, vi spiser på, hvis vi vil undgå risikoen for et sygdomsfremmende tarmmiljø. Alt dette, og meget mere, har jeg tænkt mig at blive klogere på i denne episode. Om RenéRené er professor og overlæge på Endokrinologisk afdeling og Center for Spiseforstyrrelser ved psykiatrien i Region Syddanmark på Odense universitetshospital. I 30 år har han været interesseret i spiseforstyrrelser, særligt anoreksi. Han var den første professor i spiseforstyrrelser i Danmark.Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find René Støving på linkedin her: https://www.linkedin.com/in/ren%C3%A9-klinkby-st%C3%B8ving-34568a9a/Link til Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/

Afsted på Nordkaperen, et sted i Indonesien og langt ud på havet, havde Sille en ud af kroppen oplevelse, der ændrede hendes oplevelse af kroppen for altid. En dag kom Silles far, Troels Kløvedal, nemlig til at tabe en masse kogende kartoffelvand ud over hendes ryg. Og Sille beskriver det sådan her:“Jeg hopper spontant i vandet, og så hopper mit sind ud af min krop og dingler ud over Nordkaperen, 2-300 meter over havet. Dér “smuttede” jeg, fordi det gjorde for ondt at være i min krop”.Lyt med i denne episode, hvor Sille bl.a. fortæller, hvad den oplevelse gjorde ved hende og hendes syn på krop, sind og ånd. I Det blinde punkt taler vi om kroppens sprog. Ikke som i: Krops-sprog. Men som i den måde, din krop taler til dig på, fra du står op om morgenen, til du går i seng om aftenen. Måske lytter du til den? Måske hører du slet ikke?For kan en krop overhovedet have et sprog? Et nonverbalt sprog, som de fleste bare ikke har lært? Det er jeg sikker på, at den har. Men kender du dens ABC?I episoden kommer vi ind på:- Hvad betyder det at lytte til kroppen? - Hvad er det, du lytter efter i kroppen?- Hvad skal der til, for at du kan lytte?- Hvad er kroppens sprog?- Hvordan kan du blive god til at skelne mellem de signaler, kroppen sender til dig?- Hvad skal du vide om kroppen, for at turde lytte til den? - Hvad er forskellen på det åndelige, fysiske, følelsesmæssige og det mentale legeme?- Og hvordan kan du lære at skelne mellem dem?- Hvad var Silles blinde punkt?Om Sille: Sille Kløvedal er uddannet EFT terapeut fra EFT instituttet. Hun er yogalærer og meditationslærer og har studeret tibetansk buddhisme i Nepal. Sille har sin egen praksis i København. Sille underviser i krop og bevidsthed på Madmentoruddannelsen.Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Sille her: https://silleklovedal.dk/