DiscoverKPMG Tech Talk
KPMG Tech Talk
Claim Ownership

KPMG Tech Talk

Author: KPMG Danmark

Subscribed: 6Played: 4
Share

Description

”Tech Talk” er KPMG’s podcastserie om fremtidens teknologier og de fremtidsteknologier, der kan anvendes allerede nu. I ”Tech Talk” har vores vært Bent Dalager, Partner og Head of Innovation i KPMG, førende erhvervsfolk og forskere i studiet. Sammen gør de os klogere på kunstig intelligens, robotter, maskinlæring, avatarer, kvanteteknologi og hvordan alle disse og mange andre nye teknologier påvirker vores hverdag – derhjemme, på arbejdet og i samfundet.
Du kan lytte til vores podcastserie på vej til dit arbejde, eller hvor end du nyder dine podcasts bedst. For som Bent siger: ”Vi er alle interesseret i fremtiden – for det er der, vi skal tilbringe resten af vores liv”.
31 Episodes
Reverse
Etik er en uundgåelig del af AI, og vi har her en del 2 af 2 af netop den diskussion. Denne episode taler om det juridiske aspekt og indeholder en masse etiske overvejelser, og om lovgivningen fremmer eller hæmmer brugen af AI. Regler er noget vi alle efterlever, og reglens berettigelse i samfundet er dens legitimitet, men samtidig er der en pointe i, at regler ikke altid er perfekte.   I etik, er det gode at overholde reglerne. Derfor har vi advokat Michael Hopp fra Plesners Data Protection Law-team til at diskutere de hensyn til individet og samfundet sammen med Sune Holm fra Københavns Universitet, der forsker i etikken omkring AI.   Episodens skæve anbefalinger: Michael Hopp filmen Biutiful Sune Holm artiklen The Deeper Problem With Google’s Racially Diverse Nazis - The Atlantic Bent Dalager Processen af Franz Kafka
I denne episode får du highlights fra tre spændende episoder, som på hver deres måde omhandler AI. 01:50: Fra episode 6 i sæson 3 får du, via Radiometer, indsigt i, hvordan man implementerer et AI-projekt med succes. 10:40: Sammen med Anja Monrad og Sune Holm, vil du også høre om, hvordan AI og etik spiller en rolle i et forretningsperspektiv. Et vigtigt og komplekst område, vi alle er nødt til at overveje og tage stilling til. Sune gæster os i øvrigt til en del 2 omkring etik, som du snart kan glæde dig til, hvor fokus i højere grad vil være på lovgivning. Så vær sikker på, at du hører den første del allerede nu som er episode 2 i sæson 4. 20:42: Til sidst har vi taget spændende indsigter med fra episode 2 i sæson 3, hvor vi sammen med Stine Mølgaard Sørensen og Astrid Galsgaard dykker ned i AI og Health Tech. Her får du perspektiver på, hvordan AI kan supportere arbejdet med at stille diagnoser, men også hvad der skal til, og hvad der står i vejen, for at den medicinske verden omfavner teknologierne i deres daglige arbejde. God lytning!
