Poetisk Podcast Master Feed

Lone Munksgaard Nielsen (f. 1968) har udgivet en række digtsamlinger, flere børnebøger, og bøger der svæver imellem (eller forbinder?) børne- og voksenbevidsthed. Motiverne i hendes universer er ofte mytiske, surreelle, rituelle, humoristiske, uhyggelige, smukke, og altid overraskende. Tulipanpigen vil ikke kategoriseres, den svæver og ytrer sig suverænt – her læst op af forfatteren i marts 2024. Foto: Lisette Verwoerd Lyd: Rudiger Meyer

“Siden jeg hørte om tankens substans, har jeg haft svært ved at finde vej for de mange genstande, der spærrer for tankens bevægelse. Molekyler, ioner, atomer. Synapser, væsker, neuroner. Ikke at den frie tanke er blevet umulig, men vanskelig, et forhindringsløb.” Tekst: Solvej Balle Lyd/Musik: Ida Nerbø Billede: Simon Lewis The Stuff of Atomists’ Dreams Podcasten Atomernes dans er den sidste ud af fem produktioner i serien Poetisk Podcast sender 2050, hvor digterne har fået fem titler at lade sig inspirere af: CIRKUS 3000, og Lytteposten, de første to i serien, har forholdt sig til overskriften ‘Ting/Ingenting’. Kære mor den fjerde, ligesom EFTERTIDEN, den tredje, forholder sig til ‘En solvind i håret’, og Atomernes dans til … ‘Atomernes dans’.

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. Vores nye prolog er det miner vi ser eller labyrinter en cementgrå rebus lagt ud for overhede børn i din og min størrelse? så mine-baseret et håb er det planter strå bladrester der fylder striberne ud imellem vægbrud slagger rørstumper? stille stille! landskaberne sover under blege kronblade stjernerne i fosterstilling hvis det er normalt et eller andet krav om blæst vælter dit gennemsnit overdøver underminerer soldatermarchen vildtvoksende

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. Os i spørgerunde men hvad med skylden så over for alt der ikke har været menneskers værk alt som levede før os kunne leve uden os levede fint uden os og alligevel spurgte hvad vi kunne tænke os før vi begyndte at ødelægge?

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. Krig og kerneværdi skakterne ned til kroppens dybe syd har nye forklaringer på plads soldater der knuselsker deres plads og et ensomt klaver spiller i ørkenen hver tangents flis til den brølende ild i terrænet godkendt har du stadig smerte med mareridts-omkvæd savlende dunkende fald ud af tropiske sekunder så lad mig gå imellem fortalte jeg dig hvad jeg drømte om når det blev alvor? noget som et smukt mørke alt dele ud af bund&grund nu på børsen for det smelter og dine billeder salver hedninge og granat-døve nætter i storm

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. Den længste nat (en favoritserie) hver nat bruger hun tid på at besøge de sovende i byerne på landet på de store skibe der sejler jorden rundt fordi de sovende stiller så begavede spørgsmål lige op i luften langt inde bag de lukkede øjne fordi de får hende til at lytte forbløffet næsten vantro til de sirligt formulerede eller groft udslyngede ord fra denne søvnens mystiske menneskeart kun svagt i familie med de herskende dagsvarianter fortsættes engang imellem sker det at den sovende som hun besøger og måske har siddet ved siden af en time eller mere pludselig stadig i søvne vender sig imod hende og spørger i en tone der passer vedkommende hvad laver du egentlig her, igen? og hun svarer ikke vil ikke risikere at vække spørgeren men kunne godt have svaret noget som jo ser du jeg er i gang med at leve og der hvor jeg lever kan ingen spørge som dig derfor sidder jeg her og undskyld hvis jeg forstyrrer det er også sket at en sovende har spurgt med en ganske lille grimasse kommer du her tit? men det lader hun også passere med antydning af smil eller et nik fortsættes hun holder så meget af de sovendes spørgsmål hun er parat til at forsvare dem om det så skulle være med livet det er ikke en overdrivelse den tid hvor alle begavede rester og skygger af rester lagret i de inderste søvnkamre er fejet ud mejet ned udsultet i de fjerneste egne hvor ingen kan sove den tid er her allerede og kræver en anden kamp så hun er all in frivillig søvnløs hver eneste nat for at kunne registrere dokumentere bevare og forsvare det som dårligt kan forsvare sig selv fortsættes svært at sige farvel? vær med hvis du vil gå ind på den dunkle side spørgmig.com og registrer dig som enten sovende eller søvnløs når den længste nat indtræder

