DiscoverFrihedsbrevet
Frihedsbrevet
Claim Ownership

Frihedsbrevet

Author: Frihedsbrevet

Subscribed: 187Played: 2,607
Share

Description

Frihedsbrevet er et digitalt nyhedsmedie. Her kan du lytte til trailers for nye podcastserier og udvalgte episoder fra vores podcastmagasiner. Find meget mere indhold i Frihedsbrevets app. 

165 Episodes
Reverse
Er det forkert af Europa ikke at hjælpe Trump med at omstyrte præstestyret i Iran? Hvorfor er det endnu ikke lykkedes at afslutte krigen i Ukraine? Kan Kina finde på at tage Taiwan, mens Trump er fuldt beskæftiget i Iran, og har et nordatlantisk forsvarssamarbejde vendt mod USA og Rusland en fremtid? Det er nogle af de spørgsmål, Friis Arne Petersen svarer på i denne live-udgave af Friis’ diplomatpost. Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Verden er med lukningen af Hormuz Strædet og iranske angreb på energiinfrastruktur i regionen blevet ramt af det største energichok nogensinde. Europa er blandt de mest sårbare, fordi vi ikke er selvforsynende med energi, og vi har erstattet fortidens afhængighed af billig russisk gas med en ny afhængighed af dyr amerikansk gas, og Trump går ikke af vejen for at bruge energivåbnet til at lægge politisk pres på Europa. Militært insisterer Europa på, at krigen i Mellemøsten ikke er vores krig, men ikke desto mindre stiller vi vores territorium til rådighed for USA's krig, som er i strid med folkeretten. Hvad er status på Europas strategiske autonomi? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
For få måneder siden fastslog præsident Trump i sin nationale sikkerhedsstrategi, at Mellemøsten ikke længere dominerer amerikansk udenrigspolitik, og at regionen er hjem for partnerskab og venskab. Nu fylder Mellemøsten det meste, og en storkrig er igang, som involverer adskillige lande i regionen. Hvordan gik det til, og hvorfor er den ene amerikanske præsident efter den anden havnet i samme situation? Og hvad sker der, hvis verden bliver ramt af en omfattende fødevarekrise med risiko for hungersnød, fordi livsvigtig gødning ikke kan nå frem i tide og bliver meget dyrere? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I denne episode samler vi op på spørgsmål fra lytterne. Hvem kan komme befolkningen i Nordkorea til undsætning under det nuværende rædselsregime? Hvorfor fortier danske og andre europæiske medier Trump-regeringens kritik af masseindvandring til Europa fra især den muslimske verden? Hvad foregår der bag kulisserne i forbindelse med forhandlingerne mellem Rusland, og var det USA, der bestemte at Ukraine en dag skulle være medlem af NATO, og ikke det ukrainske folk, og var det ikke forståeligt, at det afstedkom en reaktion fra Moskva? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kun få i vores del af verden begræder, at verden er sluppet af med Irans øverste leder, Ali Khamenei, men har Trump med drabet på ayatollah Khamenei åbnet Pandoras æske, sådan at Xi Jinping nu har frie tøjler til at likvidere Taiwans statsoverhoved, eller at Vladimir Putin kan myrde Ukraines præsident Zelenskyj, uden at Vesten kan gøre voldsomme indsigelser? Er der skabt et fortilfælde og et brud på en ældgammel norm om, at stater i krig ikke går efter statsoverhoveder? Eller er der tale om en undtagelse, og hvordan kan den i så fald retfærdiggøres?Og kan det blive et problem for Trump, at så få amerikanere støtter krigen mod Iran, og hvad med det historisk nære forhold til Israel, hvis et flertal af amerikanerne i tilfælde af en negativ udvikling på slagmarken får det indtryk, at Israel trak USA ind i krigen? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fire års krig. Flere hundrede tusinder dræbte og sårede. Millioner på flugt. Et land i ruiner. Men hvad slås de egentlig om i Ukraine? Er vi vidne til russisk imperialisme og et forsøg på at genskabe Sovjetunionen med magt, eller er der tale om en geopolitisk konflikt mellem Rusland og Vesten, hvor Ukraine er kommet i klemme? Og hvordan står det til med økonomien i Rusland, Ukraine og EU? Og hvordan kan man forestille sig en ende på krigen: På slagmarken eller ved forhandlingsbordet?   Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvorfor fik USA's udenrigsminister Marco Rubio stående klapsalver af de europæiske eliter på weekendens sikkerhedskonference i München, når substansen i hans tale ikke adskilte sig markant fra den chokterapi, vicepræsident J.D Vance udsatte det samme publikum for for et år siden? Hvordan skal EU navigere sit forhold til USA, når parterne ikke længere deler værdier, og kan det bære i længden? Og hvorfor fordrejer TV 2 Danmarks udenrigpolitiske og diplomatiske virkelighed, når de i “Udenrigsministeren” skal sætte scenen til Lars Løkke Rasmussens forsøg på at håndtere konflikten med USA om Grønland med en påstand om, at "alle diplomatiske spilleregler er sat ud af kraft"? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den amerikanske økonom og rådgiver for FN’s tre seneste generalsekretærer Jeffrey Sachs har begået et opsigtsvækkende essay, hvor han gennemgår Vestens politik over for Rusland siden Krim-krigen i midten af det 19. århundrede og konkluderer, at Vesten systematisk har afvist legitime russiske interesser, mens man har insisteret på sine egne. Sachs har også skrevet et åbent og kritisk brev til Tysklands kansler Friedrich Merz, som ifølge Sachs i kraft af historien har et særligt ansvar for europæisk sikkerhed og anerkendelse af russiske interesser. Har Sachs analyse og kritik noget for sig? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Blev han presset, eller er der andre forklaringer? Og: Efter årtiers nære alliance er Europa og USA begyndt at glide fra hinanden, men EU er stærkt afhængig af USA på flere strategiske områder: militær, energi, teknologi og finans. Hvordan kan og bør Europa håndtere denne udfordring? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Af frygt for Trump ønsker de europæiske NATO-lande ikke at indkalde til ekstraordinært topmøde i alliancen om Grønland, men hvad med EU? Kan EU finde en fælles vej i konfrontationen med Trump, eller risikerer unionen at havne i et internt, handlingslammende slagsmål? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
De seneste 14 dages protester i Iran udgør den alvorligste trussel mod regimet siden revolutionen i 1979. De igangværende protester er geografisk og socialt mere vidtfavnende end protestaktioner tilbage i 2009, 2019, 2021 og 2022, men spørgsmålet er, om det betyder, at regimet vil falde. Det er stadig uklart, men hvis det skulle ske, hvordan kommer det så til at foregå, og hvad vil komme i stedet? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Trump har igen-igen sagt, at han vil have Grønland. Det er ikke nyt, men USA’s tilsidesættelse af folkeretten og brug af militær magt i Venezuela har etableret en ny kontekst for debatten om Grønland. Hvorfor gik Trump ind i Venezuela, og vil han gøre det samme i Grønland, og hvad kan rigsfællesskabet og vores allierede i Europa stille op? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Friis Arne Petersen forudså for et år siden, at Trump ville gøre alvor af sine importafgifter, men han forudså en langt stærkere reaktion fra EU, end det blev tilfældet. Hvorfor? Hvad sagde Friis for et år siden om udsigten til en våbenhvile i Ukraine og NATOs fremtid, og hvordan lyder hans forudsigelser for 2026? Endelig: Er der lighedspunkter mellem konflikten mellem Kina og Sovjetunionen i 1960’erne og den aktuelle konflikt mellem EU og USA, som meget tyder på vil fortsætte og måske ligefrem tage til i 2026? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvorfor blev præsident Trumps udenrigspolitik med fred gennem styrke årets overraskelse? Hvad er ligheden mellem 1989 og 2025, hvordan kan EU både stå for årets største skuffelse og opmuntring, og er den nye verdensorden blevet tydeligere end for et år siden? Endelig: Hvem er årets vinder og taber, og var vi i det forgangne år vidne til et vendepunkt, som man om årtier vil se tilbage på som det øjeblik, da verden ikke længere var den samme som før? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Friis Arne Petersen er hyret som rådgiver for det australske mineselskab ETM, hvor han skal bistå med analyser og anbefalinger i lyset af de geopolitiske forandringer, der vedrører minedrift i Grønland. Han sidder også i bestyrelsen for Rockwools fond til støtte for genopbygningen af Ukraine og i bestyrelsen for den dansk-svenskejede fiskerivirksomhed Skagen Salmon. Endelig er Friis medejer af Nordic Clay, der fremstiller bæredygtige lerduer, som det franske forsvar har interesseret sig for. Har Friis Arne Petersen i den forbindelse interessekonflikter, som er relevante for hans rolle som ekspertkilde i Friis’ Diplomatpost? Derudover svarer vi på lytternes spørgsmål. Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I episode nummer 200 af Friis’ diplomatpost svarer vi på lytternes spørgsmål og gør status på forhandlingerne om fred i Ukraine. De kan meget vel komme til at vare et år eller længere, hvis man sammenligner med tidligere krige. Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
USA's udkast til en fredsplan for Ukraine handler om Amerika Først. Amerikanske interesser, økonomiske og politiske, står i centrum, mens Europa er tildelt en rolle som statist og pengepung, men hvorfor har Europa efter snart fire års krig ikke selv formuleret en fredsplan? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Præsident Trump har besluttet at boykotte denne uges G20-topmøde i Sydafrika. G20 omfatter verdens 19 største økonomier samt EU og Den Afrikanske Union og har siden finanskrisen i 2008 haft årlige topmøder med fokus på finansiel og økonomisk stabilitet. Hvorfor bliver Trump væk? Kan USA klare sig uden G20, og kan G20 klare sig uden USA?   Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Flere lande i Asien er militært allierede med USA – Japan, Sydkorea, Australien og Filippinerne – men samtidig er Kina deres vigtigste handelspartner. Kan sådan en relation præget af interne modsætninger overleve den igangværende konfrontation og konkurrence mellem USA og Kina? Og hvem sidder med den stærkeste hånd, når Trump og Xi i denne uge mødes i Sydkorea? Endelig vender vi tilbage til præsident Zelenskyjs nylige besøg i Washington. Var det så dårligt forberedt, som vi påstod, og har Rusland ressourcerne til at eskalere angrebene på Ukraine yderligere, hvis Kyiv skulle få langtrækkende missiler og ramme mål dybt inde i Rusland?    Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Præsident Zelenskyj rejste i sidste uge til Washington for at få langtrækkende Tomahawk-missiler af Trump, fortsat hjælp fra USA og et skærpet økonomisk og diplomatisk pres på Rusland – han fik ingen af delene. Til gengæld kaldte Trump sin ottende telefonsamtale med Putin, der varede lige så længe som Zelenskyjs møde i Washington, “meget produktiv”. På topmødet mellem Trump og Putin i Alaska for over to måneder siden var der ingen konkrete resultater. Er der grund til at tro, at det forestående møde i Budapest vil gå bedre? Og hvor er Europa? Og hvad er det egentlig med de Tomahawk-missiler, som alle snakker om, men som seriøse iagttagere tvivler på, at Ukraine vil få? Her får du et gratis uddrag af podcasten Friis' diplomatpost. Hele afsnittet kan høres i Frihedsbrevets app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
loading
Comments 
loading