Hvordan integreres AI i virksomheders processer? Og hvorfor skal det overhovedet? I denne episode får Bent Dalager besøg af Flemming Tovdal Schmidt, COO i PensionDanmark, og Mads Jæger, Partner i KPMG. Sammen kommer de ind på, hvordan AI integreres i praksis og hvilken betydning det har for virksomheders processer. Du får også et unikt indblik i, hvordan PensionDanmark har tænkt AI ind i procesoptimering, som nogle af Europas first movers. Episodens skæve anbefaling: Flemming Tovdal Schmidt: KISS-modellen Mads Jæger: Podcasten EDB 5.0 Bent Dalager: Bogen "Building Microservices"
AI og etik, hvordan hører det hjemme i et forretningsperspektiv? I denne episode har vi to spændende gæster i studiet til at dele deres erfaringer og ekspertise om emnet: Anja Monrad, bestyrelsesleder i IT-branchen samt public speaker om kunstig intelligens, og Sune Holm, lektor i filosofi på Københavns Universitet. Glæd dig til en episode, hvor du ikke kun vil lære en masse om etik og moral, men også dykke ned i, hvorfor og hvordan det har indflydelse på virksomheder og den teknologiske udvikling. Episodens skæve anbefaling fra Anja Monrad: Bogen "Argumenter for mennesker" af Christiane Vejlø Episodens skæve anbefaling fra Sune Holm: Artikel af Lone Frank Episodens skæve anbefaling fra Bent Dalager: Bogen "Den etiske fordring" af K.E Løgstrup Bogen "Homo faber" af Max Frisch
Tech Talk is all about future technologies and its possibilities - and one thing is talking about technologies but another one is implementing them in practice. Therefore, for the first time ever, we have now with help from AI, translated one of our previous episodes from Danish to English. It is the episode with Jabra and Be My Eyes about technology and senses. You will notice that the episode translation isn’t perfect; the voices are a bit more monotone, there are a few jumps in the dialogue and occasionally a voice is talking on top of another. Non the less – the amazing thing about current and future technologies is that it’s only through trial and error that we can learn, innovate and thereby improve the results to ensure value – and this is what we want to showcase. The amazing possibilities that AI enables for us. We are also interested in hearing your feedback. Should we make more of these episodes? Let us know by sending us a private message on LinkedIn. Enjoy!
Hvorfor har den medicotekniske virksomheden Radiometer implementeret AI? Hvad er RadChat, og hvad bruges det til? I denne episode får Bent Dalager besøg af Andreas K. Salk fra Radiometer og Casper Guldager, Director i NEO hos KPMG, som sammen giver os indsigt i, hvordan du kan gå fra teori til praksis med et stort AI-projekt. De kommer bl.a. omkring, hvordan du sikrer værdi og undgår de mest hyppige faldgruber. Episodens skæve anbefaling fra Bent Dalager: Lecture by Yuval Noah Harari Episodens skæve anbefaling fra Andreas K. Sahl: Bogen "Deep learning illustrated" Episodens skæve anbefaling fra Casper Guldager: Bogen "Innovation for the fatigued"
I denne episode får Bent Dalager besøg i studiet af KPMG’s ESG Hub-leder, Michael Birkebæk Jensen, og Jonas Pagh Jensen fra Siemens Gamesa. Sammen udforsker de Siemens Gamesas Tech Award-vindende eksempel på, hvordan man kan drive bæredygtig forandring ved hjælp af teknologi.
Hvor meget ved du egentlig om Tech Talk's vært Bent Dalager? Hvilken baggrund har han, og tror han, at generativ AI vil overtage vores job? Og hvilken episode fandt vores lydmand Christian Hvid Ohm mon mest fascinerende? Denne episode er en spændende og humoristisk samtale mellem de to, hvor de diskuterer emner fra tidligere episoder, såsom blockchain, hvordan teknologi kan skærpe vores sanser, og hvilke muligheder de tænker teknologi åbner op for nu og i fremtiden. Episodens skæve anbefaling fra Bent Dalager: 1. Bøger: Brain rules af John Medina 2. Bog: Fagre ny verden af Aldous Huxley 3. Bog: I, Robot af Isaac Asimov Episodens skæve anbefaling fra Christian Hvid Ohm: 1. Midjourney 2. Guide til opsætning i Discord  
Hvordan kan kunstig intelligens støtte og forbedre vores sanser, for eksempel for personer med syns- og høreudfordringer? Det dykker Bent Dalager ned i sammen med sine gæster Morten Urup, VP Professionals & Consumer Product Management i Jabra, og Hans Jørgen Wiberg, Founder af virksomheden Be My Eyes, i denne episode af Tech Talk. Bliv klogere på, hvordan AI og teknologi revolutionerer måden, vi kan opfatte og interagere med verden på, og lyt til deres tankevækkende samtaler om fremtidens retning for disse teknologier som har mulighed for at forme og transformere vores sanseoplevelser.