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. Paddehat i narrens hænder en flod falder bagover i søvnen nu sådan ser den ud trætheden nu nedslåede vandrere mellem planeter bruger et skydække som samlingspunkt imens jorden bedes om at flashe sine suveræne rødder her skyder de op paddehattene i deres drømme sammen med lyset fra biler på vej hjem i andre nætter kroppen svajer ømt for vinden narren vender sig hidsigt efter forbudte spørgsmål i træbevoksninger skovbrande (helten flyver grav-tungt mod feens flammekaster) her spiller filmene igen til ære for din horisont

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. You beast in my breast meget er vundet blikket er nede tiden sidder i et blad øverst og dingler dit liv? så ægte et område så rent et vandfald så hvidt et ovenlys så ydmygt et ja tigger om en visdomsrynke der ikke findes den findes ikke jordens rislen i din hule hånd i dag virker det så ligetil for de sikrede at dyrke tab medregnet regressiv lede i afstivet babykrop æstetisk som var det eksistentielt som handlede det om noget liv fortæret uden angst det hyper-humane leverer et digt om den druknendes værdighed og håb åh, at møde hvem som helst til tonerne af rige landes selvmedlidenhed kan gøre dig syg men du lytter til usynligheden det gør du, ikke? netop nu i kraftig fart dette intet med retning mod europas hullede rustning en ånd i brystet så ægte et område hvor tiden sidder som et blad øverst og dingler

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. Forstadsdroner vender hjem vintersange fra den fine gamle have nedsvælget og nu hjemover med de blødende bevidstheder længere fremme i bussen plakaterne siger sommerhjerter! og folkloristisk forstadsdans mærker de mon at de falder over sig selv i ryk? tryghed er en mærkevare tryghed på udsalg (de riges sparerunde) skal ikke hånes vi skal alle på udsalg en dag sidste dages hellige forbrugere vinter forår sommer efterår vinter… turister i egne liv marcherer i par over torvet hun: blomstret tørklæde istandsat han: den pæne sweaters linjer velfriserede med tyngde i topskat (du er toppen, skat) tilbage står en ubrugelig ironi og iagttager blafrer med de usælgelige spørgsmål: hvad er den for dig -dronernes himmel? (få det til at lyde som en popsang) fluerne er så manøvredygtige omkring døden havens fine slot er til tælling kong vinter kommer du hjem?

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav” Atomar. Et poetisk univers. Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik. Atomar. En fortælling i en atomar form. En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand. Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed. Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer. Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles. Digte: Lene Henningsen Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus Lyd og musik: Rudiger Meyer Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev. Et vindue åbent spar mig for det som soler sig i overfladen alle de udflugter lille søde helvede på ny mikrotider drivende i løs vægt mens naboens hus som om lagt i brokker driv spørgsmål driv videre og sådan må det være ord opløser sig selv i tusinde former for intersolar blæst grønt støv ønsker den slags der sover i sten og sprækker spørgsmålet et opløst jeg med kant come on et vindue der deler sit smeltepunkt en enkelt stjerne og hvor vi er I dagen

‘det går ikke at have spædbarn her, men alligevel de kunne godt lade være med at lyve’ KÆRE MOR er et brev optaget i 2050, til mor. Brevet optegner gradvist konturerne af, hvordan verden ser ud og føles. Stemme, fortolkning & lydeffekter: Birgitte Lundtoft & Mia Edelgart / Syvende & Sidst Tekst: Nanna Storr-Hansen Billede: Edvard Weie Lyd: Rudiger Meyer Kære mor, 2050 Jeg optager det her til dig igen med håbet om at du en dag vil vågne så vil jeg fortælle dig alt du kan flytte ind her hos os jeg har redt op til dig huset står som da de hentede dig Hver dag tænker jeg på at ringe til dig jeg glemmer, at du ikke er her lidt længere nede ad vejen bor en mand hvis kone også er blevet hentet Syvende & Sidst er et tværfagligt performance-kor bestående af otte kunstnere. Deres praksis er centreret omkring stemme- og lydimprovisationer. Sammen præsenterer de live-performances på kunstmuseer, festivaler mm. Nanna Storr-Hansen er digter og forfatter, født 1991 og uddannet fra Forfatterskolen i 2016. Har tidligere udgivet 4 digtsamlinger, senest Bøgetid (2022). Derudover flere bidrag til tidsskrifter og antologier, samt udvalget Æterfingre reder mit filtrede hår (2021) af og om Bodil Bechs forfatterskab. Podcasten Kære mor er den fire ud af fem produktioner i serien, hvor digterne har fået fem titler at lade sig inspirere af: CIRKUS 3000, og Lytteposten, de første to i serien, har forholdt sig til overskriften ‘Ting/Ingenting’. Kære mor , ligesom EFTERTIDEN, den trejde serien, forholder sig til ‘En solvind i håret’.

