Det store billede

Provst, kvaksalver, kunstsamler, meneder, forsikringssvindler, ildspåsætter, giftmorder. Det sidste er godt nok aldrig bevist, men tilfældene hober sig op, når man nærstuderer Andreas Tamdrup Rachlous liv. Rachlou (1741-1812) var præst i Snoldelev, syd for Roskilde. Og her er historien om hvordan han svindlede sig til en af tidens fornemme kunstsamlinger. En samling som siden led en krank skæbne, ligesom Rachlous kone og – for øvrigt – den kvinde han havde betalt for at udgive sig for at være selvsamme kone. Dagens gæst er kunsthistoriker og projektforsker Jesper Svenningsen, forfatter til bogen Samlingssteder: Udenlandsk billedkunst i danske samlermiljøer 1690-1840 (Aarhus Universitetsforlag, 2003). De to værker, som er endt i SMK's samling er Studiehoved af en ung mand, som ser opad. Skt. Sebastian (tilskrevet Anthony van Dyck) og Venus og Adonis (Victor Honoré Janssens).

I begyndelsen af det 20. århundrede buldrer den franske kunstscene afsted – med kunstnere som Matisse, Picasso, Modigliani og Derain i spidsen. SMK er ikke synderligt interesseret i de franske eksperimenter, men to entreprenante herrer insisterer hårdnakket på, at det er en fejl.  Ejendomsspekulant Johannes Rump og korngrossist Christian Tetzen-Lund indsamler aggressivt, og selvom det kræver vedholdenhed over mange år, ender udsøgte repræsentanter for den franske modernisme (heldigvis) på nationalgalleriets vægge.  Frem til 2. november 2025 kan de ses på udstillingen 'Rejsen fra Paris' på SMK Thy. Herefter vender de tilbage til museet i København. Vært: Jonas Heide Smith Gæst: Projektforsker Jesper Svenningen Jingle: Anna Svensmark Møller Yderligere musik: 'A Night in Paris' af Tenacious Orchestra

For en stund var København Europas kunstcentrum, og du kunne faktisk smutte forbi Højbro Plads og købe dig et Monet-maleri.  Rejs med tilbage til tiden omkring 1. verdenskrig, en tid med nyrige gullashbaroner, gode (og dårlige) tilbud og en eksplosiv interesse for kunst. 

En januardag i 1919 gør professor Carl Julius Salomonsen sig klar til at holde lysbilledforedrag. Her vil han forklare, hvorfor moderne kunst er et sikkert tegn på virusinfektion. Kom med, når vi frygtløst dykker ned i den yderst smitsomme 'Dysmorfisme'! Vært: Rikke Mia Skovdal Medvirkende: Hanne Abildgaard

I 1898 er kunstkendere helt enige: 31-årige Käthe Kollwitz har skabt et fornemt, grafisk værk, som bør præmieres. Men så skrider kejser Wilhelm ind. En kvindelig kunstner med politiske tematikker? Nein, danke. Käthe Kollwitz havde et klart, kritisk sigte med sin kunst, og her kan du blive klog på en af det 20. århundredes skelsættende kunstnere. Afsnittet er udgivet i sammenhæng med udstillingen Käthe Kollwitz: Mensch. Medvirkende: Simone Cecilie Pedersen Vært: Rikke Mia Skovdal Intro-melodi: Anna Svensmark Møller Link: Käthe Kollwitz på SMK’s onlinesamling SMK Open