Kan man stole på den diagnose som AI health tech stiller? Hvem har det ultimative ansvar for den stillede diagnose - teknologien eller lægen? Og hvordan får man teknologien til at arbejde sammen med lægen? I denne episode kommer Bent Dalagers to gæster, Stine Mølgaard Sørensen, Partner i Alliance VC & Co-founder af Radiobotics, og Astrid Galsgaard, Cand.psych.aut. & PhD stipendiat i Teknopsykologi, ind på dette spændende emne som, ved hjælp af AI og machine learning, åbner op for mange muligheder indenfor det medicinske felt - men af flere grunde er det nemmere sagt end gjort at få implementeret.
I denne sæsons første Tech Talk-afsnit, undersøger vi anvendelsen af ​​blockchain-teknologi i en forretningsmæssig sammenhæng. Hvilke fordele kan virksomheder opnå ved at bruge blockchain-teknologi? Og hvordan kan blockchain supportere virksomheder i operere på en mere bæredygtig måde? Lyt med, når Bent Dalager får besøg i studiet af Birgitte Holgaard Langer, Business Development Director i Spoor. Episodens skæve anbefaling fra Bent Dalager: 1. Bogen 'Blockchain Business' af Jan Damsgaard 2. Podcast 'DAO talk' Episodens skæve anbefaling fra Birgitte Holgaard Langer: Katalog om Nodisk Blockchain samarbejde fra Nordic Blockchain Alliance
Sæson 2 af Tech Talk har allerede nået sin afslutning. Men inden vi går på sommerferie, vil vi gerne bringe dig nogle af højdepunkterne fra denne sæson. I denne episode får du derfor de vigtigste ”must-know” fakta om børn og teknologi, ChatGPT, blockchain og kvanteteknologi fra branchens førende eksperter. Highlight 1 er fra Episode 7: ChatGPT – Er der liv i maskinen? med Ole Winther, professor på Københavns Universitet og DTU. Highlight 2 er fra Episode 9: Kan man lege sig til teknologiforståelse? med Morten Saxtorff Andreasen, psykolog og seniorkonsulent i Tricas Esport og Louise Overgaard, generalsekretær i Coding Pirates. Highlight 3 er fra Episode 3: Blockchain – de moderne revisorer, der revolutionerer internettet med Jan Damsgaard, professor på CBS med speciale i digitalisering.         Artiklen af Jan Damsgaard, som nævnes i episoden, finder du her            Oversigt over bøger af Jan Damsgaard finder du her Highlight 4 er fra Episode 8: Kvanteteknologi del 2 – brug det i praksis med Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør for IT-Branchen og Astrid Kyhl, kvante- og automatiseringsansvarlig i TDC Net. Link til episodens skæve anbefaling finder du her  
I denne episode får Bent Dalager besøg i studiet af Microsoft Danmark og Islands nye direktør, Mette Kaagaard. De kommer ikke kun bredt omkring diverse nye teknologier, men også omkring fremtidens teknologiledere og kvinder i tech. Glæd dig til en spændende og indsigtsfuld episode sammen med en af verdens største teknologivirksomheder.   Episodens skæve anbefaling fra Bent Dalager: Inside Bill's Brain: Decoding Bill Gates Episodens skæve anbefaling fra Mette Kaagaard: Hidden Figures
ChatGPT og andre AI-baserede løsninger kan narre folk til at tro, at vi – og særligt de fremtidige generationer – ikke behøver at tillære os basale færdigheder. Bent Dalager mener, at det langt fra er tilfældet, og at børn og unge tværtimod har brug for en endnu bedre forståelse for, hvad der foregår bag skærmen. Det belyser han i denne episode sammen med Morten Saxtorff Andreasen, psykolog og seniorkonsulent i Tricas Esport, og Louise Overgaard, Generalsekretær i Coding Pirates. Episodens skæve anbefaling fra Bent Dalager: Programmeringsværktøjet Scratch Episodens skæve anbefaling fra Louise Overgaard: https://piratskibet.dk/ Episodens skæve anbefaling fra Morten Saxtorff Andreasen: Aldrig AFK - podcast
Kvanteteknologi kan hurtigt blive kompliceret og abstrakt at tale om - men faktisk bruger flere danske virksomheder allerede teknologierne i dag. Astrid Kyhl fra TDC Net fortæller i denne episode af Tech Talk, hvordan telegiganten bruger kvanteteknologi og IT-Branchens direktør, Natasha Friis Saxberg giver indsigter i, hvordan Danmark kan blive en ledende spiller indenfor kvanteteknologi. Episodens skæve anbefaling fra Bent Dalager: TV-miniserien Devs Episodens skæve anbefaling fra Natasha Friis Saxberg: Forestillingen København Episodens skæve anbefaling fra Astrid Kyhl: Podcasten This is quantum technology  
I denne episode tager Bent Dalager sammen med professor Ole Winther et dyk i maskinrummet for at gøre os klogere på, hvad der rent teknisk sker bag de mange fine ord og sætninger, som ChatGPT har imponeret verden med. Kan det kaldes bevidsthed? Hvad er bevidsthed egentlig? Og er der nogen begrænsninger for, hvad ChatGPT kan? Det bliver en spændende teknisk og meget eksistentiel snak. Episodens skæve anbefaling fra Ole Winther: Filmen Ex Machina
Eksperter forventer, at kvantecomputere indenfor en overskuelig årrække vil ændre alt, hvad vi forstår om computerkraft. I dette afsnit forsøger Bent Dalager, sammen med sin gæst, Ulrich Hoff, operationel leder af Center for Kvanteteknologier på DTU, at forklare principperne bag kvantecomputeren og de afledte kvanteteknologier. Vi advarer om, at svimmelhed kan opstå igennem udsendelsen! Episodens skæve anbefaling fra Bent Dalager: Bogen 'Quantum Computing for Babies' Episodens skæve anbefaling fra Ulrich Hoff: Bogen 'Programming the Universe - A Quantum Computer Scientist Takes on the Cosmos'
Hvis kunstig intelligens bliver brugt på de rigtige opgaver, kan det revolutionere enhver organisations opgavehåndtering. Særligt i det offentlige ligger der store gevinster at hente, der kan effektivisere det bureaukrati, som ofte trækker sagsbehandlinger i langdrag. Lad dig inspirere af denne episode af Tech Talk, hvor Bent Dalager får besøg af Carsten Ingerslev fra Erhvervsstyrelsen og Christian Max Hansen, der er ansvarlig for KPMG’s services vendt mod det offentlige. Episodens skæve anbefaling fra Bent Dalager: Bogen 'Competing in the Age of AI - Strategy and Leadership When Algorithms and Networks Run the World' Episodens skæve anbefaling fra Christian Max Hansen: Bogen 'The Geek Way: The Radical Mindset that Drives Extraordinary Results'
ChatGPT har åbnet verdens øjne for, hvor avanceret moderne chat-botter er blevet. I udsendelsen her kigger Bent Dalager nærmere på perspektiverne i teknologien bag – det man med ét kalder Conversational AI. Han får besøg af Kristian Hjort-Madsen, Group EVP i Alm Brand, der er kommet meget langt i brugen af chat- og voicebots, og filosof og foredragsholder Peter Svarre, der har et mere kritisk blik på de nye assistenter. (Udsendelsen er optaget ugen før lanceringen af ChatGPT). Episodens skæve anbefaling fra Bent Dalager: Filmen 'Her' Episodens skæve anbefaling fra Peter Svarre: Bogen 'Digital Etik' Episodens skæve anbefaling fra Kristian Hjort-Madsen: TV-serien 'Westworld'
Blockchain er ikke bare teknologien bag de berygtede kryptovalutaer, men også en teknologi, der har potentiale til fundamentalt at ændre den måde, vi som privatpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder udøver tillid til hinanden på. I episoden her gennemgår Bent Dalager og dagens gæst, Jan Damsgaard, professor på CBS med speciale i digitalisering, på pædagogisk vis teknologien bag blockchain. Episodens skæve anbefaling fra Bent Dalager: 10-årig forklarer: Blockchain Episodens skæve anbefaling fra Jan Damsgaard: Bogen 'Blockchain Business'
loading
Comments 
loading
Download from Google Play
Download from App Store