EFTERTIDEN Du prøver nye ord foran spejlet. Nye ord, der skal dekorere dig i den her verden, men ikke i den højere. Gud hader poesi. Ordene begyndte med ét at mutere, nostalgier myldrede frem. Som at se ikoner på indersiden af et æg, klitoris i dens fugtige mørke. Kruseduller fulde af kosmos. Ingen senge bliver redt længere, ingen post samlet op i den halvmørke gang. Det er, som om nogen har forladt dig. Mørket er hvidtet til Podcasten er den tredje ud af fem produktioner i serien Poetisk Podcast sender 2050, hvor digterne har fået fem titler at lade sig inspirere af. CIRKUS 3000, og Lytteposten, de første to i serien, har forholdt sig til overskriften ‘Ting/Ingenting’. EFTERTIDEN forholder sig til ‘En solvind i håret’.

Taras Shevchenko og Anna Akhmatova Begrav mig, og rejs jer så, bryd de tunge lænker,/ Vand med tyrannernes blod/ den frihed I fik./ Her i jeres nye, store familie/de fries familie/ må I med milde og venlige ord/ huske mig igen. —Fra Taras Shevchenko “Testament”, 1845 Jeg er midt i det hele: kaos og poesi; poesi og kærlighed og igen, komplet kaos. Smerte, forvirring, periodisk klarhed; og dybest af alt: kun kærlighed, poesi. Ren fortryllelse, frygt, ydmygelse. Det hele må følge kærlighed. —Fra Anna Akhmatova ”Journals, Volume I: 1938-1941” To citater fra to århundreder og fra to digtere, som i denne podcast mødes hen over de afstande i tid, sted og omstændigheder, som så pludseligt (eller netop med forvarsler, gang på gang) smelter, nedsmelter i krigens ubærlige uendelige øjeblik, og minder om historiens blinde gentagelser. Taras’ og Annas digte rummer smerte, krig, undertrykkelse, frihedslængsel, kærlighed, humanitet. Taras Shevchenko (1814-61), Ukraines store nationaldigter fra den romantiske/ realistiske æra og et symbol på landets selvstændighed, også en politisk figur, billedkunstner, etnograf m.m. Anna Akhmatova (1889-1966), en betydningsfuld og højtelsket russisk (Ukrainsk-født) digter, der skrev i skyggen af Stalin, censur, forfølgelse, frygt. Begge digtere er nationale skatte på hver deres måde. Begge blev enten forbudt eller fængslet for at skrive og tænke som de gjorde. Ingen af deres bøger findes formentlig på Putins natbord – den tanke er for pervers. Eller revolutionerende. Man kunne sige, at Taras er en del af Ukraines jord. Anna er en del af Ruslands himmel. Hvor de mødes, må våbnene lægges, strejke, smuldre, blive til skyer, rislende vand. Man vil i podcasten høre nogle digte af Anna Akhmatova, bl.a. fra digtsuiten Requiem (i Mette Dalsgaards oversættelse), og et par andre. Digtene omkranser langdigtet Prychynna af Taras Shevchenko. En ballade i fuld skala om kærlighed, krig, tab, sorg, vanvid, natur, fællesskab og meget andet. Ordforklaring Prychynna betyder Forhekset (i hunkøn – endelsen a) Rusalka, en form for elverpige, knyttet til vandet, floden. Sagnet siger at udøbte, døde spædbørn forvandles til rusalkaer. Dnipro, floden Dnipro i Ukraine Jenisej, flod i Rusland * Links Læs mere om baggrunden til podcasten i vores nyhedsbrev. Download digtene (PDF) 11 Ukrainske forfattere Zelenskys tale til det irske parlament