I dette afsnit skal vi ud på den jyske hede, hvor den danske folkemindesamler Evald Tang Kristensen møder Johanne Thygesdatter, en gammel kvinde, der synger folkeviser. Vi befinder os i slutningen af 1800-tallet, hvor jagten på den danske folkesjæl er i gang. Og hvor man blandt andet retter søgelyset mod den jyske hede. For her var traditioner, og her huskede man de folkeviser, der var blevet sunget igennem århundreder.   Folkeviser og et hedefolk som portal til nationens historie. Det lyder umiddelbart meget fredeligt, og sådan ville samtidens landskabsmalere også gerne skildre hedelivet. Men virkeligheden var knap så romantisk.   Lyt med, når vi undersøger historierne om heden – og møder Johanne Thygesdatters tip-tip-tip-oldebarn, kunstner Marie Kølbæk Iversen, der i sin kunst kobler fortidens fortællinger med nutiden.   Medvirkende: Marie Kølbæk Iversen, Peter Nørregård Larsen og Peter Henningsen Vært: Rikke Mia Skovdal Redaktør: Karen Ormstrup Søndergaard Intro-melodi: Anna Svensmark Møller Musik og sang: Marie Kølbæk Iversen Tak til: Lene Halskov Hansen   Links Marie Kølbæk Iversens’ Donnimaar på Spotify Frederik Vermehrens maleri En jysk fårehyrde på heden, 1855 SMK’s onlinesamling SMK Open  

Træskobærende bondemalere!  Velkommen til den mest ophidsede strid i dansk kunsthistorie. En strid om kunstens natur. En strid om hvorvidt sandheden er derude eller derinde. En strid med klare kønspolitiske undertoner. Velkommen til Bondemalerstriden... I dette afsnit fortæller vi historien om den kamp mellem kunstsyn, der fandt sted i Politikens spalter i 1907. Startskuddet lød, da maler Gerda Wegener fik et maleri afvist på flere københavnske udstillinger. For var det rimeligt? Eller var det tegn på sammenspist forstokkethed i den danske kunstverden? Se Gerda Wegeners afviste maleri: https://www.arthistoryproject.com/artists/gerda-wegener/portrait-of-ellen-von-kohl/

Du burde nok være en god renæssancekunstner og rejse hjem til den danske konge. Det har du faktisk lovet. Meeen nu har den habspurgske kejser Ferdinand tilfældigvis spurgt, om du ikke vil rejse til det fjerne Konstantinopel på en betroet og yderst vigtig mission. For hvad er det egentlig, der foregår ovre i det mægtige osmanniske rige? Der er brug for nuanceret information. Der er med andre ord brug for… en billedkunstner. Følg Melchior Lorck (1526/1527-1588), den første danske kunstner med en egentlig overleveret livshistorie, i hans jagt på store projekter. Og ikke mindst hans rejse til sultan Suleimans sagnomspundne hovedstad.   Varighed: 35 min   Medvirkende: Hanne Kolind Poulsen, Anne Fastrup og Mikael Bøgh Rasmussen Vært: Rikke Mia Skovdal Musik: Anna Svensmark Møller Tak til: Anna Sander Bie Andersen   Vi nævner Bog: Mademoiselle de Scudéry, Ibrahim ou l’illustre bassa, 1641. Website: SMK’s onlinesamling, open.smk.dk  

Over tid er alting skrøbeligt. Maling fordamper, træ rådner og gamle VHS-bånd går i ustoppelig opløsning.  Heldigvis kan man protestere mod det evige forfald og bekæmpe tidens skarpe tand med et bredt arsenal af tricks, krumspring og avanceret teknologi. Men det rejser et nyt spørgsmål: Hvis man bliver ved med at restaurere, hvornår er der så ikke længere tale om det samme kunstværk? Vi hører fra museumsinspektør og seniorforsker Birgitte Anderberg, konservator med ansvar for nutidskunst Louise Cone m.fl.   Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond  

Et dunkende vandrør, en mystisk klirren og en lille pige, der frygter at en drabelig skulptur vil rive sig løs og følge efter hende. Museet er tomt om natten... eller er det?   Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond

En ægte Eckersberg fundet i en rodekasse og ophængt på et toilet? Hvor mange upåagtede mesterværker ligger egentlig på pulterkamre og venter? Og hvad gør man hvis man mistænker at ens gamle sofastykke kunne være et stykke kunsthistorie?   Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond

Under besættelsen var det regeringens politik at samarbejde med tyskerne og som statsinstitution fulgte SMK naturligvis denne politik.  Eller gjorde museet nu også det? Efter fyraften har to af museets vagter møjsommeligt gennemgået en lang række spredte spor, og nu ser historien pludselig noget anderledes ud. Hør historien om vagternes hemmelighed, og hvad der egentlig foregik i museets kældre under krigen.   Mere nyt fra vagten Bent Ring-Madsen   Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond

Et monument over danskheden – hvad kunne dog gå galt? Ikke så lidt, skulle det vise sig. I 1895 afleverede den anerkendte kunstner Louis Hasselriis den voluminøse skulptur Danmarksmonumentet. Skulpturen blev præsenteret med pomp og pragt på sin nye placering foran Statens Museum for Kunst. Men dommen var hård: Skulpturen blev straks latterliggjort og hånet. Allerhelst ville man have monumentet helt ud af syne og 22 år efter præsentationen lykkedes det at få monumentet gemt godt og grundigt væk i nærliggende Østre Anlæg. Lyt med, og få hele historien om et kunstværk, der ramte sin samtid helt forkert.   Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond

"Jeg tænker på Kejserens Nye Klæder... Der er jo ingenting." Det skjulte maleri på SMK er et af de værker, hvis betydning kan være svær at komme frem til. For selvom det i sin tid var et farverigt og figurativt maleri, der fyldte ligeså meget som en lille to-værelses lejlighed, er der nu kun en hvid væg og et værkskilt at se. Lyt med, og hør om SMK's bedst skjulte værk, gemt lige for øjnene af dig.    Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond

2000 nøgne gipsafstøbninger falder ikke i god jord hos danskerne i 1950'erne. Derfor bliver de gemt i en beskidt og fugtig lade i Ledøje. Lyt med, og få historien om den paradoksale og mystiske placering af Den Kgl. Afstøbningssamling i Vestindisk Pakhus. En historie om efterligninger, Danmark som kolonimagt og gipsafstøbningernes turbulente liv.   Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond

En hemmelighed på størrelse med et punktum har rejst fra Antikken og frem til i dag. Hør om det overraskende fund af en forsvunden farve.   Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond

Vi begynder med en gåde: Først var der ti Rembrandt-malerier i museets samling. Så var der nul. Og i dag hænger der to Rembrandt-malerier på væggene på SMK. Men ikke et eneste Rembrandt-maleri blev købt eller solgt fra samlingen i mellemtiden... --- Historien er en del af Mysterier fra Museet - en podcast-serie i 12 dele.   Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond

De fleste som har prøvet at flytte fra ét hjem til et andet har nok oplevet det der med at finde en masse ting i processen, hvor man sidder og pakker alting ned i flyttekasser. Ting man simpelthen ikke ved, hvad man skal stille op med. Det kan for eksempel være en bunke gamle billeder, nogle fødselsdagskort eller breve fra en ekskæreste, 500 kr. i en gammel bog, eller et kostume man havde på til en udklædningsfest for 10 år siden. Det kan være gamle ting, som man ikke rigtig nænner at smide ud.  Ting man ikke ved, hvad man skal stille op med. Eller ting, som man måske overhovedet ikke kan forstå, at man har gemt. Men der kan også dukke mysterier op. Ting man slet ikke kan kende.  Måske ved man ikke, hvad det er, eller hvor det kommer fra. En slags skat, som nogen engang for længe siden har plantet under gulvbrædderne. På loftsrummet.  Eller i et meget gammelt skab, som ikke er blevet åbnet i over fyrre år. Planetbogen er første afsnit i serien Mysterier fra Museet.   Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond

Hvem tør spå om fremtiden? SMK har i hvert fald planer. Store planer. Planer, der involverer en smukt beliggende købmandsgård i Thy. Tag med til kanten af Limfjorden i det sidste afsnit af serien Mysterier fra Museet.

Alarmen går på museet, og i løbet af bare få minutter står politiet i museumshaven. Men det er allerede for sent. Det er lykkedes to ukendte gerningsmænd at bryde otte døre op, smadre to glasmontrer og fjerne tyvekoster for næsten én million kroner i det første – og eneste – tyveri i museets 124 års lange historie.   Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond