Social- og Boligstyrelsen

For at følge den nye lov på hjemløshedsområdet og sikre omstillingen af hjemløshedsindsatsen til Housing First kræver det et tværsektorielt samspil mellem forskellige afdelinger og aktører både indenfor og udenfor kommunen. Erfaringerne fra kommunerne viser imidlertid, at der ofte opstår barrierer og problematikker i disse tværsektorielle snitflader. En generel udfordring, er, at de andre afdelinger og aktører, der indgår i det tværsektorielle samarbejde, ikke nødvendigvis har samme kendskab til Housing First-tilgangen som medarbejderne på hjemløshedsområdet. Og det kan i sidste ende have alvorlige konsekvenser for borgeren i form af manglende støtte. Læs mere om Housing First her: https://sbst.dk/voksne/hjemloeshed/housing-first-tilgangen Medvirkende: Christina Skøtt-Christensen, chefkonsulent hos Social og Boligstyrelsen Jacob Ludvigsen, afdelingsleder i Bolig social 2 i Odense Kommune Søren Jespersen, boformleder hos Store Dannesbo Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

I den nye lovændring på hjemløshedsområdet er der sat fokus på at støtte borgeren i at kunne fastholde boligen. Her er nogle af betingelserne, at der er truffet afgørelse om hjælp og støtte, som modsvarer borgerens behov for at fastholde boligen, hvis borgeren er anvist egen bolig. Kernen i Housing First-tilgangen er, at borgere tilbydes en permanent boligløsning for at skabe forudsætning for, at der samtidig kan etableres en støtterelation og gives en specialiseret social støtte, som kan medvirke til en stabilisering af boligsituationen for borgeren og til at styrke borgerens øvrige livssituation. Selvom alle de specialiserede støttemetoder – ICM-, CTI- og ACT- og M-ACT - indgår i den danske Housing First-model, er det op til den enkelte kommune, hvilke af metoderne der anvendes lokalt. De fleste kommuner anvender fortsat kun 1-2 af de tre metoder. Læs mere om Housing First her: (indsæt relevante links) Medvirkende: Christina Skøtt-Christensen, chefkonsulent hos Social og Boligstyrelsen Jakob May, centerchef i Aarhus Kommune Mia Bækskov, afdelingsleder for Center for Forsorg i Aarhus Kommune Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Denne episode skal give et indblik i, hvordan Arbejdstilsynet arbejder, hvad de kigger efter og hvorfor de reagerer som de gør, kan dog for nogle medarbejdere på botilbuddene være uklart. Derfor kan det være givtigt for tilsynsførende fra andre tilsyn at få en indsigt i Arbejdstilsynets arbejdsgang og formål med tilsynene. En af Arbejdstilsynets hovedopgaver er føre tilsyn med om virksomhederne i Danmark lever op til arbejdsmiljølovgivningens krav om et sundt og sikkert arbejdsmiljø for de ansatte – det gælder bl.a. kemi, støj, ergonomi og faktorer inden for det psykiske arbejdsmiljø som fx vold. Læs mere: https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed https://at.dk/arbejdsmiljoe/psykisk-arbejdsmiljoe/om-psykisk-arbejdsmiljoe/bekendtgoerelse-om-psykisk-arbejdsmiljoe/ Medvirkende: Anna Mette Svanborg, tilsynsførende ved Arbejdstilsynet Mette Mygind, tilsynsførende ved Arbejdstilsynet Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Denne episode skal give et indblik i, hvordan et typisk besøg fra Socialtilsynene kan foregå, og hvad der er værd at vide i denne forbindelse. Hvert år besøger Socialtilsynene landets forskellige botilbud og boformer for at kontrollere, at bestemmelser og retningslinjer overholdes. Socialtilsynene skal sikre, at borgerne på botilbud får den indsats, de har brug for, og derfor fokuserer de tilsynsførende især på borgernes tilbud og rammer samt oplevelser med magtanvendelse. Læs mere: https://sbst.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-auditfunktion https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed Medvirkende: Anonym tilsynsførende fra Socialtilsyn Øst Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Det er afgørende at både tilbud, beboer og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse lærer af de voldsomme episoder, der opstår, for bedre at kunne forebygge nye episoder. Mange tilbud er rigtig gode til at håndtere og registrere voldsomme episoder. Men det kan være en udfordring i en travl hverdag at stoppe op og lære af det der gik skidt eller det der gik godt, derfor er det vigtigt at der er faste procedure for refleksion, analyse og læring efter en voldsom episode. Læs mere: https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed https://sbst.dk/udgivelser/2017/la2-2013-metodemanual-til-forebyggelse-af-vold-og-fremme-af-trivsel-paa-botilbud Medvirkende: Anne-Mette Haubro Hestkjær, fuldmægtig hos Social og Boligstyrelsen Bettina Juhl Nielsen, virksomhedsleder hos døgntilbuddet CFD Nyborg Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse kan bedst forklares, forstås og forebygges ved at se konteksten og i sammenhængen med de begivenheder, der er gået forud for selve handlingen. Voldsomme hændelser på botilbud og boformer for hjemløse sker aldrig ud af det blå. De kan ske af flere årsager og kan skyldes kombinationen af flere faktorer bl.a. de fysiske rammer, relationer, borgerens levede liv og diagnoser. Læs mere: https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed https://sbst.dk/udgivelser/2017/la2-2013-metodemanual-til-forebyggelse-af-vold-og-fremme-af-trivsel-paa-botilbud Medvirkende: Mette Grønbæk Rasmussen, specialkonsulent hos Social og Boligstyrelsen Ann Lahner Refslund, afdelingsleder på botilbuddet Tuesten Huse Kira Wien Hansen, psykiatrisk medarbejder på botilbuddet Tuesten Huse Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Velimplementerede procedurer og politikker er en hjørnesten i det voldsforebyggende arbejde på botilbud og boformer for hjemløse. For hvordan en konflikt udvikler sig på et botilbud kan nemlig afhænge af om medarbejderne ved, hvad de skal gøre i den konkrete situation. Mange tilbud mangler klare procedurer og politikker for det voldsforebyggende arbejde. Langt de fleste har procedurer og politikker, der ikke er kendte og anvendte af medarbejderne. Det resulterer i uklarhed og usikkerhed for medarbejderne omkring hinandens indsats og skaber i sidste ende grobund for konflikter med borgerne. Læs mere: https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed https://sbst.dk/udgivelser/2017/la2-2013-metodemanual-til-forebyggelse-af-vold-og-fremme-af-trivsel-paa-botilbud Medvirkende: Viki Holdgaard Madsen, konsulent hos Social og Boligstyrelsen Camilla Blak Due, udviklingskonsulent hos specialinstitutionen Kofoedsminde Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Medarbejdernes trivsel er en forudsætning for borgernes trivsel på botilbud og boformer for hjemløse. Medarbejdere der trives, kan bedre støtte borgerne i at trives. Et godt arbejdsmiljø giver medarbejderne mere overskud til at møde borgerne med en positiv tilgang, leve sig ind i borgerens situation samt inddrage og støtte borgeren i hverdagen, hvilket kan medvirke til at reducere risikoen for, at der opstår voldsomme episoder. Læs mere: https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed https://at.dk/arbejdsmiljoe/psykisk-arbejdsmiljoe/om-psykisk-arbejdsmiljoe/bekendtgoerelse-om-psykisk-arbejdsmiljoe/ Medvirkende: Hans Marstrand Jensen, seniorkonsulent hos Crecea Malene Andrea Rude, afdelingsleder på botilbuddet Paderuphus Benjamin Jæger, socialpædagog på botilbuddet Paderuphus Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Borgerinddragelse og selvbestemmelse er centralt, når voldsomme episoder skal forebygges på botilbud og boformer for hjemløse, fordi den samlede oplevelse af at have indflydelse på sit eget liv, og af at få støtte til at følge sine egne ønsker, håb og drømme, i sig selv er voldsforebyggende. Hvis man skal sikre trivsel hos en borger, så er det vigtigt at inddrage borgeren i egen indsats. Borger og medarbejder skal samarbejde, om at borger kan leve et så selvstændigt liv som muligt på egne præmisser ved at understøtte borgerens håb, ønsker og drømme for fremtiden igennem den pædagogiske indsats. Læs mere: https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed Medvirkende Anna Lund Christiansen, fuldmægtig hos Social og Boligstyrelsen Allan Stig Christensen, rehabiliteringsmedarbejder på botilbuddet Tornbjerggard Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Det gode samarbejde mellem frivillige foreninger og det offentlige var et af emnerne på Social- og Boligstyrelsens nationale seminar i familiehusnetværket torsdag den 30. november 2023. I denne mini-podcast kan du høre fire af deltagerne fortælle om, hvad der betyder mest, når der skal skabes de bedst mulige rammer for kommende forældre og småbørnsfamilier. Line Friborg Sanggaard, der er projektleder for Småbørnsklubberne hos Red Barnet, fortæller fx, at nogle familier bliver mere trygge, når det er de frivillige, der har etableret kontakten. Som hun siger: ”Vi oplever, at familierne godt nogle gange kan have et lidt anstrengt forhold til kommunen, og den barriere vil vi rigtig gerne være med til at nedbryde. Vi kan nå nogle af de familier, som kommunen ikke nødvendigvis ville nå.” Og Dennis Rabæk Lønstrup fra Odder Kommuner lægger vægt på at stå til rådighed på skæve tidspunkter, når de frivillige holder planlægningsmøder, og det bliver der sat pris på.

Hvordan styrker man som børne- og ungerådgiver samarbejdet med forældrene om at understøtte inddragelsen af barnet eller den unge med handicap - så indsatserne i sidste ende bliver bedst mulige? Det får du viden og inspiration til i denne episode. Når du har lyttet til episoden, så er her to refleksionsspørgsmål der kan være afsæt til det videre arbejde med at styrke samarbejdet med forældrene: 1: Reflektér over hvordan forældre og netværk omkring barnet kan blive aktive medspillere i inddragelsen af det enkelte barn 2: Overvej hvilke bekymringer forældrene kan have ved inddragelsen af deres barn, og hvad de kan være et udtryk for – og hvordan kan disse bekymringer håndteres i mødet med forældrene? Emne: Børnesyn, Børneinddragelse

Hvad kan man som rådgiver gøre, når man vil styrke sit arbejde med inddragelse af børn og unge med handicap? Det får du viden og inspiration til i denne episode. Når du har lyttet til episoden, så er her to refleksionsspørgsmål, der være afsæt til det videre arbejde med at styrke inddragelsen af børn og unge med handicap: 1: Reflektér over hvilke muligheder I har for allerede nu at styrke inddragelsen af børn og unge med handicap - herunder hvilke metoder til inddragelse der kan anvendes 2: Overvej hvordan inddragelse også kan være en beskyttelse af barnet – og hvad det har af betydning i mødet med barnet Emne: Børnesyn, Børneinddragelse

Hvordan sikrer man på kommunalt niveau at skabe de rette rammer for arbejdet med inddragelse af børn og unge med handicap - og hvorfor er det vigtigt at arbejde med et fælles børnesyn? Det får du viden og inspiration til i denne episode. Når du har lyttet til episoden, så er her to refleksionsspørgsmål, der kan være afsæt til det videre arbejde med at skabe fælles rammer og et fælles børnesyn på kommunalt plan: 1: Reflektér over hvilke børnesyn og handicapsyn der er fremherskende i jeres kommune 2: Undersøg hvordan disse børnesyn afspejler sig i centrale styringsdokumenter og i de konkrete sagsskridt - giver det anledning til, at der skal udarbejdes et fælles og mere tidssvarende børnesyn? Emne: Børnesyn, Børneinddragelse

Sofia drømmer er historien om en pige, som drømmer om en anden barndom. Men det er svært for Sofias venner, Holger og Vera, at forstå Sofia, fordi de synes, at et liv med lyserøde motorcykler og kængurustylter med propeller på lyder som en drøm. Men ikke alting er lige nemt for Sofia. Lyt med og hør hvordan Sofia, Holger og Vera lærer hinanden meget bedre at kende og bliv klogere på, hvad hjerteforældre er.

Social- og Boligstyrelsen har lavet 3 podcasts, der beskriver de konsekvenser, som rusmidler og afhængighedsskabende medicin kan have og hvad man kan gøre, for at støtte barnet eller den unge. Det er vigtigt, at fagpersoner ikke slipper børn med komplekse funktionsnedsættelser, så snart de forlader folkeskolen. Men at de unge voksne derimod også får støtte senere i livet – bl.a. til at skabe sociale fællesskaber. Lyt med her.

Social- og Boligstyrelsen har lavet 3 podcasts, der beskriver de konsekvenser, som rusmidler og afhængighedsskabende medicin kan have og hvad man kan gøre, for at støtte barnet eller den unge. Det er vigtigt, at fagpersoner opdager, hjælper og støtter målgruppen i skolealderen, så de udvikler sig og trives fagligt og socialt.

Social- og Boligstyrelsen har lavet 3 podcasts, der beskriver de konsekvenser, som rusmidler og afhængighedsskabende medicin kan have og hvad man kan gøre, for at støtte barnet eller den unge. Det er vigtigt, at fagpersoner kan opdage børn med komplekse funktionsnedsættelser som følge af eksponering før fødslen af rusmidler/medicin/stoffer, så de kan følges og få hjælp fra fødslen frem til skolestart. Lyt med her.

En tidlig tryg tilknytning mellem det lille barn og forældrene er afgørende for at give barnet en god start på livet. I det her afsnit af “En tryg start på livet” bliver du klogere på vigtigheden af den tidlige tilknytning, ligesom du også får gode råd til, hvordan man som fagperson kan opdage børn, der viser tegn på begyndende mistrivsel og utryg tilknytning. Podcastserien er en del af Social- og Boligstyrelsens arbejde med ’Barnets første 1000 dage’, hvor målet er at give børn og familier i sårbare positioner en god start på livet. Medvirkende: Professor Mette Skovgaard Væver, Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, Institut for psykologi, Københavns Universitet. Ellen Bonde-Pedersen, Ledende sundhedsplejerske, Hvidovre Kommune Vært og tilrettelæggelse: Astrid Bruun Bonnén Musik og lyddesign: Thomas Banke Brenneche Produceret af GoLittle Creative for Social- og Boligstyrelsen

Foruden trygge relationer til forældrene er trygge relationer til det pædagogiske personale i barnets dagtilbud også afgørende for at give det lille barn en god start på livet. I det her andet afsnit af podcasten “En tryg start på livet” kan du høre mere om, hvorfor det er så vigtigt at have fokus på trygge relationer i dagtilbuddet, ligesom du også får gode råd og konkrete erfaringer fra arbejdet med den trygge tilknytning i dagtilbud. Podcastserien er en del af Social- og Boligstyrelsens arbejde med ’Barnets første 1000 dage’, hvor målet er at give børn og familier i sårbare positioner en god start på livet. Medvirkende: Lektor Johanne Smith-Nielsen, Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, Institut for psykologi, Københavns Universitet. Sivi Svenning, psykolog, Børne- og Familiecentret, Odder Kommune Vært og tilrettelæggelse: Astrid Bruun Bonnén Musik og lyddesign: Thomas Banke Brenneche Produceret af GoLittle Creative for Social- og Boligstyrelsen

Det er ikke kun mødre, der kan få en fødselsdepression - fædre kan i næsten lige så stort omfang også få en fødselsdepression eller på anden måde komme i krise efter at være blevet far. Kriser, som det er vigtigt at opdage i tide, da det kan have afgørende betydning for fædrenes tilknytning til det lille barn - og for barnets udvikling i de tidlige leveår. I det her afsnit af “En tryg start på livet” bliver du klogere på, hvad der sker med en mand, når han bliver far, ligesom du også får gode råd og konkrete erfaringer til at opdage og hjælpe fædre i krise. Podcastserien er en del af Social- og Boligstyrelsens arbejde med ’Barnets første 1000 dage’, hvor målet er at give børn og familier i sårbare positioner en god start på livet. Medvirkende: Forskningsleder Svend Aage Madsen, Rigshospitalet, Specialist i Psykoterapi, Autoriseret psykolog Lotte Louise Burgdorf, sundhedsplejerske, Område Amager, Københavns Kommune Vært og tilrettelæggelse: Astrid Bruun Bonnén Musik og lyddesign: Thomas Banke Brenneche Produceret af GoLittle Creative for Social- og Boligstyrelsen