I Lyttepost af René Jean Jensen citeres filosoffen David Hume for at der ingen forbindelser er mellem ting og hændelser, kun sammenfald. Kan det passe? Hvad med tiden, fortiden; hvad med årstiderne – falder de også sammen, ligger de oveni hinanden? Er en dråbe en isoleret hændelse, vil den noget selv? Kan man høre forskel på 11 og 10 sten kastet i vandet? Hvordan lyder ingen sten kastet i vandet? Er stilheden nogens, er den ingenting, er den en ting? Og hvad er ’nustalgi’? Lyd og tekst: René Jean Jensen Podcasten er den anden af fem produktioner i serien Poetisk Podcast sender 2050, hvor digterne har fået 5 titler at lade sig inspirere af. René har forholdt sig til ting/ingenting, særligt i ‘eksperimenterne’ i podcasten, men i mere overført betydning også i relation til begrebet ‘nustalgi’ og fornemmelsen af at nuets båndbredde rummer mange ‘ting’, som man i øjeblikket ikke opdager (og derfor oplever/hører som ‘ingenting’).

Der er ikke mere klima tilbage. Sikkert heller ikke mange mennesker. En radiojournalist har fået mulighed for at dække Cirkus 3000, i hvad der sandsynligvis er den sidste udsendelse i verden. Indesluttet i en transparent box, med en syntetisk stemme som det eneste selskab, forsøger han at beskrive forestillingen og de ukendte væsener som skaber den et sted oppe over den højeste struktur på jorden. Tekst: Tomas Thøfner. Lyddesign: Kalle Esbjørn Thøfner. (Podcasten er den første af fem produktioner i serien Poetisk Podcast sender 2050, hvor digterne har fået 5 titler at lade sig inspirere af. Tomas valgte titlen Ting/Ingenting – som så blev til CIRKUS 3000).

Bananskolen (som er navnet på den ekspansion der først hed Goodiepal, så Goodiepal og pals og nu altså Bananskolen, som involverer et flydende antal personer, deriblandt Goodiepal og Lars Skinnebach) tog i september til Rotterdam for at trykke Lars’ nye digtsamling sammen med forskellige grupper der beskæftiger sig med politisk kunst og aktivisme, heriblandt “The volunteer firebrigade of the apocalypse”, “Woodstone Kugelblitz” og “Whistlegraph”. De overtog et tidsskrift “The Trumpet”, der handler om apokalypsen og som bliver trykt på mimeografer ud fra en ide om at gøre processen gammel, langsom og besværlig. Derudover spillede de to koncerter i Rotterdam og Amsterdam. Podcasten er en opsummering af arbejdet med tidsskriftet / digtsamlingen der bærer titlen Trut, trut trompeten kommer og koncerterne. Links: Video: Goodiepal & Pals/BananSkole + Fanfare voor Vooruitstrevende Volksmuziek/Woodstone Kugelblitz @WORM Video: Woodstone Kugelblitz @ Instruments Make Play Video: BananSkole @ De Boog Billedgalleri

I denne podcast hører du de første tre kapitler af Julie Sten-Knudsens digtsamling Syv lag (Gutkind, 2021) tilsat lyde og musik af Sandra Boss. Digtene kredser om en kaotisk fødsel der ender i et akut kejsersnit, om kroppens og naturens skrøbelighed, om ruiner og uddøde sommerfugle. Og om et lille barn der er i gang med at opleve alting for første gang. Sandra Boss har skabt et sitrende elektronisk lydunivers med enkle melodier, klangflader og reallyde. Denne lydside giver digtene et nyt sanseligt rum at udfolde sig i, hvor smerte og naivitet mødes, og hvor digtenes stille men insisterende tone understøttes musikalsk. Tekst/stemme: Julie Sten-Knudsen Musik og lyddesign: Sandra Boss

Welcome to an extra episode of Flowmatic Blood Moon with bonus material in the form of an interview with Mansoor Hosseini, who created the music for the podcast. Since there’s not all that much information on Mansoor available online, and since he, like Shadi Bazeghi, was originally a refugee from Iran, I thought that it might be interesting to learn a little more about his background, and the way he approached creating the music for the project. Rudiger Meyer Links: Mansoor Hosseini (Wikipedia) Mansoor Hosseini (Composer’s site) Themus Ensemble The Other Iran (Exhibition) Shazia Khan (Photographer) Transcription

Flowmatic Blood Moon er Poetisk Podcasts første tosprogede produktion, og på mange måder frugten af en fælles indsats. Shadi Bazeghis digte forholder sig til traumer, spændinger og virkningerne af krig. De er storskalerede refleksioner over vores planets aktuelle tilstand, rodfæstet i en hverdagslig poetisk intimitet. Mansoor Hosseini, der som Shadi oprindelig er flygtning fra Iran, har skabt en musik som både er moderne og nostalgisk; lydlige landskaber der åbner et dramatisk rum for ordene, og forstærker deres intensitet. Tekst/Stemme: Shadi Bazeghi Musik: Mansoor Mani Hosseini Montage/Lyddesign: Rudiger Meyer Flowmatic Blood Moon is Poetisk Podcast’s first bilingual production and in many ways a collaborative effort. Shadi Bazeghi’s poems tackle trauma, tension, and the effects of war. Big-picture reflections on the current state of our planet rooted in a poetic intimacy of the everyday. Mansoor Hosseini, like Shadi originally a refugee from Iran, has created music that is both modern and nostalgic, creating landscapes that open a space for the words and amplify their intensity. Text/Voice: Shadi Bazeghi Music: Mansoor Mani Hosseini Montage/Sound Design: Rudiger Meyer – [01] all hail the american night i said: all hail the american night — [05] you have a way of repeating things when you program — [01] probably   but i have expanded the code          PROGRAM ID . hello-world-as-deep-as-a-paper-plate ¬ ¬ ¬ [05] so i hand you water and beer in a wineglass with ruby-red lipstick on the rim — what are we without     a little elegance when the masks crack and we recognize each other by our glitches ¬ ¬ ¬ i am so tired   i say   and you’re the only one who knows    it’s a vast understatement     that i am cold as hell    that time is a continuation of the economy’s repeating pattern absolute power circles; the US military that buys 269,000 barrels of oil every day war capital that pays for our excess consumption draining the planet populations unable to see the forest for the consumables who turn to warlords for words of comfort and here          in my head?    ¬ ¬ ¬ in my PTSD brain    DISPLAY the dissonance and gravity of the syndromes     memory flashes and a heavy oblivion corroding the spirit there is nothing besides a poetry à la wilderness ¬ ¬ ¬ [10] it reeks of smoke and pent-up night here the dreams grow from your hair i awake under the bed with shared pain and blood in my face you say it is the blood moon of the century ¬ ¬ ¬ DISPLAY   september nights   the divergence of melancholies             in flowmatic september nights   where longing             for the sun and purple                   dandelions   unfold             on stems of pain ¬ ¬ ¬ DISPLAY   september nights    hoarse flowmatic september nights an interstellar object moves into Pegasus at 44 km per second    hey hold on     we are here     we are not here EXIT PERFORM you know     DISPLAY ¬ ¬ ¬             september nights    7-digit september nights             in what language does rain fall             over unrecognizable bodies             Common Business Oriented Language? ¬ ¬ ¬ Venus moves into Scorpio and your passion your ethnic passion reeks! there are 117 earth days between each sunrise ¬ ¬ ¬ – berätta något för mig – harfi be man bezan – berätta något för mig som inte redan finns             – tell them you came and saw and looked into my eyes ¬ ¬ ¬ on the other side of the pomme grenade trees    where we lie 100 years ago or 100 years from now and talk about writing it all down about melancholy as the only reflexive emotion by definition the only one that can cultivate our empathy — for earth ¬ ¬ ¬ the earth that constantly must.must.must. without hope or fear or doubt absorb all blood ¬ ¬ ¬ in order for us to fertilize the camp      and battlefields ¬ ¬ ¬ [10] glitterblack     velvetnight crystallized morning dew    negligé on the mulberry tree i paced around the garden the frost under my stilettos your body still reminding me of solar noon ¬ ¬ ¬ i used to get cramps in the ovaries in the morning mist used to feel a kinship                     with Himalayan birds black nightshade                      in the morning mist ¬ ¬ ¬ i drank absinth that morning habibi the birds drank chlorine water they flew from table to table eating abandoned   &nbsp  &nbsp bread  &nbspscrambled eggs  &nbspfear you said  &nbsp what woman is so enamored of her own oppression that she cannot see her heelprint upon another woman’s face? ¬ ¬ ¬ English Translation: Flowmatic, Shadi Angelina Bazeghi, Gyldendal, 2020, translated by Katrine Øgaard Jensen, p.32-36 and p.67-77

Dramaets meta-lag, hvor historien er personlig, kommer sjældent til orde. I Kenneth Krabats poetiske podcast er Kræften (i egne øjne) den mobbede og forfulgte, mens META har svært ved at tale sig ud af at spille 2. violin…